Den er godt nok dygtig til at få maden ud af den beholder!

Den er godt nok dygtig til at få maden ud af den beholder!
Tomatsorten Stripes of Yore er en sort jeg har dyrket 3 år i træk. Den var en af de store overraskelser i sæsonen 2016 og igen i 2017. Jeg har byttet mig frøene fra andre passionerede tomatdyrkere i landet. Sorten er udviklet af den legendariske tomat-skaber Tom Wagner, som ved et ihærdigt arbejde har lavet mange tomat- (og kartoffel) sorter gennem årene.
Da jeg i 2016 for første gang dyrkede sorten fik jeg de smukkeste gule tomater med mørkelilla skuldre, den “klassiske” Stripes of Yore. Jeg dyrkede sorten igen i 2017 da jeg var virkelig imponeret af den i 2016. Frøene fik jeg fra den samme pose som dem jeg havde sået af i 2016. Til min store overraskelse gav planten tomater som så helt anderledes ud. De var helt mørkegrønne med mørkelilla skuldre, en farvesammensætning som gjorde det svært at sige hvornår de var modne. Det viser sig at sorten Stripes of Yore ikke er helt stabil og at der derfor findes flere varianter af sorten som adskilder sig fra hinanden ved farverne på tomaterne.
Mon ikke den blå-grønne tomat jeg dyrkede som en Stripes of Yore i 2017 også er en subtype?
I 2018 dyrkede jeg atter Stripes of Yore, denne gang dyrkedede jeg den klassiske og en plante af dem man kalder “Yellow Strain”
Jeg har kun dyrket denne Stripes of Yore i drivhuset. Den har alle de år jeg har dyrket sorten stået i en selvvandingspotte med 11L pottemuld tilsat perlekalk. I 2016 forsøgte mig også med at tilsætte Vulkanske mineraler. Planten voksede godt i 2016 og 17, men i 2018 havde sorten det svært på grund af den ulidelige varme. Ingen af de 2 planter jeg havde i år gav særligt mange tomater og flere af dem var bløde og ikke særligt interessante at spise.
Stripes of Yore vokser indeterminant (som ranke), sidegrene skal løbende nippes af. Planten skal støttes, da den er lang og ranglet. Jeg dyrkede den med 2 hovedstammer for at øge udbyttet. I 2018 var alle tomaterne ret små, lige bortset fra den først tomat jeg plukkede.
Bladene på planten er savtakkede og mørkegrønne.
Stripes of Yore starter med at have helt lysegrønne tomater, som i takt med at de bliver større udvikler de lilla skuldre som dækker det meste af tomaten. Først i de sene stadier, når tomaten nærmer sig at være moden udvikler den den fine gule farve. Tomatkødet er meget lys-gult mens tomaten ikke er helt moden. Når den spiseklar bliver kødet rigtigt gult at se på. Der er store mængder gele og mange frø i tomaterne.
Modningstiden fra blomst til moden tomat er os mig var 75 dage.
Den modne tomat er virkelig smuk at se på. Den er sød og lækker i smagen. Foruden sødmen har den er fin aroma, som slet ikke ligner den normal tomater har.
Jeg blandede Stripes of Yore og Alleghany Sunset og kogte en vidunderligt smagende gul tomatmarmelade med vanilje. Smagen af denne marmelade var mere den af blomme end en egentlig tomatsmag.
Stripes of Yore Anno 2017
Her ser du billedet af de blå-grønne tomaterne fra 2017. Jeg dyrkede 2 planter, den ene av jeg til min kusine som også fik de tomater med de samme farvetoner. Tomaterne fra planten var noget mindre end dem man plukker fra moderplanten. Trods den nye farvesammensætning smagte de vidunderligt – lige som den gul/lilla kusine!
Nu er der taget frø fra denne tomat, gad vide hvordan næste generation kommer til at se ud.
Bellstar er en frøstabil tomatsort som blev udviklet af Dr. Jack Metcalf ved “Smithfield Experimental Farm” i Ontario, Canada. På dette institut udviklede man i 1970’erne en række tomatsorter ved krydsninger. Det drejer sig om: Trimson (1971), Moira (1972), Quinte (1975), Earlirouge (1977), Earlibrite (1980) og Bellstar (1982). Sorterne blev primært udviklet til industriel brug. Man krydsede sig frem til at tomatsorterne havde gener til flere kvaliteter som var gode for industrien: Der var tale om at tomaterne have en fin rød farve, en god størrelse, var resistente overfor at danne revner at sorterne var højt ydende og at de modnede tidligt.
