Dancing With Smurfs

Sorten med det skøre navn Dancing With Smurfs er endnu en af Tom Wagners tomatsorter. Sorten er navngivet efter den amerikanske tegneseriefilm serie South Park episode 13 i den 13 sæson med samme navn. Frø til sorten blev frigivet i 2012.

Plantens udseende

Dancing With Smurfs er en cherrytomatsort og som de fleste cherrytomatsorter vokser den indeterminant (uendelige ranker) i væsksten. Både stængler og blade har tendens til at være blålige i kuløren – dog afhænger dette af hvor meget direkte sol planten udsættes for. Jeg dyrkede sorten i mit drivhus og da jeg har gardiner i loftet for at styre temperaturn derinde så jeg ikke meget til den blålige kulør på blade og stængler.
Jeg dyrkede planten i en Quadgrowpotte med 11L pottemuld. Gennem hele vækstsæsonen havde planten adgand til vand. Den blev kun gødet 1-2 gange om ugen afhængig af hvor meget solen skinnede.
Jeg har aldrig dyrket sorten på friland, men er ikke i tvivl om at den vil fint vil kunne klare sig udenfor på et beskyttet sted.
Sorten har normale savtakkede blade.

Tomaterene

Modningstiden: blev ikke målt på denne sort.

Dancing With Smurfs sætter cherrytomater af den vanlige størrelse. De starter grønne for gennem væksten at bleive mere og mere blålige at se på. I takt med at tomaterne modner bliver de mere lilla/violette i kuløren. Nogle kilder angiver at tomaterne siges at være modne når de er violette, men de smagte de ikke godt da jeg smagte på dem. Derfor lod jeg dem hænge indtil de var flot røde og anthocyaninfarvningen næsten forsvandt – lige bortset oppe hvor tomaten sidder fast på stænglen (andre kilder angiver at den modne tomat faktisk ser sådan ud).

Kilder på internettet beskriver Dancing With Smurfs som en meget aromatisk og velsmagende tomat. Det var slet ikke mit indtryk, de var derimod sylige og aldeles kedelige. Det meste af høsten blev brugt til henkogning da jeg ikke gad spise dem rå.
Vil jeg dyrker sorten igen? – Nok ikke

Grapples Quest

Grapplers Quest er en relativt ny cherrytomatsort er udviklet af planteforædleren Tom Wagner. Han krydsede sorterne “Schimmeig Creg” – en gul og rødstribet blommetomat, “Sun Sugar, F1” – en gul cherrytomat og “Green Grape”– en grøn cherrytomat. Sorten er frøstabil. Frøene har været på markedet siden 2013.
Grappler Quest er navnet på en type brydning, hvor man vinder når modstanderen ligger helt ned og derved “underkaster sig”. Det siges at Tom Wagner på forhånd vidste at det var en underkastelseskamp at lave sød, rød cherry tomatsort ud af de 3 ovennænte tomatsorter.

Plantens udseende

Grappler Quest er indeterminat, dvs den vokser som er ranke og sideskud skal løbende knibes af i bladhjørnene. Flere kilder angiver at den bliver cirka 180cm høj, men i mit varme drivhus i sommeren 2019 blev planten meget højere. Det ved jeg fordi jeg synes det var synd at klippe toppen af en høj ydende tomatplante, så jeg lod den gro hen langs de stålwires, som holder drivhuset sammen fra side til side. Den samlede længde af planten var 250 + cm. Planten har meget kraftige stængler – da den nåede taget i drivhuset var det umuligt at sænke den, uden at knække den nederste del af stænglen. Jeg lod planten vokse med 3 sideskud for at øge udbyttet.
Jeg dyrkede sorten i en kapillærkasse inde i mit (for) varme drivhuset. Her stod den i et vestvendt vindue.
Sorten har normale savtakkede grønne blade.

