Dwarf Shadow Boxing

Dwarf Shadow Boxing er en dværgtomatsort som Tom Wagner har udviklet ved krydsning af sorterne “Brad Black Heart” og “Dwarf Wild Fred”

Dwarf Shadow Boxing findes i mange vidt forskellige varianter som aldrig er blevet fuldstændig adskildt med navne.  Dog er de blevet inddelt i flere grupper med følgende karakteristiska:  

  1. Blommetomat med kraftig anthocyanin farvede, vertikale striber på tomaterne
  2. Runde tomater med let anthocyanin farvning på tomaterne, tydelige vertikale striber
  3. Blommetomat med spids, let anthocyanin i lette striber på tomaterne
  4. Blommetomat med spids, kraftig anthocyanin farvning på tomaterne

Sorten er generelt resistent overfor flere af tomatsygdommene.

Plantens Udseende

Sorten beskrives i de kilder jeg har fundet som en tree-type dværgtomat. Den Dvarf Shadow Boxing jeg dyrkede i 2018 var en stor, relativ kompakt busk med mange halvkraftige stammer. Planten skulle kunne vokse til en maximal højde på 100 cm. Min Dwarf Shadow Boxing var slet ikke så høj, kun 70 cm.
Jeg dyrkede Dwarf Shadow Boxing i  mit drivhus. Her stod den i en selvvandingspotte med 20 l pottemuld tilsat perlekalk og gødning i form af depotgranulat. Sorten kan uden problemer dyrkes i en mindre urtepotte med kun 10 l jord,

Som alle andre tomatplanter sætte den mange sideskud som  ikke må nippes af, da det vil mindske udbyttet fra planten.
Sorten skal kun have nippet blade af i det omfang der skal skaffes udluftning så planten kan tørre hurtigt efter regnvejr. Oprindeligt havde jeg sat planten op med et dyrehegn omkring den, Jeg havde tænkt at det var en smart måde at holde på alle sidegrenene. Jeg endte dog med at tage det af, fordi planten blev enormt tæt og det var umuligt at holde øje med sygdom i den tætte plante. Endvidere havde jeg på fornemmelsen at den tætte plante ikke satte nogen blomster. For at kunne støtte den store plante med de mange sidegrene endte jeg med at sætte 4 bambusstænger, en i hver hjørne som jeg bandt sammen og ud derfra baldt støttende snore til tomatens mange grene. Denne ophængning førte til at planten pludselig gav sig til at sætte en masse blomster.

Som andre dværgtomatsorter har Dwarf Shadow Boxing store rynkede savtakkede blade. Løvet er meget mørkegrønt i kuløren.

Tomaterne

Modningstid (fra blomst til moden tomat) 55-60 dage.

Tomaterne starter med at være mørkegrønne med lette anthocyanin aftegninger i lodrette striber.

Som tiden går bliver tomaterne mere lysegrønne i kuløren og de udvikler mørkegrønne lodrette striber mens de mørke anthocyaninstriber forsvinder. Tomaterne skifter de farve til pink/røde i takt med at de modnes. Når de er helt modne er de orange eller helt røde  i kuløren og afhængig hvor meget sol tomaterne har fået, bliver de lilla anthocyaninfarvning i nakken. Den sort jeg har dyrket i 2018 hører således til gruppe 2 i listen ovenfor. Tomatkødet er rødt. Tomaterne er runde og lidt fladtrykte. 

I forhold til andre typer af Dwarf Shadow Boxing er denne variant meget bleg og uden ret meget anthocyaninfarvning. 

Smagen siges at være syrlig med rababeraroma og velafbalancet.  Den variant af Dwarf Shadow Boxing jeg dyrkede var ikke en af de mest velsmagende tomatsorter jeg have dyrket. 

Vil jeg dyrke sorten igen? Umiddelbart tænker jeg ikke at jeg vil prioritede at dyrke denne sort igen da jeg ikke er begejstret for sortens smag. 
Hvorvidt de andre varianter af Dwarf Shadow Boxing smager bedre er jeg usikker på. Det kan godt være at de måske skulle prøves på et tidspunkt.