Jeg dyrkede Bellstar i et højbed på friland. Her voksede den godt. Sorten er determinant og beskrives af nogen som en dværg. Den udvikler sig til en lille kompakt busk som hos mig målte ca 50 x 60cm.
Sorten beskrives som kulde-resistent og egner sig godt til regioner med korte køligere somre.
Bellstar har normale savtakkede blade.
Bellstar er speciel i forhold til andre sorter idet, de små kviste som tomaterne sidder på, er helt lige dvs uden det vanlige knæk. For industrien var det en fordel, det det gør det lettere at plukke tomaterne.
Bellstarfrø kan spire helt ned til 12 grader C og den kan således tåle at blive sået direkte på friland, hvis jorden er varm. Sås den indendørs udvikler sig hurtigere end andre sorter, og man kan således så den så sent som 46 dage man påregner at plante den ud i haven.
Bellstar sætter mange røde, mellemstore tomater, som er runde og let blommeformede. Bellstar er en kødful tomat med mindre gele i end andre roma-tomater.
Den modner tidligt: tiden fra blomst til moden tomat er cirka 65 dage.
Tomaterne vejer 100-140g. På billedet ovenfor er alle tomaterne noget mindre end de beskrives at være, men jeg tænker det skyldes at sommeren 2016 var meget våd og der manglede solskinstimer.
Smagsmæssigt er tomaterne lidt syrlige. De siges at være rigt smagende og at de foruden at kunne spises også er gode til henkogning og tomatpure. Jeg ikke kunne ikke smage meget den gode aroma. Her på midtfyn i sommeren 2016, smagte de “bare af tomat”. Jeg finder at denne sort er rigtig god til at henkoge.
Vil jeg dyrke denne sort igen: Ikke med stor sandsynlighed, jeg synes smagen er kedelig. Jeg kender dog mange som sværger til den idet den giver godt.
Uncle Alfonsos Roma er en sugotomat. Frøene købte jeg for mange år siden fra Camilla Plums webbutik på Fuglebjerggaard. På hjemmesiden står der meget lidt om sorten og jeg har ikke kunne finde yderligere oplysninger på nettet. Den smule der står er at det er en sort som en amerikansk chefkok og hans familie har dyrket i mange år.
Jeg har dyrket denne sort på friland og inde i drivhuset; den trives godt begge steder. Uncle Alfonso Roma vokser indeterminant og skal nippes. Jeg har dyrket den med 3-4 hovedstammer for at få et større udbytte, det tåler sorten uden problemer.
Dyrkede Uncle Alfonso Roma i højbed, dette gav en super flot stor plante, men desværre blev den hurtigt angrebet af kartoffelskimmel og planten døde.
Sorten blev dyrket i kappilærkasse fyldt med pottemuld kun tilsat perlakalk. Planten stod under tagudhænget på en sydvendt mut. I deet miljø trives den faktisk godt.
Sommeren 2018 var meget varm og selv om der var god udluftnming i drivhuset og temperaturen derinde ikke kom over 30 grader C, havde denne sort det ikke let. Gennem den hedeste del af sommeren var alle tomater angrebet af griffelråd og blev smidt ud. Jeg fik således ingen spiselige tomater fra denne sort før det blev køligere i august.
Denne sort har normale savtakkede blade.
Tomaterne på Uncle Alfonsos Roma har mange former. Nogle af tomaterne er aflange som en vanlig romatomat, mens andre er mere runde og nogle er næsten firkantede.
Tomaterne er meget kødfulde. Mange sugotomater er efter min smag kedelige i smagen, men det er denne her ikke. Disse tomater har en fantastisk smag med god sødme og en frisk aroma. Tomaterne vejer op til 250 gram. Udbyttet fra en plante kunne jeg godt ønske at det var noget større end det jeg har haft.
Uncle Alfonsos Roma kan spises i salaten, som pynt på dit smørrebrød eller den kan bruges til alle de henkogte tomatprodukter du laver om efteråret.
