Frø til denne tomat kom fra en pose hvorpå der stod “Boars Tooth” fra Wild Boar farms købt i 2015, men jeg havde fået frøene fra ved et bytte fra en anden person, så desværre ved jeg ikke hvad er var i posen.
Plantens useende
Ukendt sort, #1 er indeterminat voksende. Jeg dyrkede Denne tomat i en selvvandingspotte med 11 liter pottemuld inde i drivhuset. Sorten har normale savtakkede grønne blade.
Tomaterne
Tomaterne var længe om at modne, skønner modningstiden til 85-90 dage
Tomaterne er hjerteformede og vejer 100-200g. Tomaterne er røde med lodrette striber i en lyserød/orange farve. Tomatkødet er rødt. Skallen er tynd. Disse tomaterne er velsmagende- søde og aromatisk. Udbyttet på denne sort var faktisk godt.
Der er næsten ingen oplysninger om sorten Dwarf Orange Pixie at finde på internettet. Men hvis de oplysninger jeg har fundet er korrekte, så er sorten blevet til ved stabiliseringen af Orange Pixie, F1, en kompakt, hybrid tomatsort, som var kendt for at have gener for sygdomsresistens mod skimmelsygdomme forårsaget af Verticillium og Fusarium.
Jeg har dyrket sorten i 2019 og 2023
Plantens Udseende
Dwarf Orange Pixie er en determinat voksende dværgtomat som bliver omkring 90 cm høj. I sammenligning med andre dværgtomatsorter er stænglerne ikke særligt kraftige og planten kræver god støtte i hele vækstperioden. Sorten kan med fordel dyrkes i en potte. Jeg havde 2 planter i 2019 – en voksede i en Tower Pot på friland og en i en 20l potte i drivhuset. Planten som stod på friland klarede sig under omstændighederne godt, den var desværre inficeret med sørgemyg i den tidlige del af foråret og det tog lang tid at komme dem til livs. Trods disse vanskeligheder gav planten mig et rimeligt udbytte. Planten som stod i drivhuset blev kun undervandet 1-2 gange dagligt afhængig af temperaturen. Den blev meget tæt i løvet og det var for sent, at jeg opdagede at der dybt inde ved stiklen sad mange overmodne tomater, som ikke særligt delikate eller velsmagende. Står planten et beskyttet sted skal der nok holdes høje med den og den skal trimmes hvis den bliver for tæt. I 2023 dyrkede jeg sorten i en duogrow so stod beskyttet under et tagudhæng langs en sydvendt mur. Sommeren var lang, kold og våd. De første tomater modnede i august. Dwarf Orange Pixie har normale savtakkede blade.
Tomaterne
Dwarf Orange Pixie har i følge de kilder jeg har fundet. en modningstiden på 52 – 75 dage. Alle de planter jeg dyrkede i 2019 var lang tid om at modne, og jeg fik ikke målt modningtiden på denne sort.
Dwarf Orange Pixie sætter klaser med 10-12 små runde tomater. Planternes størrelse taget i betragtning, er mængden af tomater som de producerede i løbet af sommeren imponerende. Planten fortsætter med at sætte blomster og tomater modnes over en lang periode frem til det sene efterår. Farvemæssigt starter er de mørkegrønne i kuløren. Sidenhen bliver de lysere grønne nede ved blomsten, medens de forbliver mørkegrønne oppe med stilken og forbigående fremstår de zebrastribede. Modne tomater er mørkegule, næsten orange i kuløren. I 2019 havde jeg store problemer med at tomatern revnede, inden de er helt modne både for planten på friland og den inde i drivhuset. I 2023 var der ingen problemer med revnede tomater. Tomaterne er lidt større end cherrytomater og vejer 30-40 gram. Tomatkødet er gult og tomaterne saftfyldte. Tomaterne er milde og syrlige i smagen. Som ved andre gule tomater mangler der umami i aromaen.
