Blue Beauty

Blue Beauty  er endnu en af den mange lækre tomatsorter som er udviklet af Brad Gates fra Wild Boar Farms. Sorten blev introduceret på markedet i 2013. Sorten er selvbestøvende og frøstabil.

Plantens udseende

Blue Beauty vokser indeterminant og kla gennem hele sæsonen bindes op, da den ikke kan stå selv. Planten skal nippes, for at sikre at den ikke kun mange grønne blade men også bruger energi på at sætte blomster og lave tomater. Planten har normale savtakkede blade.

Jeg har kun haft Blue Beauty i drivhuset i 2017 og 2018. Her dyrkede jeg planten i en selvvandingspotte med 11 L pottemuld tilsat perlekalk. Blue Beauty trives godt i denne miljø. Dog er det vigtigt at at man ikke sår planten for sent, idet sorten modnes sent (80 dage) og ikke tåler det kølige danske efterårs nætter særligt godt. Den danske sommeren var i 2017 kold og elendig, og tomaterne specielt på denne sort havde svært ved at modne. Faktisk nåede de fleste at revne inden jeg plukkede største delen af dem og da jeg endeligt ville plukke dem var de næsten alle fyldt med mug i revnerne. Sommeren i 2018 var helt det modsatte, den var kogende hed med massere af solskin. Mange af tomaterne hang længe på planten med grønn enakker og kunne ikke modne. Flere tomater var, da de endeligt modnede helt faktisk rånde inden i.

Tomaterne

Modningtiden er ca 80 dage (Jeg har ikke selv målt den ved dyrkning i Danmark).

Tomaterne er mellemstore kødfulde tomater, som er runde eller ovale og let fladtrykte. Vægten er mellem 120-250g. Nogle internets kilder angiver at Blue Beauty er en bøftomat, men jeg har ikke set så store tomater ved dyrkning her i Danmark. Tomaterne er utroligt smukke når de er helt modne: de er pink og med blå-lilla skuldre. Den blå/lilla farve skyldes at tomaten indeholder anthocyaniner som bliver blå/lilla/sorte der hvor solen skinner på tomaten. Trods mørkfarvningen af tomatens ydre er tomatkødet rødt. Sorten indholder en stor koncentration af antioxidanter. Tomaterne er resistente overfor at revne.

Smagsmæssigt er tomatene utroligt søde og aromatiske. Kan med fordel spises rå.

Vil jeg dyrke sorten igen? Ja, Der skal jeg helt sikkert.

Brandywine Glick’s strain

Brandywine tomatsorterne er nok blandt de ældste sorter i USA. Oprindelsen af  er ukendt. Det siges om disse sorter at de stammer fra Amish folkene, men der er ikke definitive beviser herfor. Disse tomatsorter er en af mest foretrukne at dyrke i baghaverne i USA. Brandywine Glick’s strain er en af mange Brandywine sorter. Denne sort blev solgt af frøfirmaet Glick’s Seeds Company i Lancaster Pennsylvania.

Brandywine Glick’s strain er en frøstabil, selv-bestøvende heirloomtomat.

Plantens udseende

Brandywine sorterne er kartoffelbladede.

Sorten vokser indeterminant. Jeg har også prøvet at dyrke den som en determinant plante, da jeg læste mig at at det også kunne dyrkningsmetode som folk anvendte – umiddelbart synes jeg dog ikke det var en fordel.

Jeg har dyrket denne sort både ude i min have og inde i drivhuset. Faktisk synes jeg at sorten trives bedst udendørs. Jeg har dyrket den i en kapillærkasse men også i min højbedshave hvor den stor beskyttet bag et vindbrydende hegn. Sorten havde det absolut bedst i højbedet. Inde i drivhuset dyrkede jeg sorten i en DuoGrow potte med 12L pottemuld.

Tomaterne

Modningstiden er lang ca. 85 dage

Brandywine Glick’s Strain producerer en pink og let fladtrykt bøftomat, som bliver op til 750 g. De største jeg har dyrket har vejet 5-600 gram. Glick’s Brandywine giver faktisk et godt udbytte i modsætning til de fleste Brandywinesorter, som ikke producerer det store udbytte.

Tomaterne er tyndskallede og de har desværre en stor tendens til at revne, hvis det regner på planten. Jeg har altid dyrket sorten i drivhuset, og har overhovedet ikke set revnede tomater.

Tomaterne har en utrolig sødme og unique smag, som er perfekt til en simpel græsk tomatsalat med tomat, agurk, løg og fetaost. En tomat er tilstrækkelig til salat til 2 personer!

