Dette er en ny tomatsort som som jeg arbejder på.
Det er resukltatet af det kryds jeg lavede i 2020 mellem Naked Kiwi og en ukendt, spontant kruds, dværgtomat.
F4 planten ved en tree-type dværgtomat med kartoffelbladet, den var ca 80cm høj .
Tomaterne var GWR med runde tomater.
Tomatkødet er grønt, skindet er gult
Billeder af F4
Luna Tech er en relativt ny tomatsort lavet af Dean Slater. Den findes i 2 farvevarianter: rød-grøn og orange-grøn. Der en meget få informationer om sorten på internettet.
Sorten er frøkonstant.
Luna Tech er en semi-determinant voksende tomatsort, som bliver omkring 1,8 m høj. Grundet de lange stængler skal plantens stængler støøtes under hele vækstperioden.
Jeg dyrkede sorten i plantesæk med drypvanding i mit drivhus. Pga den meget lange hede sommer fik jeg ikke den store høst fra planten. Tidligt på sæsonen var der store problemer med griffelråd og mange tomater måtte kasseres.
Generelt var sommeren 2022 et svært tomatdyrkningsår, idet mange af de planter som jeg dyrkede i drivhuset havde problemer med griffelråd. Selv cherrytomatsorter blev ramt af griffelråd, det har jeg aldrig set før. Jeg er ikke klar over om denne Luna Tech er specielt sårbar mht griffelråd ligesom roma-tomatsorterne ofte er. Først sent på sæsonen kom der fine spiselige tomater,
Sorten er kartoffelbladet
Modnindtiden: umuligt at vurdere pga griffelråd.
De pæreformede tomater er tidligt på sæsonen lys og mørkegrønne stribede på langs. Når de modner bliver de mørkegrønne med orange striber. Snitfladen af tomaterne er overraskende multifarvet – se billede nedenfor.
Tomaterne er meget saftige og velsmagende. Jeg vil næsten beskrive tomaterne som krydrede og søde.
Vil jeg dyrke Luna Tech igen: Dette er absolut en sort som rangerer højt på listen over smagfulde dyrkningsværdige sorter.
Summer Cider Apricot er en bøftomatsort, som fandt sin vej til det internationale frømarked i 1998. Tomat-guruen Tom Wagner i USA udviklede oprindeligt tomatsorten Apple Butter. Frø til denne sort blev siden hen dyrket i Holland og af uvisse årsager ændres navnet til Summer Cider. Idag er det uvist om Appel Butter og Summer Cider (Apricot) er den samme sort eller der er sket en udvikling af tomaten med årene.
Sorten er selvbestøvende og frøstabil.
Jeg har læst mange rosende ord om sorten i facebook-gruppen Tomatentusiaterner og derfor var det ingen tvivl om at den måtte jeg prøve at dyrke.
Summer Cider Apricot vokser med indeterminant vækstmønter og bliver i hvert fald 2m høj. Sideskud nippes for at sikre at planten bruger energi på at lave blomster og ikke på sideskud og bladvækst. Jeg dyrkede denne sort i mit drivhus i en plantesæk/kapillærkasse, og har ikke erfarring med dyrkning på friland. Som andre tomaterplanter skal den gødes godt frem til udgangen af august. Det er vigtigt at planten har noget at vokse op ad, ligesom det kan være vigtigt at støtte de tunge tomater, for at undgå at de knækker af planten.
Sorten tilhører de kartoffelbladede tomatsorter.
Modningstid er lang, ca. 85 dage – det var en af de seneste sorter til at modne i sommeren 2018.
Summer Cider Apricot sætter store gul/orange, let affladede bøftomater, som vejer 250-600g. Både tomaten, tomatkødet og geleen mellem frøene er orange. Tomaterne er super søde og meget velsmagende.
VIl jeg dyrke sorten igen – det kunne godt tænkes at den kom på programmet igen.
