Orange Auriga blev dyrket første gang i sæsonen 2015 hvor jeg havde alt for travlt i mit liv til at lave mine egne tomatplanter fra frø og endte med at købe planter rundt omkring i byen.
Sorten blev købt ret sent, efter at de øvrige planter var sat ud i drivhuset. Jeg tilfældigvis forbi BILKA, hvor jeg fandt et par meget billige planter, som godt nok så noget sølle ud. Men efter omplantning og kærlig pleje kom de til at ligne en helt normal tomatplante. En af sorterne var Orange Auriga, som jeg oprindeligt troede måtte være en F1 (hybridtomat) da den var købt, men det viste sig at den var frøstabil.
Jeg har siden hen dyrket tomater af de frø jeg tog fra i 2015 og fået fine tomater ud at planterne.
Plantens udseende
Orange Auriga er en indeterminant tomatsort, som forsætter med at vokse op tid indtil planten pga vinter og kulde dør. Planten skal således løbbende nippes for sideskud for at sikre at planten ikke bruger al sin energi på bladvækst.
Planten har normale savtakkede blade.
Jeg dyrkede Orange Auriga på friland i en kapillærkasse. Planten stod op ad en sydvendt mur hvor der var nogenlunde læ.
Tomaterne
Denne sort sætter runde tomater som hænger i klaser med 7-9 tomater i en klase.
Tidligt i tomaten liv er den grøn, den skifter farve til mørk orange for til sidste at blive lys-orange.
Tomaterne var rimeligt længe om at blive modne, uden jeg dog selv har målt tiden.
Tomaterne har en mild og sødmefyldt smag, som den man ofte finder i andre lyse tomater. Tomaterne kan enten spises rå eller de kan med fordal anvendes til en elegant Gazpacho suppe eller de kan syltes.