Vil jeg dyrke sorten igen: Absolut, har dyrket den i snart 5 år, den er god at have om efteråret når “fadeburet” skal fyldes op igen.
Nyagous er er gammel russisk tomatsort. Sorten findes med flere stavemåder blandt andet Nyagos.
Jeg kendte ikke den brune og krydrede tomatsort Nyagous, før jeg i vinteren 2016 blev kontaktet af Steen Nissen fra FB-gruppen “Tomatentusiaterne”, idet han ikke selv havde erfaring med at dyrke tomater fra frø, og han ville høre om at jeg kunne lave 5 Nyagous og 5 Copia planter til hans drivhus. Betalingen var at jeg ville få frø rigeligt til begge sorterne. Det var absolut en gave da jeg ikke kendte sortene i forvejen. Begge sorterne smager fantastisk godt og specielt Nyagous er god til at henkoge og sylte af da den er kraftigt smagende.
Sorten siges af være sygdomsresistent, dog overlevede min planten ikke sommeren 2016.
Nyagous er en indeterminant voksende ranke-tomat, som vokser helt frem til frosten afliver den sent i efteråret. Planten skal løbende knibes for sideskud. Kniber man dem ikke, bruger planten alt sin energi på at lave sideskud og bladgrønt og så får man ingen eller kun små, kedelige tomater som ikke modner.
Sorten har almindelige savtakkede blade.
Jeg har dyrket denne tomat både på friland (i et højbed på et beskyttet sted) og i en Quadgrow potte med 11L pottemuld tilsat perlekalk og Vulkanske mineraler. Både ude og inde trivedes planten godt. Det er en ivrigt plante som sætter mange tomatklaser med 7-9 tomater per klase.
Jeg har ikke smagt tomater dyrket på friland, da planten dyrket på friland i 2016 blev desværre blev dræbt af en voldsom kartoffelskimmelinfektion som hærgede og dræbte all mine frilandstomater.
Denne sort er middellang tid om at modne: Tiden fra blomst til moden tomat er: 70-80 dage
I sommeren 2018, hvor der var utroligt mange solskinstimer var modningtiden nede på kun 56 dage!
Tomaterne er runde/let ovale og brune/sorte i kuløren og vejer 100-200g. Skallen er tynd og delikat og revner ikke. Desværre var mange af tomaterne melede og ikke så interessante at spise, men til kogning (henkogte, tomatsauce, marmelade og relish) var denne sort helt genial.
Nyagous dyrket i drivhus giver et rigtigt stort udbytte.
Vil jeg dyrke tomaten igen: Helt sikkert.
Extreme Bush er en lille dværgtomat busk som jeg dyrkede i mit drivhus i 2017. Eftersom det har været svært at udnytte pladsen ude i siden af drivhuset, der hvor det er lavt til loftet, valgte jeg i 2017 at dværgtomater da de var begrænsede i højden.
Dværgtomater er diminutive tomatplanter som egner sig til at dyrke i potter og er gode på friland.
Extreme Bush er en lille determinant dværgtomat busk med almindelige blade med sparsomme savtakker. I modsætning til andre dværtomatsorter har denne sort ikke særligt rynkede blade.. (Læs mere om dværgtomaterne her Dværgtomat beskrivelse). I 2018 underede jeg mig over at bladene på denne sort ruller kanterne opad. Ved sammenligning med billeder fra 2017 kunne jeg det de gjorde også det år, så jeg tror at plantens blade bare ser sådan ud.
I 2017 dyrkede Extreme Bush i drivhuset i en hjemmelavet selvvandingspotte lavet af en 10 liter murespand. Planten bliver ca. 60 cm høj og 60 cm bred. Grenene bliver ret tunge når de mange små tomater bliver større. Min 10L plastikpotte med tomat planten var ikke i stand til at stå uden at vælte. De enkelte stængler på planten havde tendens til at vælte og knække. Derfor skal planten støttes. Et net rundt om hele planten vil nok være noget jeg prøver næste gang jeg dyrker denne sort. Umiddelbart voksede planten godt, men en 10L spand er for lille til en tørstig tomatplante. Planten nåede at tørre flere gange i løbet af sommeren, hvilket ikke var godt for tomatproduktionen.