Vil jeg dyre sorten igen? Dwarf Orange Pixie hører ikke de søde og aromatiske tomater, som jeg er glad for at spise, men de er absolut velsmangende, så JA, jeg dyrker gerne sorten igen. Husk at der holdes godt øje med dem. Og skulle de vise tendens til at revne, da overvej at plukke dem tidligt.
Hahms Gelbe Topftomate er en mikrodværg-tomatsort udviklet af den tyske tomatenthusiast Reinhard Kraft. Topftomate betyder på tysk “pottetomat”. Sorten er selvbestøvende og frøstabil.
Plantens Udseende
Hahms Gelbe Topftomate er en mikrodværg-tomatsort. Denne sort er meget lille plante med determinant vækstmønster. Planten bliver næsten lige så bred som den er høj – cirka 30 cm høj. Jeg dyrkede sorten i en 4 liter keramikpotte. Når jeg dyrker tomatplanter i potter sørger jeg altid for at der bliver lagt en væge midt i pottemulden. Vægen hænger ud gennem bunden af potten, således at det er lettere at vande planten nede fra også i den periode hvor rodnettet ikke ikke er så veludviklet. Jeg vander mine altid mine potter nedefra, så undgår jeg at overladen af jorden er våd og dette er som led i sygdomsbekæmpelse og for at undgå griffelråd.. Afhængig af temperaturen ude vander jeg potterne 1-2 gange dagligt.
Plantens størrelse taget i betragning, er det en sort som også kan dyrkes i vindueskarmen indendørs under vækstlys i vintersæsonen. Sorten har rynkede savtakkede grønne blade.
Tomaterne
Modningtiden siges at være kort, kun 60 dage. Jeg fik ikke målt tiden, blandt andet fordi jeg spiste de første tomater i den tro at de var modre, men de var de ikke.
Trods den lille plantestørrelse sætter denne sort mange gule tomater af cherrytomat-størrelse som vejer 12-25 gram. Det samlede udbytte jeg fik fra den ene plante var ganske stort. Tomaterne er ret tykskallede, de revner ikke og de kan tåle at hænge længe på planten. Tomaterne starter lysegule i kuløren og plukkes de på dette tidspunkt er de meget sure og aldeles kedelige i smagen. Jeg lod dem derfor hænge til de blev mørkegule i farven. Derved vandt tomaterne både sødme og aroma. Læser man om Hahms Gelbe Toptomate på internettet er der meget store uenighed om smagen. Mange mener at tomaten dyrke til pynt, da tomaterne er uspiselige, mens andre beskriver dem som yderst velsmagende. Jeg vil mene at tomaterne blot skal hænge længe nok.
Vil jeg dyrke Hahms Gelbe Toptomate igen? Ikke sandsynligt med mindre jeg også begynder at dyrke vintertomater i vindueskarmen.
Tomatsorten Oberig stammer fra Kiev i Ukraine. Sorten skulle være god til dyrkning på friland, da den bærer gener som giver sygdomsresistens overfor tomatsygdomme forårsaget af Verticillum (kransskimmel, visnesyge) , Fusarium (sneskimmel) og Tomat Mosaik Virus. Sorten er selvbestøvende og frøstabil.
Plantens udseende
Oberig er en determinant voksende tomatbusk som kun bliver 60-80 cm høj. Jeg dyrkede planten i en selvvanding potte (fra Lidl) med 20 liter pottemuld kun tilsat perlekalk. Potten blev vandet med gødningtilblandet vand frem til slutningen af september. Efter september vandet bare med vand for at sulte planten og tvinge den til at modne de resterne de grønne tomater- Sorten er en busk med mange sidegrene kan være svært at holde styr på alle de sidegrene. Jeg plejer at sætte 4 bambuspinde i hver hjørne af potten om binde snore fra disse pinde ud til stænglerne. Det er ofte lidt rodet at se på. Det kan være svært at få overblik over hvor mange tomater der sidder på planten, idet der er mange blade som dækker tomaterne som hænger inde i midten af planten. Planten voksede næsten i tørvej under et tagudhæng på en sydvendt mur. Desværre stor den i skygge af et æbletræ, så jeg ved ikke hvor meget sol tomaterne fik i løbet af sommeren.
