Belle Du Toggenburg er en heirloom tomat fra Schweiz. Andre navne: Beauty from Toggenburg, Beauty of Toggenburg.
Plantens Udseende
Belle Du Toggenburg er indeterminant voksende sort, som blev mere end 2m lang. Jeg dyrkede sorten i plantesække med drypvanding i mit drivhus og har ikke erfarring med at dyrke dem på friland. Sorten sætter blomsterranker med 5-7 blomster. Bladene: almindelig savtakkede blade
Tomaterne
Belle Du Toggenburg modner relativt tidligt. Tomaterne vejer 60-100 gram og de er røde, runde tomater med en lille spids hvor blomsten har siddet. Skindet er tyndt. Tomatkødet og geleen er helt rødt. Tomaten er fast i kødet og egner sig godt til bare at spise, i salaten og til at koge tomatsauce af.
Jeg ved faktisk ikke hvad det rigtige navn til denne sort er! Jeg har kaldt sorten for “Den Røde fra Skovløkkegård” så får den et stednavn. Frøene kom i en pose hvorpå der stod “Secret Sacuse Short” – og det skulle have været en tomatsort som Brad Gates fra Wild Boar Farms havde udviklet, men den ligner bare slet ikke tomaterne på de billeder man finder på nettet. Jeg har efterhånden dyrket sorten i mange år, da det er en rigtigt velsmagende tomat og den yder godt næsten hvert år. Sorten er selvbestøvende og frøkonstant.
Plantens Udseende
Den Røde fra Skovløkkegård er semi-determinant voksende. Planten bliver ca 180cm høj. Jeg har kun dyrket sorten i drivhuset. Jeg dyrker i plantesække og vander med drypvanding. Der skal gødes godt, da tomater kræver store mængder gødning for at give et godt udbytte. Jeg har også dyrket den i kapillærkasser og andre typer undervandingssystemer. Jeg dyrker sorten med 2 hovedstammer – når den ene holder op med at vokse i højde lader jeg en ny vokse op fra bunden, derved får jeg flere tomater ud af 1 plante. Sorten har blade som ikke har de vanlige savtakker på.
Tomaterne
Modningstiden er ca 75 dage. Tomaterne er røde og runde og skal klippes af, da der ikke er et “hængsel” som knækker så man plukker tomaten. De vejer 120-180 gram og kan spises direkte eller bruges til henkogning.
Vil jeg dyre sorten “Den Røde fra Skovløkkegård” igen: Ja absolut, det er en god tomat til konservering. Den er på mit program næsten hvert år.
Sorten Aftershock er udviklet af Blane Horton i Jackson, Mississippi, USA. Sorten er et biprodukt fra udviklingen af dværgtomatsorten Viper. Sorten er selvbestøvende og frøstabil.
Plantens Udseende
Aftershock er en dværgtomatsort med indeterminant væsktmønster og klassificeres som Tree-Type. Jeg kniber ikke sideskud af denne type tomatplanter, med mindre planten er meget tæt og tomaterne ikke får noget lys og har svært ved at modne. Plantens højde afhænger dog af hvor stor en potte man dyrker planten i, min var ca.120cm høj. Selv om planten har en solid stængel er det nødvendigt at den støttes støttes med en pind. Når først planten sætter tomater kan ikke ikke stå selv – jeg har faktisk været ude for at en dværgtomat er knækkede på midten pga vægten. Jeg har dyrket planten i en 20 liter undervandingspotte på friland. Det klarede sorten godt.
Aftershock har fine lysgrønne krøllede/rynkede blade, men kan også have almindelige savtakkede blade.
Tomaterne
Modningstiden var ca. 80 dage. Tomaterne er runde, lidt fladtrykte og måler 4-6 cm i diameter, de vejer 60-80 gram. Når de modner skifter de farve til rød/orange med grønne plamager. Faktisk er de ret smukke at se på. Tomatkødet er lyserødt og geleen mellem frøene er grønt.
Det er vigtigt ikke at lade tomaterne hænge for længe da de bliver melede og kedlige. Plukket i tide beskrives de på flere kilder på internettet som have en lækker sødlig frugtsmag med velbalanceret syreindhold. Jeg må dog erkende at de tomater jeg dyrkede i 2018 ad denne sort ikke var særligt interesante i smagen. De blev alle brugt til konservering.
Frø til denne sorten Molly har jeg byttet mig til. Tomaten som frøene kommer fra var købt i Tomathuset i Sverige. Sorten er selvbestøvende og frøstabil. Umiddelbart kan jeg ikke finde nogen dokumentation på internettet om hvor sorten stammer fra.
