Dwarf Bundaberg Rumball

Bundaberg Rumball er udviklet i Australien ved krydsning af sorterne Budai Torp og Black from Tula. Sorten er stabiliseret ved hjælp af det internationale samarbejde kendt under navnet the “Dwarf Tomato Project”.

Jeg kendte ikke til dværgtomater før 2016. Jeg dyrkede Bundaberg Rumball sammen med 8 andre dværgtomatsorter i sommeren 2017. I sommeren 2019 blev den dyrket igen. Årsagen til at jeg begyndte at dyrke disse mindre og mere kompakte tomatsorter, var at jeg ønskede en mere effektiv udnyttelse af de områder i de gamle drivhuse, hvor der er lavt til loftet.

Bundaberg Rumball er selvbestøvende og frøstabil. Da den ikke er så stor egner perfekt til dyrkning hos folk som har ganske lidt plads, f.ex på altaner da den trives godt i en potte.

Plantens udseende

Sorten er determinant og planten bliver cirka 120 cm høj (Læs mere om dværgtomaterne her Dværgtomat beskrivelse).

Det er en kraftig, men kompakt voksende plante. Den står oprejst uden støtte lige indtil den sætter tomater og disse vokser sig store, så kan den ikke længere uden hjælp. Planten bør derfor bindes op for ikke at knække eller vælte. Det havde jeg ikke gennemskuet, hvorfor planten knækkede på midten og hang resten af sommeren. Jeg turde ikke rette den op af angst for at den skulle knække helt og jeg ville miste alle tomaterne.

Jeg dyrkede Bundberg Rumball i drivhuset, hvor den voksede i en Quadgrow potte med 11 L pottemuld. Dværgtomater egner sig også godt til dyrkning på et solbeskinnet, beskyttet sted på friland. Jeg vil dog foreslå at den sættes i en 20L potte. Jeg dyrkede de fleste af mine dværtomatsorter i 10 liters potter og endte med at konkludere at det var for lidt jord, da de skulle vandes 2 gange dagligt.

Tomaterne

Bundaberg Rumball sætter mange virkelig flotte klaser af cirka 5-6 tomater, som i en “ung alder er nærmest kantede at se på. Tomaterne er tofarvede chokoladebrune med grønlige områder. Tomaterne vejer mellen 60 og 90 gram.

Modningstiden beskrives som moderat ca 70dage, for mig var den væsentlig længere, dog uden at have målt den præcise tid – det må jeg opdatere på et senere tidspunkt.

Tomaterne beskrives på internettet som søde og yderste velsmagende godbidder. Det var desværre ikke den erfaring jeg havde sidste år. Der kan være flere årsager, hvoraf den mest sandsynlige er at den Danske sommer i 2017 var en af de dårligste (i 100år) med gråvejr, store mængder regn og næsten ingen solskinstimer.

Vil jeg dyrke sorten igen: Ja den skal prøve mindst en sæson hvor vejret arter sig bedre end i 2017, for den skal smages efter dyrkning under mere optimale omstændigheder.

Jeg høstende mange frø til denne sort og har delt gerne ud af dem til andre amatørtomatdyrkere som mig selv. Som led i at sikre at havefolk adgang til gode tomatsorter uden at skulle betale en formue, står der på pakken at frøene ikke må sælges, kun deles med andre havevenner. På engelsk er skriften denne:
In an effort to keep this variety available to home gardeners, ‘Bundaberg Rumball’ has been released by “The Dwarf Tomato Project” (the breeder) to the public under the Open Source Seed Initiative (OSSI). You have the freedom to use these OSSI-Pledged seeds in any way you choose. In return, if you save seeds or use ‘Bundaberg Rumball’ to breed a new variety, you pledge not to restrict others’ use of these seeds or their derivatives by patents or other means, and to include this pledge with any transfer of these seeds or their derivatives

 

Leave a Reply