Tomaterne
Der er ikke enighed om hvor tidligt eller sent tomatsorten Oberig modnes. Nogle kilder siger 60 dage, ande 120 dage. Alle tomatsorter var sene hos mig på Fyn i sommeren 2019, hvor jeg vil mene at 120 dage er mere realistisk.
De gule blommetomater hænger i store tætte klaser. Tomatkødet var bleggul og meget, meget melet. Tomaterne vejer 75-100g. Tomatskallen er ret kraftig, men tomaterne var ikke så ubehagelige at spise af den grund: Jeg dyrkede sorten Reinhard’s Goldkirsche i 2018 som var nærmest uspiselig på grund af de tykke skaller man var nødt til a spytte ud. På grund af den tykkere skal, siges det at tomaterne god at hænge op og gemme til senere på efteråret.
Smagsmæssigt beskrives Oberig meget søde og armotiske. Sorten skulle være perfekt til snak og salater. Jeg har hørt fra en anden dansker som dyrkede sorten i 2019 at dette faktisk er sandt. Det var desværre ikke mit indtryk. Jeg fandt tomaterne melede og yderst kedelige i smagen. Muligvis skyltes det, at tomaterne hang meget længe før de modnede. Alle tomaterne på den plante blev derfor henhogt eller brug i madlavning.
Vil jeg dyrke Oberig igen? Eftersom det viser sig at sorten er velsmagende, må den dyrkes på et senere tidspunkt. Jeg have mulighed smage den “rigtige Oberig“.
Rose Quartz Multiflora er opstået som følge af en spontan mutation i multifloragenet i en pink Japansk cherrytomatsort Rose Quartz, kendt for at lave store tomatklaser og for at give et godt udbytte. Multiflora-varianten af Rose Quartz blev fundet i USA i 2002 hos Carolyn Curry. Sorten er selvbestøvende og frøstabil.
Plantens Udseende
Rose Quartz Multiflora er en tomatsort med indeterminat vækst. Dog er den ikke særligt høj – nogle kilder angiver at sorten er semi-indeterminat. I 2019 dyrkede jeg sorten i mit drivhus, men jeg tænker at den som andre cherrytomatsorter kan dyrkes med succes på friland. Den voksede i en Quadgrow potte, hvor planterne hver har en potte med 11 liter pottemuld og de suger gødningstilblandet vand op fra kammeret under planten via en væge. Jeg havde umiddelbart forstået at planten varaf indeterminat vækst, of nippedederfor alle sideskudene af. Da den nåede 160 cm i højden holdt den op med at vokse. På det tidspunkt havde den kun sat 3 blomsterklaser, hvoraf den første var kæmpestor og de efterfølgende var betydeligt mindre. Jeg lod derfor planten skyde fra bunden, hvilket ofte ikke er en god ide! Specielt da skudet afgik lige over den første blomsterklase og udviklingen af tomater ovenfor derfor siges at være hæmmet. Det optimale ville have været at plukke den nederste klase af, men det nænnede jeg ikke da der allerede var mange og store tomater på den. Ultimativt endte jeg med 5 klaser – de 2 sidste var ikke så store. Sorten har normale savtakkede blade.