Midnight Sun er en meget ny tomatsort lavet af Karen Olivier i Canada. Sorten er en af flere sorter i en serie “True North Tomatoes”. Sorten stammer fra et kryds lavet i 2013 mellem sorterne Den hjerteformede bøftomat “Ludmilla’s Pink Heart” og bøftomaten “Captain Lucky“. Frø til sorten blev frigivet i 2020 og kan allerede købes i EU. Sorten er frøkonstant.
Midnight Sun er en kraftigt voksende kartoffelbladet tomatsort. Den vokser med indeterminant vækstmønster og sideskud skal løbende knibes af. Planten bør bindes op i takt med at den vokser. Jeg dyrkede sorten i en plantesæk i mit drivhus. Plantesækkene lå direkte på gulvet. Planten stod som 1 af 3 i sækken. Jeg brugte drypvanding med gødet vand gennem det meste af sæsonen.
Sorten har slapt hængende kartoffelblade.
Modningtiden er ca 75 dage, men blev ikke målt.
Midnight Sun er multicolor grønne/gule/røde hjerteformede bøftomater som vejer fra 150-350 gram. De kan plukkes og spises allerede når de er gule/grønne med lette røde striber. Jeg prøvede at spise dem da de var gule/røde, man lod også tomaterne hænge på planten til de var røde uden af smag og konsistens bliver kedelig. Skæres tomaterne i skiver ses det at tomatkødet er bicolor med røde striber i det gule tomatkød. Sorten indeholder meget få frø.
Smagsmæssigt er Midnight Sun ret extraordinær af en gul tomat at være. Den har en forbløffende kraftig smag og aroma samtidig med at den som andre gule tomater har en extraordinær sødme.
Vil jeg dyrke sorten igen? Så absolut, den er på vej til sæsonen 2021.
Der er ingen viden om baggrunden og historien bag sorten Graham’s Good Keeper. Det er ret sikkert, i følge de kilder jeg har læst på internettet, at sorten stammer fra Canada. Sorten har været kendt så længe at den klassificeres som en heirloomtomat.
Jeg købte frøene til sorten i 2015 hos en forhandler i Toronto, Canada. Jeg dyrkede sorten først gang i 2016, hvor jeg næsten ikke nåede at smage tomaterne, da planten tidligt blev angrebet af kartoffelskimmel og døde. Derfor var det på tide at dyrke den således at frøene ikke blev for gamle.
Graham’s Good Keeper er en indetereminant voksende tomatsort som vokser til sig meget lang. Det er en kraftig og robust plante. For at undgå at planten bliver for stor og ustyrlig skal sidegrene knibes af. Sorten har som andre tomatsorter behov for opbinding, da den ikke kan stå selv.
Jeg har kun dyrket sorten på friland og der klarer den sig godt. Jeg har desværre mistet sorten til kartoffelskimmel i begge de sæsoner jeg har dyrket den – jeg har desværre mange problemer med skimmel på frilandsplanter, her hvor jeg bor på Fyn.
Denne sort hører til de kartoffelbladede sorter.
Graham’s Good Keeper sætter flotte klaser med mange tomater i. Tomaterne er ret store og blommeformede. Tidligt på sæsonen er de mørkegrønne oppe ved stænglen og mere lys grønne nedad mod blomsten.
Når de modnes bliver de jævnt røde i kuløren. Tomatkødet er rødt.
Tomaterne er kødfulde med meget lidt gele i hullerne, men der er dog en god mængde frø i tomaterne. Desværre kan jeg ikke finde et billede af en overskåren tomat at vise frem.
Tomaterne smager kraftigt af tomat – sådan som jeg husker tomater smagte for 50 år siden.
Tomaterne siges at være vældigt gode til at gemme, dette har jeg ikke haft mulighed for at prøve.
Vil jeg dyrke Graham’s Good Keeper igen? Ja, det regner jeg med, idet det er en kødfuld tomat med en god gammeldags smag, de er nemlig rigtigt gode af henkoge.
Evan’s Purple Pear, også kendt under navnet Evan’s Purple Plum, er resultatet af et spontant kryds ude på marken hos tomatforædleren Brad Gates fra Wild Boar Farms i USA. Han har beskrevet, at han for ca 20 år siden fandt planten på en mark med tomatplanter af sorten Prudence Purple. Han navngav sorten efter sin ældste søn.
