GourmetTomater

Costal Pride Orange

Posted on 18/01/202013/02/2021 by Mette Neland

Costal Pride Orange er en af de mange dværgtomatsorter som efterhånden findes på markedet. Jeg har dyrket 15 sorter til dato, se listen over de øvrige dværgtomatsorter jeg har beskrevet på hjemmesiden her.
Coastal Pride Orange er lavet af frøsamlerne Dan and Val McMurray. Den er resultatet af krydsning af 2 unavngivne sorter som parret arbejdede med i deres grønsagshave. Sorten er open-pollineret og frøstabil.

Plantens udseende

Costal Pride Orange er en tree-type eller indeterminat dværgtomat. Jeg dyrkede sorten både i mit drivhus og på friland. Inde i drivhuvet stød den i en 20L potte som blev vandet nedefra 1-2 gange om dagen, afhængig af temperaturen, mens planten udenfor stod i en selvvandingspotte med 20 L pottemuld. Pottenmulden tilsættes 10g perlekalk eller knuste æggeskaller og jeg vander med gødningstilblandet vand frem til slutningen af August. De 2 planter jeg dyrkede blev ca. 150cm høje. Denne sort angives i visse kilder til kun at blive 60-90cm mens den ifølge andre kilder kan bliver op til 150cm høj. Dværgtomatplanter af typen tree-type nipper jeg ikke sideskudene af. Tilgengæld fjerner jeg tilstrækkeligt mange blade til at sikre udluftning og tørring af planten efter regnvejr.
Coastal Pride Orange er den sort som kan have enten normale eller rynkede blade. Planten jeg dyrkede havde almindelige savtakkede blade.

Tomaterne

Modningtiden for denne sort blev ikke målt.
Costal Pride Orange er i betragtning af plantens relativt lille størrelse en meget produktiv sort som laver nogle flotte, dyb-orange tomater som er runde og lidt fladtrykte i formen. De største tomater vejede over 300 gram og er således af bøftomat-størrelse. De største tomater er lidt ribbede opad til. Skindet er tyndt, men jeg observerese ingen tomater med revner. Tomatkødet er orange og fast. Der er en passende mængde gele og massere af frø i hullerne.
Tomaterne smager efter min mening himmelsk! De er meget friske i smagen og nok en af de mest syrlige tomater, som jeg med stor glæde har spist. Tomaterne har en behagelig frugtagtig eftersmag. Da jeg endeligt havde smagt på disse tomater, forsvandt de hurtigt og det ærgede mig meget at jeg ikke lige kunne skaffe nogle flere.
Farven på disse tomater gør dem virkelig smukke i en salat, men de kan også skæres i skiver og bruges som tilbehør til smørrebrød

Vil Jeg dyrke Coastal Pride Orange igen: Ja, den er på listen over tomatsorter som jeg gerne dyrker i igen i fremtiden.

Pink Furry Boar

Posted on 15/01/202016/01/2020 by Mette Neland

Pink Furry Boar var en tomatsort som jeg læste om i det amerikanske haveblad FINE GARDENING. Artiklen hed “Crazy Cool Tomatoes – 8 weird – but delicious – TOMATOES” og var forfattet af Brad og Evan Gates fra Wild Boar Farms. Bare titlen gjorde at det blad måtte jeg have, så jeg fik sønnen til at tage det med hjem fra USA.
Pink Furry Boar stammer fra USA og er udviklet af Brad Gates fra Wild Boar Farms.
Sorten er open-polinated hvilket betyder at den er selvbestøvende. Sorten er frøstabil.
Tomaterne på Pink Furry Boar er virkelig smukke at se på og sorten blev den tomat jeg fotograferede mest – I alt 20 billeder fik jeg taget i løbet af tomaternes udvikling!