Brin du Muguet

Brin du Muguet er en gammel fransk heirloomtomat. Sortens franske navn betyder på dansk “Dalens Lilje”. Brin du Muguet siges at klare sig bedst på friland og siges at være yderst produktiv, resistent overfor sygdom.  Sorten er frø-stabil.

Plantens udseende

Brin du Muguet  vokser indeterminat og sætter sideskud som løbende knibes ellers bliver planten til en kæmpe stor og ustyrlig busk. Den vil lave en masse grønne blade og sætter ingen tomater. 
Jeg dyrkede 2 planter i 2018. Begge stod de i kapillærkasser. Den ene blev dyrket i drivhuset og den anden stod på friland op ad en sydvendt mur. Planten udendørs satte de fleste blomster og dermed tomater: Årsagen hertil tænker jeg var fordi sommeren var ulidelig varm og at der inde i drivhuset var endnu varmere. 

Tomaterne

Modningstiden: Ikke registret i år.

Brin du Muguet  sætter store klaser af bestående at flere mindre klaser af 5 tomater i hver. Tomaterne er let ovale, røde cherrytomater med en spids.

Smagen er sød og behagelig når de er helt modne.
Tomaterne siges at være gode til at gemme i en længere periode før de mukner, dette har jeg dog ikke experimenteret med, idet de alle blev spist. Jeg forsøgte at eftermodne helt grønne tomater ude i drivhuset, det lykkedes ikke.

Tomaterne spises rå i salat eller bare til din frokostmad. De kan med fordel anvendes til henkogning og tørring uden at den gode smag tager skade.

Absolut en tomatsort som skal dyrkes igen på et senere tidspunkt.

Jackass Bicolored Dwarf – en ny variant?

Jackass BiColored Dwarf er “et kaldenavn” til en special tomat som er fundet ved dyrkning af Jackass Red. Dværgtomaten Jackass findes i 3 farvevarianter: en grøn, en gul og en rød. I 2017 dyrkede jeg  Jackass Red Dwarf med frø som jeg fik fra Helene Orskaug, en passioneret tomatdyrker i Norge. Helena skriver i sin imponerende tomatblog Helenas Tomatprat, at hun såede et frø til sorten Jackass Yellow og forventede således at få en gul tomat, men den hendes plante satte røde tomater. I 2017 dyrkede jeg disse F1 frø fra hendes røde Jackass variant og fik lige som Helena fine røde tomater på en klassisk dværgtomatplante.

I foråret 2018 såede jeg så 5 af mine egne F2 frø (fra 2017). Fire af disse planter har i sommerens løb givet talrige røde tomater, mens en af dem – heldigvis den plante jeg selv havde i min have – har sat fine 2-farvede tomater. Pga af varmen og den stærke sol sad tomaterne meget længe på planten før de skiftede farve, men det er velkendt når det er meget varmt, se her.

Ovenfra ser tomaterne helt gule ud. Det ville ikke være usædvanligt at en ustabil sort (Jackass Red) ind i mellem vente tilbage til den originale farve – Jackass Yellow. Men da jeg plukkede tomaterne opdagede jeg at de ikke kun var gule. De faktisk var røde nede ved blomsten og gule på resten af tomaten. Så er spørgsmålet om denne flotte “nye tomat” blot er en varient af den gule tomat, er det mon en genetisk mosaik – altså en sort som bærer anlæg til begge farver eller at det er de extreme varmegrader vi har haft her i sommeren 2018, som har gjort at den røde tomat ikke kunne udvikle sig normalt. Det sidste tvivler jeg på, for så burde de andre palnter jeg har videre formidlet også have opført sig på samme måde, men det har de ikke.

Plantens Udseende:

Jackass BiColored Dwarf er lige som modersorten en “Tree-Type” dværgtomat, hvilket betyder at det vokser ligesom de almindelige indeterminate tomatsorter. I modsætning til de almindelige indeterminate tomatsorter bliver denne sort kun 70-80cm høj (Modersorten Jackass Red var ca 1m høj). Det er det en meget tæt og robust plante med meget stive og kraftige stængler som burde kunne stå selv. I år dyrkede sorten i en 20L selvvandingspotte med er dyrehægn uden om. Grenene har således noget at støtte sig til når tomaterne bliver tunge. Planten voksede i pottemuld tilsat perlekalk.

