ST156, F1

Frø til denne cherrytomat, ST156 blev doneret til mig fra en dansk tomatforædler. Sorten er såvidt jeg forstår under udvikling og kan endnu ikke købes i handlen.
ST156 er en hybrid og gemte frø som dyrkes vil ikke give den samme tomat.

Plantens Udseende

ST156 vokser enormt hurtigt og er en robust plante, lige som de andre F1 sorter jeg dyrkede i sommer 2020. Jeg vil nok tro at man kan så denne sort 3-4 uger senere end andre heirloom- og frøkonstante sorter – da den udvikler sig meget hurtigt.
Sorten er som andre cherrytomatsorter indeterminat i sin vækstform. Sideskud skal løbende nippes af og planten skal støttes i hele vækstperioden. Når en stængel nåede loftet, lod jeg et sideskud vokse op fra bunden af planten, på den måde fik den 3 hovedstammer.
Jeg dyrkede 3 planter i 2020, den ene voksede i en plantesæk, som lå direkte på gulvet inde i drivhuset. Denne plante blev vandet med et automatiseret drypvandingssystem, som også sørgede for gødningstilførslen. Jeg dyrkede en plante i en kapillærkasse som stod lunt op af min sydvendte mur på friland og en plante i et højbed. Alle tre planter klarede sig rigtigt fint og ydede godt.
ST156 har normal savtakkede grønne blade.

Tomaterne

ST156 laver meget lange smukke ranker af røde cherrytomater. På posen som jeg fik frøene i var sorten beskrevet som en cocktailtomat – så store så jeg dem ikke.

Tomater er nok blandt de sødeste og mest velsmagende jeg har smagt til dato. Normalt sammenligner jeg cherrytomater med den danske cherrytomat Ingrid. ST156 var side-by-side sødere og lækre end Ingid.
Vil jeg dyrke sorten igen? Absolut, men jeg må vente på at frøene kommer til salg, vil jeg nok stå i kø nede i butikken for at få dem med hjem.

Sirenevoe Ozero

Serenevo Osero er en gammel Russisk/Bulgarsk heirloom tomat – jeg må dog bekende at jeg har lidt svært ved at finde ud af præcist hvor sorten stammer fra, da der er divergerende oplysninger herom på nettet. Sortens russiske navn er Sirenevoe Ozero (Сиреневое Озеро) som oversat til engelsk betyder Lavendar (eller Lilac) Lake, som sorten også kaldes i engelsktalende lande.
Sorten er frøstabil, kuldetolerant og beskrives med resistens overfor mange natskyggesygdomme.
Jeg købte frø til sorten fra Badskins Garden i Holland.

Plantens Udseende

Sirenevoe Ozero er ikke en voldsom høj tomatplante. Den beskrives som semi-determinat af vækst. Jeg dyrkede sorten i en plantesæk i mit drivhus. Her blev den kun ca. 1,5 m høj. Flere russiske kilder på internettet beskriver sorten som determinat og kun 1 m høj.
Sorten beskrives at give det bedste udbytte hvis den dyrkes med 3 hovedstammer. For vejledning i knibning af semi-determinate tomatsorter følg linket her.
Sorten har normale savtakkede blade. Den har kraftig bladvækst, så det var svært at finde tomaterne inde mellem bladene.

Tomaterne

Sirenevoe Ozero er en af de senere modnede sorter, det tager op til 110 dage på friland.
Tomaterne er modne når de er mahoni farvede/lilla med grønne skuldre, men hænger længe nok bliver de dog helt røde. Tomatkød og geleen omkring frøene er initielt samme farve som tomaten – mørkerødt.
Tomaterne er relativt store runde, let fladtrykte bøftomater som vejer 150-350 gram.

Tomaterne smager rigtigt godt den har en god fyldig tomataroma, lækker sødme og også en god syrlighed. Jeg lod tomaterne hænge til de var helt røde, det tålte de godt og smagmæssigt blev de mere søde. Sorten vil kunne spises rå men kan også med fordel henkoges.
Sirenevoe Ozero vandt en tomatsmage konkurrence i Belgien i 2019, og er nok en af de bedst smagende tomatsorter jeg dyrkede i 2020. . Derfor er den sat på programmet i 2021.

