Texas Wild – en ribstomat

Texas Wild er en historisk heirloom tomatsort. Den har været kendt fra gamle dage. Sorten er en ribstomat og stammer fra den sydlige del af staten Texas i USA. Den er selvbestøvende og frøstabil.

Det var den første tomatsort af den type jeg dyrkede. Året var 2016, hvor der var massive mængder at regn og hvor den vedvarende fugt endte med føre til infektion med skimmel, Jeg endte med at mistede alle mine 60 udendør planter.

Plantens udseende

Texas Wild vokser indeterminant og sætter sideskud i alle retninger.  Jeg dyrkede denne sort på friland, hvor jeg havde sat den i et nyanlagt højbed bag et vindbrydende hegn. Desværre have jeg ikke læst gok nok om sorten inden jeg gik i gang. Jeg lod planten stå som en determinant plante uden at nippe nogen sideskud og ikke overraskende blev til en meget stor busk, som filterede sig ind i alle nabo planterne

Sorten har normale savtakkede tomatblade – hvor andre ribstomatsorter normalt har afrundende blade.

Tomaterne

Modningstid: Blev ikke målt. Men i 2016 var denne sort en af de første til at give modne tomater i min have.

Texas Wild sætter tomater i klaser, på samme måde som en cherry tomat plante gør. Den har 5-7 tomater/klase. Der var mange tomater på planten som aldrig modnede da de var dækket af de mange blade på planten. De  små bitte tomater måler ikke over 1 cm i diameter.

Sorten er højtydende set ud fra antallet at de tomater den sætter, men vejes den samlede tomat-vægt giver den ikke så meget som andre sorter.

Ved gennemgang af alle mine tomatbilleder fandt jeg at jeg desværre ikke har et billede af en moden tomat, men her er et af en halv-moden.

Tomaterne smager, synes jeg ret surt og har ikke meget smag. Jeg var ikke begejstret, men jeg kender mange som er rigtig glad for sorten og de tomater som kan plukkes derfra. Måske var det bare en dårlig sommer, måske trives den bedre i et drivhus?

 

Vil jeg dyrke sorten igen? Den fortjener endnu en sæson, måske inde i drivhuset.

Orange Auriga

Orange Auriga blev dyrket første gang i sæsonen 2015 hvor jeg havde alt for travlt i mit liv til at lave mine egne tomatplanter fra frø og endte med at købe planter rundt omkring i byen.

Sorten blev købt ret sent, efter at de øvrige planter var sat ud i drivhuset. Jeg tilfældigvis forbi BILKA, hvor jeg fandt et par meget billige planter, som godt nok så noget sølle ud. Men efter omplantning og kærlig pleje kom de til at ligne en helt normal tomatplante. En af sorterne var Orange Auriga, som jeg oprindeligt troede måtte være en F1 (hybridtomat) da den var købt, men det viste sig at den var frøstabil.

Jeg har siden hen dyrket tomater af de frø jeg tog fra i 2015 og fået fine tomater ud at planterne.

Plantens udseende

Orange Auriga er en indeterminant tomatsort, som forsætter med at vokse op tid indtil planten pga vinter og kulde dør. Planten skal således løbbende nippes for sideskud for at sikre at planten ikke bruger al sin energi på bladvækst.

Planten har normale savtakkede blade.

Jeg dyrkede Orange Auriga på friland i en kapillærkasse. Planten stod op ad en sydvendt mur hvor der var nogenlunde læ.

Tomaterne

Denne sort sætter runde tomater som hænger i klaser med 7-9 tomater i en klase.

Tidligt i tomaten liv er den grøn, den skifter farve til mørk orange for til sidste at blive lys-orange.

Tomaterne var rimeligt længe om at blive modne, uden jeg dog selv har målt tiden.

Tomaterne har en mild og sødmefyldt smag, som den man ofte finder i andre lyse tomater. Tomaterne kan enten spises rå eller de kan med fordal anvendes til en elegant Gazpacho suppe eller de kan syltes.

