Texas Wild – en ribstomat

Texas Wild er en historisk heirloom tomatsort. Den har været kendt fra gamle dage. Sorten er en ribstomat og stammer fra den sydlige del af staten Texas i USA. Den er selvbestøvende og frøstabil.

Det var den første tomatsort af den type jeg dyrkede. Året var 2016, hvor der var massive mængder at regn og hvor den vedvarende fugt endte med føre til infektion med skimmel, Jeg endte med at mistede alle mine 60 udendør planter.

Plantens udseende

Texas Wild vokser indeterminant og sætter sideskud i alle retninger.  Jeg dyrkede denne sort på friland, hvor jeg havde sat den i et nyanlagt højbed bag et vindbrydende hegn. Desværre have jeg ikke læst gok nok om sorten inden jeg gik i gang. Jeg lod planten stå som en determinant plante uden at nippe nogen sideskud og ikke overraskende blev til en meget stor busk, som filterede sig ind i alle nabo planterne

Sorten har normale savtakkede tomatblade – hvor andre ribstomatsorter normalt har afrundende blade.

Tomaterne

Modningstid: Blev ikke målt. Men i 2016 var denne sort en af de første til at give modne tomater i min have.

Texas Wild sætter tomater i klaser, på samme måde som en cherry tomat plante gør. Den har 5-7 tomater/klase. Der var mange tomater på planten som aldrig modnede da de var dækket af de mange blade på planten. De  små bitte tomater måler ikke over 1 cm i diameter.

Sorten er højtydende set ud fra antallet at de tomater den sætter, men vejes den samlede tomat-vægt giver den ikke så meget som andre sorter.

Ved gennemgang af alle mine tomatbilleder fandt jeg at jeg desværre ikke har et billede af en moden tomat, men her er et af en halv-moden.

Tomaterne smager, synes jeg ret surt og har ikke meget smag. Jeg var ikke begejstret, men jeg kender mange som er rigtig glad for sorten og de tomater som kan plukkes derfra. Måske var det bare en dårlig sommer, måske trives den bedre i et drivhus?

 

Vil jeg dyrke sorten igen? Den fortjener endnu en sæson, måske inde i drivhuset.

Skriv et svar