Sardasht Cherry

Sardasht Cherry stammer fra den vestlige Aserbajdsjan-provinsen i Iran, hvor den har være dyrket i generationer. Der kendes til mange heirloom frugter og grøntsager fra regionen. Der findes publicerede studier, hvor flere tomatsorter fra regionen er studeret bl.a. med genetisk analyser, i et forsøg på at finde ud af hvordan de lokale sorter har være så gode til at overleve i regionen så længe.

Plantens udseende

Sardasht Cherry er en kraftigt voksende indeterminat sort, som kræver ihærdig knibining af sideskud og støtte i hele væksten.
Jeg dyrkede sorten både inde i drivhuset og ude i haven.
Den voksede godt alle steder. Faktisk synes den at trivedes bedre ude i den friske luft. Jeg har dyrket den i plantesække, i kapillærkasse og direkte i jorden.
Planten som stod i jorden var den som satte de fleste tomater, desværre gik denne plante til pga skimmel.

Tomaterne

Sardasth Cherry sætter tomater i store klaser. Tomaterne sidder på sildebensranker med en eller flere sidegrene. Klaserne kan blive meget store og indholde op til 40-60 tomater. Tomaterne starter lysegrønne, for så at blive mørkegrønne i nakken. De er modne når de er røde. Tomaterne er lidt større end almindelige cherrytomater.
Smagsmæssigt er de på den syrlige side. De har en kraftigt smag af klassisk tomat. Så er du til den gammeldags tomatsmag, så er det Sardasth Cherry du skal dyrke.

Vil jeg dyrke sorten igen? Umiddelbart er den for syrlig for min smag, så jeg tænker ikke det er en sort jeg dyrke igen. Måske skal den prøves en enkelt sæson mere.

ST143, F1

Frø til denne cherrytomat, ST143 blev doneret til mig fra en dansk tomatforædler. Sorten er såvidt jeg forstår under udvikling og kan endnu ikke købes i handlen.
ST143 er en hybrid og gemte frø som dyrkes vil ikke give den samme tomat.

Plantens Udseende

ST143 vokser enormt hurtigt og er en robust plante, lige som de andre F1 sorter jeg dyrkede i sommer 2020. Jeg vil nok tro at man kan så denne sort 3-4 uger efter sorter som er heirloom- og andre frøkonstante sorter – da den udvikler sig meget hurtigt.
Sorten er som andre cherrytomatsorter indeterminat i sin vækstform. Sideskud skal løbende nippes af og planten skal støttes i hele vækstperioden. Når en stængel nåede loftet, lod jeg et skud vokse op fra bunden af planten, på den måde fik den 3 hovedstammer.
Jeg dyrkede 2 planter i 2020, den ene voksede i en plantesæk, som lå direkte på gulvet inde i drivhuset. Denne plante blev vandet med et automatiseret drypvandingssystem, som også sørgede for gødningstilførslen. Envidere dyrkede jeg en plante i en kapillærkasse på friland. Den stod beskyttet op ad en sydvendt væg.
ST143 har normal savtakkede grønne blade.

Tomaterne

Modningtiden er moderat lang – den blev ikke målt da jeg i 2020 – nok havde for mange planter at tage mig af.
ST143 sætter klaser af sildebenstypen med op til 15 tomater i hver. Tomaterne hører til de lidt større cherrytomater. De starter uniformt grønne, men bliver med tiden mere lysgrønne nede ved blomsten. Tomaterne er røde både ude og inden i.
Begge de planter jeg havde gav enormt mange tomater hele sommeren og langt ind i efteråret. Planten på friland var noget senere om at give modne tomater.
Disse tomater er meget sprøde at sætte tænderne i og lækkert søde. Der var ikke mange tomater som nåede ind i huset før de var spist.


Vil jeg dyrke ST143 igen? Ja, dette er absolut en sort jeg vil dyrke igen, når frøene kommer i handlen på et tidspunkt.

