Tag: 2018

Reinhard's Goldkirsche

Reinhard’s Goldkirsche

Posted on by Mette Neland

Reinhard’s Goldkirsche er en cherrytomatsort udviklet af den tyske tomatavler Reinhard Kraft. Sorten er så vidt jeg kan læse, lavet ved en krydsning af vildtomatsorter.
Sorten har været frøstabil siden 2001, om andre tomatsorter er den selvbestøvende. Om sorten siges at den er resistent overfor bakterielle tomatsygdomme.

Plantens udseende

Reinhard’s Goldkirsche vokser indeterminant dog uden at være voldsomt lang (1,2-2,5m i højden). Planten skal støttes under hele væksten, da den ikke kan stå selv. Sideskud skal nippes. Dog kan det være en fordel, for øge udbyttet af tomater, at lade planten gro med 2-3 stammer. Jeg dyrkede denne tomat på friland. Den stod i in plantesæk/kapillærkasse op ad en sydvendt, lun mur på et beskyttet sted. Sorten trives godt med disse vækstbetingelser, den blev 2 meter høj og nok noget højere, da jeg måtte klippe toppen i september.
Sorten har almindelige savtakkede mørkegrønne blade, men takkerne er ikke så udtalte som på andre tomatsorter.

Tomaterne

Modningtid: Disse data er ikke noteret for denne sort. Modningstiden angives som 75 dage.

Reinhard’s Goldkirsche sætter lange ranker/klaser af tomater som er meget dekorative at se på. Klaserne kan indeholde fra 20 til 50 tomater og beskrives som værende op til 30cm lange. De klaser jeg fik på min plante var kortere, da ingen af dem var over 20cm i længden. Tomaterne var ret små i størrelsen – de målte kun 1-1,5cm i diameter (det er en størrelse jeg synes er træls at have med at gøre). I Reinhard Krafts tomatleksikon angiver han at tomaterne er noget større – op til 2,5cm i diameter svarende til en normal cherrytomat i størrelsen. Andre kilder på internettet angiver “ribstomater” som størrelsen. Tomater som er gylden-gule i kuløren og næsten gennemskinnelige. De tomatomer jeg dyrkede på min plante i 2019 have en meget sej og tyk skald som gjorde det besværligt at spise tomaterne.

Smagen af Reinhard’s Goldkirsche er sød og mild som det er karaketerisik for andre gule tomatsorter. Tomaterne ville være perfekte at snakke på hvis ikke det var for den meget tykke skal, som for mig mindsker nydelsen fra den fine tomatsmag. Skallen var så kraftig at man ikke kunne tygge den og måtte spytte den ud. Jeg havde flere ret tyk skallede tomatsorter med i 2019 og ved ikke om det bare er sorten som er sådan eller det var vejrets skyld. Jeg har dog hørt fra andre danske tomatdyrkere at den er sådan.

Vil jeg dyrke sorten igen? Sandsyndligvis ikke.

Mette's Sort/orange Zebra

Mette’s Sort/orange Zebra

Posted on by Mette Neland

Frø til tomaten kaldet Mette’s Sort/Orange Zebra fik jeg fra en anden ihærdig tomatdyrker. Jeg var meget beæret over at jeg blev spurgt om jeg ville være med til noget sådan. Da jeg er helt pjattet med tomatdyrkning sagde jeg straks JA, da det ville også være sjov at medvirke til udviklingen af nye tomatsorter.
Jeg ikke tidligere prøvet at dyrke ustabile tomater. Man kan ikke være sikker på hvad men får ud af frøet, så det er lidt som at spille i lotteriet.

Om stabilisering af tomatsorter

Efter krydsning af to tomatsorter, enten med vilje eller tilfældigt der ude i naturen får man en tomat med sammesatte gener fra hver af de 2 sorter. Man kan dog ikke være sikker på at alle disse gener udtrykkes i næste generation, deraf tilnavnet ustabil. For at stabilisere en ustabil tomat skal den dyrkes i 7 sæsoner (F1-F7). Hvert år vælges den smukkeste og den bedst smagende tomat/plante som man dyrker videre på næste sæson. Efter 7 sæsoner skulle man efter sigende have selekteret og stabiliseret tomatsorten. Jeg er sikker på at der er mere til det end det jeg har beskrevet her. Jeg kunne ikke tilbyde at dyrke 7 planter af den sammen sort- det har jeg ikke plads til. Jeg dyrker maximalt 2-3 planter af hver sort, men dem som jeg fik frøene af siger at det er godt nok.

