Blush 2.0

Blush 2.0 er en relativt ny tomatsort lavet af Fred Hempel fra Artisan. Ifølge Fred Hempels hjemmeside skulle sorten rimelig god resistens for at sprække. Sammenlignet med den originale Blush tomatosort skulle Blush 2.0 smage af mere kunne tåle at ligge længere (gemmetomat).
Sorten er frøstabil og selvbestøvende.

Plantens Udseende:

Blush 2.0 er indeterminat voksende (ranketomat). Planten skal støttes i hele vækstsæsonen. Jeg holder mine ranketomater oprejst ved hjælp af tomatkroge som hænger ned fra loftet og de tilhørende klips.
Jeg dyrkede sorten i en plantesæk i mit drivhus med drypvanding. Desværre havde jeg massive problemer med griffelråd og mistede ca. 80% af tomaterne. Det skyldes at vejret var tidligt på sommeren meget var (hedt) og at jeg havde svært ved at få drypvandingen til at fungere optimalt.
Løvet: slapt hængende slanke blade med savtakker.

Tomaterne:

Modningstiden: Kan ikke udtale mig pga. de mange tomater som var angrebet af griffelråd og måtte kasseres.

Tidligt på sæsonen havde Blush 2.0 en spids. Senere da de modnede var de uden spidsen. Tomaterne var aflange, lidt irregulære blommetomater, der var gule med lidt spredte rødlige striber på langs – faktisk lignede de den originale Blush tomat rigitgt meget. Jeg undre mig over om jeg ikke har ladet den hænge længe nok, idet jeg ser sorten beskrevet som rød meleret i kuløren, sent på sæsonen når den modner helt.
Jeg havde ingen tomater som sprækkede – heller ikke sent på sæsonen.

Smagen: De få tomater jeg smagte var ikke imponerede i smagen – tænker de var plukket for tidligt eller at vækstbetingelserne i drivhuset var uoptimale. Planten stod bagest i i drivhuset, i det vestlige vindue.

Vil jeg dyrke Blush 2.0 igen? Ja absolut, Jeg skal sikre mig at den vokser optimalt før den dømmes ude.

Purple Fairy- Original og GWR variant

Sorten Purple Fairy stammer, så vidt jeg kan se på internettet fra Kina, men det står ikke helt klart! Reelt er der ikke mange informationer om denne sort.
Sorten er selvbestøvende og siges at være frøstabil.

Plantens Udseende

I 2025 dyrkede jeg 2 planter af sorten Purple Fairy fra frø købt fra en forhandler i EU. Begge planter blev dyrket i plantekasser i drivhuset.
Ingen af planterne blev til busktometer – som det er angivet i det referencer jeg kan finde på internettet. Den ene plante blev ca 1,5m høj, mens den anden blev næsten 2 meter. Planterne ser tidligt i sommeren ud som om de er determinante af vækstform: de vokser op og sætter 3 blomsterklaser for så at gå i stå. Planten laver derefter et sideskud lige under den nederste klase og vokser videre derfra. Planten kan lave 3 sådanne sideskud og blive ca 2 m høj. Jeg ved ikke om det har betydning at planterne har stået inde i varme og om det vil have set anderledes ud hvis de stod udenfor.
Stænglerne er ret tynde. De holdes oppe med tomatkroge.
Bladene almindelige grønne, savtakkede.

Tomaterne

Modningstiden er ikke målt –
Purple Faily sætter store klaser med mere end 10 tomater i hver. Tomaterne er blommerformede med en lille spids. Den ene af de 2 planter synes aldrig at modne, den viste sig dog at være moden selv om den var grøn eller GWR. På den originale tomatsort er tomaterne lilla/mørkt brune med mørke grønne striber. På den grønne variant er tomatkød og gele alt sammen grønt. Tomatkøder på den originale tomat er rød/orange, mens geleen er orange ,med let grønne områder.
Smagen på begge tomatvarianter er fin, den grønne variant synes lidt mere aromatisk end dem fra den normale brun/grønne variant.

