Hahms Gelbe Topftomate

Hahms Gelbe Topftomate er en mikrodværg-tomatsort udviklet af den tyske tomatenthusiast Reinhard Kraft. Topftomate betyder på tysk “pottetomat”.
Sorten er selvbestøvende og frøstabil.

Plantens Udseende

Hahms Gelbe Topftomate er en mikrodværg-tomatsort. Denne sort er meget lille plante med determinant vækstmønster. Planten bliver næsten lige så bred som den er høj – cirka 30 cm høj.
Jeg dyrkede sorten i en 4 liter keramikpotte. Når jeg dyrker tomatplanter i potter sørger jeg altid for at der bliver lagt en væge midt i pottemulden. Vægen hænger ud gennem bunden af potten, således at det er lettere at vande planten nede fra også i den periode hvor rodnettet ikke ikke er så veludviklet. Jeg vander mine altid mine potter nedefra, så undgår jeg at overladen af jorden er våd og dette er som led i sygdomsbekæmpelse og for at undgå griffelråd.. Afhængig af temperaturen ude vander jeg potterne 1-2 gange dagligt.

Plantens størrelse taget i betragning, er det en sort som også kan dyrkes i vindueskarmen indendørs under vækstlys i vintersæsonen.
Sorten har rynkede savtakkede grønne blade.

Tomaterne

Modningtiden siges at være kort, kun 60 dage. Jeg fik ikke målt tiden, blandt andet fordi jeg spiste de første tomater i den tro at de var modre, men de var de ikke.

Trods den lille plantestørrelse sætter denne sort mange gule tomater af cherrytomat-størrelse som vejer 12-25 gram. Det samlede udbytte jeg fik fra den ene plante var ganske stort. Tomaterne er ret tykskallede, de revner ikke og de kan tåle at hænge længe på planten.
Tomaterne starter lysegule i kuløren og plukkes de på dette tidspunkt er de meget sure og aldeles kedelige i smagen. Jeg lod dem derfor hænge til de blev mørkegule i farven. Derved vandt tomaterne både sødme og aroma. Læser man om Hahms Gelbe Toptomate på internettet er der meget store uenighed om smagen. Mange mener at tomaten dyrke til pynt, da tomaterne er uspiselige, mens andre beskriver dem som yderst velsmagende. Jeg vil mene at tomaterne blot skal hænge længe nok.

Vil jeg dyrke Hahms Gelbe Toptomate igen? Ikke sandsynligt med mindre jeg også begynder at dyrke vintertomater i vindueskarmen.

2 thoughts on “Hahms Gelbe Topftomate

    • Mette Neland says:

      Det er blot et stykke stof jeg klipper ud af et hundetæppe. Man kan købe stof til væger (Vattex) men hundetæppet er meget billigere

Leave a Reply