Planten har savtakkede, rynkede blade, som det ofte ses hos dværgtomaterne.

Tomaterne

Både den Jackass Bicolored Dwarf og den røde variant jeg dyrkede i 2017 sætter flittigt blomster som bliver til mange tomater. Hvor Jackass Red er bleg-røde i farven, er tomaterne på denne sort gule med røde striber. Rødfarningen er ikke kun af skinnet, men også kødet inde i tomaten er rødligt i kuløren.

Tomaterne er variable i formen. Året plante satte mange store bøf-agtige tomater som vejede fra 70-150 gram: De var tynde og lækre i skindet.

Sent på sæsonen skiftede tomaterne atter karater idet en rødlige farve nede ved blomsten aftog og istedet tilkom en rimelig kraftigt Anthocyanin farvning oppe ved blomsten.

Smagen var frisk med god ballance mellem sylighed og sødme. Faktisk smager denne guletomatsort af tomat hvilket mange gule tomatsorter ikke gør. Tomaterner blev både spist alene, men mest brugt i salater og brugt til henkogning.

Dyrker jeg sorten igen: Absolut, det er da spændende om jeg kan få en ny tormatsort fremdyrket.

Rosella Crimson

Rosella Crimson er en af de dværgtomatsorter jeg dyrkede i 2017 for mere effektivt at udnytte pladsen ude i den del af drivhuset hvor der er lavt til loftet.

Rosella Crimson er udviklet i Australien i perioden 2006-2013 af folkene i the Dwarf Tomato Project.  Sorten er lavet ved at krydse de 2 sorter Budai Torpe og Stump of the World. Sorten er selvbestøvende og frøstabil.

Sorten blev introduceret på det internationale marked i 2013.

 

Plantens udseende

Rosella Crimson er en indeterminant. tree-type dværgtomat. Planten er ikke stor, den bliver ca. 85-100cm høj. Jeg dyrkede planten i mit drivhus, og har ikke erfaring med at dyrke sorten på friland.

Den centrale stængel er meget kraftig og planten står fint selv indtil tomaterne bliver for tunge. Jeg dyrkede min plante i en 10L murerspand med 4 L lecakugler i bunden og 6L pottemuld oven på. Jeg pakkede planten ind i dyrehegn og observerede at hele planten væltede pga de tunge tomater oppe i toppen af planten. Så jeg endte med at snøre dyrehegnet til taget i drivhuset. den relativt lille potte endte jeg med at fortryde, idet jeg på varme dage ikke kunne nøjes med at vandet 1 gang om dagen, og den ofte stod og hang om eftermiddagen.

Plantens blade er savtakkede og grønne som almindelige tomatblade, men de er tillige rynkede som de ses på andre dværgtomatplanter. Tomaten var så tæt i løvet at jeg helt overså at der var tomater på planten.  På billedet nedenfor ses det hvordan de gemte sig.

Tomaterne

Tomaterne modener efter 75-80dage ihht oplysningen på frøposen, Jeg har ikke målt den tid der kræves når sorten dyrkes i de danske klima. Tomaterne er pink i kuløren. Størrelsen varierer. Nogle er meget store som bøftomater. Den største jeg havde vejede næsten 500gram mens andre en noget mindre 150-250gram.

Jeg købte frøene til denne sort under et besøg i USA. Frøene kommer i en kurvert hvorpå der står at frøene til sorten er frigivet til almindelige tomatdyrkere under “Open Source Initative”, hvilket betyder at frøene ikke må sælges kommercielt, men gerne må deles med andre almindelige tomatdyrkere. På kuverten står der på engelsk:

In an effort to keep this variety available to home gardeners, ‘Dwarf Pink Passion’ has been released by “The Dwarf Tomato Project” (the breeder) to the public under the Open Source Seed Initiative (OSSI). You have the freedom to use these OSSI-Pledged seeds in any way you choose. In return, if you save seeds or use ‘Dwarf Pink Passion’ to breed a new variety, you pledge not to restrict others’ use of these seeds or their derivatives by patents or other means, and to include this pledge with any transfer of these seeds or their derivatives. To learn more about this program.

