Blush 2.0

Blush 2.0 er en relativt ny tomatsort lavet af Fred Hempel fra Artisan. Ifølge Fred Hempels hjemmeside skulle sorten rimelig god resistens for at sprække. Sammenlignet med den originale Blush tomatosort skulle Blush 2.0 smage af mere kunne tåle at ligge længere (gemmetomat).
Sorten er frøstabil og selvbestøvende.

Plantens Udseende:

Blush 2.0 er indeterminat voksende (ranketomat). Planten skal støttes i hele vækstsæsonen. Jeg holder mine ranketomater oprejst ved hjælp af tomatkroge som hænger ned fra loftet og de tilhørende klips.
Jeg dyrkede sorten i en plantesæk i mit drivhus med drypvanding. Desværre havde jeg massive problemer med griffelråd og mistede ca. 80% af tomaterne. Det skyldes at vejret var tidligt på sommeren meget var (hedt) og at jeg havde svært ved at få drypvandingen til at fungere optimalt.
Løvet: slapt hængende slanke blade med savtakker.

Tomaterne:

Modningstiden: Kan ikke udtale mig pga. de mange tomater som var angrebet af griffelråd og måtte kasseres.

Tidligt på sæsonen havde Blush 2.0 en spids. Senere da de modnede var de uden spidsen. Tomaterne var aflange, lidt irregulære blommetomater, der var gule med lidt spredte rødlige striber på langs – faktisk lignede de den originale Blush tomat rigitgt meget. Jeg undre mig over om jeg ikke har ladet den hænge længe nok, idet jeg ser sorten beskrevet som rød meleret i kuløren, sent på sæsonen når den modner helt.
Jeg havde ingen tomater som sprækkede – heller ikke sent på sæsonen.

Smagen: De få tomater jeg smagte var ikke imponerede i smagen – tænker de var plukket for tidligt eller at vækstbetingelserne i drivhuset var uoptimale. Planten stod bagest i i drivhuset, i det vestlige vindue.

Vil jeg dyrke Blush 2.0 igen? Ja absolut, Jeg skal sikre mig at den vokser optimalt før den dømmes ude.

Variant-Cuore Antico de Ravenna

Frø til “Cuore Antico de Ravenna” blev købt ved Meraki Seeds i Grækenland, og jeg forventede egentligt en relativt stor 100-200g hjemterformet brun tomat, men det viste sig ikke at være tilfældet.
Istedet fik jeg er relativt stor rød cherrytomat, som smagte himmelsk – Faktisk var det nok den mest velsmagende tomat i hele drivhuset i 2025.
Frøene til denne tomat er nok ikke stabile – de klassificeres som en “variant” og fremtiden må vise om de er stabile.

Plantens udseende

Den dyrkede Variant-Cuore Antico de Ravenna er indeterminant voksende. Jeg holder planten oprejst ved hjælp at tomatkroge som hænger fra loftet af drivhuset. Denne plante var så frodig at jeg dyrkede den med 4 stængler. Jeg dyrkede denne plante i mit drivhus i en quadgrowpotte og for første gang dyrkede jeg mine planter i hjemmlavet kompostjord, det var planterne meget glade for. Det eneste problem jeg havde med jorden var at jeg ind i mellem måtte fjerme nogle ukrudtsplanter. Frem til August suppleres med gødning for at sikre optimal vækst og frugsætning.
Bladtypen er de almindelige savtakkede blade

Tomaterne

Denne tomatplante var meget tidlig, både til blomstersætning og til at modne tomaterne, faktisk var det den tidligeste sort jeg havde moden i 2025.
Tomaternme er noget større end cherrytomate, mende er slet ikke så store om de skulle have været i følge beskirvelsen. Tomaterne blev for de flestes vedkommende blommerformede mens andre var helt runde. Tomaterne var mørk røde og de sad på lange klaser med flere sidegrene.
Smagsmæssigt at var de helt fantastiske. De var super søde om virkelig kraftigt smagende med intens aroma af umami og tomat, Så, det er meget sandsyndligt at jeg vil dyrke den igen i fremtiden.

Cocktail a la Orange

Frøene til “Cocktail a la Orange” fik jeg fra en anden meget passioneret tomatdyrker. Hun fortæller om sorten, at hun købte en portion små orange tomater i et supermarked og da de smagte fantastisk blev frøene taget fra og gemt. Siden har hun og mange andre dyrket sorten i flere år. Der ikke er sket ændringer i hverken smag eller udseende siden. Dermed er sorten er selvpollineret og frøstabil.
Sortens rigtige navn kendes ikke, da det ikke altid står på indpakningen fra supermarkedet.