I foråret 2018 såede jeg 10 frø til de ustabile sorter (F4) fra 2011. Det var desværre ikke let at få dem til at gro, men endte dog med 5 planter: to “Gul Zebra“, en”Orange Zebra”, en “Sort/orange Zebra” og en Gul/orange Zebra som viste sig ikke at være gul men grøn. Den grønne har jeg kaldte “Naked Kiwi” og den arbejder jeg videre med i 2019.

Om Sort/Orange Zebra

“Mette’s Sort/Orange Zebra” er det kælenavn som denne tomatsort har fået. Når sorten på et tidspunkt er stabiliseret vil den få et nye og endeligt navn. Den oprindelige krydsning er lavet af Tom Wagner. Information om hvilke sorter der oprindeligt blev krydset er desværre gået tabt. Sorterne blev krydset tilbage i sommeren 2009, men forædlingsarbejdet er stadig undervejs.

Plantens udseende

Jeg dyrkede Mette’s Sort/Orange Zebra i mit drivhus. Planten stod i en selvvandingspotte med 11L pottemuld tilsat perlekalk. I hele sæsonen frem til slutningen af august vandede jeg med gødningtilblandet vand.
Denne tomat vokser indeterminant og som lang ranketomat skal den støttes og bindes op i hele vækstperioden. Det er en ivrigt voksende sort, som sætter blomster efter hver / hver andet blad, så alt i alt sætter den mange tomater. Det havde det ikke godt i de varmeste måneder hvor den gik helt i stå med at vokse (sommeren 2018 var utrolig varm).

Sorten har normale savtakkede grønne blade.

Tomaterne

Modeningstiden for denne sort fik jeg ikke målt – det er ikke muligt når man ikke ved hvornår tomaterne er modne.

Et problem med ustabile tomatsorter er at man faktisk ikke ved hvordan de modne tomat ser ud. Man studerer planten og holder øje med tomaternes udseende og ind i mellem mærker man på dem om de føles modne. Jeg har allerde nu lært at jeg ikke skal stole på hvordan andre har beskrevet tomaternes udseende. Nogle af de tidlige tomater som jeg plukkede i den tro at de var modne var ganske flotte og svarede til det navn den bar, men de var ret hårde og smagte ikke at noget. Først da de havde hængt længe og var blevet meget mørke – med anthocyaninfarvning på det meste af tomaten – begyndte de at smage af noget.

Smagsmæssigt er denne smukke flerfarvede (F5) tomat dejligt sød og med en god krydret smag. Absolut den smag jeg foretrækker.

Er sorten værd at dyrke videre på? Jeg det er den absolut.
En smuk tomat med røde, grønne og anthocyanin farvede skuldre og en god smag, hvad eller kan man ønske sig?
Næste sæsom bliver F6, så nærmer det sig at den er stabil. Næste sæson bliver tidligst i 2020, da jeg ikke har plads til den i år.

Annie’s Singapore

Annie’s Singapore

Posted on by Mette Neland

Tomatsorten Annie’s Singapore har en lidt speciel historie. Annie, som er en kvinde jeg ikke kender, får på en flyvetur med Singapore Airlines fik en velsmagende tomat serveret som en del af måltidet. I stedet for at spise hele tomaten tog hun lidt frø fra – det er jo dejligt nemt med tomater. Siden den tid har hun og mange andre dyrket sorten med stor succes. Annie’s Singapore er en cherrytomat og således ret nem at dyrke, tomaterne er velsmagende og udbyttet fra en plante er rigtigt godt.
Sorten er selvbestøvende og har været frøstabil mange år.

Plantens udseende

Annie’s Singapore vokser med indeterminant vækst (ranketomat) og den holder først op med at vokse når frosten slår planten ihjel sent på efteråret. Jeg dyrkede den i drivhuset. Jeg dyrkede sorten sammen med 2 andre tomatsorter i en kapillærkasse med en plantesæk med 50L pottemuld kun tilsat perlekalk. I sommeren løb blev der vandet med gødningstilblandet vand.Annie’s Singapore har en yderst kraftig stængel. Jeg dyrkede planten med 3 hovedstammer for at øge udbyttet.

Sorten har almindelige savtakkede grønne blade.
Da Annies Singapore er en cherrytomat vil jeg mene at sorten uden større besvær kan dyrkes på friland med et godt udbytte, blot man sikrer sig at planten står et sted hvor den er beskyttet, f.ex. op ad en mur og den ikke udsættes for meget vind.