Tomaterne

Modningstiden siges at være:
Tomaterne sidder i klaser af 10-16 stykker og er ret ensformigt udseende. De runde cherrytomater vejer cirka 20 gram når de er helt modne. Tomaterne er pink og langt de fleste er runde. Skallen er tynd. Til trods herfor var det først sent på sæsonen at jeg fik problemer med at de revnede.
Tomaterne har den sødlige smag jegsætter pris på. Sammenlignet med sorten Ingrid er de dog lidt tamme i smagen.
Grappler Quest yder rigtigt godt, især i den sidste halvdel af sæsonen var der rigtigt mange tomater at tage af.

Vil jeg dyrke Grapplers Quest igen? Sorten er ikke en af dem hører til i gruppen af “The Selected Few” som vil blive dyrket år efter år.

Rose Quartz Multiflora

Rose Quartz Multiflora er opstået som følge af en spontan mutation i multifloragenet i en pink Japansk cherrytomatsort Rose Quartz, kendt for at lave store tomatklaser og for at give et godt udbytte. Multiflora-varianten af Rose Quartz blev fundet i USA i 2002 hos Carolyn Curry.
Sorten er selvbestøvende og frøstabil.

Plantens Udseende

Rose Quartz Multiflora er en tomatsort med indeterminat vækst. Dog er den ikke særligt høj – nogle kilder angiver at sorten er semi-indeterminat.
I 2019 dyrkede jeg sorten i mit drivhus, men jeg tænker at den som andre cherrytomatsorter kan dyrkes med succes på friland. Den voksede i en Quadgrow potte, hvor planterne hver har en potte med 11 liter pottemuld og de suger gødningstilblandet vand op fra kammeret under planten via en væge. Jeg havde umiddelbart forstået at planten varaf indeterminat vækst, of nippedederfor alle sideskudene af. Da den nåede 160 cm i højden holdt den op med at vokse. På det tidspunkt havde den kun sat 3 blomsterklaser, hvoraf den første var kæmpestor og de efterfølgende var betydeligt mindre. Jeg lod derfor planten skyde fra bunden, hvilket ofte ikke er en god ide! Specielt da skudet afgik lige over den første blomsterklase og udviklingen af tomater ovenfor derfor siges at være hæmmet. Det optimale ville have været at plukke den nederste klase af, men det nænnede jeg ikke da der allerede var mange og store tomater på den. Ultimativt endte jeg med 5 klaser – de 2 sidste var ikke så store.
Sorten har normale savtakkede blade.

Tomaterne

Rose Quartz Multiflora modner relativt tidligt i følge flere internationale kilder, kun ca 70 dage. Hos mig var modningtiden betydeligt længere.
Tomaterne sidder tæt i kæmpe store klaser med 75-150 tomater. Tomaterne er alle ret små (<1,5cm) helt runde – visse kilder på internettet beskriver at tomaterne som aflange. Tomaterne vejer 15 – 20 gram og er PINK, men med tiden bliver de mere og mere mørke i kuløren. Skallen er tynd, og tomaterne har desværre ret tidligt på efteråret tendens til at revne.
Tomaterne modner løbende i de store klaser. Klaserne er flotte og minder meget om vindrueklaser. Det er ret besværligt at plukke de modne tomater uden at der drysser umodne tomater fra klasen.
Tidligt på sæsonen smagte disse smukke lyserøde tomater vældigt godt. Der var dejligt søde og havde en lækker frugtagtig aroma, senere på sæsonen mistede di den gode smag. Jeg er usikker på om det skal skyldes at quadgrow potterne tillader at planterne bare drikker alt det vand de vil have og smagen derved udvandes.

Vil jeg dyrke Rose Quartz Multiflora igen? Det er nok ikke sandsynligt.