Vil jeg dyrke sorten igen: Helt sikkert. Men i 2018 er den ikke på listen da der var mange nyre sorter at prøve.

Tomatplanterne vokser. De pottes om i større potter.

Gennem de sidste uger dag jeg dagligt nydt at gå og se på at tomatplanterne vokser. Man kan se det fra dag til dag. De sidste 3 dage af min (rest-)ferie har jeg været i gang med at potte tomatplanterne om.

Jeg har i år forsøgt mig med at så i Jiffypotter, men min spirefrekvens var ret ringe (kun ca 60-70% mod noget som plejer at være 90-95%).  Endvidere synes jeg at det rodnet som planten laver, hæmmes af den meget kompakte kokosmuld i “jiffyen”.

Efter de første 2 runder med såning og om-såning gik jeg tilbage til de gamle principper med at så i små individuelle potter på 4 x 4 x 4 cm fyldt op med så/priklemuld. Har jeg sået flere planter i en potte skiller jeg dem ad når det har 1 sæt rigtige blade over kimbladene,

Når planterne er helt små, står de i 6 x 6 x 7 cm potter. I starten er potten kun halvt fyldt med jord, men i takt med at planten bliver større fyldes potten op.

Når de er ca. 20 cm høje begynder de at vælte og skal støttes for ikke at vælte eller værre knække midt over. Her bruger jeg blot de billige grillspyd af træ som alle supermarkeder sælger i deres grill afdeling. Når planten har udviklet et godt rodnet i den lille potte potter jeg dem om i en større potte som 10 x 10 x 11 cm. Her står de til de skal plantes ud. Hver gang planten pottes om sætte den dybt i potten, således at jorden dækker stænglen. Det siges at man på dække stænglen helt op over kimbladene og op til det første sæt rigtige tomatblade på planten. Jeg har faktisk gennem tiderne sat dem endnu dybere, hvis stænglen var meget tynd og planten meget lang og ranglet. Faktisk kan man sno og dreje stænglen nede i potten flere gange og dække den med jord. Derved bliver planten mere harmonisk at se på og ud fra stænglen dannes mange rødder som gør planten mere levedygtig og stærk.

 

I potterne bruger jeg pottemuld tilsat ca 30% kokosmuld, for at spare på højmoserne. Desværre har jeg endnu ikke selv fundet ud af at lave min egen kompost selv om jeg bor på landet og har massere ad plads. Det er jeg begyndt at arbejde på  gennem det sidste år.

Det er vigtigt at planten ikke får for stor en potte med for meget jord. Hvis der er for meget jord, og specielt hvis man vander ovenfra, og ikke nedenfra kan man risikere at planten overvandes. Det kan tomater tomater ikke tåle. Det dør de af. Det skete desværre for mig i år at jeg i min iver fik vandet 6 planter for meget. De begyndte bare at visne. Jeg forsøgte endda at sætte dem over i en mindre potte med mindre jord men de var slet ikke til at rede.

Planterne vandes kun nedefra for at undgå overvanding.

Jeg bruger firkantede potter og det er en fordel, når man som jeg af plads hensyn, skal have mange planter på en begrænset vinduesplads jeg har mod syd. Det er ikke er fordel for planten, idet der ikke er plads til så mange blade. Jeg skal når jeg vander og rotere planterne holde nøje øje med at jeg ikke knækker/river blade af planterne når  jeg flytter rundt på dem. Så, en dag hvor jeg ikke har så mange planter i mine vinduskarme skal jeg ud og købe runde potter til tomatrene for så får de lidt mere plads.

Fuzzy Wuzzy – en lille behåret “kæletomat”

Fuzzy Wuzzy er en tomatsort, som hører til i en lille gruppe af behårende tomatsorter som er ret unikke i den henseende.
Sortens oprindelse kendes ikke. Det er de økølogiske landmænd Bryan Connolly og Diane Dorfer i Connecticut som er anvarlige for at tomatdyrkere i hele verden har fået kendskab til sorten. De donerede nemlig frø til the World Tomato Society efter at have fået frø til sorten fra frøsamleren David Cavagnaro i Iowa, USA.

 Sorten er selvbestøvende og frøstabil.

Plantens Udseende

Fuzzy Wuzzy vokser determinant og er en lille kompakt busk som måler ca 30-50 cm i højden. Planten må ikke knibes, da udbyttet ellers falder. I 2017 dyrkede Jeg Fuzzy Wuzzy i et minidrivhus, hvor der kun var 60 cm i loftet, og her var der lige plads nok i højden. I 2018 havde jeg 2 Fuzzy Wuzzy planter i hver sin 8 liters keramikpotte i drivhuset. Planterne blev vandet nede fra med gørningstilblandet vand fra hanen. Planten kan ikke stå selv uden støtte. Jeg havde flere bambuspinde nede til potten til at støtte flere af sidegrenene, dette fungerede rimeligt godt. Andre som har dyrket sorten, planter den i en ampel og lader plantens grene hænge ud over kanten, så skal man ikke bekymre mig om støtteanordninger.