Plantens Udseende
Jeg har hørt fra andre som dyrker Molly at den vokser med semi indeterminant vækstmønster. Jeg har observeret at den ikke er så høj – maximalt 170cm. Derfor ville jeg anbefale at den dyrkes som busk, dvs uden at der knibes sideskud af. Som sådan fylder planten en del. Alle sideskud skal støttes, da den ikke kan stå selv da tomaterne vejer godt til. jeg har kun dyrket sorten i plantesække inde i mit drivhus. Bladene på denne sort er savtakkede og lidt krøllede.
Tomaterne
Modningstiden til denne sort er ikke målt. Sorten Molly bærer rigtigt godt. Den sætter relativt store klaser af blommetomater med en lille spids. De starter med at være lysgrønne med mørkegrønne plamager. Gennem hele vækstperioden bliver tomaterne mere og mere mørkegrønne, for til sidst at blive røde med mørkegrønne plamager. Tomatkødet er rødt og geleen rød/grøn afhængig af hvor tidligt tomaten plukkes. tomaterne vejer 35-50 gram.
Disse tomater smager rigtigt godt. De har en god sødme samtidigt med at den klassiske tomatsmag stadig er til stede. Denne sort er absolut en af de bedre smagende jeg har dyrket gennem årene.
Jeg planlægger at dyrke denne sort igen en af de nærmeste år – hvis jeg havde plads nok ville jeg dyrke den hver sommer!
Teton du Venus menes at være af fransk oprindelse. Navnet betyder “Venus Bryst”. Sorten er frøstabil.
Planens udseende
Teton du Venus er indeterminat sort, dvs en ranketomat som dog ikke er så lang. Denne sort voksede kun til 1,5m i højden. Stænglen er ikke så kraftig i betragtning af tomaterne størrelse. Løbende opbinding en vigtigt.Støtte til de tunge tomater er ligeledes vigtig. Alle sideskud knibes af, da tomaterne ellers bliver ret små. Jeg har kun dyrket denne sort i drivhuset, da det er min erfarring er at de store tomatsorter ikke giver meget på friland. Jeg dyrkede sorten i plantesæk i en kapillærkasse. Som andre tomatsorter skal den gødes godt i vækstsæsonen, dvs til slutning af august, derefter kan mængden af gødning reduceres. Bladene er grønne og savtakkede som hænger slapt ned og ser lidt trætte/sygelige ud, dette skyldes at sorten bærer et “wilt (visne) gene”.
Tomaterne
Modningstid er lang ca. 80 dage
Teton du Venus laver store røde, hjerteformede tomater som hænger ofte i par to og to, deraf navnet “Venus Bryst”. Den plante jeg dyrkede havde dog større klaser med op til 6 tomater – tomaterne i disse klaser var væsentligt mindre end dem med færre tomater. Tomaterne har en karakteristisk spids på. Enkelte tomater var meget store, som det ses på billedet nedefor. De fleste tomater var mindre og vejede 150-250g. Tomaterne er meget kødfulde og der er meget få frø at høste. Smagsmæssigt gjorde den denne sort ikke store indtryk på mig. Jeg brugte alle tomaterne på planten til konservering.
Frø til denne cherrytomat, ST156 blev doneret til mig fra en dansk tomatforædler. Sorten er såvidt jeg forstår under udvikling og kan endnu ikke købes i handlen. ST156 er en hybrid og gemte frø som dyrkes vil ikke give den samme tomat.
Plantens Udseende
ST156 vokser enormt hurtigt og er en robust plante, lige som de andre F1 sorter jeg dyrkede i sommer 2020. Jeg vil nok tro at man kan så denne sort 3-4 uger senere end andre heirloom- og frøkonstante sorter – da den udvikler sig meget hurtigt. Sorten er som andre cherrytomatsorter indeterminat i sin vækstform. Sideskud skal løbende nippes af og planten skal støttes i hele vækstperioden. Når en stængel nåede loftet, lod jeg et sideskud vokse op fra bunden af planten, på den måde fik den 3 hovedstammer. Jeg dyrkede 3 planter i 2020, den ene voksede i en plantesæk, som lå direkte på gulvet inde i drivhuset. Denne plante blev vandet med et automatiseret drypvandingssystem, som også sørgede for gødningstilførslen. Jeg dyrkede en plante i en kapillærkasse som stod lunt op af min sydvendte mur på friland og en plante i et højbed. Alle tre planter klarede sig rigtigt fint og ydede godt. ST156 har normal savtakkede grønne blade.