Så er det spørgsmålet om den nye sort er stabil. Jeg har haft spurgt Tow Wagner som foreslår at der er sket en translocation, i toamtverdenen kaldes det et crowssover, og en sådan ændring i arvematerialtet vil være stabil fra første generation. Det vil vise sig i 2026.

Variant-Cuore Antico de Ravenna

Frø til “Cuore Antico de Ravenna” blev købt ved Meraki Seeds i Grækenland, og jeg forventede egentligt en relativt stor 100-200g hjemterformet brun tomat, men det viste sig ikke at være tilfældet.
Istedet fik jeg er relativt stor rød cherrytomat, som smagte himmelsk – Faktisk var det nok den mest velsmagende tomat i hele drivhuset i 2025.
Frøene til denne tomat er nok ikke stabile – de klassificeres som en “variant” og fremtiden må vise om de er stabile.

Plantens udseende

Den dyrkede Variant-Cuore Antico de Ravenna er indeterminant voksende. Jeg holder planten oprejst ved hjælp at tomatkroge som hænger fra loftet af drivhuset. Denne plante var så frodig at jeg dyrkede den med 4 stængler. Jeg dyrkede denne plante i mit drivhus i en quadgrowpotte og for første gang dyrkede jeg mine planter i hjemmlavet kompostjord, det var planterne meget glade for. Det eneste problem jeg havde med jorden var at jeg ind i mellem måtte fjerme nogle ukrudtsplanter. Frem til August suppleres med gødning for at sikre optimal vækst og frugsætning.
Bladtypen er de almindelige savtakkede blade

Tomaterne

Denne tomatplante var meget tidlig, både til blomstersætning og til at modne tomaterne, faktisk var det den tidligeste sort jeg havde moden i 2025.
Tomaternme er noget større end cherrytomate, mende er slet ikke så store om de skulle have været i følge beskirvelsen. Tomaterne blev for de flestes vedkommende blommerformede mens andre var helt runde. Tomaterne var mørk røde og de sad på lange klaser med flere sidegrene.
Smagsmæssigt at var de helt fantastiske. De var super søde om virkelig kraftigt smagende med intens aroma af umami og tomat, Så, det er meget sandsyndligt at jeg vil dyrke den igen i fremtiden.

Ecuador Most Sweetest

Der er ingen informationer om sorten Ecuador Most Sweetest på internettet.
Frøene til sorten fik jeg gennem min frøbytte gruppe, heller ikke her ved man meget.

Plantens udseende

Ecuador Most Sweetest er indeterminant af vækstform, dog voksede den ikke højere end 2m i højden.
Stammen er ret stiv, men det bør støttes, da den eller knækker.
Sorten har normale savtakkede blade.Jeg har dyrket sorten i mit store drivhus, og ved ikke hvordan den vil trives på friland, men de fleste cherrytomater trives godt på friland her i landet, så det tænker jeg også at denne vil kunne.

Tomaternes Udseende

Som det ses på billederne var den første klase ret sær at se på, De efterfølgende var mere nomale.
Tomaterne er runde og ret fladtrykte. Mage af tomaterne er ribbede/lobulære. Tomaterne er røde. Inde i tomaten er der flere lobuli, gelefyldte hulrum, som tomatens størrelse taget i betragning er ret store,. Der er meget lidt tomatkød. Tomaterne kan hænge meget længe på planten uden af blive bløde og uden at blive forringet i spisekvalitet.
Tomatfrøene er ret store.

Ecuador Most Sweetest er nogle meget velsmagende tomater, så dette er en sort jeg gerne dyrker igen.