Supersweet100

Dette er en hybrid, F1 tomatsort som er fremstillet således at den har resistens overfor svampeinfektioner med Verticillium and Fusarium (visnesyge). I modsætning til mange andre industrielle tomatsorter smager denne lille røde cherrytomat faktisk rigtigt godt. Supersweet100 og Sungold er nok de 2 bedst smagende F1 tomater jeg har dyrket til dato. Jeg købte 10 frø meget billigt i Lidl i marts måned. Sorten er ikke frøstabil, tager du frø af den kan du ikke være sikker på at det er den samme velsmagende tomat næste år.

Planten vokser indeterminat. Jeg dyrkede den i en kapillærkasse i den østlige side af drivhuset. Planten var nem at dyrke i forhold til alle de heirloomtomatsorter jeg har dyrket. Den blev lynhurtigt stor, med en kæmpe rodnet og skulle ikke pusles om, lige som de gamle arvesorter jeg eller er vandt til at dyrke.

Tomaterne på Supersweet100 er almindelige små røde cherrytomater med er ganske tynd skald, som let revner sent på sæsonen som det ses øverst på billedet. Tomaterne vejer 10-12 gram og er dejligt krydrede med er god sødme.

Cocktail a la Orange

Frøene til “Cocktail a la Orange” fik jeg fra en anden meget passioneret tomatdyrker. Hun fortæller om sorten, at hun købte en portion små orange tomater i et supermarked og da de smagte fantastisk blev frøene taget fra og gemt. Siden har hun og mange andre dyrket sorten i flere år. Der ikke er sket ændringer i hverken smag eller udseende siden. Dermed er sorten er selvpollineret og frøstabil.
Sortens rigtige navn kendes ikke, da det ikke altid står på indpakningen fra supermarkedet.

Plantens Udseende

Jeg dyrkede sorten Cockail a la Orange i 2018. Det er en cocktailtomat som vokser med indeterminant vækstmønster. Jeg havde den stående i det vestlige vindue af drivhuset i en 50l plantesæk på en kapillærkasse. Jeg dyrkede den med 3 hovestammer for at øge udbyttet. Det var en ivrigt voksende plante. Sorten er yderst kraftigt voksende med massere af løv. Jeg vil anbefale at der kun står 2 planter i en kapillærkasse, hvis den ene er Cocktail a la Orange! Stænglerne var så kraftige og stive at det var umuligt at sænke planten i august, da toppen var nået op til loftet. Selv om stænglerne er meget kraftige skal de løbende bindes op til en pind eller lignende.
Denne sort har normale savtakkede blade, som er mørkegrønne i kuløren.

Tomaterne

Modningstid: for denne sort er ikke målt.
Disse tomater sidder i meget store flotte klaser og er dybt orange når de er modne. Tomaterne smager ikke af meget før de har fået lov at hænge til de er mørkeorange i kuløren. Når først tomaterne modner kan der plukkes i mange uger.
Jeg kunne godt have ønsket mig at tomater var lidt sødere og med en mere frugtagtig aroma, idet det er den smag jeg sætter mest pris på. Sommeren 2018 var meget, meget varm og tomaterne drak store mængder vand, derfor kan en af årsagerne til den lidt tamme smag være at smagen af tomaterne er blevet udvandet.

Vil Jeg dyrke Cocktail a la Orange igen? Ja, jeg har planer om at sorten skal dyrkes på friland – dvs under tag i den kommende sæson for at se om det er en fordel for smagen.

Lana Tropic

Lana Tropic er en tomatsort hvor om der ingen informationer findes på internettet, så jeg kan desværre ikke fortælle noget om sortens oprindelse.

Jeg har byttet mig til frøene fra en person som fortalte at han havde gemt frøene fra en tomat, der var købt i Citti Grossmarkt i Flensburg, og at sorten havde været frøstabil i flere år.
Ved min søgning på nettet fandt jeg på et tidpunkt et link (som jeg ikke længere kan finde) på en landmand som dyrkede en hybrid-F1-tomat ved navnet “Lana Tropic” som blev solgt i Citti. Jeg har også fundet en beskrivelse af en frøstabil, grøn GWR cherrytomat ved navnet “Lana Tropical” i det tyske tomatatlas.

