Cherrytomater

Cherrytomater er små “en bids” tomater som genetisk menes at være et blanding af de vilde tomater og  almindelige runde tomater. Internationalt slås man om hvem der var de første til at dyrke den første cherrytomat. Der er dog fundet beskrivelser i meget gamle tekster, som tyder på at de har været kendt siden 1600-tallet. Det var først i 1980’erne at de blev populære på spisebordet. Se lidt mere her: Cherrytomatens historie ihht. “The Smithsonian”.

Gruppen af cherrytomater indholder alle de tomatsorter der er små i størrelsen, at de er mindre en en golfbold. De mindste cherrytomater er på størrelse med spidsen af en tommeltot de største er på størrelse med en golf bold.  I Danmark har man en typer tomater som kaldes Cocktailtomater, disse er således en undergruppe at cherrytomaterne.

Cherrytomater kan være runde, ovale eller pæreformede. Denne type tomater var primært røde, men de findes nu i alle farver: Røde, gule, orange, blå, sorte, brune, grønne, hvide, og nuancer der i mellem. Cherrytomater findes også med striber på, f.ex Green tiger

Cherrytomaterne er taknemmelige at dyrke, da de som regel giver et godt udbytte. De er ikke afhængige af at stå i et varmt drivhus for at yde godt og derfor kan de fleste sorter dyrkes i haver her i Danmark, blot de får lidt læ og nogen sol. Solen er vigtig idet det er solens stråler som sørger for at tomaten får sødme og smag.