Graham’s Good Keeper

Der er ingen viden om baggrunden og historien bag sorten Graham’s Good Keeper. Det er ret sikkert, i følge de kilder jeg har læst på internettet, at sorten stammer fra Canada. Sorten har været kendt så længe at den klassificeres som en heirloomtomat.
Jeg købte frøene til sorten i 2015 hos en forhandler i Toronto, Canada. Jeg dyrkede sorten først gang i 2016, hvor jeg næsten ikke nåede at smage tomaterne, da planten tidligt blev angrebet af kartoffelskimmel og døde. Derfor var det på tide at dyrke den således at frøene ikke blev for gamle.

Plantens udseende

Graham’s Good Keeper er en indetereminant voksende tomatsort som vokser til sig meget lang. Det er en kraftig og robust plante. For at undgå at planten bliver for stor og ustyrlig skal sidegrene knibes af. Sorten har som andre tomatsorter behov for opbinding, da den ikke kan stå selv.
Jeg har kun dyrket sorten på friland og der klarer den sig godt. Jeg har desværre mistet sorten til kartoffelskimmel i begge de sæsoner jeg har dyrket den – jeg har desværre mange problemer med skimmel på frilandsplanter, her hvor jeg bor på Fyn.
Denne sort hører til de kartoffelbladede sorter.

Tomaterne

Graham’s Good Keeper sætter flotte klaser med mange tomater i. Tomaterne er ret store og blommeformede. Tidligt på sæsonen er de mørkegrønne oppe ved stænglen og mere lys grønne nedad mod blomsten.


Når de modnes bliver de jævnt røde i kuløren. Tomatkødet er rødt.
Tomaterne er kødfulde med meget lidt gele i hullerne, men der er dog en god mængde frø i tomaterne. Desværre kan jeg ikke finde et billede af en overskåren tomat at vise frem.
Tomaterne smager kraftigt af tomat – sådan som jeg husker tomater smagte for 50 år siden.
Tomaterne siges at være vældigt gode til at gemme, dette har jeg ikke haft mulighed for at prøve.

Vil jeg dyrke Graham’s Good Keeper igen? Ja, det regner jeg med, idet det er en kødfuld tomat med en god gammeldags smag, de er nemlig rigtigt gode af henkoge.

Gul Cherrytomat – ukendt sort

Denne tomat dyrkede jeg for nogle år siden. Frø til den ukendte gule cherrytomat fik jeg fra et af de “tomatfrøbreve” som jeg har været medlem af. Der stod “White Cherry” på posen, men ved gennemgang af kilder på internettet er jeg sikker på at det ikke er korrekt for tomaterne ser slet ikke rigtige ud. Der blev derfor ikke taget frø til kommende sæsoner!

Plantens udseende

Sorten vokser i uendelige ranker, med indeterminat vækst og sideskud skal løbende nippes af. Når toppen af planten ikke kan vokse højere klippes den og en ny sidegren for lov at vokse op fra bunden.
Jeg dyrkede sorten i en selvvandingspotte ind i mit drivhus. Sorten voksede og satte blomster langt hen i efteråret. Efter oktober har de svært ved at na at modne.

Sorten har normale savtakkede blade.

Tomaterne

Denne sort sætte meget små 8-10g store cherrytomater, som når de er modne er mørkegule (og ikke hvide som de skulle have været) i kuløren.

Tomaterne var meget søde, men derudover havde de, som mange andre gule tomatsorter, ikke meget smag.

Indigo Rose

Tomatsorten “Indigo Rose” har en lang velbeskrevet historie at finde på internettet. Forarbejdet til at lave denne sort startede helt tilbage i 1960erne, hvor tomatavlere fra Bulgarien og USA krydsede vild-type tomatsorter med gener til anthocyaninfarvning af stængler og blade, men ikke af selve tomaterne. Mange år senere blev Indigo Rose udviklet i et forsøg på at lave en tomat med høj indhold af antioxidanter. Arbejdet med at krydse vild-type tomatsorter med de rette gener blev gjort af professor Jim Myers og hans Ph. D. studerende ved Oregon State University. Indigo Rose er en sort med anthocyaninfarvning af skindet på tomaten. Anthocyanin er farvestoffet i blåbær som menes at have mange helbredsfremmende egenskaber. Sorten bærer gener for sygdomsresistens.
Sorten er selvbestøvende og er frøstabil.