Plantens udseende

Pink Furry Boar vokser med indeterminant vækstmønster og er således en ranketomat. Blandt de sorter jeg dyrkede i sommeren 2019, var denne en af de mere ivrigt producerende. Selv om jeg synes at jeg var efter alle sideskudene nåede denne sort at sætte ikke mindre end 4 sideskud, hvoraf den ene fik jeg taget meget sent af. De 3 øvrige fik den lov at beholde. Jeg havde sorten stående i det vestlige vindue i drivhuset. Her sted den i en kapillærkasse sammen med 2 andre tomatplanter som der nærmest ikke var plads til. Jeg bruger altid 50 liter plantesække som tilsættes 10 g kalk/plante, da tomaten er meget kalkkrævende.
Sorten har normale savtakkede blade

Tomaterne

Denne sort gav mig utroligt mange tomater i løbet af sommeren, kun Gloire du Rhin gav mig flere tomater end Pink Furry Boar.
Tomaterne er stribede allerede fra de er ganske små. Tidligt er de svagt stribede (lys og mørkegrønne) og når de modnes bliver de pink og blegt orange stribet. De matte tomater er bløde og behårede at mærke på. På afstand ligner den modne tomat næsten et æble.
Tomaterne er runde og vejer fra 100 til 170 gram. Skindet er lidt tykkere end jeg er vant til, men man er ikke generet af det når man spiser den. Tomatkødet er rødt og fast. Tomaterne bliver ikke melede.

Smagsmæssigt har denne sort en god kraftig tomatsmag med god umami-smag. Tomaterne er dejligt søde og perfekte at spise rå, i en salat eller blot at henkoge.

Vil jeg dyrke sorten Pink Furry Boar igen? – Ja absolut

Dwarf Mr Snow

Posted on 14/01/202003/01/2021 by Mette Neland

Dwarf Mr Snow er en dværgtomatsort udviklet af folkene bag Dwarf Tomato Project. Sorten er resultatet af krydsning af sorterne Dwarf Golden Champion og Green Giant. Sorten er navngivet af Craig LeHoullier. Sorten er frøkonstant og selvbestøvende. Sorten har været på markedet siden 2011.

Plantens Udseende

Dwarf Mr Snow er en kartoffelbladet, tree-type dværgtomat. Den er beskrevet som værende 120 cm høj. Det meget varme sommervejr i 2018, resulterede dog at begge de 2 planter jeg dyrkede i mit drivhus blev højere. Den højeste var 150 cm. Den ene af plantene stod i en selvvandingspotte (Tower Grow Pot) med ca 10 l pottemuld og den anden plante stod i en stor plastik potte med 20 l pottemuld og blev vandet nedefra 1-2 gange dagligt afhængig af hvor varmt det var derude. Planten i den almindelige potte havde det absolut bedst og gav det største udbytte. Planterne blev vandet med gødningstilblandent vand frem til slutningen af september.
Tree-type dværgtomaterne gør jeg ikke meget ved under væksten. Jeg fjerner de få blade som gør busken for tæt og som forhindrer udluftning og tørring efter regnvejr. Jeg nipper helst ikke nogle sideskud af – men ved ikke om det er forkert. Denne sort er ret høj og ret tæt og begge de år jeg har dyrket den ender jeg med en plante, som vælter over det hele. Den er for høj til at den kan styres med et almideligt dyrehegn. Derfor havde jeg i 2018 4-5 lodrette bambuspinde, som hver støttede en stor stængel med mange tomater på. Tomaterne er ret tunge og har tendens til at knække af. Det er vigtigt at holde øje med vægten af frugterne og evt binde tomaterne op.
Dwarf Mr Snow er en af de kartoffelbladede tomatsorter. Bladene er noget mørkere end de vanligvis er og rynkede som det ses på andre dværgtomatsorter.