Red Robin

Red Robin er den mindste tomatsort jeg har dyrket. Den beskrives af nogle som en “super-dværg”. Sorten er så lille at den uden besvær kan dyrkes på en fransk altan.

Sorten findes både som en selvbestøvende, frøkonstant sort og som en hybrid F1. Så vær opmærksom når/hvis du køber færdige planter, da frøene fra hybrid-tomater ikke altid giver det samme gode resultat når de sås næste år.

Plantens udseende

Planten er lille og har robuste stængler, som af alle tomatdyrkere siges at kunne holde sig selv uden støtte. Jeg satte mine 2 planter i et minidrivhus sammen med andre små tomatplanter. Her  stod den fint indtil vægten af tomaterne tyngede  stænglerne så meget at de enten lagde sig ned på jorden eller helt knækkede af planten. Jeg ved ikke om det er et problem som alle planter af denne sort har eller det blot var den måde jeg dyrkede sorten på. Hvis du dyrker Red Robin i en potte må du holde øje med om du får ligende problemer.

Planten bliver 30-40cm høj.

Sorten har almindelige mørkegrønne savtakkede blade.

Tomaterne

Modningstiden: Denne sort sætter tidlige tomater. jeg har ikke selv målt tiden, men der står 55-60dage i flere kilder på internettet.

Planten sætter rigtigt mange små tomater, som løbende modnes gennem flere uger. Tomaterne er røde og er ligner cherrytomater i størrelsen.

Smagsmæssigt synes jeg ikke de er noget specielt. De smager af tomat, men de er ikke særligt søde og ikke specielt aromatiske, som de tomat typer jeg bedst kan lide.

Vil jeg dyrke tomaten igen? Hvis jeg nogen sinde flytter hen et sted hvor jeg kun har en fransk altan og ikke har andre muligheder vil jeg ikke afvise det.

 

Orange Auriga

Orange Auriga blev dyrket første gang i sæsonen 2015 hvor jeg havde alt for travlt i mit liv til at lave mine egne tomatplanter fra frø og endte med at købe planter rundt omkring i byen.

Sorten blev købt ret sent, efter at de øvrige planter var sat ud i drivhuset. Jeg tilfældigvis forbi BILKA, hvor jeg fandt et par meget billige planter, som godt nok så noget sølle ud. Men efter omplantning og kærlig pleje kom de til at ligne en helt normal tomatplante. En af sorterne var Orange Auriga, som jeg oprindeligt troede måtte være en F1 (hybridtomat) da den var købt, men det viste sig at den var frøstabil.

Jeg har siden hen dyrket tomater af de frø jeg tog fra i 2015 og fået fine tomater ud at planterne.

Plantens udseende

Orange Auriga er en indeterminant tomatsort, som forsætter med at vokse op tid indtil planten pga vinter og kulde dør. Planten skal således løbbende nippes for sideskud for at sikre at planten ikke bruger al sin energi på bladvækst.

Planten har normale savtakkede blade.

Jeg dyrkede Orange Auriga på friland i en kapillærkasse. Planten stod op ad en sydvendt mur hvor der var nogenlunde læ.

Tomaterne

Denne sort sætter runde tomater som hænger i klaser med 7-9 tomater i en klase.

Tidligt i tomaten liv er den grøn, den skifter farve til mørk orange for til sidste at blive lys-orange.

Tomaterne var rimeligt længe om at blive modne, uden jeg dog selv har målt tiden.

Tomaterne har en mild og sødmefyldt smag, som den man ofte finder i andre lyse tomater. Tomaterne kan enten spises rå eller de kan med fordal anvendes til en elegant Gazpacho suppe eller de kan syltes.

 

Pink Brandywine

Brandywine tomatsorterne stammer oprindeligt fra staten Pennsylvania i USA. Sorterne er alle gamle heirloom tomater og de er kendte blandt tomatdyrkere, da tomaterne er meget velsmagende. Der findes flere sorter med efternavnet Brandywine. Pink Brandywine er en af 2 Brandywinesorter jeg har dyrket. Pink Brandywine er den første Brandywine tomat som blev kendt: I 1991 donerede en ældre dame frø til en stor pink bøftomat ved navn Brandywine til de amerikanske frøsamlere. Hendes familie havde dyrket sorten i mere end 80 år. Uddybende information om Brandywine tomatsorterne kan ses her (Teksten er på engelsk, ved behov oversætter jeg gerne indholdet, så skriv til mig).

