Green Tiger

Green Tiger er en tofarvet, rund cherrytomat. der er næstet intet at finde om oprindelsen af denne sort på nettet. Når man googler Green tiger får man mange hits på Artisan Green Tiger, som er en GWR tomat, altså en tomat som er grøn når den er moden.

Jeg dyrkede Green Tiger første gang i 2016 – den katastrofale sommer hvor ialt 60 frilandstomatplanter døde pga. kartoffelskimmel. Jeg nåede at smage 1 eller 2 af disse meget roste tomater, inden planten som en af de første afgik ved døden. I denne sæson – 2018 –  havde sorten det heller ikke godt i mit meget varme drivhus, idet næsten alle tomaterne blev ødelagt af griffelråd, som ikke er en sygdom men resultatet af et fysiologisk problem ved dyrkningsforholdene. 

Plantens udseende

Green Tiger trives godt på friland.  Den er meget kraftig i sin vækst men til trods herfor var det en af de første sorter som blev ramt af skimlen i den våde sommer. Jeg har siden hen kun erfaring med vækst i drivhuset. Jeg dyrkede Green Tiger i en Quadgrow potte med 11L pottemuld tilsat perlekalk.

Som andre indeterminate tomatsorter sætter den sideskud som skal nippes af, for at sikre at planten sætter blomster/tomater. Som andre cherrytomater planter dyrkede jeg den med 3 hovedstammer for at øge udbyttet.

Sorten har normale savtakkede mørkegrønne blade

Tomaterne

Modningstid: Modner relativt tidligt ca. 70 dage

Tomaterne er runde, de måler ca 1 – 1,5 cm i diameter og er mørkerøde med mørke grønne striber på langs. Tomatkødet er mørkerødt. Tomaterne vejer 15-20 gram. De sidder i klaser med 9-11 tomater.

Sorten beskrives med resistens over for revnedannelser, hvilket ikke passede, som det ses af billedet ovenfor revenede en del af tomaterene. Desværre er den også meget følsom overfor udvikling af griffelråd. Først i sensommeren hvor vejret blev køligere begyndte jeg at få tomater som kunne plukkes og spises.

Smagsmæssigt er denne tomat sød, meget sød og virkelig aromatisk –  en rigtig lækkerbisken. Der er en god balance mellem sødme og syrlighed.

Vil jeg dyrke Green Tiger igen: Ja den må prøves igen, evt ude på det beskyttet sted.

Leave a Reply