Tomaterne

Modeningstiden af Dwarf Mr Snow har jeg ikke målt – den angives til 90 dage.
Tomaterne er runde, lidt fladtrykte, små bøftommater. De varierer dog en del i størrelse, idet nogle er runde og vejer 80-100 g, mens andre som bøftomater og vejede op til 280 gram. Tomaterne er pastel-lysegule i kuløren. Skallen er ganske tynd, og sent på sæsonen, når der er fugtigt og der er store forskelle i temperaturen dag til nat har den ret udtalt tendens til at revne. Sent på sæsonen kan det nok bedst betale sig at plukke tomterne tildligt og lade dem efetermodne indendøre som de ikke mugner.

De pastelgule tomater er meget kødfulde og har ganske få frø i de små gelefyldte hulrum; smager lige som andre gule tomater af mindre end den røde tomat og egner sig ikke så godt til henkogning. Dog har Dwarf Mr Snow en fin smag som er lettere syrlig med toner af citrus.

Gargamel

Posted on 31/12/201905/03/2020 by Mette Neland

Gargamel er en relativt ny tomatsort fra USA. Denne sort giver virkeligt smukke tomater med anthocyanin-farvede skuldre. Sortens oprindelse er ikke kendt, da den stammer fra et spontant kryds mellem ukendte sorter ude i markerne. Sorten er frøstabil, selvbestøvende, siges at have god resistens for svampeinfektioner og at være en god gemme-tomat.

Plantens udseende

Jeg dyrkede Gargamel i drivhuset og har ikke prøvet at dyrke den på friland endnu. Sommeren 2018 var meget varm, og jeg havde endnu ikke skyggegardiner og ordentig klimakontrol i huset.
Gargamel vokser med indeterminant vækstmønster, og sorten skulle blive høj – 2m +, den plante jeg dyrkede blev ikke stor kun ca 1,5m høj. Gargamel blev dyrket i en selvvandingspotte (Duogrow), hvor planterne har rødderne i 12 l pottemuld. Jeg tilsætter 10g perlekalk til jorden for at forbygge griffelråd. Pga af heden var det svært at få vandingen via vægen til at virke ordentligt. planten blev vandet ovenfra, hvilket resulterede at mange tomater udviklede griffelråd og måtte kasseres.
Stænglerne og bladene indeholder lige som tomaterne gener til anthocyanin-produktion og de farves derfor mørkeblå af solen.
Gargamel har slanke, slapt hængende, savtakkede mørkegrønne/blålige blade.

Tomaterne

Tomaterne er runde, lidt aflange og med en spids. De varierer i størrelsen, nogle er mindre og vejer vejer 60-90 gram mens andre som er større kan veje helt op til 150g. Farvemæssigt er de virkeligt smukke og pynter gevalgit i drivhuset i alle faser af væksten. De umodne tomater er de helt blå-sorte, men med modningen skifter tomaterne farve. Den modne tomat er røde/glue/blå-stribede med en lille spids. De blå ydre farvestrøg på tomaterne skyldes indeholdet af anthocyaniner. Tomatkødet er helt rødt.
Sorten skulle være iflg flere kilder på internettet være højtydende. Det udbytte jeg fik var dog meget begrænset. Faktisk var jeg ret skuffet over hvor få tomater jeg nåede at spise/smage. En mulig forklaring på at tomaterne ikke modnede, som de skulle, kan måske være den lange ekstreme hede som sommeren 2018 bød på. De høje temperaturer blokerede for modning i flere andre tomatsorter i drivhuset.

Smagsmæssigt er tomaterne søde og komplekse i smagen. Jeg ærgede mig gevaldigt ovar at jeg ikke havde flere tomater end de få jeg fik.

Tomaterne siges at være gode til at gemme. Opbevares de mørkt og køligt (ikke koldt) kan de ligge i op til 2 måneder før de rådner.

Vil jeg dyrke Gargamel igen? Ja, den skal dyrkes igen, jeg skal smage denne meget roste tomatsort efter mere optimale vækstbetingelser.

Lana Tropic

Posted on 28/12/201903/05/2023 by Mette Neland

Lana Tropic er en tomatsort hvor om der ingen informationer findes på internettet, så jeg kan desværre ikke fortælle noget om sortens oprindelse.

