Gru Vee

Gru Vee er skabt af Tom Wagner, USA ved krydsning af sortene “Texas” og “New Green Zebra”.

Plantens udseende

Der er en del diskrepans i beskrivelsen af plantens vækstform og tomaterne udseende på nettet, idet den både beskrives som at være en lille/lavt-voksende ranketomat og en busktomat. Jeg vil mere beskrive sorten som en busktomat, altså med determinant eller semideterminant vækstform Det var meget tidligt klart at planten ikke var særligt høj, faktisk holdt den op med at vokse i højden da den var 120cm høj. Af denne årsag besluttede jeg mig til at lade den vokse som busk og jeg fjernede kun blade som gjorde busken for tæt og resultede i fugtige blade efter regnvejr. Senere på sommeren begyndte planten at vokse i højden via et sideskud og sluthøjden blev 150cm.
Jeg dyrkede sorten på friland, planten voksede i pottemuld i en Duogrow potte, op af en sydvendt mur. Jeg sørgede for at gøde planten i hele væsktperioden.
Sorten har normale savtakkede blade.

Tomaterne

Modningstid: 62 dage (i 2023 hvor juli var kold og regnfuld)

Tomaterne på Gru Vee siges at vokse i klaser som druer, men det var ikke min erfaring. Tomaterne sidder på fiskebensranker med 7-10 tomater i hver. De modne tomater er grøn-gule når de er helt modne (GWR). Tom Wagner skiver at tomatkødet er grønt og skallen er gul, hvilket forklarer farven på den modne tomat, Herforuden havde tomaterne på min planten nogle irregulære grønne striber. Tomaterne er runde og let fladtrykte. Størrelsen varierer fra små til store cherrytomater.
Inde i tomaten ses det at tomatkødet er meget tyndt, idet der er en masse gele med utroligt mange kerner/frø. Tomaterne har en lækker sød og aromatisk smag.

Planlægger jeg at dyrke sorten Gru Vee igen – ja absolut, det er en dejlig tomatsort!

Hert ses planten med mange tomater på vej!

Leave a Reply