Orange Dadel

Orange Dadel er en cherrytomatsort som jeg fik anbefalet af en anden tomatentusiast som ” en yndlingstomat”. Da mit tema i 2018 var cherrytomater kom den med på listen af de udvalgte sorter.
Sortens rigtige navn kendes ikke. Sorten er selvbestøvende og frøkonstant.

Planten udseende:

Orange Dadel er indeterminat og kan såvidt jeg er informeret dyrkes på friland. Da jeg har store problemer med at alle mine tomatplanter bliver inficeret med kartoffelskimmel tidligt i sæsonen og jeg har derfor stort set opgivet at dyrke tomater på friland. Jeg dyrkede Orange Dadel i mit drivhus, her stod den i en Quadgrowpotte med 11L pottemuld tilsat perlekalk. Planten blev i den tidlige del af sommeren vandet med gødningstilblandet vand. Da planten sætter cherrytomater blev den dyrket med 3 hovedstammer for at øge udbyttet. Sorten viste sig at være god. Den satte nye blomster frem til efterårsferie, hvilket der ikke er mange tomatsorter som gør.

Sorten har normale savtakkede blade, som i forhold til andre tomatsorter er lidt små, afrundene og mere mørkegrønne i kuløren.

Tomaterne

Modningtiden i den ekstremt varme sommer 2018 var ekstrem kort — kun 47dage. Senere på sommeren hvor temperaturen faldt blev modningtiden tydeligt længere.

Tomaterne er orange, dadelformede og vejer 15-25 gram. Almideligvis, i en køligere sommer tror jeg ikke tomaterne er så store som de blev i år. Tomaterne er sprøde, kødfulde og søde i smagen uden meget syrlighed. De har en behagelig, men kompleks mild frugtagtig aroma. Udbyttet fra planten var stort og jeg kunne plukke mange tomater fra planten helt hen i oktober måned.

Vil jeg dyrke sorten igen: Det er meget sandsynlig at denne cherrytomatsort vil blive dyrket i fremtiden. Det er en velsmagende cherrytomat som yder godt.

Skriv et svar