Plantens blade er runde og næsten ikke savtakkede, som ellers er karakteristisk for almindelige tomatblade. Bladene er lådne og bærer en grålig, let sølvfarvet behåring som man bliver helt glad af at rører ved.
Visse kilde på internettet karakteriserer sorten som en dværgtomat, men det er den ikke, den er bare ikke så stor af sin vækst.

Tomaterne

Modningstiden var 63 dage i den varme 2018 sommer..

Planten var tæt besat af mange små tomater som modnede over en lang periode. Set samlede udbytte var ganske pænt, plantens størrelse taget i betragtning.

Tomaterne der blommeformede og lidt større end cherrytomater. De har en lille spids og er ganske let behårede. Farvemæssigt er de ret kønne idet de er orange-røde med gul/orange lodrette striber på. Tomaterne er kødfulde.

Smagen af tomaterne er på den let syrlige side og de har en frisk tomatsmag. Den lette behåring på tomaterne bemærkes ikke når man indtager dem.

Tomaterne spises rå i salat eller anvendes til henkogning.

Texas Wild – en ribstomat

Texas Wild er en historisk heirloom tomatsort. Den har været kendt fra gamle dage. Sorten er en ribstomat og stammer fra den sydlige del af staten Texas i USA. Den er selvbestøvende og frøstabil.

Det var den første tomatsort af den type jeg dyrkede. Året var 2016, hvor der var massive mængder at regn og hvor den vedvarende fugt endte med føre til infektion med skimmel, Jeg endte med at mistede alle mine 60 udendør planter.

Plantens udseende

Texas Wild vokser indeterminant og sætter sideskud i alle retninger.  Jeg dyrkede denne sort på friland, hvor jeg havde sat den i et nyanlagt højbed bag et vindbrydende hegn. Desværre have jeg ikke læst gok nok om sorten inden jeg gik i gang. Jeg lod planten stå som en determinant plante uden at nippe nogen sideskud og ikke overraskende blev til en meget stor busk, som filterede sig ind i alle nabo planterne

Sorten har normale savtakkede tomatblade – hvor andre ribstomatsorter normalt har afrundende blade.

Tomaterne

Modningstid: Blev ikke målt. Men i 2016 var denne sort en af de første til at give modne tomater i min have.

Texas Wild sætter tomater i klaser, på samme måde som en cherry tomat plante gør. Den har 5-7 tomater/klase. Der var mange tomater på planten som aldrig modnede da de var dækket af de mange blade på planten. De  små bitte tomater måler ikke over 1 cm i diameter.

Sorten er højtydende set ud fra antallet at de tomater den sætter, men vejes den samlede tomat-vægt giver den ikke så meget som andre sorter.

Ved gennemgang af alle mine tomatbilleder fandt jeg at jeg desværre ikke har et billede af en moden tomat, men her er et af en halv-moden.

Tomaterne smager, synes jeg ret surt og har ikke meget smag. Jeg var ikke begejstret, men jeg kender mange som er rigtig glad for sorten og de tomater som kan plukkes derfra. Måske var det bare en dårlig sommer, måske trives den bedre i et drivhus?

 

Vil jeg dyrke sorten igen? Den fortjener endnu en sæson, måske inde i drivhuset.

Orange Auriga

Orange Auriga blev dyrket første gang i sæsonen 2015 hvor jeg havde alt for travlt i mit liv til at lave mine egne tomatplanter fra frø og endte med at købe planter rundt omkring i byen.

Sorten blev købt ret sent, efter at de øvrige planter var sat ud i drivhuset. Jeg tilfældigvis forbi BILKA, hvor jeg fandt et par meget billige planter, som godt nok så noget sølle ud. Men efter omplantning og kærlig pleje kom de til at ligne en helt normal tomatplante. En af sorterne var Orange Auriga, som jeg oprindeligt troede måtte være en F1 (hybridtomat) da den var købt, men det viste sig at den var frøstabil.

Jeg har siden hen dyrket tomater af de frø jeg tog fra i 2015 og fået fine tomater ud at planterne.

Plantens udseende

Orange Auriga er en indeterminant tomatsort, som forsætter med at vokse op tid indtil planten pga vinter og kulde dør. Planten skal således løbbende nippes for sideskud for at sikre at planten ikke bruger al sin energi på bladvækst.