Tomaterne
Rose Quartz Multiflora modner relativt tidligt i følge flere internationale kilder, kun ca 70 dage. Hos mig var modningtiden betydeligt længere. Tomaterne sidder tæt i kæmpe store klaser med 75-150 tomater. Tomaterne er alle ret små (<1,5cm) helt runde – visse kilder på internettet beskriver at tomaterne som aflange. Tomaterne vejer 15 – 20 gram og er PINK, men med tiden bliver de mere og mere mørke i kuløren. Skallen er tynd, og tomaterne har desværre ret tidligt på efteråret tendens til at revne. Tomaterne modner løbende i de store klaser. Klaserne er flotte og minder meget om vindrueklaser. Det er ret besværligt at plukke de modne tomater uden at der drysser umodne tomater fra klasen. Tidligt på sæsonen smagte disse smukke lyserøde tomater vældigt godt. Der var dejligt søde og havde en lækker frugtagtig aroma, senere på sæsonen mistede di den gode smag. Jeg er usikker på om det skal skyldes at quadgrow potterne tillader at planterne bare drikker alt det vand de vil have og smagen derved udvandes.
Vil jeg dyrke Rose Quartz Multiflora igen? Det er nok ikke sandsynligt.
Frønørdens Lille Lise er en lille dværgtomat sort, udviklet her i Danmark af Tony Bulow, forfatteren til Frønørdens Blog. Sorten stammer fra 2008, hvor frøene til de første små tætte planter blev tilfældigt fundet i en pose af tomatfrø til en indeterminat tomatsort. Siden hen er sorten blevet dyrket over hele Danmark. Sorten er selvbestøvende og frøstabil.
Plantens udseende
Jeg har dyrket Lille Lise i 2016 og i 2019. I 2016 havde jeg den stående i en højbed på friland, hvor den og 59 andre tomatplanter blev dræbt af en meget tidligt kartoffelskimmel infektion. Jeg har derfor kun med succes dyrket sorten i mit drivhus, hvor den stod og pyntede i et hjørne, der var for småt til at huse en større, rigtigt tomatplante. Lille Lise er en determinant voksende, kompakt dværgtomat. Jeg har dyrket sorten i potter så små som 2 liter og så store som 4 liter. Planterne dyrkes i plantesækkemuld tilsat perlekalk og potterne undervandes. Planten bliver kun 30-35cm høj og er ret robuste. De har alligevel brug for en eller 2 plantepinde for at sikre at de holder balancen og ikke vælter, når der kommer vægt i toppen, i takt med at tomaterne vokser sig store. Jeg har aldrig nippet sideskud af denne sort. Lille Lise har rynkede mørkegrønne savtakkede blade.
Tomaterne
Lille Lise sætter store tætte klaser med røde tomater i cherrystørrelse. Planten er overvældende at se på med de mange tomater, som kan fylde så meget at det er svært at se bladene. Tomaterne er små, runde og røde. De er tyndskallede og indeholder en stor mængde gele med frø i. Tomatkødet og geleen er rødt ligesom skallen. Tomaterne beskrives af Tony Bulow som en god “madtomat”. Disse tomater er ret sure og uden den store smag. Hvis de tilgengæld hænger så længe, at de bliver bløde og lidt rynkede kommer den søde og aromatiske smag som jeg foretrækker frem i tomaten. Men på det sene tidspunkt er tomaterne knap så interessante at spise. Kan du lide de lidt sure og smagsneutrale tomatstorter er Lille Lise måske en sort for dig. Den er i hvert fald petit og vældigt smuk at se på.
Vi jeg dyrke Lille Lise igen? Jeg vil nok ikke dyrke den om sommeren, da jeg synes der er mange andre mere velsmagende tomatsorter at dyrke. Planten har dog en praktisk størrelse og af den årsag vil jeg nok dyrke dem igen. Den kan dyrkes i en vinduskarm og give friske tomater i vindueskarmen til juletid. Det kræver lidt planlægning idet den skal sås i juli måned.
Vallin Orange er belgisk tomatsort. Der kendes ikke noget til historien bag sorten. Sorten er selvbestøvende (open-pollineret) og frøstabil. Jeg byttede mig til frøene fra en tomatentusiast i Frankrig.