Plantens Udseende

Indigo Rose er en meget robust plante. Stænglen er meget kraftigt og helt stiv og planten stod meget længe uden støtte – først da vægten af tomaterne tyngede kunne den ikke holde længere.
Stængel og blade er meget mørke/blålige i kuløren.
Sorten er indeterminat. Sidegrene skal løbende knibes af.
Jeg dyrkede Indigo Rose i en plantesæksammen med 2 andre planter. Sækken lå direkte på drivhusgulvet. Planterne blev vandet mad drypvanding.
Sorten har almindelige savtakkede blade.

Tomaterne

Tomaterne på Indigo Rose er meget længe om at modne. Det er fristende at plukke dem på et for tidligt tidspunkt – det lykkedes mig faktisk, idet de ser SÅ indbydende ud. Tomaterne bliver lilla/blå/sorte på de områder der har været udsat for sol. Dækkes tomaterne f.ex af overhængende blade udtrykkes farven ikke i tomaten og den forbliver grøn. Man kan tilgengæld plukke tomaterne og lægge dem i solen, da vil den lilla farve vise sig på skallen inden for ca. en uge. Tomaterne er først modne når de skifter farve fra lilla til rød og når de er bløde. Først da er der dannet nok sukker til at de er spiselige. Inde i tomaten er tomatkød og gele rød.
Tomateren hænger i flotte sildebensranker med 6-10 tomater i hver. De er på størrelse på golfbolde og vejer 40-55 gram.

Desværre smager disse tomater ikke af meget. Faktisk var de virkligt kedelige og blev alle brugt til henkogning. Jeg har hørt det samme fra andre tomatdyrkere der i landet.
Vil jeg dyrke sorten igen? Nej.

Orange Zebra, Ustabil TW kryds

Frøene til denne ustabile tomatsort fik jeg fra Frøsamlerne i Danmark. Viden om hvor langt man nåede i selektionen af denne ustabile sort er desværre gået tabt. Selve de krydsninger, som lå til grund for de ustabile tomat-varianter, blev lavet af tomatforædleren Tom Wagner. Han lavede dem i 2009 sammen med danske tomatdyrkere i forbindelse med et besøg her i landet. Information om hvilke tomatsorter der er krydset for at komme til denne variant er desværre også gået tabt.
Orange Zebra er et “arbejdsnavn” som denne variant har fået af Mette Juhl Pedersen som er oprindeligt har fremdyrket den. Sorten er ikke stabiliseret endnu og ikke frøægte.

Plantens udseende

Denne tomatplante blev dyrket i sommeren 2018. Den vokser som ranke (indeterminat) og blev meget lang of meget kraftig. Sideskud skal således løbende nippes af. Jeg dyrkede planten i et østvendt vindue i mit drivhus. Her stod den i en quadgrow potte med 11L pottemuld tilsat perlekalk. Den blev vandet med gødningstilblandet vand. Planten synes ikke at have noget i mod varmen inde i huset. Den blev ikke angrebet af nogle sygdomme. Da den hurtigt nåede loftet i drivhuset, lod jeg en sidegren vokse op fra bunden, for derved at øge udbyttet. Dette tolerede planten uden af tomaterne blev mindre i størrelsen.
Planten har normale savtakkede blade.

Tomaterne

Modningstiden på denne variant er meget lang 80-90 dage.
Tomaterne starter helt grønne som små, men de bliver meget hurtigt blålige og siden hen næsten helt sorte. I takt med at de vokser trækker anthocyaninfarvningen sig tilbage og der tilkommer grønne striber på langs af tomaten. Når tomaten er helt moden bliver den orange/rød med spredte grønne longitudinelle striber. Den blå/sorte anthocyaninfarvning trækker sig tilbage, men er stadig synlig oppe ved stænglen. Faktisk er de ret smukke at se på.

Disse tomater er som andre mørke tomatsorter velsmagende og søde – lige den slags jeg er mest vild med. Det er en variant som nok er værd at dyrke videre på, selv om jeg ikke har haft plads til den siden 2018.



ST128, F1

Frø til denne cherrytomat, ST128 blev doneret til mig fra en dansk tomatforædler. Sorten er såvidt jeg forstår under udvikling og kan endnu ikke købes i handlen. Sorten beskrives som Kumato-lignende i udseende og smag.
ST128 er en hybrid og gemte frø som dyrkes vil ikke give den samme tomat.

