Lottes Dadel

Frøene til denne sort fik jeg fra en tomatentusiast på Nordfyn. Den kom meget rost og derfor måtte den bare dyrkes her i sommers (2017). Den er indeterminant. Den blev dyrket i drivhuset. Jeg dyrkede med 3 stammer for at øge udbyttet. Den gav rigtigt godt: mange små tyndskallede cherrytomater piblede frem over det hele. Og, surprise, en blev bare ved med at sætte nye blomster helt frem til efterårsferien!

Da først der var modne røde tomater var sæsonen lang, de blev bare ved med at komme. Der er ingen der sprækkede før det blev rigtigt efterår med store temperatursvingninger og stor fugtighed i drivhuset.

Smagsmæssigt er de helt i top. Tomaterne er supersøde og velsmagende. Ofte fandt jeg at jeg bare stod nede i drivhuset og guffede tomaterne fra denne plante. Faktisk var det svært i det hele taget at få dem ind i huset inden de var væk!!!

Peacevine

Peacevine er en cherrytomat som er lavet fra hydridtomatsorten Sweet 100. Sorten er kendt for at være velsmagende og resistent for for at revne.
Frøene til denne sort købte jeg i 2015 fra en ældre herre i Canada. Peacevine skulle være speciel, idet den indeholder den største mængde vitamin C af alle tomatsorter. Endvidere skulle den indeholde gamma amino butyr syre, en aminosyre som skulle have afslappende effekt på kroppen.
Peacevine er frøstabil.

Plantens udseende

Peacevine vokser indeterminant og skal nippes  for at sikre tomatafsætning. Planten skal løbene bindes op, da det er en ranketomat som ikke kan stå selv. Jeg dyrkede sorten i en selvvandingspotte med 11 liter pottemuld kun tilsat perlekalk. I vækstsæsonen vandende jeg med gødningstilblandet vand, da den ellers ikke sætter blomster/laver tomater.
Jeg dyrkede Peacevine i mit drivhus men den kan har jeg hør fra andre dyrke den på friland uden besvær – blot den står et beskyttet sted.

Sorten har de flotteste savtakkede blade.

Tomaterne

Modningstiden:

Tomaterne min plante fik var helt røde, visse kilder beskriver der er orangerøde, man den kommer måske an på hvor tidligt de plukkes.
Planten satte mange lange klaser af røde cherrytomater. Tomaterne er 1,5-3cm store i diameteren og de er dejligt søde i smagen. Tomaterne har ikke den store complekse aroma eller eftersmag som brune/sorte tomater har.

Mange af disse tomater blev bare spist, men jeg lavede mange semi-dried tomater af disse og de smagte helt fantastisk.

Vil jeg dyrke sorten igen? Ja absolut.