Golden Cherrywine, F1

Golden Cherrywine F1 er en relativt ny hydrid (F1) cherrytomatsort lavet at Fred Hempel. Han skriver på sin hjemmeside at sorten har god resistens mod flere forskellige skimmelsvampe herunder kartoffelbladpletsyge.
Der kan ikke tages frø fra denne sort.

Plantens Udseende

Golden Cherrywine F1 vokser som lige som andre cherrytomatsorter med indeterminat vækstform, dvs i lange ranker. Det er vigtigt at stænglen støttes i hele vækstperioden, da der ellers er stor risiko for udvikling af plantesygdomme. Jeg har dyrket denne sort både i drivhuset og på friland. Både ude og inde blev den dyrket i plantesække med hhv. drypvanding og i kapillærkasse. Begge steder trivede sorten rigtigt godt.
Bladene er savtakkede, almindelig bladform

Tomaterne

Golden Cherrywine F1 yder enorme mængder tomater i aller sommren og efterårets måneder. Tomaterne var ikke blandt de tidligeste til at modne.
Tomaterne er store cherrytomater i lange ranker. Tomaterne er tidligt i modningen gule med grønne skuldre og med tiden bliver de mere gule/orange. Planten inde i drivhuset havde gule tomater, mens de var orange på friland. Tomaterne kan tåle at hænge længe på planten uden at blive bløde/melede og kedelige.

Vil jeg dyrke sorten Golden Cherrywine, F1 igen: Helt sikkert.

Ukendt sort, #1, 2019

Frø til denne tomat kom fra en pose hvorpå der stod “Boars Tooth” fra Wild Boar farms købt i 2015, men jeg havde fået frøene fra ved et bytte fra en anden person, så desværre ved jeg ikke hvad er var i posen.

Plantens useende

Ukendt sort, #1 er indeterminat voksende.
Jeg dyrkede Denne tomat i en selvvandingspotte med 11 liter pottemuld inde i drivhuset.
Sorten har normale savtakkede grønne blade.

Tomaterne

Tomaterne var længe om at modne, skønner modningstiden til 85-90 dage

Tomaterne er hjerteformede og vejer 100-200g. Tomaterne er røde med lodrette striber i en lyserød/orange farve. Tomatkødet er rødt. Skallen er tynd.
Disse tomaterne er velsmagende- søde og aromatisk.
Udbyttet på denne sort var faktisk godt.

Cocktail a la Orange

Frøene til “Cocktail a la Orange” fik jeg fra en anden meget passioneret tomatdyrker. Hun fortæller om sorten, at hun købte en portion små orange tomater i et supermarked og da de smagte fantastisk blev frøene taget fra og gemt. Siden har hun og mange andre dyrket sorten i flere år. Der ikke er sket ændringer i hverken smag eller udseende siden. Dermed er sorten er selvpollineret og frøstabil.
Sortens rigtige navn kendes ikke, da det ikke altid står på indpakningen fra supermarkedet.

Plantens Udseende

Jeg dyrkede sorten Cockail a la Orange i 2018. Det er en cocktailtomat som vokser med indeterminant vækstmønster. Jeg havde den stående i det vestlige vindue af drivhuset i en 50l plantesæk på en kapillærkasse. Jeg dyrkede den med 3 hovestammer for at øge udbyttet. Det var en ivrigt voksende plante. Sorten er yderst kraftigt voksende med massere af løv. Jeg vil anbefale at der kun står 2 planter i en kapillærkasse, hvis den ene er Cocktail a la Orange! Stænglerne var så kraftige og stive at det var umuligt at sænke planten i august, da toppen var nået op til loftet. Selv om stænglerne er meget kraftige skal de løbende bindes op til en pind eller lignende.
Denne sort har normale savtakkede blade, som er mørkegrønne i kuløren.