Plantens Udseende
Jeg dyrkedesorten Vallin Orange både på friland og i drivhuset. Begge steder trivedes den godt. Inde i drivhuset stod i en stor 50 L keramik potte sammen med 2 mikrotomater og ude stod den alene i en selvvandingspotte fra LiDL. Begge steder voksede de i pottemuld tilsat perlekalk. Inde i drivhuset blev planten vandet i underskalen hver dag, men planten uden blev vandet hver 3-4 dag afhængig af temperturforholdene. Planten er determinat, det vil sige med begrænset højde. Den blev 100-120cm høj. Den skal ikke knibes og bliver derfor ret bred, idet alle sidegrenene er 120 lange. Det er besværligt at give alle støtte og sikre at grenene ikke knækker af eller vælter når vægten af tomaterne tynger. Jeg endte med at sætte en stor bambus pind lige i midte og så binde en eller flere snore fra pinden ud til hver af sidegrenene og derved støtte stængler og tomater. Den sætter blomster i klaser med 3-4 tunger tomater. Vallin Orange har normale savtakkede grønne blade.
Tomaterne
Modningstiden for sorten siges at være lang, ca 80 dage. Jeg fik desværre ikke målt den ikke målt. Disse tomater modnes over en periode på 3 – 4 uger. Vallin Orange laver nogle flotte runde, lidt puklede og lidt fladtrykte tomater. De er mørk-orange i kuløren både udvendigt og indvendigt. De vejer 175-250 gram og er tynde i skallen. Enkelte af disse tomater revnede ret sent på sæsonen. Tomaterne er kødfulde med gange list gele. Smagen helt i top med en god sødme, en naturlig syrlighed og en behagelig aroma, hvor man ikke er i tvivl om at man spiser tomat.
Vallin Orange er er sort som jeg absolut gerne dyrker igen i fremtiden
Dette er en hybrid, F1 tomatsort som er fremstillet således at den har resistens overfor svampeinfektioner med Verticillium and Fusarium (visnesyge). I modsætning til mange andre industrielle tomatsorter smager denne lille røde cherrytomat faktisk rigtigt godt. Supersweet100 og Sungold er nok de 2 bedst smagende F1 tomater jeg har dyrket til dato. Jeg købte 10 frø meget billigt i Lidl i marts måned. Sorten er ikke frøstabil, tager du frø af den kan du ikke være sikker på at det er den samme velsmagende tomat næste år.
Planten vokser indeterminat. Jeg dyrkede den i en kapillærkasse i den østlige side af drivhuset. Planten var nem at dyrke i forhold til alle de heirloomtomatsorter jeg har dyrket. Den blev lynhurtigt stor, med en kæmpe rodnet og skulle ikke pusles om, lige som de gamle arvesorter jeg eller er vandt til at dyrke.
Tomaterne på Supersweet100 er almindelige små røde cherrytomater med er ganske tynd skald, som let revner sent på sæsonen som det ses øverst på billedet. Tomaterne vejer 10-12 gram og er dejligt krydrede med er god sødme.
Purple Smaragd er en gammel Østrisk heirloomtomat som hævdes at stamme fra Weinerwald skovene.
Plantens Udseende
I min research på internettet om Purple Smaragd er der vidt forskellige udsagn om sortens vækstmønster. På tyske hjemmesider angives det, at den er determinat med en højde på 120-150cm. På franske og amerikanske hjemmesider for at den beskrevet som er indeterminat med kompakt vækstmønster – jeg ville nok kalde den semi-indeterminat – forklaring nedenfor. Den Purple Smaragd plante jeg dyrkede i mit drivhus sidste sommer lignede tidligt på sæsonen en determinat plante. Den voksede til ca 1,4 m i højden. Den satte 3 ranker med blomster og så holdt den op med at sætte nye blade i toppen. Da jeg inden sæsonen havde læst at sorten var determinat, lod jeg den sætte sideskudene på. Det var svært da planten er ret bred og den stod som den midterste plante i sækken. Det nåede at sætte en del blomster og derved tomater. Sent på sæsonen begyndte den igen at blive højere. samlet set var den nok 160 høj. Purple Smaragd har gracile (slanke) blade. I forhold til de sædvanlige tomatblade er mere udtalte savtakkede og hænger slapt med fra planten.