Foråret 2019 var 3. gang jeg såede denne sort. Jeg havde byttet mig til 3 frø fra en anden tomatentusiat helt tilbage i 2015. Det var det sidste frø jeg havde tilbage. De 2 første gange jeg har forsøgt at dyrke sorten, havde planten været sygelig og er aldrig blevet til noget. Jeg havde derfor ikke de store forhåbninger for et godt resultat i år. Dog skulle det lykkedes denne gang, selv om planten var lille og svagelig og ikke havde det helt godt i det tidlige forår.
Evan’s Purple Pear er en lille indeterminat blommetomatsort. Jeg dyrkede sorten i en af mine selvvandingspotter. Selve planten stod i 11 l pottemuld tilblandet perlekalk for at sikre gode vækstbetingelser for planten. For at forøge udbyttet valgte jeg at dyrke sorten med 2 hovedstammer, på samme måde som jeg dyrker mine cherrytomater. Planten er lang og ranglet, så den blev løbende bundet fast til en kraftig bambusstang.
Som alle mine andre tomatplanter fik den gødningstilblandet vand frem til slutning af september måned, hvor jeg klippede toppen af planten.
Evan’s Purple Pear er kartoffelbladet og den har som andre sorter med kartoffelblade ikke særligt mange blade. Bladene sidder op en tyk stilk og er store i forhold til de normale savtakkede tomatblade. Bladene har enkelte flige og kan have grove rynker, men de er ofte uden rynker. Farven er grøn til mørkegrøn.
Modningstiden er rapporteret at være 70-80 dage – jeg fik desværre ikke målt den.
Tomaterne hænger i relativt små klaser af 5-6 stykker. Tomaterne er har en lidt buttet pæreform. De vejer 60-70 gram. Tomatenes farve er mørk rød/brun, men kaldes lilla. Tomaternes har grønne skuldre. De mørke tomater skal hænge længe på planten før de er klar til at spise. Skallen er ganske tynd og tomaten er dejlig sprød at spise. Tomatkødet er mørkerødt som skindet mens gelen er grønlig.
Selv om skallen er tynd var der ingen tomater som revnede før tempertursvingningerne blev store ud på efteråret.
Tomaterne har som andre mørke/sorte tomater en dejlig krydret smag og en god sødme. Denne sort blev bare spist i drivhuset, de eneste som kom ind i huset var dem der skulle bruges til at lave frø af.
Skal sorten dyrkes igen? – Dette er absolut en sort som skal dyrkes igen. .
Potatoleaf Variegated er en relativt ny cherrytomatsort som er udviklet af tomateksperten Keith Mueller.
Potatoleaf Variegated er en determinant voksende sort. Faktisk havde jeg i forbindelse med min research om sorten inden sæsonens start, fejlagtigt noteret at planten voksede med indeterminant vækstmønster. Derfor lod jeg planten vokse med 3 hovestammer for at øge udbyttet, lige som jeg i øvrigt gør med andre cherrytomatsorter. Således skal alle sideskud bortset fra 3 nederste nippes af. Sorten skulle i følge andre som har dyrket den og i følge tomatofifou.fr være 1 meter høj. Den Potatoleaf Variegated jeg dyrkede i mit drivhus var smuk med spraglede blade, men blev i hvert fald 2 meter høj – meget højere end beskrevet. Stænglerne er ret tynde og de skal bindes op, da de ellers knækker eller planten vælter.
Potatoleaf Variegated har meget store multifarvede grønt-hvide kartoffelblade. Tidligt på sæsonen, inden det blev vældigt varmt i drivhuset var bladene virkelig flotte dvs. spraglede (hvid/glue og grønne). Efter en periode med stærk varme forsvandt de smukke hvide aftegninger og plantens blade blev helt grønne eller faktisk synes jeg de var mere mørkegrønne end de fleste andre sorter jeg havde i drivhuset i år. Det er ikke bare bladene som er spraglede, også stænglerne blomster og tomater sidder på er 2 farvede. Faktisk er de meget smukke og næsten betagende at se på.
