Cherrytomaten Blue Berries

Cherrytomaten Blue Berries er ikke som man skulle tro et lille lækkert blåt bær men en lille cherrytomat. Disse tomater er en af mange tomatsorter udviklet siden år 2010, da det lykkedes at inbygge genet til farvestoffet anthocyaniner, fra blåbær ind i tomater. Tomaterne farves derfor i det blålige farvespektrum. Sorten er udviklet af Brad Gates fra Wild Boar Farms i California, USA.

Brad Gates udtaler at de modne cherrytomater har en super-sød og frugtagtig aroma. Han citeres for at sige, at det er svært a vide hvornår blå tomater er helt modne. Når tomaten ser moden ud, skal den hænge 5-7 dage længere, da den skal have tid til at omdanne syre til sukker, så tomaten når at udvikle den optimale sødme. De umodne tomater starter grønne i kuløren. Når solen skinner på dem danner de anthocyaniner som farver dem næsten sorte. Efterhånden som de modner bliver de mere og mere røde. Når de er helt mode er de røde med lilla skudre og de er skindende blanke. Rødmen skulle korrellere med mængden af sukker inde i tomaten.

Sorten er frit bestøvet og frøstabil.

 

Plantens udseende

Cherrytomaten “Blue Berries” vokser indeterminant, dvs som ranke. Den sætter mange sidenskud, faktisk et for hvert bladhjørne, som løbende skal nippes af, da de ellers stjæler kraften fra tomatudviklingen. Jeg dyrkede denne plante i en selvvandingspotte i mit drivhus. I potten havde jeg pottemuld tilsat 10g perlekalk, da tomaterene ellers i i stor risiko for at udvikle griffelråd pga kalkmangel. Planten fik lov at stå med 3 hovedstammer. Det er en ivrig plante som sætter mange små klaser af tomater.

Planten har de almindelige savtakkede blade. Gennem hele sommeren pillede jeg mange blade af som så sygelige ud. De visnede på alle spidserne. Det påvirkede ikke planten, tomaterne og det smittede ikke planterne omkring den.

 

Tomaterne

Modningstiden: Beskrives som 75 dage. I den hede danske 2018 sommer modnede de på ca 60-65dage.

Planten satte klaser med 6-7 små blanke rød/lilla cherrytomater efter hvert andet blad. Det er meget svært at finde ud af hvornår disse tomater var modne idet de allerede på et tidligt tidspunkt efter kun 50 dage begyndte at blive bløde.Selvom de endnu ikke var blevet røde, plukkede jeg nogle af dem.

Cherrytomaten Blue Berries vejer 9-12 gram/stk

Tomaterne smagte ikke af godt på dette tidlige stadie. De var sure og tomme i smagen.

 

Så lod jeg dem hænge meget længere – 2-3-4 uger før jeg forsøgte at plukkede dem og de blev mere og mere røde. Dog synes jeg ikke smage forbedrede sig.

Vil jeg dyrke sorten igen i fremtiden:

Jeg er ret usikker i skrivende stund. Nu lader jeg tomaterne hænge længe og smager på den gennem sommeren. Hvis ikke forbedres gider jeg ikke bruge min tid på sorten igen

Skriv et svar