Tomaterne

Modningstid: for denne sort er ikke målt.
Disse tomater sidder i meget store flotte klaser og er dybt orange når de er modne. Tomaterne smager ikke af meget før de har fået lov at hænge til de er mørkeorange i kuløren. Når først tomaterne modner kan der plukkes i mange uger.
Jeg kunne godt have ønsket mig at tomater var lidt sødere og med en mere frugtagtig aroma, idet det er den smag jeg sætter mest pris på. Sommeren 2018 var meget, meget varm og tomaterne drak store mængder vand, derfor kan en af årsagerne til den lidt tamme smag være at smagen af tomaterne er blevet udvandet.

Vil Jeg dyrke Cocktail a la Orange igen? Ja, jeg har planer om at sorten skal dyrkes på friland – dvs under tag i den kommende sæson for at se om det er en fordel for smagen.

Annie’s Singapore

Tomatsorten Annie’s Singapore har en lidt speciel historie. Annie, som er en kvinde jeg ikke kender, får på en flyvetur med Singapore Airlines fik en velsmagende tomat serveret som en del af måltidet. I stedet for at spise hele tomaten tog hun lidt frø fra – det er jo dejligt nemt med tomater. Siden den tid har hun og mange andre dyrket sorten med stor succes. Annie’s Singapore er en cherrytomat og således ret nem at dyrke, tomaterne er velsmagende og udbyttet fra en plante er rigtigt godt.
Sorten er selvbestøvende og har været frøstabil mange år.

Plantens udseende

Annie’s Singapore vokser med indeterminant vækst (ranketomat) og den holder først op med at vokse når frosten slår planten ihjel sent på efteråret. Jeg dyrkede den i drivhuset. Jeg dyrkede sorten sammen med 2 andre tomatsorter i en kapillærkasse med en plantesæk med 50L pottemuld kun tilsat perlekalk. I sommeren løb blev der vandet med gødningstilblandet vand.Annie’s Singapore har en yderst kraftig stængel. Jeg dyrkede planten med 3 hovedstammer for at øge udbyttet.

Sorten har almindelige savtakkede grønne blade.
Da Annies Singapore er en cherrytomat vil jeg mene at sorten uden større besvær kan dyrkes på friland med et godt udbytte, blot man sikrer sig at planten står et sted hvor den er beskyttet, f.ex. op ad en mur og den ikke udsættes for meget vind.

Tomaterne

Modningstiden blev desværre ikke målt på denne sort. Andre beskriver den som kort.

Annie’s Singapore laver nogle meget store klaser med op til 50 tomater. Selv om der er mange tomater i en klase er det ikke en klassisk multiflora-tomatsort. Disse cherrytomater er let ovale og dybt røde. De vejer 12-20 gram. Tomaterne er tynde i skalden, dejligt søde og behanglige at spise. Du kan spise dem rå eller som jeg (havde rigtigt mange tomater i 2018) bruge dem til en bagt pureret cherrytomatsauce. Denne sauce smagte himmelsk på mine hjemmelavede pizzaer med surdejsbund.

Vil jeg dyrke sorten igen? Det er et svært spørgsmål at svare på. Tomaterne smager virkelig dejligt. Skal jeg rangere tomatsorten Annie’s Singapore ligger den smagsmæssigt i den øverste 1/3 del af min liste. Så med den baggrund er det meget sandsynligt at den på et tidspunkt vil blive dyrket igen.

Candy Sweet Icicle

Candy Sweet Icicle er endnu en af de mange geniale heirloom tomatsorter som er udviklet af Brad Gates ved Wild Boar Farms i USA. Jeg dyrkede den i sæsonen 2017 uden egentligt at vide andet om sorten end at den var determinant og den ikke skulle hverken bindes eller nippes (det havde jeg fundet et sted på nettet). Jeg havde ikke sat mig ind i hvilken form eller farve tomaten havde eller hvordan den smagte. Det var således en stor overraskelse at den ikke “bare var en rund, rød tomat”, men at den var virkelig smuk at se på.

Plantens udseende

Jeg har dyrket Candy Sweet Icicle i mit drivhus. Her stod den i en Quadgrow potte med 11L pottemuld tilsat perlekalk og vulkanske mineraler.