I 2018 dyrkede jeg Extreme Bush i en selvvandingspotte med 20L pottemuld tilsat perlakalk og depotgødningskugler. Trods den større potte blev denne plante også tør vand flere gange i den ekstremt varme sommer. Selv om planten stod i den meget større potte blev den ikke større end den var i 2017. Planten blev i år støttet af et dyrehegn for at sikre at stængler og tomater var understøtte og jeg ikke mistede tomater pga knækkde grene.
Extreme Bush sætter mange røde, runde tomater, som måler 4-5 cm i diameter, som smager dejligt sødt og har en fyldig aroma.
I sommeren 2018 fik jeg ikke mange tomater fra denne sort, de led alle af grønne nakeer pga de høje temperaturer og de mange solskinstimer. Tomater med grønne nakker kan ikke modne, og dem som modner smager ofte ikke godt.
Dyrker jeg sorten igen: Sorten er nem at dyrke, og den fylder ikke meget, derfor er det muligt at den kommer på programmet igen i fremtiden.
Frøene til denne sort er under et besøg i USA. Frøene kommer i en kurvert hvorpå der står at frøene til sorten er frigivet til almindelige tomatdyrkere under “Open Source Initative”, hvilket betyder at frøene ikke må sælges kommercielt, men gerne må deles med andre almindelige tomatdyrkere. På kuverten står der på engelsk: In an effort to keep this variety available to home gardeners, ‘Dwarf Jade Beauty’ has been released by “The Dwarf Tomato Project” (the breeder) to the public under the Open Source Seed Initiative (OSSI). You have the freedom to use these OSSI-Pledged seeds in any way you choose. In return, if you save seeds or use ‘Dwarf Jade Beauty’ to breed a new variety, you pledge not to restrict others’ use of these seeds or their derivatives by patents or other means, and to include this pledge with any transfer of these seeds or their derivatives. To learn more about this program.
Qiyanai-Huang beskrives i de få kilder jeg har fundet som en sjælden Kinesisk heirloom tomat. Frøene til denne sort blev købt under en rejse til Canada i 2015. På posen stod der Quyiana Juang men søger man på dette navn finder man ingen hits.
Jeg har derfor haft hjælp fra medlemerne fra FB-gruppen Tomatentusiaterne til at finde flere af disse sider.
En version af navnet er Qiyanai-Huang: det ser man i Tatianas tomat leksikon, hos Tomatofifou og en anden fransk internetside om tomater. Tomatofifou angiver at tomaten også bliver kaldt Qiang-Hong
En anden stavemåde er Quianay-Huang, den finder man på Poky Heirlooms hjemmeside,Quianay Huang
Eller det kan staves sådan her: Quyiana-Juang på den tyske hjemmeside Tomaten- Atlas. Denne tomat beskrives dog som meget lille 10-50g, hvilket mine slet ikke er.
Var sælgeren mon ord eller bogstavblind? Måske skyldes de små stavefejl i navnet på sorten, at det er måske svært at udtale alle de enslydende bogstaver og der på en sådan måde at man ikke er tvivl om stavemåden. Jeg tænker alle stavemåderne dækker over den sjældne Kinesiske sort, eller gør det? Både plante og frugt beskrives ikke altid som dem jeg dyrkede.
I 2016 dyrkede jeg sorten på friland i et nyanlagt højbed bag et vindbrydende hegn. Planten blev ikke så stor, nok max 100 cm, men det var året med meget skimmel, som dræbte alle mine tomatplanter på friland. Planten nåede at sætte nogle store grønne tomater, som gik til inden jeg smagte dem.
I 2017 dyrkede jeg i drivhuset i en Quadgrow potte med 11L pottemuld tilsat perlekalk og vulkanske mineraler. Nogle kilder på internettet angiver at planten er determinant og at den kun bliver 90 cm høj. Min plante i drivhuset var meget højere Her blev planten så høj at den lige knap nåede til taget af drivhuset cm 200 cm oppe.
I 2018 stod planten i en Grow Pot som jeg satte i mit drivhus. Denne vækstfor var planten ikke glad for. Alle tomater som den satte someren lang var angrebet af griffelråd – så den måde skal den ikke dyrket på igen. Senere på sæsonen da tempraturn fald fik jeg nogle enkelte tomater fra planten som var fin i form farve og konsitens og som smagte rigtigt god.