Jeg har byttet mig til frøene fra en person som fortalte at han havde gemt frøene fra en tomat, der var købt i Citti Grossmarkt i Flensburg, og at sorten havde været frøstabil i flere år.
Ved min søgning på nettet fandt jeg på et tidpunkt et link (som jeg ikke længere kan finde) på en landmand som dyrkede en hybrid-F1-tomat ved navnet “Lana Tropic” som blev solgt i Citti. Jeg har også fundet en beskrivelse af en frøstabil, grøn GWR cherrytomat ved navnet “Lana Tropical” i det tyske tomatatlas.

Plantens udseende

Som de fleste andre cherrytomatsorter vokser Lana Tropic med indeterminant vækstmønster, dvs sideskud skal stort set alle knibes af, da planten eller bliver til en stor busk uden tomater. Jeg dyrkede min plante i drivhuset i en selvvandingspotte med 11 l pottemuld tilsat perlekalk. Planten blev omkring 2,2 m høj. Jeg dyrkede den med 4 hovedstammer for at øge udbyttet, det tåler den uden problemer. Jeg har ikke dyrket sorten på friland, men som andre cheerytomatsorter vil jeg tro at den kan dyrkes på friland uden problemer. Sorten forsætter med at sætte blomster og nye tomater helt frem til frosten tager planten i slutningen af oktober.
Planten har normale savtakkede blade.

Tomaterne

Tomaterne er runde cherrytomater, de vejer 12-17gr/stk. Planten sætter både større forgrenede klaser med op til 50 tomater i og mindre klaser med 20-30 tomater. Tomaterne har ganske tynd skal. Tomatkødet og geleen omkring frøene er stærkt grøn. Smagen af tomaterne er frugtagtig, sød og krydret. Faktisk smager denne sort næsten som den grønne Reine Claude blomme – MUMS.
Disse tomater har ikke problemer med at sprække og revne før meget sent på sæsonen

Vil jeg dyrke sorten igen – Absolut, den står allerede på listen til 2020.

Gajo de Melon

Posted on 26/12/201927/12/2020 by Mette Neland

Gajo de Melon er en cherrytomatsort som menes at stamme fra Californien eller Mexico, det er dog ikke veldokumenteret. Sorten er frøstabil

Plantens Udseende

Gajo de Melon vokser med indeterminat vækstmønster. Sideskud bør løbende knibes af, men som ved andre cherrytomatosorter valgte jeg at dyrke sorten med 3 hovedstammer.
Jeg dyrkede planten i en kapillærkasse med en 50l pose med pottemuld. Den stod sammen med 2 andre planter. Jeg var uheldig med min plante i den tidlige sommer, idet den blev syg. Den holdt bare op med at gro, og faktisk troede jeg at den ville gå til, men den overlevede og voksede sig vældig stor og kraftig senere på sommeren. Dog var det så sent på sæsonen at tomaterne modnede at de næsten ikke nåede at modne så jeg kunne nå at smage på dem. Planten blev over 2m høj. Stænglerne var så kraftige at jeg måtte opgive at sænke planten for at få mere plads oppe mod loftet. Selv om stænglerne var så kraftige skal planten støttes under hele væksten, da den ikke kan stå selv.
Gajo de Melon har almindelige savtakkede blade.

Tomaterne

Tomaterne var ret små ca 15-20 gram. Det beskrives at de kan blive op til 30 gram, men så store blev mine ikke. De beskrives med mange former: aflange, runde og fladtrykte i forskellige kilder på internettet. Den plante jeg dyrkede i 2019 have kun cherrytomater af den runde slags på. Tomaterne forekommer i flere farver forskellige steder på planten. De er bicolor gul/orange/røde, stribede eller marmorerede. Den enkelt tomat skifter farvenuance hele vejen igennem modningsprocessen. Kødet og geleen i tomaten er helt gul. Skallen er lidt tykkere end vanligt og knaser når man spiser tomaten, men den er ikke så kraftig at det er ubehageligt.