Tomaterne
Modningstid skulle være 70-75 dage fra blomst til moden tomat. Jeg målte tiden til meget længere. Alle mine tomatplanter gik, af uvisse årsager, i stå i væksten i juni måned, så jeg er usikker på om den målte modningstid er valid. Tomaterne på Purple Smaragd er aflange og tenformede. De umodne tomater er smukt stribede i lyse- og mørkegrønne nuancer. Farvemæssigt er de modne tomater mørkerøde med grønne, lilla og sølvfarvede længdegående striber. Tomatkødet er rødt og geleen grønlig i kuløren. De vejede 75-100 gram.
Visse kilder på internettet angiver tomaterne som melede i konsistensen, og at de anvendes bedst til henkogning og tomatsauce. Denne oplysning var næsten ved at afholde mig fra at dyrke sorten. Jeg kan bare ikke klare melede tomater! I sidste øjeblik spurgte jeg medlemmerne i den hjælpsomme FB-gruppe “Tomatentusiaterne”, som samstemmigt bedyrede at tomaterne var fanstastiske. Derfor blev Purple Smaragd den dyrket i 2019, og det var en god oplevelse. Tomaterne var sprøde, saftige og smagte fanstastisk.
Vil jeg dyrke Purple Smaragd igen? Denne lækre tomat er på listen over tomater som jeg gerne tager en sæson mere med.
Frøene til “Cocktail a la Orange” fik jeg fra en anden meget passioneret tomatdyrker. Hun fortæller om sorten, at hun købte en portion små orange tomater i et supermarked og da de smagte fantastisk blev frøene taget fra og gemt. Siden har hun og mange andre dyrket sorten i flere år. Der ikke er sket ændringer i hverken smag eller udseende siden. Dermed er sorten er selvpollineret og frøstabil. Sortens rigtige navn kendes ikke, da det ikke altid står på indpakningen fra supermarkedet.
Plantens Udseende
Jeg dyrkede sorten Cockail a la Orange i 2018. Det er en cocktailtomat som vokser med indeterminant vækstmønster. Jeg havde den stående i det vestlige vindue af drivhuset i en 50l plantesæk på en kapillærkasse. Jeg dyrkede den med 3 hovestammer for at øge udbyttet. Det var en ivrigt voksende plante. Sorten er yderst kraftigt voksende med massere af løv. Jeg vil anbefale at der kun står 2 planter i en kapillærkasse, hvis den ene er Cocktail a la Orange! Stænglerne var så kraftige og stive at det var umuligt at sænke planten i august, da toppen var nået op til loftet. Selv om stænglerne er meget kraftige skal de løbende bindes op til en pind eller lignende. Denne sort har normale savtakkede blade, som er mørkegrønne i kuløren.
Tomaterne
Modningstid: for denne sort er ikke målt. Disse tomater sidder i meget store flotte klaser og er dybt orange når de er modne. Tomaterne smager ikke af meget før de har fået lov at hænge til de er mørkeorange i kuløren. Når først tomaterne modner kan der plukkes i mange uger. Jeg kunne godt have ønsket mig at tomater var lidt sødere og med en mere frugtagtig aroma, idet det er den smag jeg sætter mest pris på. Sommeren 2018 var meget, megetvarm og tomaterne drak store mængder vand, derfor kan en af årsagerne til den lidt tamme smag være at smagen af tomaterne er blevet udvandet.
Vil Jeg dyrke Cocktail a la Orange igen? Ja, jeg har planer om at sorten skal dyrkes på friland – dvs under tag i den kommende sæson for at se om det er en fordel for smagen.