Planten har normale savtakkede blade.

Jeg dyrkede Orange Auriga på friland i en kapillærkasse. Planten stod op ad en sydvendt mur hvor der var nogenlunde læ.

Tomaterne

Denne sort sætter runde tomater som hænger i klaser med 7-9 tomater i en klase.

Tidligt i tomaten liv er den grøn, den skifter farve til mørk orange for til sidste at blive lys-orange.

Tomaterne var rimeligt længe om at blive modne, uden jeg dog selv har målt tiden.

Tomaterne har en mild og sødmefyldt smag, som den man ofte finder i andre lyse tomater. Tomaterne kan enten spises rå eller de kan med fordal anvendes til en elegant Gazpacho suppe eller de kan syltes.

 

Black Crick

Black Crick er en tomatsort som jeg købe frø til fra en kvindelig Canadisk økologisk tomatdyrker, Vicki Emlaw. Jeg fandt en fin artikel om hendes produktion og den kan du læse her. Da jeg hørte at Vicki lever af at sælge sine tomater til restauranter i storbyen Toronto blev jeg straks interesseret i om jeg kunne købe frø fra hende. Jeg var kommet i kontakt med hende via min familie i Canada.

Vicki har selv har udviklet denne sort, dvs planten blev fundet på hendes landbrugsjord en dag. Den blev fundet nær en mark hvorpå der voksende tomaten “Russian Chocolate” og den nye sort menes at være dannet ved en spontan bestøvning. Den fik navnet “Black Crick” da hendes landbrugsjord ligger ved floden Black, området som hun dyrker hedder Black Crick.

Plantens Udseende

Sorten vokser indeterminant. Planten har almindelige savtakkede blade.

Sorten blev dyrket på friland i 2016. Her havde jeg den i et nyanlagt højbed bag vindbrydende hegn. Sorten trivedes rigtigt godt her, men det var en af de første sorter som døde pga angreb af kartoffelskimmel.

Jeg har derfor kun erfaring med at dyrke Black Crick i drivhuset. Her stod den i en Quadgrow potte med 11L pottemuld. Den trivedes godt i dette miljø.

Den satte nye blomster og lavede tomater helt hen i det sene efterår. Jeg havde mange grønne tomater at sylte af fra denne sort.

Tomaterne

Black Crick sætter sort/brune, runde tomater som varierer i størrelsen- De største er på størrelse med golfbolde. Jeg har desværre ikke vejet tomaterne. I 2017 stod min plante skidt idet drivhuset var utæt og det dryppede ind på planten, so den nåede at blive syg (skimmel) og måtte trimmel voldsomt. Den overlevede nok til at give mig få tomater som var super søde og vældigt aromatiske i smagen. Ellers beskrives sorten som super produktiv.

Vil jeg dyrke sorten igen: helt sikkert.

Pink Brandywine

Brandywine tomatsorterne stammer oprindeligt fra staten Pennsylvania i USA. Sorterne er alle gamle heirloom tomater og de er kendte blandt tomatdyrkere, da tomaterne er meget velsmagende. Der findes flere sorter med efternavnet Brandywine. Pink Brandywine er en af 2 Brandywinesorter jeg har dyrket. Pink Brandywine er den første Brandywine tomat som blev kendt: I 1991 donerede en ældre dame frø til en stor pink bøftomat ved navn Brandywine til de amerikanske frøsamlere. Hendes familie havde dyrket sorten i mere end 80 år. Uddybende information om Brandywine tomatsorterne kan ses her (Teksten er på engelsk, ved behov oversætter jeg gerne indholdet, så skriv til mig).

Sorten er frøstabil og selvbestøvende

Plantens udseende

Sorten vokser indeterminant og skal bindes op.

Alle brandywine tomatsorter er kartoffelbladede.

Jeg har dyrket Pink Brandywine både i drivhuset og på et beskyttet sted på friland. Begge steder trives sorten godt og yder godt. På friland bliver tomaterne lidt mindre end dem man dyrker i drivhuset.

Tomaterne

Pink Brandywine er en bøftomat som er pink eller lyserød i kuløren og let faldtrykte. De sidder som regel 1-2 på en stilk, ikke større klaser. skalden er ganske tynd. Tomaterne har tendens til at revne oppe ved tilhæftningen til planten.

Tomaterne kan veje op til 700 gram og er så store at du kan lave tomatsalat til en familie på 4 personer af en tomat.

Modningstiden er lang: 90-100dage. Jeg har ikke målt den i Danmark endnu.

