Golden Cherrywine F1 er en relativt ny hydrid (F1) cherrytomatsort lavet at Fred Hempel. Han skriver på sin hjemmeside at sorten har god resistens mod flere forskellige skimmelsvampe herunder kartoffelbladpletsyge.
Der kan ikke tages frø fra denne sort.
Plantens Udseende
Golden Cherrywine F1 vokser som lige som andre cherrytomatsorter med indeterminat vækstform, dvs i lange ranker. Det er vigtigt at stænglen støttes i hele vækstperioden, da der ellers er stor risiko for udvikling af plantesygdomme. Jeg har dyrket denne sort både i drivhuset og på friland. Både ude og inde blev den dyrket i plantesække med hhv. drypvanding og i kapillærkasse. Begge steder trivede sorten rigtigt godt.
Bladene er savtakkede, almindelig bladform
Tomaterne
Golden Cherrywine F1 yder enorme mængder tomater i aller sommren og efterårets måneder. Tomaterne var ikke blandt de tidligeste til at modne.
Tomaterne er store cherrytomater i lange ranker. Tomaterne er tidligt i modningen gule med grønne skuldre og med tiden bliver de mere gule/orange. Planten inde i drivhuset havde gule tomater, mens de var orange på friland. Tomaterne kan tåle at hænge længe på planten uden at blive bløde/melede og kedelige.
Vil jeg dyrke sorten Golden Cherrywine, F1 igen: Helt sikkert.