Tomaterne
ST156 laver meget lange smukke ranker af røde cherrytomater. På posen som jeg fik frøene i var sorten beskrevet som en cocktailtomat – så store så jeg dem ikke.
Tomater er nok blandt de sødeste og mest velsmagende jeg har smagt til dato. Normalt sammenligner jeg cherrytomater med den danske cherrytomat Ingrid. ST156 var side-by-side sødere og lækre end Ingid. Vil jeg dyrke sorten igen? Absolut, men jeg må vente på at frøene kommer til salg, vil jeg nok stå i kø nede i butikken for at få dem med hjem.
Serenevo Osero er en gammel Russisk/Bulgarsk heirloom tomat – jeg må dog bekende at jeg har lidt svært ved at finde ud af præcist hvor sorten stammer fra, da der er divergerende oplysninger herom på nettet. Sortens russiske navn er Sirenevoe Ozero (Сиреневое Озеро)som oversat til engelsk betyder Lavendar (eller Lilac) Lake, som sorten også kaldes i engelsktalende lande. Sorten er frøstabil, kuldetolerant og beskrives med resistens overfor mange natskyggesygdomme. Jeg købte frø til sorten fra Badskins Garden i Holland.
Plantens Udseende
Sirenevoe Ozero er ikke en voldsom høj tomatplante. Den beskrives som semi-determinat af vækst. Jeg dyrkede sorten i en plantesæk i mit drivhus. Her blev den kun ca. 1,5 m høj. Flere russiske kilder på internettet beskriver sorten som determinat og kun 1 m høj. Sorten beskrives at give det bedste udbytte hvis den dyrkes med 3 hovedstammer. For vejledning i knibning af semi-determinate tomatsorter følg linket her. Sorten har normale savtakkede blade. Den har kraftig bladvækst, så det var svært at finde tomaterne inde mellem bladene.
Tomaterne
Sirenevoe Ozero er en af de senere modnede sorter, det tager op til 110 dage på friland. Tomaterne er modne når de er mahoni farvede/lilla med grønne skuldre, men hænger længe nok bliver de dog helt røde. Tomatkød og geleen omkring frøene er initielt samme farve som tomaten – mørkerødt. Tomaterne er relativt store runde, let fladtrykte bøftomater som vejer 150-350 gram.
Tomaterne smager rigtigt godt den har en god fyldig tomataroma, lækker sødme og også en god syrlighed. Jeg lod tomaterne hænge til de var helt røde, det tålte de godt og smagmæssigt blev de mere søde. Sorten vil kunne spises rå men kan også med fordel henkoges. Sirenevoe Ozero vandt en tomatsmage konkurrence i Belgien i 2019, og er nok en af de bedst smagende tomatsorter jeg dyrkede i 2020. . Derfor er den sat på programmet i 2021.
Sardasht Cherry stammer fra den vestlige Aserbajdsjan-provinsen i Iran, hvor den har være dyrket i generationer. Der kendes til mange heirloom frugter og grøntsager fra regionen. Der findes publicerede studier, hvor flere tomatsorter fra regionen er studeret bl.a. med genetisk analyser, i et forsøg på at finde ud af hvordan de lokale sorter har være så gode til at overleve i regionen så længe.
Plantens udseende
Sardasht Cherry er en kraftigt voksende indeterminat sort, som kræver ihærdig knibining af sideskud og støtte i hele væksten. Jeg dyrkede sorten både inde i drivhuset og ude i haven. Den voksede godt alle steder. Faktisk synes den at trivedes bedre ude i den friske luft. Jeg har dyrket den i plantesække, i kapillærkasse og direkte i jorden. Planten som stod i jorden var den som satte de fleste tomater, desværre gik denne plante til pga skimmel.
Tomaterne
Sardasth Cherry sætter tomater i store klaser. Tomaterne sidder på sildebensranker med en eller flere sidegrene. Klaserne kan blive meget store og indholde op til 40-60 tomater. Tomaterne starter lysegrønne, for så at blive mørkegrønne i nakken. De er modne når de er røde. Tomaterne er lidt større end almindelige cherrytomater. Smagsmæssigt er de på den syrlige side. De har en kraftigt smag af klassisk tomat. Så er du til den gammeldags tomatsmag, så er det Sardasth Cherry du skal dyrke.