Smagsmæssigt er Gajo de Melon helt speciel. Den smager nemlig af sødt og frugtagtigt, eftersmagen du har i munden er karakteristisk melon.

Vil jeg dyrke Gajo de Melon igen? Ja, det er den absolut værdig til.

Black Icicle – Sosulka Chernaya

Posted on 26/12/201929/12/2019 by Mette Neland

Black Icicle også kendt under navnet Sosulka Chernaya, er en Ukrainsk tomatsort som blev fundet af Aleksey Kulik på en tomatmark. Det vides ikke hvilke tomatsorter som blev dyrket på marken det opgældende år og som kunne tilskrives “faderskabet” til sorten. Aleksey Kulik og Denis Terentiev udvalgte og stabiliserede den sorte elongerede tomatsort. Frøene blev primært solgt i Uraine og Rusland. Det var Baker Creek Heirloom Seeds som introducerede sorten på den amerikanske marked under navnet Black Icicle idet det er den engelske oversættelse af det Ukrainske navn Sosulka Chernaya. Sorten er frøstabil og er ikke kendt for at sprække.

Plantens udseende:

Der er ikke enighed om vækstmønster for Black Icicle, idet både indeterminat og semi-determinat angives. I de kilder som beskriver den som semi-determinat er sorten 120-160cm høj og dyrkes som busk uden knibning. Den plante jeg dyrkede var meget mere end 160cm høj. Jeg havde egentligt planlagt at dyrke den med 1 stængel, men dyrkede den med 2, da der var et sideskud som jeg ikke nåede at nippe af i tide. Stænglerne på planten skal støttes for ikke at knække.
Black Icicle var en af de sorter i 2019 som voksede i en Quadgrow potte. Planten stod i en potte med 11l pottemuld med tilsat perlekalk. Fra potten løber en væge ned i et vand resevoir som altid er fyldt med gødnings-tilblandet vand, som sikrer at planten er godt vandet. Desværre betyder det at i meget varme somre udvandes smagen af tomaterne da de kan drikke uendeligt meget.
Planten har normale savtakkede mørkegrønne blade, som hænger slapt hængende og får planten til at se tørstig eller svagelig ud.
Tidligt på sæsonen var en del af tomaterne ramt af griffelråd og måtte fjernes. Sent på sæsonnen hvor der kom skimmel, var det en af de sidste sorter som blev ramt.

Tomaterne

Black Icicle er en ivrig tomatsort. Planten var fyldt med tomater! De sad i store klaser over hele planten; det var et skønt syn. Planten forsatte med at sætte blomster og nye tomater helt frem til frosten kom.
De var ca. 6-7 cm aflange blommetomater med en spids. De vejer 80 – 125 gram. Tomaterne er mørkerøde, mahoganifarvede med grønlige skuldre. Tomatkødet er rødt og fast uden at blive tør. Tomatskallen er tynd, den revner ikke før temperatursvingningerne er meget store, dvs i oktober måned.
Tomaterne hænger længe på planten og modner. Det påvirker konsistensen af tomatkødet, mens smagen tiltager i sødme og styrke.

Tomaterne fra Black Icicle var dejligt saftige, men var ikke så kraftigt smagende som jeg havde forventet ud fra beskrivelse af sorten. Men som andre mørke tomatsorter var de sødmefyldte, hvilket for mig er det perfekte. Disse tomater modnede sammen med tomaterne fra de 93 andre planter og de fleste blev derfor brugt til henkogning da jeg manglede tilstrækkeligt røde tomater til det formål.