Tomaterne

Modningstiden blev desværre ikke målt på denne sort. Andre beskriver den som kort.

Annie’s Singapore laver nogle meget store klaser med op til 50 tomater. Selv om der er mange tomater i en klase er det ikke en klassisk multiflora-tomatsort. Disse cherrytomater er let ovale og dybt røde. De vejer 12-20 gram. Tomaterne er tynde i skalden, dejligt søde og behanglige at spise. Du kan spise dem rå eller som jeg (havde rigtigt mange tomater i 2018) bruge dem til en bagt pureret cherrytomatsauce. Denne sauce smagte himmelsk på mine hjemmelavede pizzaer med surdejsbund.

Vil jeg dyrke sorten igen? Det er et svært spørgsmål at svare på. Tomaterne smager virkelig dejligt. Skal jeg rangere tomatsorten Annie’s Singapore ligger den smagsmæssigt i den øverste 1/3 del af min liste. Så med den baggrund er det meget sandsynligt at den på et tidspunkt vil blive dyrket igen.

Dwarf Artic Rose

Dwarf Artic Rose

Posted on by Mette Neland

Dwarf Artic Rose er en kulde-tolerant dværg-tomatsort af typen “Very-Early”, hvilket vil sige at den kan dyrkes i områder hvor sommeren er kort eller kølig, da den modnes tidligt og ved lavere temperaturer.
Sorten er udviklet som en af de første af folkene bag “Dwarf Tomato Project“. Det var Patrina Nuske Small i Australien lavede den oprindelige krydsning, mens Sherry Shiesl og Susan Bailey stod for stabiliseringen af sorten i Alaska, USA. Dwarf Artic Rose er lavet ved at krydse sorterne Black from Tula med Budai Torp. Sorten er open-polinated og frøstabil.

Jeg har dyrket denne sort i 2018 og 2019. Billeder og beskrivelsen neden for er fra 2018.

I 2019 satte jeg planten i et lunt højbed på friland. På trods af at den blev plantet ud i allerede i maj havde jeg ingen modne tomater på planten d. 25 august, hvor den og 4 andre tomatplanter blev gravet op og smidt ud, da den var angrebet af kartoffelskimmel.

Plantens udseende

Dwarf Artic Rose er en tree-type dværgtomatsort som er determinant voksende. Planten har meget kraftige stammer og sidegrene. Min plante målte cirka 70cm i højden, men den kan blive op til 1 meter høj – i henhold til beskivelser på nettet. (Læs mere generelt om dværgtomaterne her Dværgtomat beskrivelse). Dwarf Artic Rose er meget kompakt og skal kun nippes i det omfang at der skal skaffes udluftning for at holde bladene tørre. Jeg nippede således ikke sideskudene af, da det ville mindske udbyttet fra planten. Selv om stammen er kraftig kan planten ikke stå uden støtte når der kommer tomater på den. Tyngdepunktet sidder for langt over jorden og har du planten i en potte vil den vælte eller sidegrene vil knække af. Jeg pakker derfor mine tre-type dværtomater ind i dyrhegn. Det er vældigt god forbyggelse af katastrofer. For Dwarf Artic Rose, skete der det at jeg var nødt til at fjerne en del blade inde ved stammen, da planten med hegnet omkring sig blev meget tæt og den på et tidspunkt så ud som om den var ved at blive syg af skimmelinfektion. Den overlevede efter en kraftig udtynding.

Som andre dværgtomatsorter har den rynkede og savtakkede blade. Bladenes størrelse afhænger tildels af hvor stor en potte man sætter planten i og dels hvor langt henne på sæsonen det. De nye blade er små og lysegrønne. Jo ældre de bliver des større og mere mørkegrønne bliver de.

Tomaterne

Modningstiden (fra blomst til moden tomat) er angivet til 55 – 60dage. Jeg var ikke i stand til at vurdere dette, da mine tomater ikke modnede. Tomaterne på min plante hang meget længe de var lysegrønne og ville ikke modne. I forhold til at modningstiden var beskrevet som bare 60 dage var jeg forundret. Det viste sig sidenhen at problemet nok har været alt for meget kraftigt solskin, for meget varme eller et kaliumbalance problem (der er ikke sikker viden om hvad tilstanden “grænne nakker” skyldes). Dette hæmmer nemlig modningen af tomaterne. Tomaterne kommer til at lide af grønne nakker, som det ses på billederne af de modne tomater nedenfor.