 

Black Crick

Black Crick er en tomatsort som jeg købe frø til fra en kvindelig Canadisk økologisk tomatdyrker, Vicki Emlaw. Jeg fandt en fin artikel om hendes produktion og den kan du læse her. Da jeg hørte at Vicki lever af at sælge sine tomater til restauranter i storbyen Toronto blev jeg straks interesseret i om jeg kunne købe frø fra hende. Jeg var kommet i kontakt med hende via min familie i Canada.

Vicki har selv har udviklet denne sort, dvs planten blev fundet på hendes landbrugsjord en dag. Den blev fundet nær en mark hvorpå der voksende tomaten “Russian Chocolate” og den nye sort menes at være dannet ved en spontan bestøvning. Den fik navnet “Black Crick” da hendes landbrugsjord ligger ved floden Black, området som hun dyrker hedder Black Crick.

Plantens Udseende

Sorten vokser indeterminant. Planten har almindelige savtakkede blade.

Sorten blev dyrket på friland i 2016. Her havde jeg den i et nyanlagt højbed bag vindbrydende hegn. Sorten trivedes rigtigt godt her, men det var en af de første sorter som døde pga angreb af kartoffelskimmel.

Jeg har derfor kun erfaring med at dyrke Black Crick i drivhuset. Her stod den i en Quadgrow potte med 11L pottemuld. Den trivedes godt i dette miljø.

Den satte nye blomster og lavede tomater helt hen i det sene efterår. Jeg havde mange grønne tomater at sylte af fra denne sort.

Tomaterne

Black Crick sætter sort/brune, runde tomater som varierer i størrelsen- De største er på størrelse med golfbolde. Jeg har desværre ikke vejet tomaterne. I 2017 stod min plante skidt idet drivhuset var utæt og det dryppede ind på planten, so den nåede at blive syg (skimmel) og måtte trimmel voldsomt. Den overlevede nok til at give mig få tomater som var super søde og vældigt aromatiske i smagen. Ellers beskrives sorten som super produktiv.

Vil jeg dyrke sorten igen: helt sikkert.

Pink Brandywine

Brandywine tomatsorterne stammer oprindeligt fra staten Pennsylvania i USA. Sorterne er alle gamle heirloom tomater og de er kendte blandt tomatdyrkere, da tomaterne er meget velsmagende. Der findes flere sorter med efternavnet Brandywine. Pink Brandywine er en af 2 Brandywinesorter jeg har dyrket. Pink Brandywine er den første Brandywine tomat som blev kendt: I 1991 donerede en ældre dame frø til en stor pink bøftomat ved navn Brandywine til de amerikanske frøsamlere. Hendes familie havde dyrket sorten i mere end 80 år. Uddybende information om Brandywine tomatsorterne kan ses her (Teksten er på engelsk, ved behov oversætter jeg gerne indholdet, så skriv til mig).

Sorten er frøstabil og selvbestøvende

Plantens udseende

Sorten vokser indeterminant og skal bindes op.

Alle brandywine tomatsorter er kartoffelbladede.

Jeg har dyrket Pink Brandywine både i drivhuset og på et beskyttet sted på friland. Begge steder trives sorten godt og yder godt. På friland bliver tomaterne lidt mindre end dem man dyrker i drivhuset.

 

Tomaterne

Pink Brandywine er en bøftomat som er pink eller lyserød i kuløren og let faldtrykte. De sidder som regel 1-2 på en stilk, ikke større klaser. skalden er ganske tynd. Tomaterne har tendens til at revne oppe ved tilhæftningen til planten.

Tomaterne kan veje op til 700 gram og er så store at du kan lave tomatsalat til en familie på 4 personer af en tomat.

Modningstiden er lang: 90-100dage. Jeg har ikke målt den i Danmark endnu.

Denne sort har også tendens til at udvikle “catfacing” deformiteten, specielt går det ud over de først tomater på sæsonen, dem som er dannes mens nætterne er kolde (der er mange årsager til catfacing ser link)

Tomaterne smager vældigt godt. De er super søde og bare lækre at spise. Denne tomat er rigtig god i en italiens eller græsk tomatsalat sammen med agurk, feat og basilikum

Vil jeg dyrke soten igen: Absolut, tomaterne er yderst velsmagnede og derfor står sorten på listen over tomaterne som jeg gerne dyrker igen.