Vil jeg dyrke sorten i fremtiden: Helt sikkert

“Haley’s BIG Purple Comet”

Posted on 15/12/201906/04/2023 by Mette Neland

Dette er historien om en tomat jeg kalder “Haley’s BIG Purple Comet”:
I foråret 2019 såede jeg et frø til Haley’s Purple Comet. Det var det sidste frø i en pose fra Wild Boar Farms købt i 2015. Som det nogle gange sker, da tomatfrø klistrer til hinanden og kan være svære at skille ad, kom der 2 planter op i den lille potte. Allerede meget tidligt var jeg klar over at planterne ikke var ens. Haley’s Purple Comet er en af de eneste tomatsorter jeg kender som næsten ingen flige har på bladene. Her havde den ene plante normale blade, mens bladene på den anden plante var runde uden flige. Jeg skrev til WBF og spurgte om sorten var kendt for at være med savtakkede blade ind i mellem, men det er den ikke. Med andre ord var der muligvis tale om at tomatplanten jeg havde var en variant! Så de blev begge dyrket, selv om jeg egentligt ikke havde pladsen til det.
I 2019 havde jeg 93 tomatplanter – 70 i drivhuset og 23 på friland! Det var lidt travlt!

Plantens Udseende

“Haley’s BIG Purple Comet” vokser lige som Haley’s Purple Comet indeterminant. Jeg valgte at dyrke planten i en kapillærkasse udendørs under tagudhænget mod syd. Jeg dyrkede 3 planter i en 50l sæk pottemuld tilsat 10g kalk/plante. Denne sort vokser meget kraftigt og der måtte løbende klippes blade af for at det ikke blev for tæt for planterne i kassen . Selv om sorten har meget kraftige stængler skal den løbende bindes op for ikke at vælte.
Planten har normale savtakkede blade, som det ses på billedet ovenfor. Senere på sæsonen sås det at bladene var mindre savtakkede end på andre tomatsorter – se billedet nedenfor.

Tomaterne

Modningtiden fik jeg ikke målt, men jeg vil skønne den til ca. 80dage.
Planten sætter ranker af tomater som hænger ganske langt fra hinanden. Tomaterne er runde og lidt aflange. Farvemæssigt ligner de fuldstændigt Haley’s Purple Comet, idet de er mørkerøde/lilla bortset fra skuldrene som er grønne. Kødet er mørkerødt og geleen er grønlig. Skallen er tynd og sent på sæsonen har de tendens til at revne. Tendensen er dog meget mindre end ved Haley’s Purple Comet, som når den dyrkes i drivhuset laver revner i næsten 100% af tomaterne.
Tomaterne vejer 80-100gram. Smagsmæssigt ligner den Haley’s Purple Comet meget, idet den er krydret og har god sødme.

Skal “Haley’s BIG Purple Comet” dyrkes igen: Ja, jeg skal dyrke den, Haley’s Purple Comet og Haley’s Sweet Mystery i 2020 til sammenligning af de 3 sorter.

Gloire du Rhin

Posted on 08/12/201914/05/2020 by Mette Neland

Gloire du Rhin kendes også under navnet “Gloire de Rhénanie” er franske navne for en meget berømt tysk tomatsort “Rhinlands Rhum”: Sorten er kendt under navnet “Slava Poryni” i tjekkiet. Sorten er gammel tysk heirloomtomat, som har været næsten helt glemt. Sorten blev brugt da til krydsning og fremstilling af sorterne Stupice, Tamina og Matina.
Sorten er veladapteret til at vokse i et kølige danske klima. Gloire du Rhin yder rigtigt godt, er robust og skulle have god styrke overfor plantesygdomme. Ud fra denne beskrivelse af sorten besluttede jeg at den måtte dyrkes.