Min erfaring er at denne sort er generelt at den vokser meget langsomt specielt mens planten er ung. Den virker næsten determinant i sin vækstform. Ligesom dværgtomaterne har den rynkede/krøllede blade. I 2016 blev den dyrket som busktomat, i 2017 valgte jeg at dyrke den som semi-determinant med 3-4 stængler.
Tomaterne er tidligt i deres liv lysegrønne og lidt rynkede at se på, dette forsvinder dog med tiden.
De modne tomater er helt glatte og runde. De er meget orange. De vejer op til 180 gram.
Vil jeg dyrke denne sort igen: Sandsynligvis
Tomaterne har en super sød og super lækre men m ild tomatsmag.
Erhvervelsen af frøene til sorten Early Orange Stripe er en speciel historie. Under et besøg i byen Toronto i 2015, viste det sig at min derboende familie havde en bekendt Vickie, som levede af at dyrke gourmettomater til restauranterne i Toronto. Hun havde ikke overraskende mange tomatsorter hun var rigtigt glade for og efter en kort telefonsamtale fik jeg arrangeret at jeg kunne købe frø til hendes 5 yndlingssorter til at tage med hjem. Jeg måtte køre en meget lang tur på tværs af Toronto, for at hente frøene fra hende bod på en torvedag. Da jeg med stor spænding åbnede pakken fandt jeg frøene til denne tomat.
Jeg kan ikke umiddelbart finde informatiner om sortens optindelse.
Jeg dyrkede sorten i 2016, hvor jeg havde den både på friland og i drivhuset. Den havde det rigtigt godt ude i min højbedshave, hvor den stod bag et vindbrydende hegn – det blæser rigtigt meget her hvor jeg bor. Inde i drivhuset havde jeg planten i en Silvvandingspotte med 11L pottemuld tilsat perlekalk og vulkansk mineralstøv.
Desværre fik jeg kun lov at smage tomaterne fra drivhuset, da en kartoffelskimmelinfektion tog livet af planten på friland.
Early Orange Stripe vokser som ranke (indeterminant vækst).
Den har en meget kraftig stængel på friland og bladene er med de normale savtakker på. På friland var planen både kraftigere og mørkere i farven sammenlignet med den inde i drivhuset.
Early Orange Stripe sætter smukke klaser af tomater, som når de er umodne er stribede mørk og lysegrønne nuancer.
Tomaterne modnes rimeligt hurtigt, der er cirka 65 dage fra blomst til moden tomat. Det var faktisk en af de første modne tomater jeg havde det år. De modne tomater er helt runde og måler 4-5 cm i diameter.
Jeg havde, grundet historien om frøenes oprindelse forventet en tomat som smagte fantastisk og blev derfor temmelig skuffet over resultatet. Den første tomat på sæsonen var melet; det var de efterfølgende ikke, men de smagte ikke af ret meget. Jeg ved fra andre som har dyrket sorten her i danmark at de er godt tilfreds med smagen, som mon jeg har været uheædig med min plante?
Vil jeg dyrke sorten igen? Status i 2017: Jeg har haft så meget sygdom i mine tomater (skimmel og meldug) de sidste 2 år, at jeg ikke tør dømme nogen tomatsorter “ude” før jeg har prøvet at dyrke dem i det nye drivhus vi er ved at få lavet.
Black Beauty er en af mine absolutte yndlingstomater, idet den har en vældig sødme og en meget krydret aroma. Sorten er lavet ved Wild Boar Farms ved en krydsning af sorterne Indigo Appel og Pink Berkeley Tie-Dye.
Black Beauty er den mest sorte tomatsort som findes. Det er en er helt speciel tomat, idet dens sorte skind indholder store mængder af farvestoffet anthocyanin.
Jeghar dyrket Black Beauty i flere år. I 2016 havde den både på friland og i drivhuset. På friland stod i et højbed den bag et vindbrydende hegn, da der er meget vind hvor vi bor på Fyn. I 2017 og i 2019 stod planten i drivhuset. Inde i drivhuset har jeg alle 3 år dyrket planten i en Quadgrow potte med 11L pottemuld tilsat perlekalk (og 2016ulkanske mineraler). Der vandes men gødningstilblandet vand sommeren igennem.