Plantens udseende

Som de fleste andre cherrytomatsorter vokser Lana Tropic med indeterminant vækstmønster, dvs sideskud skal stort set alle knibes af, da planten eller bliver til en stor busk uden tomater. Jeg dyrkede min plante i drivhuset i en selvvandingspotte med 11 l pottemuld tilsat perlekalk. Planten blev omkring 2,2 m høj. Jeg dyrkede den med 4 hovedstammer for at øge udbyttet, det tåler den uden problemer. Jeg har ikke dyrket sorten på friland, men som andre cheerytomatsorter vil jeg tro at den kan dyrkes på friland uden problemer. Sorten forsætter med at sætte blomster og nye tomater helt frem til frosten tager planten i slutningen af oktober.
Planten har normale savtakkede blade.

Tomaterne

Tomaterne er runde cherrytomater, de vejer 12-17gr/stk. Planten sætter både større forgrenede klaser med op til 50 tomater i og mindre klaser med 20-30 tomater. Tomaterne har ganske tynd skal. Tomatkødet og geleen omkring frøene er stærkt grøn. Smagen af tomaterne er frugtagtig, sød og krydret. Faktisk smager denne sort næsten som den grønne Reine Claude blomme – MUMS.
Disse tomater har ikke problemer med at sprække og revne før meget sent på sæsonen

Vil jeg dyrke sorten igen – Absolut, den står allerede på listen til 2020.

Gajo de Melon

Gajo de Melon er en cherrytomatsort som menes at stamme fra Californien eller Mexico, det er dog ikke veldokumenteret. Sorten er frøstabil

Plantens Udseende

Gajo de Melon vokser med indeterminat vækstmønster. Sideskud bør løbende knibes af, men som ved andre cherrytomatosorter valgte jeg at dyrke sorten med 3 hovedstammer.
Jeg dyrkede planten i en kapillærkasse med en 50l pose med pottemuld. Den stod sammen med 2 andre planter. Jeg var uheldig med min plante i den tidlige sommer, idet den blev syg. Den holdt bare op med at gro, og faktisk troede jeg at den ville gå til, men den overlevede og voksede sig vældig stor og kraftig senere på sommeren. Dog var det så sent på sæsonen at tomaterne modnede at de næsten ikke nåede at modne så jeg kunne nå at smage på dem. Planten blev over 2m høj. Stænglerne var så kraftige at jeg måtte opgive at sænke planten for at få mere plads oppe mod loftet. Selv om stænglerne var så kraftige skal planten støttes under hele væksten, da den ikke kan stå selv.
Gajo de Melon har almindelige savtakkede blade.

Tomaterne

Tomaterne var ret små ca 15-20 gram. Det beskrives at de kan blive op til 30 gram, men så store blev mine ikke. De beskrives med mange former: aflange, runde og fladtrykte i forskellige kilder på internettet. Den plante jeg dyrkede i 2019 have kun cherrytomater af den runde slags på. Tomaterne forekommer i flere farver forskellige steder på planten. De er bicolor gul/orange/røde, stribede eller marmorerede. Den enkelt tomat skifter farvenuance hele vejen igennem modningsprocessen. Kødet og geleen i tomaten er helt gul. Skallen er lidt tykkere end vanligt og knaser når man spiser tomaten, men den er ikke så kraftig at det er ubehageligt.

Smagsmæssigt er Gajo de Melon helt speciel. Den smager nemlig af sødt og frugtagtigt, eftersmagen du har i munden er karakteristisk melon.

Vil jeg dyrke Gajo de Melon igen? Ja, det er den absolut værdig til.

Potatoleaf Variegated

Potatoleaf Variegated er en relativt ny cherrytomatsort som er udviklet af tomateksperten Keith Mueller.