Vil jeg dyrke sorten igen? Umiddelbart er den for syrlig for min smag, så jeg tænker ikke det er en sort jeg dyrke igen. Måske skal den prøves en enkelt sæson mere.
Frø til denne cherrytomat, ST143 blev doneret til mig fra en dansk tomatforædler. Sorten er såvidt jeg forstår under udvikling og kan endnu ikke købes i handlen. ST143 er en hybrid og gemte frø som dyrkes vil ikke give den samme tomat.
Plantens Udseende
ST143 vokser enormt hurtigt og er en robust plante, lige som de andre F1 sorter jeg dyrkede i sommer 2020. Jeg vil nok tro at man kan så denne sort 3-4 uger efter sorter som er heirloom- og andre frøkonstante sorter – da den udvikler sig meget hurtigt. Sorten er som andre cherrytomatsorter indeterminat i sin vækstform. Sideskud skal løbende nippes af og planten skal støttes i hele vækstperioden. Når en stængel nåede loftet, lod jeg et skud vokse op fra bunden af planten, på den måde fik den 3 hovedstammer. Jeg dyrkede 2 planter i 2020, den ene voksede i en plantesæk, som lå direkte på gulvet inde i drivhuset. Denne plante blev vandet med et automatiseret drypvandingssystem, som også sørgede for gødningstilførslen. Envidere dyrkede jeg en plante i en kapillærkasse på friland. Den stod beskyttet op ad en sydvendt væg. ST143 har normal savtakkede grønne blade.
Tomaterne
Modningtiden er moderat lang – den blev ikke målt da jeg i 2020 – nok havde for mange planter at tage mig af. ST143 sætter klaser af sildebenstypen med op til 15 tomater i hver. Tomaterne hører til de lidt større cherrytomater. De starter uniformt grønne, men bliver med tiden mere lysgrønne nede ved blomsten. Tomaterne er røde både ude og inden i. Begge de planter jeg havde gav enormt mange tomater hele sommeren og langt ind i efteråret. Planten på friland var noget senere om at give modne tomater. Disse tomater er meget sprøde at sætte tænderne i og lækkert søde. Der var ikke mange tomater som nåede ind i huset før de var spist.
Vil jeg dyrke ST143 igen? Ja, dette er absolut en sort jeg vil dyrke igen, når frøene kommer i handlen på et tidspunkt.
Der er ingen viden om baggrunden og historien bag sorten Graham’s Good Keeper. Det er ret sikkert, i følge de kilder jeg har læst på internettet, at sorten stammer fra Canada. Sorten har været kendt så længe at den klassificeres som en heirloomtomat. Jeg købte frøene til sorten i 2015 hos en forhandler i Toronto, Canada. Jeg dyrkede sorten først gang i 2016, hvor jeg næsten ikke nåede at smage tomaterne, da planten tidligt blev angrebet af kartoffelskimmel og døde. Derfor var det på tide at dyrke den således at frøene ikke blev for gamle.
Plantens udseende
Graham’s Good Keeper er en indetereminant voksende tomatsort som vokser til sig meget lang. Det er en kraftig og robust plante. For at undgå at planten bliver for stor og ustyrlig skal sidegrene knibes af. Sorten har som andre tomatsorter behov for opbinding, da den ikke kan stå selv. Jeg har kun dyrket sorten på friland og der klarer den sig godt. Jeg har desværre mistet sorten til kartoffelskimmel i begge de sæsoner jeg har dyrket den – jeg har desværre mange problemer med skimmel på frilandsplanter, her hvor jeg bor på Fyn. Denne sort hører til de kartoffelbladede sorter.
Tomaterne
Graham’s Good Keeper sætter flotte klaser med mange tomater i. Tomaterne er ret store og blommeformede. Tidligt på sæsonen er de mørkegrønne oppe ved stænglen og mere lys grønne nedad mod blomsten.
Når de modnes bliver de jævnt røde i kuløren. Tomatkødet er rødt. Tomaterne er kødfulde med meget lidt gele i hullerne, men der er dog en god mængde frø i tomaterne. Desværre kan jeg ikke finde et billede af en overskåren tomat at vise frem. Tomaterne smager kraftigt af tomat – sådan som jeg husker tomater smagte for 50 år siden. Tomaterne siges at være vældigt gode til at gemme, dette har jeg ikke haft mulighed for at prøve.
Vil jeg dyrke Graham’s Good Keeper igen? Ja, det regner jeg med, idet det er en kødfuld tomat med en god gammeldags smag, de er nemlig rigtigt gode af henkoge.