Sorten er frøstabil og selvbestøvende

Plantens udseende

Sorten vokser indeterminant og skal bindes op.

Alle brandywine tomatsorter er kartoffelbladede.

Jeg har dyrket Pink Brandywine både i drivhuset og på et beskyttet sted på friland. Begge steder trives sorten godt og yder godt. På friland bliver tomaterne lidt mindre end dem man dyrker i drivhuset.

 

Tomaterne

Pink Brandywine er en bøftomat som er pink eller lyserød i kuløren og let faldtrykte. De sidder som regel 1-2 på en stilk, ikke større klaser. skalden er ganske tynd. Tomaterne har tendens til at revne oppe ved tilhæftningen til planten.

Tomaterne kan veje op til 700 gram og er så store at du kan lave tomatsalat til en familie på 4 personer af en tomat.

Modningstiden er lang: 90-100dage. Jeg har ikke målt den i Danmark endnu.

Denne sort har også tendens til at udvikle “catfacing” deformiteten, specielt går det ud over de først tomater på sæsonen, dem som er dannes mens nætterne er kolde (der er mange årsager til catfacing ser link)

Tomaterne smager vældigt godt. De er super søde og bare lækre at spise. Denne tomat er rigtig god i en italiens eller græsk tomatsalat sammen med agurk, feat og basilikum

Vil jeg dyrke soten igen: Absolut, tomaterne er yderst velsmagnede og derfor står sorten på listen over tomaterne som jeg gerne dyrker igen.

Lucullus

Lucullus er en tomatsort jeg har dyrket i flere år. Frøene købte jeg oprindeligt fra Fuglebjerggård (Camilla Plums webbutik). Der står ikke meget om sorten på internettet.

Sorten er en gammel popular tomatsort i Tyskland. Frøsamlerne fik først frøene til Danmark i 2005. Information om sorten blev fundet i en russiske genbank. Der staves navnet Lukullus med ‘k’ og ikke ‘c’. Sorten blev ført til Tyskland for cirka 100 år siden og frøsamlerne tænker at den er blevet forædlet, og stavemåden af navnet har ændret sig til Lucullus

Plantens Udseende

Lucullus er indeterminant og planten skal støttes i hele væsktperioden. Visse kilder beskriver den som determinant med en højde på 180-250 cm, min erfaring med sorten er at godt kan bliver højere.

Jeg har i flere år dyrket den på friland, idet jeg læste, at den var velegnet til det. Jeg har haft den i en kapillærkasse, stående op ad en sydvendt mur.

Planten har normale savtakkede blade

Tomaterne

Modner meget tidligt: jeg kan faktisk ikke finde en kilde hvor antallet af dage er angivet.

Lucullus sætter fine klaser med 10-12 tomater som er små og runde of røde.

Tomaterne smager fint af tomat, de er lidt syrlige og har ikke den store sødme og aroma.

Vil jeg dyrke tomaten igen: det er muligt

Bloody Butcher – tomatsorten til friland

Bloody Butcher var en af de første frøstabile tomatsorter jeg stiftede bekendtskab med. Denne sort er til trods det meget makabre navn faktisk en rigtig lækker “all-round” tomat. Bloody Butcher er udviklet af det belgiske firma Sahin Seeds og frøene til sorten blev frigivet på markedet i 1998. Bloody Butcher er en af de kartoffelbladede tomatsorter og er som sådan meget velegnet til de danske haver. De kartoffelbladede tomatsorter beskrives på flere internet sider som værende sygdomsresistente. Jeg har dog ikke personlig erfaring eller viden på dette område.

Jeg har med stor succes dyrket sorten i kapillærkasser på friland de første mange år. I 2016 valgte jeg at have den stående i et højbed bag et vindbrydende hegn på friland, derimod har jeg ingen erfaring med at dyrke den i drivhus.