Plantens Udseende

Jeg dyrkede sorten Cockail a la Orange i 2018. Det er en cocktailtomat som vokser med indeterminant vækstmønster. Jeg havde den stående i det vestlige vindue af drivhuset i en 50l plantesæk på en kapillærkasse. Jeg dyrkede den med 3 hovestammer for at øge udbyttet. Det var en ivrigt voksende plante. Sorten er yderst kraftigt voksende med massere af løv. Jeg vil anbefale at der kun står 2 planter i en kapillærkasse, hvis den ene er Cocktail a la Orange! Stænglerne var så kraftige og stive at det var umuligt at sænke planten i august, da toppen var nået op til loftet. Selv om stænglerne er meget kraftige skal de løbende bindes op til en pind eller lignende.
Denne sort har normale savtakkede blade, som er mørkegrønne i kuløren.

Tomaterne

Modningstid: for denne sort er ikke målt.
Disse tomater sidder i meget store flotte klaser og er dybt orange når de er modne. Tomaterne smager ikke af meget før de har fået lov at hænge til de er mørkeorange i kuløren. Når først tomaterne modner kan der plukkes i mange uger.
Jeg kunne godt have ønsket mig at tomater var lidt sødere og med en mere frugtagtig aroma, idet det er den smag jeg sætter mest pris på. Sommeren 2018 var meget, meget varm og tomaterne drak store mængder vand, derfor kan en af årsagerne til den lidt tamme smag være at smagen af tomaterne er blevet udvandet.

Vil Jeg dyrke Cocktail a la Orange igen? Ja, jeg har planer om at sorten skal dyrkes på friland – dvs under tag i den kommende sæson for at se om det er en fordel for smagen.

Brandywine Glick’s strain

Brandywine tomatsorterne er nok blandt de ældste sorter i USA. Oprindelsen af  er ukendt. Det siges om disse sorter at de stammer fra Amish folkene, men der er ikke definitive beviser herfor. Disse tomatsorter er en af mest foretrukne at dyrke i baghaverne i USA. Brandywine Glick’s strain er en af mange Brandywine sorter. Denne sort blev solgt af frøfirmaet Glick’s Seeds Company i Lancaster Pennsylvania.

Brandywine Glick’s strain er en frøstabil, selv-bestøvende heirloomtomat.

Plantens udseende

Brandywine sorterne er kartoffelbladede.

Sorten vokser indeterminant. Jeg har også prøvet at dyrke den som en determinant plante, da jeg læste mig at at det også kunne dyrkningsmetode som folk anvendte – umiddelbart synes jeg dog ikke det var en fordel.

Jeg har dyrket denne sort både ude i min have og inde i drivhuset. Faktisk synes jeg at sorten trives bedst udendørs. Jeg har dyrket den i en kapillærkasse men også i min højbedshave hvor den stor beskyttet bag et vindbrydende hegn. Sorten havde det absolut bedst i højbedet. Inde i drivhuset dyrkede jeg sorten i en DuoGrow potte med 12L pottemuld.

Tomaterne

Modningstiden er lang ca. 85 dage

Brandywine Glick’s Strain producerer en pink og let fladtrykt bøftomat, som bliver op til 750 g. De største jeg har dyrket har vejet 5-600 gram. Glick’s Brandywine giver faktisk et godt udbytte i modsætning til de fleste Brandywinesorter, som ikke producerer det store udbytte.

Tomaterne er tyndskallede og de har desværre en stor tendens til at revne, hvis det regner på planten. Jeg har altid dyrket sorten i drivhuset, og har overhovedet ikke set revnede tomater.

Tomaterne har en utrolig sødme og unique smag, som er perfekt til en simpel græsk tomatsalat med tomat, agurk, løg og fetaost. En tomat er tilstrækkelig til salat til 2 personer!

Vil jeg dyrke sorten igen: Helt sikkert. Men i 2018 er den ikke på listen da der var mange nyre sorter at prøve.

Black Crick

Black Crick er en tomatsort som jeg købe frø til fra en kvindelig Canadisk økologisk tomatdyrker, Vicki Emlaw. Jeg fandt en fin artikel om hendes produktion og den kan du læse her. Da jeg hørte at Vicki lever af at sælge sine tomater til restauranter i storbyen Toronto blev jeg straks interesseret i om jeg kunne købe frø fra hende. Jeg var kommet i kontakt med hende via min familie i Canada.

Vicki har selv har udviklet denne sort, dvs planten blev fundet på hendes landbrugsjord en dag. Den blev fundet nær en mark hvorpå der voksende tomaten “Russian Chocolate” og den nye sort menes at være dannet ved en spontan bestøvning. Den fik navnet “Black Crick” da hendes landbrugsjord ligger ved floden Black, området som hun dyrker hedder Black Crick.

Plantens Udseende

Sorten vokser indeterminant. Planten har almindelige savtakkede blade.

Sorten blev dyrket på friland i 2016. Her havde jeg den i et nyanlagt højbed bag vindbrydende hegn. Sorten trivedes rigtigt godt her, men det var en af de første sorter som døde pga angreb af kartoffelskimmel.

Jeg har derfor kun erfaring med at dyrke Black Crick i drivhuset. Her stod den i en Quadgrow potte med 11L pottemuld. Den trivedes godt i dette miljø.

Den satte nye blomster og lavede tomater helt hen i det sene efterår. Jeg havde mange grønne tomater at sylte af fra denne sort.