Plantens udseende:

Potatoleaf Variegated er en determinant voksende sort. Faktisk havde jeg i forbindelse med min research om sorten inden sæsonens start, fejlagtigt noteret at planten voksede med indeterminant vækstmønster. Derfor lod jeg planten vokse med 3 hovestammer for at øge udbyttet, lige som jeg i øvrigt gør med andre cherrytomatsorter. Således skal alle sideskud bortset fra 3 nederste nippes af. Sorten skulle i følge andre som har dyrket den og i følge tomatofifou.fr være 1 meter høj. Den Potatoleaf Variegated jeg dyrkede i mit drivhus var smuk med spraglede blade, men blev i hvert fald 2 meter høj – meget højere end beskrevet. Stænglerne er ret tynde og de skal bindes op, da de ellers knækker eller planten vælter.

Potatoleaf Variegated har meget store multifarvede grønt-hvide kartoffelblade. Tidligt på sæsonen, inden det blev vældigt varmt i drivhuset var bladene virkelig flotte dvs. spraglede (hvid/glue og grønne). Efter en periode med stærk varme forsvandt de smukke hvide aftegninger og plantens blade blev helt grønne eller faktisk synes jeg de var mere mørkegrønne end de fleste andre sorter jeg havde i drivhuset i år. Det er ikke bare bladene som er spraglede, også stænglerne blomster og tomater sidder på er 2 farvede. Faktisk er de meget smukke og næsten betagende at se på.

Jeg dyrkede Potatoleaf Variegated i en quadgrow potte med 11 l pottemuld tilsat perlekalk. Gennem hele sæsonen blev der vandet med gødningstilblandet vand, da tomater kræver meget gødning for at sætte blomster.

Tomaternes Udseende

Potatoleaf Variegated sætter store ranker af tomater som tidligt er lysegrønne for senere hen at bliver bleggule i kuløren. Tomaterne er større end vanlige cherrytomater. De vejer 15-25 gram. Skalden på tomaten er tynd og behagelig at spise. Til trods herfor var der ikke problemer med at de revnede i den sene del af sæsonen.

Med hensyn til smag er denne sort ikke i top. Tomaterne er ret syrlige og smager ikke af ret meget. Derfor fik de lov at hænge længere end de egentligt skulle. Herved ændres smagen så de bliver sødmefyldte og mere aromatiske. Faktisk blev de helt spiselige!
Determinante tomatsorter plejer at modne alle tomaterne på planten på en gang. Det var ikke tilfældet med min plante idet tomaterne modnes løbende igennem sæsonen.

Vil jeg dyrke sorten Potatoleaf Variegated igen. Sandsynligvis ikke.

Reinhard’s Goldkirsche

Reinhard’s Goldkirsche er en cherrytomatsort udviklet af den tyske tomatavler Reinhard Kraft. Sorten er så vidt jeg kan læse, lavet ved en krydsning af vildtomatsorter.
Sorten har været frøstabil siden 2001, om andre tomatsorter er den selvbestøvende. Om sorten siges at den er resistent overfor bakterielle tomatsygdomme.

Plantens udseende

Reinhard’s Goldkirsche vokser indeterminant dog uden at være voldsomt lang (1,2-2,5m i højden). Planten skal støttes under hele væksten, da den ikke kan stå selv. Sideskud skal nippes. Dog kan det være en fordel, for øge udbyttet af tomater, at lade planten gro med 2-3 stammer. Jeg dyrkede denne tomat på friland. Den stod i in plantesæk/kapillærkasse op ad en sydvendt, lun mur på et beskyttet sted. Sorten trives godt med disse vækstbetingelser, den blev 2 meter høj og nok noget højere, da jeg måtte klippe toppen i september.
Sorten har almindelige savtakkede mørkegrønne blade, men takkerne er ikke så udtalte som på andre tomatsorter.

Tomaterne

Modningtid: Disse data er ikke noteret for denne sort. Modningstiden angives som 75 dage.