Plantens udseende:

Gloire du Rhin vokser indeterminant. Planten jeg dyrkede i sommeren 2019 var ikke voldsomt lang – den blev kun blev ca. 2,5m lang. Planten havde usædvanligt kraftige stængler. Så kraftige at jeg måtte opgive at sænke planten for at skabe mere plads i toppen. Til trods herfor skal planten støttes for ikke at vælte eller knække når den bliver høj.
Jeg dyrkede sorten i en kapillærkasse i drivhuset. Den stod sammen med 2 andre planter i en 50l plantesæk kun tilsat 10g perlekalk/plante. Som alle mine andre tomatsorter skal der vandes med gødningstilblandet vand i hele vækssæsonen. Planten stod i den vestlige side med eftermiddagssolen på. Planten trivedes rigtigt godt med denne vækstmetode.
Sorten har normale savtakkede blade

Tomaterne

Modningstiden: Det lykkedes mig desværre ikke at måle modningstiden.
Sorten sætter mange store flotte klaser af tomater, som er ensartede og runde i faconen. Klaserne bliver meget tunge og bør bindes op/støttes for ikke at knække af inden tomaterne er modnet. Tomaterne starter med at have en orange-rød kulør, på dette tidspunkt smager de ikke godt. Jeg lod dem derfor hænge til de blev højrøde, før jeg plukkede og spiste dem. Umiddelbart synes jeg at de tåler at hænge ret længe på planten uden at blive bløde og uden at tomaterne bliver melede og kedelige at spise.
Tomaterne er meget uniforme i størrelsen og vejer 100-120g (sent på sæsonen blev de dog mindre), de er helt tynde i skindet uden at nogen af tomaterne revnede. Tomaten er dejligt faste i kødet. Smagen er den klassiske tomatsmag som vi kender, blot er den sødere og mere velsmagende end de vanlige kedelige tomater fra supermarkedet.

Vil jeg dyrke Gloire du Rhin igen: Absolut, det store udbytte og den gode smag gør det en god sort at dyrke i fremtiden. Jeg vil tro at den vil indgå i de tomater som jeg dyrker med heblik på konservering.

Novosadski Jabacur

Posted on 30/11/201929/12/2019 by Mette Neland

Novosadski Jabacur er en gammel Slovensk tomatsort som giver en rund,
rød og klassisk udseende tomat. Folk som kender sorten fra Bosnien og Slovenien fortæller at der er verdens bedste tomat. Frøene til denne sort fik jeg af en bekendt som stammer fra Bosnien og som barn havde spist mange af disse tomater.

Plantens udseende

Novosadski Jabacur er en indeterminat voksende tomatsort. Plantens stængler skal støttes i hele vækstperioden. Sideskuddene nippes i bladhjørnerne, da planten eller bliver til meget stor grøn busk inden blomstersætning.
Jeg dyrkede denne sort både på friland og i drivhuset. Planterne blev dyrket i kapillærkasser både ude og inde. Som vanligt blev der dyrket 3 planter i en 50l plantesæk fra “Land og Fritid” tilsat 10 gram perlekalk/plante idet tomatplanter kræver meget kalk for at vokse godt. Som andre sorter trivedes planten udmærket ved disse vækstbetingelser. Jeg havde en enkelt plante som jeg dyrkede i en 20l potte med undervanding i drivhuset, denne plante satte overraskende kun relativt små lidt blege tomater.
Planten har normale savtakkede grønne blade.

Tomaternes Udseende

Når Novosadski Jabacur vokser nede syd, hvor den kommer fra, laver den bøftomater. Så store tomater så jeg ikke meget til. Denne sort producerer runde, lidt fladtrykte tomater. Udendørs var tomaterne ikke så store, de vejede 90-150g, mens den plante som stod inde i drivhuset generelt satte tomater som var større end de som jeg fik på planten udenfor. Den største af disse tomater vejede 225 gram. Planten ude satte vældigt mange tomater.

Tomaterne har en god smag af tomat, uden at være specielt søde eller aromatiske i sammenligning med andre sorter jeg har dyrket. Måske er denne sort bare ikke så glad for at vokse på vores breddegrader.

Vil jeg dyrke sorten igen? Selv om jeg ikke er imponeret med smagen og udbyttet fortjener sorten nok en sæson mere.