Tomaterne

Black Crick sætter sort/brune, runde tomater som varierer i størrelsen- De største er på størrelse med golfbolde. Jeg har desværre ikke vejet tomaterne. I 2017 stod min plante skidt idet drivhuset var utæt og det dryppede ind på planten, so den nåede at blive syg (skimmel) og måtte trimmel voldsomt. Den overlevede nok til at give mig få tomater som var super søde og vældigt aromatiske i smagen. Ellers beskrives sorten som super produktiv.

Vil jeg dyrke sorten igen: helt sikkert.

Cold Set

Cold Set aka Coldset er en kulde-resistent Canadisk heirloom tomat. Sorten er en af de mest kulde-resistente som findes, den kan faktisk tåler lette frostgrader uden at dø. Ved temperaturer under 8 grader går planten dog i dvale og sætter hverken blade eller blomster.

Jeg dyrkede denne sort i 2016, den sommer hvor det regnede virkelig meget. Tomaten stod i et beskyttet højbed på friland, hvor den trivedes rigtigt godt. Jeg har ingen erfaring med at dyrke denne sort i drivhus.

Plantens udseende

Cold Set er en tomatsort,hvis vækstform der er er delte meninger om. Nogle kilder skriver indeterminant, andre at det er en semi-determinant plante og andre taler om den som en semi-determinant dværg. Jeg har nu dyrket den i 2 sæsonner, og begge gange var den en reltivt lille plante som målte ca. 90 cm højden. I 2018 blev den dyrket som determinant plante. Det var problematisk at holde alle grenene oppe og undgå at planten væltede, men detn gav rigtigt godt. I 2018 dyrkede jeg den som indeterminant, idet jeg glemt at den var determinant og den gav mig få (ca 15), men meget store tomater. Dyrkes Cold Set som determinant kan det anbefales at planten støttes med et groft net (dyrehegn) fra et tidligt stadie da alle grenene ellers vælter.

Cold Set har almindelige tomatblade.

Tomaterne

Modningstiden i sommeren 2018 – på friland var 69 dage.

Flere kilder beskriver at den sætter mange røde runde tomater, som modner tidligt. Nogle kilder beskriver tomaterne som let aflange og blommeformede.

Tomaterne jeg har dyrket er runde. I 2016 vejede tomaterne 75-100gram. I 2018 var den mindste tomat 100 gram og den største næsten 300gram. Jeg plukkede jeg cirka 5 kg tomater på palnten i dag, de alle meget store tomater.

Tomaten har en meget klassisk sød tomatsmag uden den store komplekse aroma, men med en behagelige aftemning af syrligeheden.


Alleghany Sunset

 

Frøene til denne tomatsort købte jeg frø til hos en ældre herre i Canada. Jeg vidste ikke andet om sorten en at det var en gul og mildt smagende bøftomat.

Jeg dyrkede tomaten i 2016. Den blev dyrket både på friland og i drivhuset. På friland stod den i en kapillærkasse op at en sydvendt mur. Her voksede den godt. Den fik lov at stå med 2 hovedstammer, det plejer jeg at gøre med bøftomater. I drivhuset stod den i en Quadgrow potte med 11L pottemuld tilsat perlekalk og vulkanske mineraler. Denne plante havde det også godt. Planten i drivhuset fik hurtigere modne tomater en den på friland.

Plantens udseende

Sorten er indeterminant og der skal nippes sideskud af for at udgå et den bruger al sin energi på at lave blade og ingen energi til tomater.

Planten har savtakkede tomatblade.

Tomatklaserne er dog meget tunge, og stilken knækker desværre meget let helt inde ved tomatens hovedstamme. Derfor lavede jeg støtte snore ned til klaserne for at sikre at tomaterne kunne forsætte med at gro og modnes helt.

 

Tomaterne

Alleghany Sunset er længe om at modne, 80 dage står der i andre kilder. Jeg har ikke selv målt det. Tomaten er i sine “unge dage” er den stribet lysegrøn og mørkegrøn. I moden tilstand er tomaterne er flotte helt gule (evt med nogle grønne striber). Størrelsen varierer fra 125 g til 350 g. I drivhuset var tomaterne større end på friland.

 

Smagsmæssigt er denne sort mild og sød. Faktisk er det svært at sige at det er tomat den smager af!

Alleghany Sunset var dejlig bare at spise rå, i tomatsalaten – specielt sammen med tomater af andre farver eller tilbedret. For eksempel brugte den sammen med andre tomater til en lys Gazpacho (kold pureret tomatsuppe, se opskriften her: Gazpacho en kold pureret tomatsuppe).

Sorten kan også med fordel anvendes i det søde køkken hvor jeg lavede jeg en tomatmarmelade med vanilje af denne tomat og Copia en anden gul og velsmagende bøftomat. Marmeladen lavet af disse to tomatsorter smager mere af blomme/mirabelle end den smagte af tomat, Mums!

Tomatmarmelade af gule og røde tomater