Black Beauty vokser som en ranke (indeterminant vækst). Jeg har dyrket planten med 2-3 hovedstammer med succes. Både i 2016 og 2017 hvor jeg har dyrket Black Beauty, har planten sat virkelig mange blomster når blomstringen kommer. (I 2016 da jeg dyrkede sorten første gang troede jeg faktisk at planten var determinant, men efter blomstersætningen voksede den atter i højden igen).
På grund af farvestoffet anthocyanin er stængler og blade ofte med et blåligt/sort skær. Bladene på planten er ikke så savtakkede som de vanligvis er.
Jeg har ikke selv målt tiden fra blomst til moden tomat, men kan se at den kan være op til 80 dage om at modne helt. Det var en af de sene sorter til at modne i min tomathave.
Black Beauty er en tomatsort som yder rigtigt godt både ude og inde.
Tomaterne starter med at være helt sorte og matte, Senere i udviklingen bliver de sorte og helt blanke. Man man skal vente til de bliver røde i den ende væk fra stiklen før de er modne og spiseklare. Tomaten er tyndskallet og jeg har ikke haft problemer med at de slår revner. Det er en meget kødfuld tomat. Tomatkødet er rødt og der er en tilpads mængde rødt gele omkring frøene.
Tomaterne smager helt fantastisk: den har en vældig sødme og en meget krydret aroma.
Tomater kan bruges til alt i dit køkken: Den kan spises i salat, i din sandwich eller bare spises uden andet til. Den kan koges til tomatsovs, tomatmarmelade eller anvendes i din madlavning generelt. Bare rolig, maden bliver ikke sortfarvet af tomaten, fordi tomatkødet i sig selv er surt, hvilket gør at at farven skifter fra sort til rød!
Black Yum Yum er en selvbestøvende og frøstabil Canadisk tomatsort. Frøene stammer fra Canada. Tomaterne er yderst velsmagende mørkebrune/sorte tomater. Der findes ingen detaljer om tomatens udvikling og baggrund.
Black Yum Yum er en af de sorter jeg har dyrket både friland og inde i drivhuset. Planten inde i drivhuset stod i en selvvandingspotte med 11L pottemuld tilsat perlekalk. Planten trivedes godt i dette miljø. På friland blev den plantet i et nyanlagt højbed, som stod i en køkkenhave beskyttet af vindbrydende hegn. Planten på friland var næsten smukkere end den i drivhuset, da stænglen var meget kraftig og plantens blade var mørkere og større til sammenligning med den plante som stod inde. Tomaterne fra ude-planten var lidt mindre end dem dyrket i drivhuset. Planten udendørs nåede desværre ikke at udvikle modne tomater inden planten blev ødelagt af kartoffelskimmelinfektionen jeg havde i min have i sommeren 2016.
Sorten beskrives som sygdoms resistent, men den er ikke resistent overfor kartoffelskimmel.
Black Yum Yum indeterminant, dette kaldes for en ranketomat. Sideskud skal løbende fjernes. Sorten har normale savtakkede blade.Jeg dyrkede denne sort i drivhuset, hvor den stod i en selvvandingspotte med 11L pottemuld tilsat perkekalk.
Black Yum Yum satte mange blomster som blev til rigtigt mange tomater. Tomaterne sidder i klaser med 7-8 frugter. Tiden fra blomst til tomat er 70-80dage.
Udbyttet fra blot en plante var ganske imponerende. Tomaterne er runde i formen, men dog lidt aflange. De er meget mørke brune i kuløren, men de har også mørkegrønne skuldre. Tomaterne vejer 100-200 gram. Skalden er ganske tynd. Næsten alle tomaterne revnede lidt lodret fra blomsten, men revnen var så lille at selve tomaten ikke tog skade, tomaterne muknede ikke.
Smagsmæssigt er Black Yum Yum helt speciel. Smagen er sød, aromaen frugtagtig og dyb. Tomatkødet er lækkert og ikke melet eller tørt.
Vil jeg dyrke Black Yum Yum igen? Ja helt sikkert.