Graham’s Good Keeper

Der er ingen viden om baggrunden og historien bag sorten Graham’s Good Keeper. Det er ret sikkert, i følge de kilder jeg har læst på internettet, at sorten stammer fra Canada. Sorten har været kendt så længe at den klassificeres som en heirloomtomat.
Jeg købte frøene til sorten i 2015 hos en forhandler i Toronto, Canada. Jeg dyrkede sorten først gang i 2016, hvor jeg næsten ikke nåede at smage tomaterne, da planten tidligt blev angrebet af kartoffelskimmel og døde. Derfor var det på tide at dyrke den således at frøene ikke blev for gamle.

Plantens udseende

Graham’s Good Keeper er en indetereminant voksende tomatsort som vokser til sig meget lang. Det er en kraftig og robust plante. For at undgå at planten bliver for stor og ustyrlig skal sidegrene knibes af. Sorten har som andre tomatsorter behov for opbinding, da den ikke kan stå selv.
Jeg har kun dyrket sorten på friland og der klarer den sig godt. Jeg har desværre mistet sorten til kartoffelskimmel i begge de sæsoner jeg har dyrket den – jeg har desværre mange problemer med skimmel på frilandsplanter, her hvor jeg bor på Fyn.
Denne sort hører til de kartoffelbladede sorter.

Tomaterne

Graham’s Good Keeper sætter flotte klaser med mange tomater i. Tomaterne er ret store og blommeformede. Tidligt på sæsonen er de mørkegrønne oppe ved stænglen og mere lys grønne nedad mod blomsten.


Når de modnes bliver de jævnt røde i kuløren. Tomatkødet er rødt.
Tomaterne er kødfulde med meget lidt gele i hullerne, men der er dog en god mængde frø i tomaterne. Desværre kan jeg ikke finde et billede af en overskåren tomat at vise frem.
Tomaterne smager kraftigt af tomat – sådan som jeg husker tomater smagte for 50 år siden.
Tomaterne siges at være vældigt gode til at gemme, dette har jeg ikke haft mulighed for at prøve.

Vil jeg dyrke Graham’s Good Keeper igen? Ja, det regner jeg med, idet det er en kødfuld tomat med en god gammeldags smag, de er nemlig rigtigt gode af henkoge.

Indigo Rose

Tomatsorten “Indigo Rose” har en lang velbeskrevet historie at finde på internettet. Forarbejdet til at lave denne sort startede helt tilbage i 1960erne, hvor tomatavlere fra Bulgarien og USA krydsede vild-type tomatsorter med gener til anthocyaninfarvning af stængler og blade, men ikke af selve tomaterne. Mange år senere blev Indigo Rose udviklet i et forsøg på at lave en tomat med høj indhold af antioxidanter. Arbejdet med at krydse vild-type tomatsorter med de rette gener blev gjort af professor Jim Myers og hans Ph. D. studerende ved Oregon State University. Indigo Rose er en sort med anthocyaninfarvning af skindet på tomaten. Anthocyanin er farvestoffet i blåbær som menes at have mange helbredsfremmende egenskaber. Sorten bærer gener for sygdomsresistens.
Sorten er selvbestøvende og er frøstabil.

Plantens Udseende

Indigo Rose er en meget robust plante. Stænglen er meget kraftigt og helt stiv og planten stod meget længe uden støtte – først da vægten af tomaterne tyngede kunne den ikke holde længere.
Stængel og blade er meget mørke/blålige i kuløren.
Sorten er indeterminat. Sidegrene skal løbende knibes af.
Jeg dyrkede Indigo Rose i en plantesæksammen med 2 andre planter. Sækken lå direkte på drivhusgulvet. Planterne blev vandet mad drypvanding.
Sorten har almindelige savtakkede blade.

Tomaterne

Tomaterne på Indigo Rose er meget længe om at modne. Det er fristende at plukke dem på et for tidligt tidspunkt – det lykkedes mig faktisk, idet de ser SÅ indbydende ud. Tomaterne bliver lilla/blå/sorte på de områder der har været udsat for sol. Dækkes tomaterne f.ex af overhængende blade udtrykkes farven ikke i tomaten og den forbliver grøn. Man kan tilgengæld plukke tomaterne og lægge dem i solen, da vil den lilla farve vise sig på skallen inden for ca. en uge. Tomaterne er først modne når de skifter farve fra lilla til rød og når de er bløde. Først da er der dannet nok sukker til at de er spiselige. Inde i tomaten er tomatkød og gele rød.
Tomateren hænger i flotte sildebensranker med 6-10 tomater i hver. De er på størrelse på golfbolde og vejer 40-55 gram.