Sorten beskrives rundt på internettet  både som determinat og en indeterminat i sin vækstform. Hos mig blev tomatplanten dog ret høj, så er den mon i virkeligeheden indeterminat? Den manglende opbinding i mit drivhus hvilket betød at planten knækkede på midten og lagde sig ned. Det var ikke var så godt for de tomater som sad i den øverste halvdel. Denne sort bør man sørge for at der er mulighed for opbinding, idet planten bliver i hvert fald 1,5m høj og de mange tomater vejer godt til.

Sorten har almindelige savtakkede blade

Tomaterne

Fra blomst til moden tomat går der  65-75dage (jeg har ikke selv målt det).

Tomaterne er cirka dobbelt så store som vanlige cherrytomater, de er blommeformede med spids på. De er flerfarvede (røde med gullige striber) og sidder i lange fine klaser, som er virkelig smukke at se på. Man nænner næsten ikke at plukke dem når de er modne og skal spises.

Tomaterne har en lækker sød smag med en dejlig frugtagtig aroma.

Sorten er  højt ydende.

Dyrker jeg sorten igen: Ja, den står på listen for 2019!

Janes Små Orange

Frøene til denne sort fik jeg af Jane som også er medlem af facebookgruppen Tomatetusiaterne. Hun har dyrket sorten med godt udbytte i flere år. Da jeg i efteråret 2017 begyndt og tænke over hvilke sorter der skulle dyrkes i 2018 vidste jeg meget hurtigt at mit tema skulle være Cherrytomater. I den anledning spurgte jeg i gruppen efter orange cherrytomatsorter som folk kunne anbefale. Denne sort fik jeg varmt anbefalet. Jeg fik en pose med frø mærket Janes Små Orange, så det har den heddet siden den blev sået i foråret.

Sorten har været frøstabil gennem nogle år i Janes have.

Plantens udseende

Janes små Orange vokser indeterminat, det vil side at den vokser uhæmmet i længen så længe det er varmt nok (>8gr C) og holde ikke op med at vokse før det bliver for koldt. Den sætter multiple sideskud som hvis de alle fik lov at sidde, ville man få en enorm stor grøn tomatplante uden tomater på da planten favoriserer bladvækst. Alle sideskud bortset fra 2-3 skal derfor nippes af. Man siger at sideskud nr 1, 2 og evt 3 efter hhv 1., 2. og evt 3. klase tomater kan man lade sidde. Alle andre fjernes.

Planten har normale savtakkede blade, som er relativt små i størrelsen i forhold til andre tomat- og cherrytomatsorters blade.

Jeg dyrkede denne orange cherry på friland. Den stod i en kapillærkasse op af en sydvendt mur. Planten blev dyrket i en plantesæk (50L) kun tilsat 10g granulært perlekalk. Jeg vandende med postevand. I dette miljø trivedes denne sort rigtigt god. Den satte mange store klaser med op til 40 tomater.

Tomaterne

Modningstiden for disse små tomater var 66 dage i den varme og solrige 2018-sommer.

Tomaterne på Janes Små Orange er lidt kantede sidder i store klaser en 2 eller 3 sidegrene på. Tomaterne er lidt kantede. Den vejer  9 – 15 gram/stk.

Janes Små Orange er små kødfulde muldfulde. De har en fin kerne af orange gele med en rimelig mænge frø i. Skalden af tomaten er lidt tykkere end andre cherrytomater, men det genere ikke mig.

Smagsindtrykket er umiddelbart syrligt. Men lige efter et syrlige kommer en sødlig og lækker frugt aroma, som næsten minder lidt om gule vingummier, dog uden at jeg kan beskrive det nærmere.

Vil jeg dyrke Janes Små Orange igen? Den vil helt sikkert blive dyrket igen i en fremtidig sommer.