Dark Galaxy

Dark Galaxy er en virkelig interessant udseende tomat udviklet af Wild Boar Farms i USA. Når tomaten er moden ligner den grangiveligt en stjernehimmel, så navnet er meget beskrivende.Sorten er internationalt beskrevet som en yder yderig sort, så den måtte dyrkes.

Plantens udseende

Denne sort vokser med semi-indeterminant vækst, den bliver 150-180 cm høj og der skal ikke nippes for mange sideskud. Planten og dens mange sidegrene skal støttes godt.

Planten har normale savtakkede blade.

Jeg har kun erfaring med at dyrke denne sort i drivhuset. I 2017 dyrkede jeg den i en Quadgrow potte med 11L pottemuld tilsat lidt perlekalk og vulkanske mineraler, Desværre behandlede jeg denne sort som en indterminant sort, da de kilder jeg havde fundet beskrev den som en sådan. Jeg nippede alle sideskudene og fik kun 5 tomater fra planten. I 2018 dyrkede jeg den i en 20L selvvandingskasse fra LiDL. Nu var jeg klogere da jeg havde fundet information, på Wild Boar Farms facebookside, om at sorten kunne dyrkes som en pottetomat. Det bekom den meget vel. Den var meget frodig og satte mange blomster.

   

Tomaterne

Modningstiden fra blomst til moden tomat er 75-80 dage.

Tomaterne er affladede og runde. Så længe de er umodne, er de lysgrønne med små mørkegrønne pletter på. I takt med at tomaterne modner skifter de farve således at de når de er modner er gule/røde/blå i striber som “tiger og zebra tomatsorterne”. De tomater jeg dyrkede på min min Dark Galaxy var meget mørke i kuløren – nærmest sorte med røde pletter på. Den mørke farve skyldes en høj koncentration af anthocyaniner, som menes at have en gavnlig effekt på helbredet. Denne “frugt” ligner på ingen måden en tomat. I hele vækstperioden var jeg var skuffet og desillusioneret over at det lige den sort, jeg havde valgt at dyrke, da den slet ikke ligenede en tomat.

Da tomaterne endeligt var modne og kunne prøvesmages, havde den, som andre mørke/sorte tomater, en kraftig aromatisk og krydret smag. Der var en god balance mellem de sure og de søde smagsnuancer..

Udbyttet i 2017 var ikke det store, max. 10 tomater, men jeg var ikke klar over at det var en semi-indeterminant sort, som ikke skulle nippes. Jeg håber derfor at jeg får et bedre udbytte næste år.

Vil jeg dyrke denne sort igen? Ja, den er allerede sået

Lucullus

Lucullus er en tomatsort jeg har dyrket i flere år. Frøene købte jeg oprindeligt fra Fuglebjerggård (Camilla Plums webbutik). Der står ikke meget om sorten på internettet.

Sorten er en gammel popular tomatsort i Tyskland. Frøsamlerne fik først frøene til Danmark i 2005. Information om sorten blev fundet i en russiske genbank. Der staves navnet Lukullus med ‘k’ og ikke ‘c’. Sorten blev ført til Tyskland for cirka 100 år siden og frøsamlerne tænker at den er blevet forædlet, og stavemåden af navnet har ændret sig til Lucullus

Plantens Udseende

Lucullus er indeterminant og planten skal støttes i hele væsktperioden. Visse kilder beskriver den som determinant med en højde på 180-250 cm, min erfaring med sorten er at godt kan bliver højere.

Jeg har i flere år dyrket den på friland, idet jeg læste, at den var velegnet til det. Jeg har haft den i en kapillærkasse, stående op ad en sydvendt mur.

Planten har normale savtakkede blade

Tomaterne

Modner meget tidligt: jeg kan faktisk ikke finde en kilde hvor antallet af dage er angivet.

Lucullus sætter fine klaser med 10-12 tomater som er små og runde of røde.

Tomaterne smager fint af tomat, de er lidt syrlige og har ikke den store sødme og aroma.