Desværre smager disse tomater ikke af meget. Faktisk var de virkligt kedelige og blev alle brugt til henkogning. Jeg har hørt det samme fra andre tomatdyrkere der i landet.
Vil jeg dyrke sorten igen? Nej.

Ukendt sort, #1, 2019

Frø til denne tomat kom fra en pose hvorpå der stod “Boars Tooth” fra Wild Boar farms købt i 2015, men jeg havde fået frøene fra ved et bytte fra en anden person, så desværre ved jeg ikke hvad er var i posen.

Plantens useende

Ukendt sort, #1 er indeterminat voksende.
Jeg dyrkede Denne tomat i en selvvandingspotte med 11 liter pottemuld inde i drivhuset.
Sorten har normale savtakkede grønne blade.

Tomaterne

Tomaterne var længe om at modne, skønner modningstiden til 85-90 dage

Tomaterne er hjerteformede og vejer 100-200g. Tomaterne er røde med lodrette striber i en lyserød/orange farve. Tomatkødet er rødt. Skallen er tynd.
Disse tomaterne er velsmagende- søde og aromatisk.
Udbyttet på denne sort var faktisk godt.

Lille Lise

Frønørdens Lille Lise er en lille dværgtomat sort, udviklet her i Danmark af Tony Bulow, forfatteren til Frønørdens Blog. Sorten stammer fra 2008, hvor frøene til de første små tætte planter blev tilfældigt fundet i en pose af tomatfrø til en indeterminat tomatsort. Siden hen er sorten blevet dyrket over hele Danmark.
Sorten er selvbestøvende og frøstabil.

Plantens udseende

Jeg har dyrket Lille Lise i 2016 og i 2019.
I 2016 havde jeg den stående i en højbed på friland, hvor den og 59 andre tomatplanter blev dræbt af en meget tidligt kartoffelskimmel infektion. Jeg har derfor kun med succes dyrket sorten i mit drivhus, hvor den stod og pyntede i et hjørne, der var for småt til at huse en større, rigtigt tomatplante. Lille Lise er en determinant voksende, kompakt dværgtomat. Jeg har dyrket sorten i potter så små som 2 liter og så store som 4 liter. Planterne dyrkes i plantesækkemuld tilsat perlekalk og potterne undervandes. Planten bliver kun 30-35cm høj og er ret robuste. De har alligevel brug for en eller 2 plantepinde for at sikre at de holder balancen og ikke vælter, når der kommer vægt i toppen, i takt med at tomaterne vokser sig store. Jeg har aldrig nippet sideskud af denne sort.
Lille Lise har rynkede mørkegrønne savtakkede blade.

Tomaterne

Lille Lise sætter store tætte klaser med røde tomater i cherrystørrelse. Planten er overvældende at se på med de mange tomater, som kan fylde så meget at det er svært at se bladene. Tomaterne er små, runde og røde. De er tyndskallede og indeholder en stor mængde gele med frø i. Tomatkødet og geleen er rødt ligesom skallen.
Tomaterne beskrives af Tony Bulow som en god “madtomat”. Disse tomater er ret sure og uden den store smag. Hvis de tilgengæld hænger så længe, at de bliver bløde og lidt rynkede kommer den søde og aromatiske smag som jeg foretrækker frem i tomaten. Men på det sene tidspunkt er tomaterne knap så interessante at spise.
Kan du lide de lidt sure og smagsneutrale tomatstorter er Lille Lise måske en sort for dig. Den er i hvert fald petit og vældigt smuk at se på.

Vi jeg dyrke Lille Lise igen? Jeg vil nok ikke dyrke den om sommeren, da jeg synes der er mange andre mere velsmagende tomatsorter at dyrke. Planten har dog en praktisk størrelse og af den årsag vil jeg nok dyrke dem igen. Den kan dyrkes i en vinduskarm og give friske tomater i vindueskarmen til juletid. Det kræver lidt planlægning idet den skal sås i juli måned.