Plantens Udseende

ST128 vokser enormt hurtigt og er en robust plante, lige som de andre F1 sorter jeg dyrkede i sommer 2020. Jeg vil nok tro at man kan så denne sort 3-4 uger efter sorter som er heirloom- og andre frøkonstante sorter – da den udvikler sig meget hurtigt.
Sorten er som andre cherrytomatsorter indeterminat i sin vækstform. Sideskud skal løbende nippes af og planten skal støttes i hele vækstperioden. Når en stængel nåede loftet, lod jeg et skud vokse op fra bunden af planten, på den måde fik den 3 hovedstammer.
Jeg dyrkede ST128 i en plantesæk som lå direkte på gulvet i mit drivhus. Planterne i sækken blev vandet med et automatiseret drypvandingssystem, som også sørgede for gødningstilførslen.
ST128 har normal savtakkede grønne blade. Både blade og stængler har fra et tidligt tidpunkt synlig anthocyanin blåfarvning.

Tomaterne

Modningtiden er ganske lang. Tomaterne ser modne ud relativt tidligt idet de hurtigt tager farve og bliver mørke i kuløren, men tag ikke fejl, de smager ikke godt før de har hængt til de er helt mørkebrune. Jeg ved ikke om det er fordi jeg har gardiner i drivhuset for at holde temperaturen nede, og tomaterne derfor ikke får så meget sol.
ST128 sætter klaser med op til 30 tomater – jo flere forgreninger på klasen des flere tomater. Tomaterne er små og aflange (miniblommer eller dadelformede) cherrytomater. De starter mørkegrønne, men bliver med tiden mere lysgrønne nede ved blomsten. Jeg havde 2 planter i drivhuset, som begge gav enormt mange tomater hele sommeren og langt ind i efteråret.

Disse tomater er først modne når de bliver helt mørkebrune i kuløren. Da smager de faktiskt gange godt. De er meget aromatiske uden den store sødme.
Vil jeg dyrke ST128 igen – ja dette er absolut en sort jeg ville dyrke igen, når frøene kommer i handlen på et tidspunkt.

Dancing With Smurfs

Sorten med det skøre navn Dancing With Smurfs er endnu en af Tom Wagners tomatsorter. Sorten er navngivet efter den amerikanske tegneseriefilm serie South Park episode 13 i den 13 sæson med samme navn. Frø til sorten blev frigivet i 2012.

Plantens udseende

Dancing With Smurfs er en cherrytomatsort og som de fleste cherrytomatsorter vokser den indeterminant (uendelige ranker) i væsksten. Både stængler og blade har tendens til at være blålige i kuløren – dog afhænger dette af hvor meget direkte sol planten udsættes for. Jeg dyrkede sorten i mit drivhus og da jeg har gardiner i loftet for at styre temperaturn derinde så jeg ikke meget til den blålige kulør på blade og stængler.
Jeg dyrkede planten i en Quadgrowpotte med 11L pottemuld. Gennem hele vækstsæsonen havde planten adgand til vand. Den blev kun gødet 1-2 gange om ugen afhængig af hvor meget solen skinnede.
Jeg har aldrig dyrket sorten på friland, men er ikke i tvivl om at den vil fint vil kunne klare sig udenfor på et beskyttet sted.
Sorten har normale savtakkede blade.

Tomaterene

Modningstiden: blev ikke målt på denne sort.

Dancing With Smurfs sætter cherrytomater af den vanlige størrelse. De starter grønne for gennem væksten at bleive mere og mere blålige at se på. I takt med at tomaterne modner bliver de mere lilla/violette i kuløren. Nogle kilder angiver at tomaterne siges at være modne når de er violette, men de smagte de ikke godt da jeg smagte på dem. Derfor lod jeg dem hænge indtil de var flot røde og anthocyaninfarvningen næsten forsvandt – lige bortset oppe hvor tomaten sidder fast på stænglen (andre kilder angiver at den modne tomat faktisk ser sådan ud).

Kilder på internettet beskriver Dancing With Smurfs som en meget aromatisk og velsmagende tomat. Det var slet ikke mit indtryk, de var derimod sylige og aldeles kedelige. Det meste af høsten blev brugt til henkogning da jeg ikke gad spise dem rå.
Vil jeg dyrker sorten igen? – Nok ikke

ST 139, F1

Frø til ST139 blev doneret til mig fra en dansk tomatforædler. Sorten er såvidt jeg forstår under udvikling og kan endnu ikke købes i handlen.
ST139 er en hybrid og således ikke frøkonstant.