Vil jeg dyrke tomaten igen: det er muligt

Pink Blommetomat – ukendt sort fra Canada

“Mrs Kroecker” – det stod der på pakken uden anden karakteristika eller beskrivelse. Frøene blev købt ved firmaet “Upper Canada Seeds” i forbindelse med en rejse til Canada i 2015. Jeg har fundet de gamle lister over tomatsorter som butikken solgte (det er lykkedes mig at finde dem på nettet) og der står at det er en velsmagende rød cherrytomat. Den tomat jeg dyrkede i 2016 var ikke en cherrytomat, det er en PINK BLOMMETOMAT! Firmaet eksisterer ikke længere og de svarer ikke på forespørgsler.

Men hvilken tomatsort er det så jeg har dyrket, det ved jeg ikke!

Plantens udseende

Sorten vokser indeterminant og bliver mere end 2 meter høj. Dvs. på et tidspunkt er man nødt til at klippe toppen af den for at standse væksten og sikre at planten bruger solenergien på at modne de tilbageværende tomater på planten, i stedet for at lave nye tomater og bladvækst.

Planten har normale savtakkede blade.

Jeg dyrkede planten i mit drivhus i en Quadgrow potte med 11L pottemuld tilsat perlekalk og vulkanske mineraler.

Her trivedes den ganske godt.

Tomaterne

Sorten sætter mange, moderat store, pink blommetomater. Tomaterne sidder i klaser af 5-8 stykker. Planten er højtydende.

Tomaterne er mørk-pink når de er helt modnede. Desværre led tomaterne af “grøn nakke” den sommer sorten blev dyrket og det førte til at de smagsmæssigt var de ikke noget hit. Tomaterne var tillige melede i konsistensen. Årsagen hertil var utvivlsomt et meget varmt drivhus.

Vil jeg dyrke tomaten igen: ja det vil jeg. Alle de andre frø jeg købte af den ældre herre har givet velsmagende tomater, og hvis han er som jeg så dyrker og sælger men kun velsmagende tomater, derfor skal den prøves mindst en gang mere før den kasseres.

Dwarf Bundaberg Rumball

Bundaberg Rumball er udviklet i Australien ved krydsning af sorterne Budai Torp og Black from Tula. Sorten er stabiliseret ved hjælp af det internationale samarbejde kendt under navnet the “Dwarf Tomato Project”.

Jeg kendte ikke til dværgtomater før 2016. Jeg dyrkede Bundaberg Rumball sammen med 8 andre dværgtomatsorter i sommeren 2017. I sommeren 2019 blev den dyrket igen. Årsagen til at jeg begyndte at dyrke disse mindre og mere kompakte tomatsorter, var at jeg ønskede en mere effektiv udnyttelse af de områder i de gamle drivhuse, hvor der er lavt til loftet.

Bundaberg Rumball er selvbestøvende og frøstabil. Da den ikke er så stor egner perfekt til dyrkning hos folk som har ganske lidt plads, f.ex på altaner da den trives godt i en potte.

Plantens udseende

Sorten er determinant og planten bliver cirka 120 cm høj (Læs mere om dværgtomaterne her Dværgtomat beskrivelse).

Det er en kraftig, men kompakt voksende plante. Den står oprejst uden støtte lige indtil den sætter tomater og disse vokser sig store, så kan den ikke længere uden hjælp. Planten bør derfor bindes op for ikke at knække eller vælte. Det havde jeg ikke gennemskuet, hvorfor planten knækkede på midten og hang resten af sommeren. Jeg turde ikke rette den op af angst for at den skulle knække helt og jeg ville miste alle tomaterne.

Jeg dyrkede Bundberg Rumball i drivhuset, hvor den voksede i en Quadgrow potte med 11 L pottemuld. Dværgtomater egner sig også godt til dyrkning på et solbeskinnet, beskyttet sted på friland. Jeg vil dog foreslå at den sættes i en 20L potte. Jeg dyrkede de fleste af mine dværtomatsorter i 10 liters potter og endte med at konkludere at det var for lidt jord, da de skulle vandes 2 gange dagligt.