Supersweet100

Dette er en hybrid, F1 tomatsort som er fremstillet således at den har resistens overfor svampeinfektioner med Verticillium and Fusarium (visnesyge). I modsætning til mange andre industrielle tomatsorter smager denne lille røde cherrytomat faktisk rigtigt godt. Supersweet100 og Sungold er nok de 2 bedst smagende F1 tomater jeg har dyrket til dato. Jeg købte 10 frø meget billigt i Lidl i marts måned. Sorten er ikke frøstabil, tager du frø af den kan du ikke være sikker på at det er den samme velsmagende tomat næste år.

Planten vokser indeterminat. Jeg dyrkede den i en kapillærkasse i den østlige side af drivhuset. Planten var nem at dyrke i forhold til alle de heirloomtomatsorter jeg har dyrket. Den blev lynhurtigt stor, med en kæmpe rodnet og skulle ikke pusles om, lige som de gamle arvesorter jeg eller er vandt til at dyrke.

Tomaterne på Supersweet100 er almindelige små røde cherrytomater med er ganske tynd skald, som let revner sent på sæsonen som det ses øverst på billedet. Tomaterne vejer 10-12 gram og er dejligt krydrede med er god sødme.

Gargamel

Gargamel er en relativt ny tomatsort fra USA. Denne sort giver virkeligt smukke tomater med anthocyanin-farvede skuldre. Sortens oprindelse er ikke kendt, da den stammer fra et spontant kryds mellem ukendte sorter ude i markerne. Sorten er frøstabil, selvbestøvende, siges at have god resistens for svampeinfektioner og at være en god gemme-tomat.

Plantens udseende

Jeg dyrkede Gargamel i drivhuset og har ikke prøvet at dyrke den på friland endnu. Sommeren 2018 var meget varm, og jeg havde endnu ikke skyggegardiner og ordentig klimakontrol i huset.
Gargamel vokser med indeterminant vækstmønster, og sorten skulle blive høj – 2m +, den plante jeg dyrkede blev ikke stor kun ca 1,5m høj. Gargamel blev dyrket i en selvvandingspotte (Duogrow), hvor planterne har rødderne i 12 l pottemuld. Jeg tilsætter 10g perlekalk til jorden for at forbygge griffelråd. Pga af heden var det svært at få vandingen via vægen til at virke ordentligt. planten blev vandet ovenfra, hvilket resulterede at mange tomater udviklede griffelråd og måtte kasseres.
Stænglerne og bladene indeholder lige som tomaterne gener til anthocyanin-produktion og de farves derfor mørkeblå af solen.
Gargamel har slanke, slapt hængende, savtakkede mørkegrønne/blålige blade.

Tomaterne

Tomaterne er runde, lidt aflange og med en spids. De varierer i størrelsen, nogle er mindre og vejer vejer 60-90 gram mens andre som er større kan veje helt op til 150g. Farvemæssigt er de virkeligt smukke og pynter gevalgit i drivhuset i alle faser af væksten. De umodne tomater er de helt blå-sorte, men med modningen skifter tomaterne farve. Den modne tomat er røde/glue/blå-stribede med en lille spids. De blå ydre farvestrøg på tomaterne skyldes indeholdet af anthocyaniner. Tomatkødet er helt rødt.
Sorten skulle være iflg flere kilder på internettet være højtydende. Det udbytte jeg fik var dog meget begrænset. Faktisk var jeg ret skuffet over hvor få tomater jeg nåede at spise/smage. En mulig forklaring på at tomaterne ikke modnede, som de skulle, kan måske være den lange ekstreme hede som sommeren 2018 bød på. De høje temperaturer blokerede for modning i flere andre tomatsorter i drivhuset.

Smagsmæssigt er tomaterne søde og komplekse i smagen. Jeg ærgede mig gevaldigt ovar at jeg ikke havde flere tomater end de få jeg fik.

Tomaterne siges at være gode til at gemme. Opbevares de mørkt og køligt (ikke koldt) kan de ligge i op til 2 måneder før de rådner.

Vil jeg dyrke Gargamel igen? Ja, den skal dyrkes igen, jeg skal smage denne meget roste tomatsort efter mere optimale vækstbetingelser.