Denne sort har også tendens til at udvikle “catfacing” deformiteten, specielt går det ud over de først tomater på sæsonen, dem som er dannes mens nætterne er kolde (der er mange årsager til catfacing ser link)

Tomaterne smager vældigt godt. De er super søde og bare lækre at spise. Denne tomat er rigtig god i en italiens eller græsk tomatsalat sammen med agurk, feat og basilikum

Vil jeg dyrke soten igen: Absolut, tomaterne er yderst velsmagnede og derfor står sorten på listen over tomaterne som jeg gerne dyrker igen.

Dark Galaxy

Dark Galaxy er en virkelig interessant udseende tomat udviklet af Wild Boar Farms i USA. Når tomaten er moden ligner den grangiveligt en stjernehimmel, så navnet er meget beskrivende.Sorten er internationalt beskrevet som en yder yderig sort, så den måtte dyrkes.

Plantens udseende

Denne sort vokser med semi-indeterminant vækst, den bliver 150-180 cm høj og der skal ikke nippes for mange sideskud. Planten og dens mange sidegrene skal støttes godt.

Planten har normale savtakkede blade.

Jeg har kun erfaring med at dyrke denne sort i drivhuset. I 2017 dyrkede jeg den i en Quadgrow potte med 11L pottemuld tilsat lidt perlekalk og vulkanske mineraler, Desværre behandlede jeg denne sort som en indterminant sort, da de kilder jeg havde fundet beskrev den som en sådan. Jeg nippede alle sideskudene og fik kun 5 tomater fra planten. I 2018 dyrkede jeg den i en 20L selvvandingskasse fra LiDL. Nu var jeg klogere da jeg havde fundet information, på Wild Boar Farms facebookside, om at sorten kunne dyrkes som en pottetomat. Det bekom den meget vel. Den var meget frodig og satte mange blomster.

   

Tomaterne

Modningstiden fra blomst til moden tomat er 75-80 dage.

Tomaterne er affladede og runde. Så længe de er umodne, er de lysgrønne med små mørkegrønne pletter på. I takt med at tomaterne modner skifter de farve således at de når de er modner er gule/røde/blå i striber som “tiger og zebra tomatsorterne”. De tomater jeg dyrkede på min min Dark Galaxy var meget mørke i kuløren – nærmest sorte med røde pletter på. Den mørke farve skyldes en høj koncentration af anthocyaniner, som menes at have en gavnlig effekt på helbredet. Denne “frugt” ligner på ingen måden en tomat. I hele vækstperioden var jeg var skuffet og desillusioneret over at det lige den sort, jeg havde valgt at dyrke, da den slet ikke ligenede en tomat.

Da tomaterne endeligt var modne og kunne prøvesmages, havde den, som andre mørke/sorte tomater, en kraftig aromatisk og krydret smag. Der var en god balance mellem de sure og de søde smagsnuancer..

Udbyttet i 2017 var ikke det store, max. 10 tomater, men jeg var ikke klar over at det var en semi-indeterminant sort, som ikke skulle nippes. Jeg håber derfor at jeg får et bedre udbytte næste år.

Vil jeg dyrke denne sort igen? Ja, den er allerede sået

Lucullus

Lucullus er en tomatsort jeg har dyrket i flere år. Frøene købte jeg oprindeligt fra Fuglebjerggård (Camilla Plums webbutik). Der står ikke meget om sorten på internettet.

Sorten er en gammel popular tomatsort i Tyskland. Frøsamlerne fik først frøene til Danmark i 2005. Information om sorten blev fundet i en russiske genbank. Der staves navnet Lukullus med ‘k’ og ikke ‘c’. Sorten blev ført til Tyskland for cirka 100 år siden og frøsamlerne tænker at den er blevet forædlet, og stavemåden af navnet har ændret sig til Lucullus

Plantens Udseende

Lucullus er indeterminant og planten skal støttes i hele væsktperioden. Visse kilder beskriver den som determinant med en højde på 180-250 cm, min erfaring med sorten er at godt kan bliver højere.

Jeg har i flere år dyrket den på friland, idet jeg læste, at den var velegnet til det. Jeg har haft den i en kapillærkasse, stående op ad en sydvendt mur.

Planten har normale savtakkede blade

Tomaterne

Modner meget tidligt: jeg kan faktisk ikke finde en kilde hvor antallet af dage er angivet.

Lucullus sætter fine klaser med 10-12 tomater som er små og runde of røde.

Tomaterne smager fint af tomat, de er lidt syrlige og har ikke den store sødme og aroma.

Vil jeg dyrke tomaten igen: det er muligt