Blush 2.0 er en relativt ny tomatsort lavet af Fred Hempel fra Artisan. Ifølge Fred Hempels hjemmeside skulle sorten rimelig god resistens for at sprække. Blush 2.0 skulle smage af mere og skal også kunne tåle at ligge længere sammenlignet med den originale Blush.
Sorten er frøstabil og open-polinated.
Planternes Udseende:
Blush 2.0 er indeterminat voksende. Planten skal sttes i hele vækstsæsonen.
Jeg dyrkede sorten i en plantesæk i mit drivhus med drypvanding. Jeg havde massive problemer med griffelråd og mistede ca 80% af tomaterne. Det skyldes at vejret var tidligt på sommeren meget var (hedt) og at jeg havde svært ved at få drypvandingen til at fungere optimalt.
Løvet: slapt hængende slanke blade med savtakker.

Tomaterne:
Modningstiden: Kan ikke udtale mig pga. de mange tomater som var angrebet af griffelråd og måtte kasseres.


Tidligt på sæsonen havde disse tomater en spids. Senere da de modnede var de uden spidsen. Blush 2.0 var hos mig en aflang blommetomat, der var gul, med lidt spredte rødlige striber på langs – faktisk lignede dem Blush meget. Jeg undre mig over om jeg ikke har ladet den hænge længe nok, idet jeg ser sorten beskrevet som rød meleret i kuløren, sent på sæsonen når den modner helt.
Jeg havde ingen tomater som sprækkede – heller ikke sent på sæsonen.
Smagen: De få tomater jeg smagte var ikke imponerede i smagen – tænker de var plukket for tidligt eller at vækstbetingelserne i drivhuset var uoptimale. Planten stod bagest i i drivhuset, i det vestlige vindue.


Vil jeg dyrke Blush 2.0 igen? Ja absolut, Jeg skal sikre mig at den vokser optimalt før den dømmes ude.