Tomaterne

Bundaberg Rumball sætter mange virkelig flotte klaser af cirka 5-6 tomater, som i en “ung alder er nærmest kantede at se på. Tomaterne er tofarvede chokoladebrune med grønlige områder. Tomaterne vejer mellen 60 og 90 gram.

Modningstiden beskrives som moderat ca 70dage, for mig var den væsentlig længere, dog uden at have målt den præcise tid – det må jeg opdatere på et senere tidspunkt.

Tomaterne beskrives på internettet som søde og yderste velsmagende godbidder. Det var desværre ikke den erfaring jeg havde sidste år. Der kan være flere årsager, hvoraf den mest sandsynlige er at den Danske sommer i 2017 var en af de dårligste (i 100år) med gråvejr, store mængder regn og næsten ingen solskinstimer.

Vil jeg dyrke sorten igen: Ja den skal prøve mindst en sæson hvor vejret arter sig bedre end i 2017, for den skal smages efter dyrkning under mere optimale omstændigheder.

Jeg høstende mange frø til denne sort og har delt gerne ud af dem til andre amatørtomatdyrkere som mig selv. Som led i at sikre at havefolk adgang til gode tomatsorter uden at skulle betale en formue, står der på pakken at frøene ikke må sælges, kun deles med andre havevenner. På engelsk er skriften denne:
In an effort to keep this variety available to home gardeners, ‘Bundaberg Rumball’ has been released by “The Dwarf Tomato Project” (the breeder) to the public under the Open Source Seed Initiative (OSSI). You have the freedom to use these OSSI-Pledged seeds in any way you choose. In return, if you save seeds or use ‘Bundaberg Rumball’ to breed a new variety, you pledge not to restrict others’ use of these seeds or their derivatives by patents or other means, and to include this pledge with any transfer of these seeds or their derivatives

 

Debarro Black

Debarro Black er en tomatsort hvor om jeg intet kan finde på internettet. Frøene er købt i Canada fra en landmand/kvinde, som lever af at lave gormettomater til resteraunterne i Toronto. Jeg har spurt til baggrunden, men hun havde ingen viden derom. Der er flere danske tomatdyrkere som har spurgt om sorten i virkeligheden hedder “De Barao Black” – en velkendt russisk sort. Den sort jeg har dyrket ligner dog slet ikke De Barao Black som beskrives som en lille sort/brun blommetomat, der hos flere internationale tomatdyrkere er pæreformet. Debarro black er er mellemstor blommetomat.

Plantens udseende

Debarro Blacks vækstmønster vil jeg beskrive som semi-indeterminant, idet den holder selv op med at sætte nye blomster/tomater sent på sæsonen. Planten skal dog nippes idet den ellers bruger for meget energi på at sætte blade og ingen blomster/tomatvækst.

Jeg har dyrket denne sort både på friland og i drivhuset. På friland blev den dyrket i en veldræneret nyanlagt højbed bag et vindbrydende hegn, hvor den trivedes vældigt godt og satte mange mellemstore og velsmagende  blommetomater. Desværre fik jeg ikke smagt så mange tomater, da planten gik til i det store skimmelangreb i sommeren 2016.  I 2017 stod planten inde i drivhuset i en quadgrow potte med 11L pottemuld. Ved dyrkning inde i drivhuset blev tomaterne ikke så store, som dem jeg fik på friland, og de smagte ikke af nær  så meget.

Sorten har normale savtakkede grønne blade.

Tomaterne

Tomaterne sidder i klaser med 5-9 tomater

Tomaterne er mellemstore blommeformede tomater som er brune med mørkegrønne skuldre. Tomatkødet er pink – rødt når tomaten er moden.

Modningstiden er lang. Jeg har ikke målt den – det tænkte jeg ikke på i de tidligere sæsoner.

Så blev der støbt.

Så fik vi endelig støbt fundamentet. Det havde ellers lange udsigter, da mureren ville have 5 døgn uden frost, før han ville støbe.
Men så ringede han alligevel i går, og det tog knap en time at hælde betonen i udgravningen til fundamentet.

En anden gang vil jeg nok lade kameraet tage lidt flere billeder i minuttet.