Jeg dyrkede Potatoleaf Variegated i en quadgrow potte med 11 l pottemuld tilsat perlekalk. Gennem hele sæsonen blev der vandet med gødningstilblandet vand, da tomater kræver meget gødning for at sætte blomster.
Potatoleaf Variegated sætter store ranker af tomater som tidligt er lysegrønne for senere hen at bliver bleggule i kuløren. Tomaterne er større end vanlige cherrytomater. De vejer 15-25 gram. Skalden på tomaten er tynd og behagelig at spise. Til trods herfor var der ikke problemer med at de revnede i den sene del af sæsonen.
Med hensyn til smag er denne sort ikke i top. Tomaterne er ret syrlige og smager ikke af ret meget. Derfor fik de lov at hænge længere end de egentligt skulle. Herved ændres smagen så de bliver sødmefyldte og mere aromatiske. Faktisk blev de helt spiselige!
Determinante tomatsorter plejer at modne alle tomaterne på planten på en gang. Det var ikke tilfældet med min plante idet tomaterne modnes løbende igennem sæsonen.
Vil jeg dyrke sorten Potatoleaf Variegated igen. Sandsynligvis ikke.
Brandywine tomatsorterne er nok blandt de ældste sorter i USA. Oprindelsen af er ukendt. Det siges om disse sorter at de stammer fra Amish folkene, men der er ikke definitive beviser herfor. Disse tomatsorter er en af mest foretrukne at dyrke i baghaverne i USA. Brandywine Glick’s strain er en af mange Brandywine sorter. Denne sort blev solgt af frøfirmaet Glick’s Seeds Company i Lancaster Pennsylvania.
Brandywine Glick’s strain er en frøstabil, selv-bestøvende heirloomtomat.
Brandywine sorterne er kartoffelbladede.
Sorten vokser indeterminant. Jeg har også prøvet at dyrke den som en determinant plante, da jeg læste mig at at det også kunne dyrkningsmetode som folk anvendte – umiddelbart synes jeg dog ikke det var en fordel.
Jeg har dyrket denne sort både ude i min have og inde i drivhuset. Faktisk synes jeg at sorten trives bedst udendørs. Jeg har dyrket den i en kapillærkasse men også i min højbedshave hvor den stor beskyttet bag et vindbrydende hegn. Sorten havde det absolut bedst i højbedet. Inde i drivhuset dyrkede jeg sorten i en DuoGrow potte med 12L pottemuld.
Modningstiden er lang ca. 85 dage
Brandywine Glick’s Strain producerer en pink og let fladtrykt bøftomat, som bliver op til 750 g. De største jeg har dyrket har vejet 5-600 gram. Glick’s Brandywine giver faktisk et godt udbytte i modsætning til de fleste Brandywinesorter, som ikke producerer det store udbytte.
Tomaterne er tyndskallede og de har desværre en stor tendens til at revne, hvis det regner på planten. Jeg har altid dyrket sorten i drivhuset, og har overhovedet ikke set revnede tomater.
Tomaterne har en utrolig sødme og unique smag, som er perfekt til en simpel græsk tomatsalat med tomat, agurk, løg og fetaost. En tomat er tilstrækkelig til salat til 2 personer!
Vil jeg dyrke sorten igen: Helt sikkert. Men i 2018 er den ikke på listen da der var mange nyre sorter at prøve.
Brandywine tomatsorterne stammer oprindeligt fra staten Pennsylvania i USA. Sorterne er alle gamle heirloom tomater og de er kendte blandt tomatdyrkere, da tomaterne er meget velsmagende. Der findes flere sorter med efternavnet Brandywine. Pink Brandywine er en af 2 Brandywinesorter jeg har dyrket. Pink Brandywine er den første Brandywine tomat som blev kendt: I 1991 donerede en ældre dame frø til en stor pink bøftomat ved navn Brandywine til de amerikanske frøsamlere. Hendes familie havde dyrket sorten i mere end 80 år. Uddybende information om Brandywine tomatsorterne kan ses her (Teksten er på engelsk, ved behov oversætter jeg gerne indholdet, så skriv til mig).