Plantens udseende:

ST139 vokser enormt hurtigt – og lige som de F1 sorter jeg dyrkede sidste sommer, er planten meget robut. Jeg vil nok mene man kan så denne sort 3-4 uger efter heirloom- og OP frøkonstante sorter, da den udvikler sig meget hurtigt.

Planten er indeterminat i sit vækstmønster, dvs den vokser som ranke. Sideskud skal løbende nippes af.
Jeg dyrkede sorten både på friland og i drivhuset.
I drivhuset blev ST139 dyrket i en plantesæk med 2 andre tomatplanter. Når en stængel nåede loftet lod jeg et skud vokse op fra bunden af planten. på den måde fik den 3 hovedstammer.
Plantesækken lå direkte på flisegulvet og planterne blev drypvandet. På friland havde jeg den stående i en kapillærkasse op ad en sydvendt mur. Begge steder klarede den sig flot.
Planten har normale savtakkede blade

Tomaterne

ST139 sætter en masse super smukke dadelstørrelse, miniblommetomater som med tiden bliver dybt orange i kuløren. Selv i drivhuset skal de hænge relativt længe før de er helt modne. Jeg forsøgte at smage på dem sa de var lys-orange men de svar slett ikke søde. De skal helst hænge til de er dyb-orange i kuløren. Tomaterne kan tåle at hænge meget længe på planten uden at blive kedelige i smag eller konstistens.
Gad vide om ikke den kan bruges som gemmetomat?

Hvordan smager tomaterne? Disse er små himmerigs mundfulde er meget søde. de har såvidtr jeg kan forst et meget højt BRIX index. Tomaterne er super sprøde at spise, uden af skallen bliver for kraftig. De er kødfulde med minimal mængde gele.
De fleste af disse tomater blev spist nede i drivhuset og de nåede sjældent ind i huset.

Er ST139 en sort jeg vil dyrke igen. Hvis jeg havde flere frø er det absolut en sort jeg vil dyrke igen, men jeg må pænt vente til den komme i handlen.

Altaiskiy Oranzhevyi


Altaiskiy Oranzhevyi
er en russisk kommercelt udviklet af tomat sort som nu har status af heirloomtomat. Sorten stammer fra Altai regionen. Frøene til sorten er iflg visse kilder på internettet indsamlet af Khilenko familien, en familie som gennem mange år indsamlede og dyrkede frø til de gamle russiske arvesorter/tomater.
På russisk hedder sorten Алтайский оранжевый som kan oversættes til “Altai Orange”

Plantens udseende

Altaiskiy Oranzhevyi vokser er indeterminat og vokser i ranke. Sideskud skal løbende nippes.
Jeg overtog 10 stk, 7 år gamle, frø til dyrkning i sommeren 2020. Det var meget svært at få gang i dem og først i 3. forsøg lykkedes det mig. Det var den sidste tomatplante, som blev sat i et meget tæt beplantet drivhus. Den kom således til at stå i en potte, som nok ikke var stor nok. Den blev vandet 2 gange dagligt, men det var ikke nok til at forindre at der kom griffelråd i tomaterne. Planten blev godt 2 meter høj.
Sorten har almindelige savtakkede blade.

Tomaterne

Modningstiden er lang, som andre bøftomatsorter bør den dyrkes i drivhuset.
Planten nåede at sætte 4 klaser med 4 tomater i hver. Alle var de ramt af griffelråd og blev derfor ikke så store. Tomaterne modnede meget sent – i november måned, men jeg nåede lige at smage 2 af dem og nåede at høste frø til næste sæson.
Tomaterne er orange, runde or lidt ribbede, men de blev ikke bøftomater i størrelsen, hvilket nok skyldes væksteforholdene og det sene tidpunkt på året. Ifølge kilder på internettet kan man normalt forvente at disse tomater vejer 250-300g. Gennemskåret ses det at tomaten er meget kødfuld. I nogle referencer står der er disse tomater kun indeholder meget lidt gele, men det var nu ikke min observation.
Denne tomatsort er yderst velsmagende og meget aromatiske af en orange tomat at være.

Svarte Petter

Svarte Petter er efter sigende en mørk krydret tomat. Jeg har byttet mig til frøene fra en tomatentusiat, som besøgte Tomathuset i Skåne, købte tomaterne og gemte frø derfra.
Der findes ingen informationer om sorten på nettet – det eneste jeg kan finde er beskrivelsen af en cherrytomat, og det passer slet ikke på beskrivelsen af den tomat jeg dyrkede – mine tomater var nemlig runde og relativt store.
Det siges at sorten er frøstabil, men med udfaldet af den tomatplante jeg dyrkede i 2019 kan man være meget i tvivl.