Tomaterne er temmeligt store, de vejer op til 200g. I formen er de runde og let fladtrykte. Farven er rød, skalden er ganske tynd og tomatkødtet er fast. Der er rigeligt at mørkfarvet gele med mange kerner. Tomaten er ikke melet.

Smagen af disse tomater var ikke imponerende! Den beskrives eller som sød og velafbalancet i forholdet mellem sødme og syrklighed. Tilstanden “grønne nakker” som denne tomatsort var hårdt ramt af, er ofte ledsaget af dårlig smagskvalitet. Tomaterne fra denne sort blev derfor anvendt til henkogning.

Vil jeg dyrke sorten igen? Ja en sæson mere fortjener den, gerne en sæson med lidt bedre dyrkningsbetingelser.

Boronia

Boronia

Posted on by Mette Neland

Boronia er en dværgtomatsort som er udviklet af en gruppe folk fra the Dwarf Tomato Project. Sorten er lavet ved at krydse sortene New Big Dwarf og Paul Robesen. Arbejde med at krydse, stabilisere og udvælge denne velsmagende tomatsort blev lavet af blandt andet Patrina Nuske Small, en af grundlæggerne af Dwarf Tomato Project, som også har navngivet sorten med inspiration af den australske plante Boronia megastigma med karakteristiske og velduftende blomster.
Sorten blev introduceret på markedet i 2014. Den frøstabil og selvbestøvende.

Plantens Udseende

Boronia er en relativt lille determinant, tree-type dværgtomat som kun bliver ca 90 cm høj. Det er den perfekte pottetomat hvis man ikke har så meget plads til tomaterne. Jeg dyrkede planten i en af de billige selvandingspotter fra Lidl (de sælges i løbet af en uge hver forår, så man skal være opmærksom). Disse potter har plads til cirka 20 liter pottemuld. Jeg har dyrket dværgtomater i meget mindre potter, men jeg synes men får det bedste udbytte ved at bruge en potte som inderholder mindst 10-12 liter jord/pottemuld. Pottemulden blev tilsat granulært kalk og der blev vandet med gørningstilblandet vand i hele vækstsæsonen, frem til midten af august.

Planten har almindelige savtakkede blade – og ikke rynkede som mange af dværgtomaterne.

Planten kræver minimal vedligeholdelse. Jeg nippede kun sideblade af den udstrækning det var nødvendigt for at skabe udluftning således at planten kunne tørre hurtigt i fald den blev våd.

Boronia planten har, selvom stænglerne er kraftige, behov for støtte. Tomaterne er tunge og jo større de bliver, des større bliver problemerne. Enten knækker stænglerne eller også vælter hele planten. Jeg havde, som det ses på billederne lavet mine egne tomatbure af pileflet. Det fungerede rigtigt fint, bortset fra at Boroniaplanten faktisk blev lidt højere end buret.

Tomaterne

Modningstiden angives til 65-70 dage, jeg fik ikke målt den, da det første tomater gik til på grund af griffelråd.

Tomaterne er let fladtrykte og bulede. Når tomaterne skifter farve er de først pink med mørke skuldre. Lader man dem hænge længere bliver de mørkerøde og faktisk beskrives de af folkene bag dwarf tomato project som havende en mørk rød-lilla kulør. Tomaterne er kødfulde og siges at veje 120-180g dog blev flere af de tomater jeg dyrkede i sommeren 2019 større end dette. Det tænker jeg skyldes at det var meget varmt og tomaterne helt generelt var store det år.

Så kommer vi til det med smagen. Boronia smager mildt og lækkert. Den har mere sødme og smag end de kedelige tomater vi kender fra supermarkedet. Sorten har en dejlig sødme. Jeg brugte det fleste af disse tomater til henkogning, mest fordi jeg havde vildt mange tomater som modnede på samme tidspunkt.

Vil Jeg dyrke Boronia igen? Dejlig tomatsort, som ikke tager meget plads og som kræver minimalt arbejde – ja det skal nok dyrkes igen på et senere tidspunkt.