Sorten er frøstabil og selvbestøvende
Sorten vokser indeterminant og skal bindes op.
Alle brandywine tomatsorter er kartoffelbladede.
Jeg har dyrket Pink Brandywine både i drivhuset og på et beskyttet sted på friland. Begge steder trives sorten godt og yder godt. På friland bliver tomaterne lidt mindre end dem man dyrker i drivhuset.
Pink Brandywine er en bøftomat som er pink eller lyserød i kuløren og let faldtrykte. De sidder som regel 1-2 på en stilk, ikke større klaser. skalden er ganske tynd. Tomaterne har tendens til at revne oppe ved tilhæftningen til planten.
Tomaterne kan veje op til 700 gram og er så store at du kan lave tomatsalat til en familie på 4 personer af en tomat.
Modningstiden er lang: 90-100dage. Jeg har ikke målt den i Danmark endnu.
Denne sort har også tendens til at udvikle “catfacing” deformiteten, specielt går det ud over de først tomater på sæsonen, dem som er dannes mens nætterne er kolde (der er mange årsager til catfacing ser link)
Tomaterne smager vældigt godt. De er super søde og bare lækre at spise. Denne tomat er rigtig god i en italiens eller græsk tomatsalat sammen med agurk, feat og basilikum
Vil jeg dyrke soten igen: Absolut, tomaterne er yderst velsmagnede og derfor står sorten på listen over tomaterne som jeg gerne dyrker igen.
Bloody Butcher var en af de første frøstabile tomatsorter jeg stiftede bekendtskab med. Denne sort er til trods det meget makabre navn faktisk en rigtig lækker “all-round” tomat. Bloody Butcher er udviklet af det belgiske firma Sahin Seeds og frøene til sorten blev frigivet på markedet i 1998. Bloody Butcher er en af de kartoffelbladede tomatsorter og er som sådan meget velegnet til de danske haver. De kartoffelbladede tomatsorter beskrives på flere internet sider som værende sygdomsresistente. Jeg har dog ikke personlig erfaring eller viden på dette område.
Jeg har med stor succes dyrket sorten i kapillærkasser på friland de første mange år. I 2016 valgte jeg at have den stående i et højbed bag et vindbrydende hegn på friland, derimod har jeg ingen erfaring med at dyrke den i drivhus.
Sorten hører til de kulderesistente, meget tidlige tomatsorter, som klarer sig godt i den korte danske sommer
Bloody Butcher er en kartoffelbladet tomatplante. Den sætter fine meget mørkegrønne blade som ligner kartoffelplanternes. De fleste kartoffelbladede tomatsorter er heirloomtomater.
Jeg har dyrket sorten både som busk og som indeterminant, da der er i forskellige kilder på internettet er uenighed om hvordan den skal dyrkes. Jeg synes den klarer sig bedst når den dyrkes som ranke. Den sætter og producerer tomater helt frem til frosten tager planten.
Planten sætter klaser af tomater 5-9 tomater som modnes relativt tidligt.
Sorten stammer oprindeligt fra Holland.
Modningstiden fra blomst til moden tomat er cirka 60 dage (kortere hvis man bor et varmt sted).
Tomaterne er normalt runde og mørkerøde. I form og størrelse ligner de en golfbold og de vejer fra 30-90g/stk. I sommeren 2016 satte min Bloody Butcher plante i højbedet flere tomater som var dobbelte og som lignede små bøftomater. Da jeg i løbet af sæsonen har taget frø fra, har jeg derfor taget separate frø fra de store tomater – idet jeg har et håb om at jeg lavet en ny sorte med større tomater – om det har virket må fremtiden vise.
Smagen er dejligt sød med en kraftig men behagelig tomat smag. Tomaten kan spises rå; alene eller i salater, eller den kan bruges til andre formål hvor tomaterne henkoges eller tørres.