Sorten hører til de kulderesistente, meget tidlige tomatsorter, som klarer sig godt i den korte danske sommer

Plantens udseende

Bloody Butcher er en kartoffelbladet tomatplante. Den sætter fine meget mørkegrønne blade som ligner kartoffelplanternes. De fleste kartoffelbladede tomatsorter er heirloomtomater.

Jeg har dyrket sorten både som busk og som indeterminant, da der er i forskellige kilder på internettet er uenighed om hvordan den skal dyrkes. Jeg synes den klarer sig bedst når den dyrkes som ranke. Den sætter og producerer tomater helt frem til frosten tager planten.

Planten sætter klaser af tomater 5-9 tomater som modnes relativt tidligt.

Sorten stammer oprindeligt fra Holland.

Tomaterne

Modningstiden fra blomst til moden tomat er cirka 60 dage (kortere hvis man bor et varmt sted).

Tomaterne er normalt runde og mørkerøde. I form og størrelse ligner de en golfbold og de vejer fra 30-90g/stk. I sommeren 2016 satte min Bloody Butcher plante i højbedet flere tomater som var dobbelte og som lignede små bøftomater. Da jeg i løbet af sæsonen har taget frø fra, har jeg derfor taget separate frø fra de store tomater – idet jeg har et håb om at jeg lavet en ny sorte med større tomater – om det har virket må fremtiden vise.

Smagen er dejligt sød med en kraftig men behagelig tomat smag. Tomaten kan spises rå; alene eller i salater, eller den kan bruges til andre formål hvor tomaterne henkoges eller tørres.

Bellstar – tomaten til henkogning

Bellstar er en frøstabil tomatsort som blev udviklet af Dr. Jack Metcalf ved Smithfield Experimental Farm” i Ontario, Canada. På dette institut udviklede man i 1970’erne en række tomatsorter ved krydsninger. Det drejer sig om: Trimson (1971), Moira (1972), Quinte (1975), Earlirouge (1977), Earlibrite (1980) og Bellstar (1982). Sorterne blev primært udviklet til industriel brug. Man krydsede sig frem til at tomatsorterne havde gener til flere kvaliteter som var gode for industrien: Der var tale om at tomaterne have en fin rød farve, en god størrelse, var resistente overfor at danne revner at sorterne var højt ydende og at de modnede tidligt.

 

Plantens Udseende

Jeg dyrkede Bellstar i et højbed på friland. Her voksede den godt. Sorten er determinant og beskrives af nogen som en dværg. Den udvikler sig til en lille kompakt busk som hos mig målte ca 50 x 60cm.

Sorten beskrives som kulde-resistent og egner sig godt til regioner med korte køligere somre.

Bellstar har normale savtakkede blade.

Bellstar er speciel i forhold til andre sorter idet, de små kviste som tomaterne sidder på, er helt lige dvs uden det vanlige knæk. For industrien var det en fordel, det det gør det lettere at plukke tomaterne.

Bellstarfrø kan spire helt ned til 12 grader C og den kan således tåle at blive sået direkte på friland, hvis jorden er varm. Sås den indendørs udvikler sig hurtigere end andre sorter, og man kan således så den så sent som 46 dage man påregner at plante den ud i haven.

 

Tomaterne

Bellstar sætter mange røde, mellemstore tomater, som er  runde og let blommeformede. Bellstar er en kødful tomat med mindre gele i end andre roma-tomater.

Den modner tidligt: tiden fra blomst til moden tomat er cirka 65 dage.

Tomaterne vejer 100-140g. På billedet ovenfor er alle tomaterne noget mindre end de beskrives at være, men jeg tænker det skyldes at sommeren 2016 var meget våd og der manglede solskinstimer.

Smagsmæssigt er tomaterne lidt syrlige. De siges at være rigt smagende og at de foruden at kunne spises også er gode til henkogning og tomatpure. Jeg ikke kunne ikke smage meget den gode aroma. Her på midtfyn i sommeren 2016,  smagte de “bare af tomat”. Jeg finder at denne sort er rigtig god til at henkoge.

Vil jeg dyrke denne sort igen: Ikke med stor sandsynlighed, jeg synes smagen er kedelig. Jeg kender dog mange som sværger til den idet den giver godt.