Plantens udseende

Svarte Petter er en robust og meget kraftigt plante som vokser indeterminant.
Jeg dyrkede planten en Quadgrowpotte i mit drivhus. I dette pottesystem står planterne i en 11 L potter. Fra potten løber en væge, som jeg klipper af hundetæpper (da de ellers er meget dyre), ned til et store kammer som fyldes med vand og gødning efter behov. Planten stod i vinduet på øst. Væksthusgardinerne var trukket det meste af sommeren pga den høje temperatur i drivhuset, så planten fik ingen direkte sol. Planten trivedes rigtigt godt på denne plads.
Sorten har normale savtakkede grønne blade.

Tomaterne

Modningstiden på Svarte Petter var 81 dage (Første blomst set d 22/6 og først modne tomat taget d 13/9).

Sorten sætter mange flotte klaser med 8-10 store tomater i hver. Tomaterne på Svarte Petter er utroligt smukke at se på i hele vækstperioden. De starter lysegrønne, ligesom andre tomatsorter jeg kender. Men i takt med at de vokser sig større bliver de flaskegrønne/sorte. Efter 77 dage jeg troede at den første tomat var moden – idet de ihht deres navn “Svarte” var de mørkt mahonyfarvede/sorte i kuløren. Tomaten var endnu ikke blevet blød i konsistensen, men jeg valgte at plukke den første. Den var desværre slet ikke moden, den var helt hvid i kødet og aldeles smagsløs. I løbet af den næste uge blev tomaterne røde. Nogle af dem havde mørke skuldre og nu blev de bløde at føle på. Ved fornyet prøvesmagning på den modne tomat var desværre skuffende.
Sorten yder vældigt godt.

Vil jeg dyrke sorten igen? Jeg tror jeg venter på tilbagemeldinger fra andre som har dyrket på samme frø, mht deres resultat før jeg sår igen.

Grapples Quest

Grapplers Quest er en relativt ny cherrytomatsort er udviklet af planteforædleren Tom Wagner. Han krydsede sorterne “Schimmeig Creg” – en gul og rødstribet blommetomat, “Sun Sugar, F1” – en gul cherrytomat og “Green Grape”– en grøn cherrytomat. Sorten er frøstabil. Frøene har været på markedet siden 2013.
Grappler Quest er navnet på en type brydning, hvor man vinder når modstanderen ligger helt ned og derved “underkaster sig”. Det siges at Tom Wagner på forhånd vidste at det var en underkastelseskamp at lave sød, rød cherry tomatsort ud af de 3 ovennænte tomatsorter.

Plantens udseende

Grappler Quest er indeterminat, dvs den vokser som er ranke og sideskud skal løbende knibes af i bladhjørnene. Flere kilder angiver at den bliver cirka 180cm høj, men i mit varme drivhus i sommeren 2019 blev planten meget højere. Det ved jeg fordi jeg synes det var synd at klippe toppen af en høj ydende tomatplante, så jeg lod den gro hen langs de stålwires, som holder drivhuset sammen fra side til side. Den samlede længde af planten var 250 + cm. Planten har meget kraftige stængler – da den nåede taget i drivhuset var det umuligt at sænke den, uden at knække den nederste del af stænglen. Jeg lod planten vokse med 3 sideskud for at øge udbyttet.
Jeg dyrkede sorten i en kapillærkasse inde i mit (for) varme drivhuset. Her stod den i et vestvendt vindue.
Sorten har normale savtakkede grønne blade.

Tomaterne

Modningstiden siges at være:
Tomaterne sidder i klaser af 10-16 stykker og er ret ensformigt udseende. De runde cherrytomater vejer cirka 20 gram når de er helt modne. Tomaterne er pink og langt de fleste er runde. Skallen er tynd. Til trods herfor var det først sent på sæsonen at jeg fik problemer med at de revnede.
Tomaterne har den sødlige smag jegsætter pris på. Sammenlignet med sorten Ingrid er de dog lidt tamme i smagen.
Grappler Quest yder rigtigt godt, især i den sidste halvdel af sæsonen var der rigtigt mange tomater at tage af.

Vil jeg dyrke Grapplers Quest igen? Sorten er ikke en af dem hører til i gruppen af “The Selected Few” som vil blive dyrket år efter år.