Reinhard’s Goldkirsche sætter lange ranker/klaser af tomater som er meget dekorative at se på. Klaserne kan indeholde fra 20 til 50 tomater og beskrives som værende op til 30cm lange. De klaser jeg fik på min plante var kortere, da ingen af dem var over 20cm i længden. Tomaterne var ret små i størrelsen – de målte kun 1-1,5cm i diameter (det er en størrelse jeg synes er træls at have med at gøre). I Reinhard Krafts tomatleksikon angiver han at tomaterne er noget større – op til 2,5cm i diameter svarende til en normal cherrytomat i størrelsen. Andre kilder på internettet angiver “ribstomater” som størrelsen. Tomater som er gylden-gule i kuløren og næsten gennemskinnelige. De tomatomer jeg dyrkede på min plante i 2019 have en meget sej og tyk skald som gjorde det besværligt at spise tomaterne.

Smagen af Reinhard’s Goldkirsche er sød og mild som det er karaketerisik for andre gule tomatsorter. Tomaterne ville være perfekte at snakke på hvis ikke det var for den meget tykke skal, som for mig mindsker nydelsen fra den fine tomatsmag. Skallen var så kraftig at man ikke kunne tygge den og måtte spytte den ud. Jeg havde flere ret tyk skallede tomatsorter med i 2019 og ved ikke om det bare er sorten som er sådan eller det var vejrets skyld. Jeg har dog hørt fra andre danske tomatdyrkere at den er sådan.

Vil jeg dyrke sorten igen? Sandsyndligvis ikke.

Annie’s Singapore

Tomatsorten Annie’s Singapore har en lidt speciel historie. Annie, som er en kvinde jeg ikke kender, får på en flyvetur med Singapore Airlines fik en velsmagende tomat serveret som en del af måltidet. I stedet for at spise hele tomaten tog hun lidt frø fra – det er jo dejligt nemt med tomater. Siden den tid har hun og mange andre dyrket sorten med stor succes. Annie’s Singapore er en cherrytomat og således ret nem at dyrke, tomaterne er velsmagende og udbyttet fra en plante er rigtigt godt.
Sorten er selvbestøvende og har været frøstabil mange år.

Plantens udseende

Annie’s Singapore vokser med indeterminant vækst (ranketomat) og den holder først op med at vokse når frosten slår planten ihjel sent på efteråret. Jeg dyrkede den i drivhuset. Jeg dyrkede sorten sammen med 2 andre tomatsorter i en kapillærkasse med en plantesæk med 50L pottemuld kun tilsat perlekalk. I sommeren løb blev der vandet med gødningstilblandet vand.Annie’s Singapore har en yderst kraftig stængel. Jeg dyrkede planten med 3 hovedstammer for at øge udbyttet.

Sorten har almindelige savtakkede grønne blade.
Da Annies Singapore er en cherrytomat vil jeg mene at sorten uden større besvær kan dyrkes på friland med et godt udbytte, blot man sikrer sig at planten står et sted hvor den er beskyttet, f.ex. op ad en mur og den ikke udsættes for meget vind.

Tomaterne

Modningstiden blev desværre ikke målt på denne sort. Andre beskriver den som kort.

Annie’s Singapore laver nogle meget store klaser med op til 50 tomater. Selv om der er mange tomater i en klase er det ikke en klassisk multiflora-tomatsort. Disse cherrytomater er let ovale og dybt røde. De vejer 12-20 gram. Tomaterne er tynde i skalden, dejligt søde og behanglige at spise. Du kan spise dem rå eller som jeg (havde rigtigt mange tomater i 2018) bruge dem til en bagt pureret cherrytomatsauce. Denne sauce smagte himmelsk på mine hjemmelavede pizzaer med surdejsbund.

Vil jeg dyrke sorten igen? Det er et svært spørgsmål at svare på. Tomaterne smager virkelig dejligt. Skal jeg rangere tomatsorten Annie’s Singapore ligger den smagsmæssigt i den øverste 1/3 del af min liste. Så med den baggrund er det meget sandsynligt at den på et tidspunkt vil blive dyrket igen.