Ildi

Ildi

Posted on by Mette Neland

Ildi er en cherrytomatsort som har sin oprindelse i det gamle DDR. Sorten er lavet af tomatopdrætteren Dr. Christoph Kleinhanns fra frøavlstationen i Eisleben. Kleinhanns lavede i perioden 1973 – 1997 21 nye tomatosorter, heriblandt Ildi. Foruden udvikling af tomatsorter har han også arbejdet med radissesorter, petunia og roser. Jeg fandt denne relativt nye beskrivelse af tomatsort fremavling i Tyskland gennem de sidste 100 år, se link her.

Ildi er en multiflora tomatsort. I de fleste kilder på internettet beskrives den med store klaser med cirka 50 tomater. Den den varme danske sommer i 2019 førte dog til at min plante havde enorme klaser med mindst 100-200 tomater – orkede ikke at tælle tomaterne i en klase. Multiflora tomatsorterne er beskrevet helt tilbage til midt-1800-tallet i Tyskland. Inden for de sidste 20 år har man opdaget at denne type tomatsætning skyldes at sorterne har en genetisk mutation det gen på påvirker blomstersætningen, således at de danner uhyre delinger og dermed mange sideskud.
Flere kilder på internettet beskriver sorten som en heirloomtomat, strengt definitorisk kan man nok ikke tillade sig det, da sorten ikke har være kendt i 50+ år.
Sorten er selvbestøvende og frøstabil, men ikke en heirloomtomat.

Plantens Udseende

Sortens vækst er indeterminant. Flere steder på nettet beskives den med en begrænset højde på kun 180 cm. Min plante blev mindst 250 cm høj og knækkede da den ragede op over den pind den var bundet til.
Da Ildi er en cherrytomat valgte jeg at dyrke med 3-4 hovedstammer, for at øge udbyttet. Sideskud iøvrigt skal nippes af, da man ellers får en monstrøs stor tomatbusk som er umulig at styre.
Jeg dyrkede Ildi i en kapillærkasse i drivhuset, sorten kan også dyrkes på et beskyttet sted på friland. Det var en af de sidste sorter jeg fik plantet ud. Planten stod meget længe i en 800ml potte. Måske var det at pine planten og den gik i dvale, det ved jeg ikke. Der gik UGER før den satte blomster. Jeg havde nærmest opgivet at den ville ende med at give tomater, men så kom den første klase og den var meget stor og smuk.

Almindelige, dog lidt smalle savtakkede grønne tomatblade.

Tomaterne

Modningstid: Sorten er meget tidlig, det tog kun 53 dage for tomaterne at modne. Nogle kilder angiver en meget længere modningstid på 70 dage.

Sorten Ildi en ivrig og meget produktiv tomatosort. Tomaterne er
gule aflange/ovale cherrytomater (dadeltomat) som måler 1,5-2,0 cm i længen. Tomaterne er tynde i skallen og dermed sprøde at sætte tænderne i. De revner ikke – selv sent på efteråret var Ildi en af de eneste sorter hvor tomaterne stadig var intakte og uden revner.
Sorten beskrives som en god gemmetomat, da klaserne blot kan hænges op med tomaterne nedad uden at tomaterne falder af. Jeg har ikke selv prøvet at gemme en klase, da jeg synes at de var alt for umodne til at eftermodne inden døre.

Tomaterne smagte virkeligt kedeligt i den varmeste del af sommeren. Dette ændrede sig hen på efteråret hvor solen var knap så kraftig. Da smagte tomaterne fint med en sød og mild frugtsmag.

Vil jeg dyrke sorten igen? Jeg har efterhånden dyrket mange tomatsorter og denne sort hører ikke til bland dem som ligger højt på listen smagsmæssigt. Jeg vil ikke udelukke at jeg dyrker den igen på et senere tidspunkt, men nok ikke de første år hvor jeg har mange nye sorter som skal prøves.

Black Opal

Black Opal

Posted on by Mette Neland

Black Opal er en cherrytomatsort som stammer fra UK. Sorten er selekteret fra sorten “Black Cherry” en anden vellidt og hyppigt dyrket cherrytomat. Sorten sige at være mere stabil i sin vækst. Tomaterne skulle være mere faste i konsistensen og smagen mere sød og mere aromatisk end moderplanten Black Cherry. Black Opal er af nogle tomatdyrkere blevet udpejet til at være den mest velsmagende sorte tomatsort der kan dyrkes.
Sorten har satus af heirloomtomat, den er frøstabil og selvbestøvende.

Plantens Udseende

Black Opal er indeterminant i sin vækst, Uden støtte vil den ligge på jorden, planten og tomaterne bliver syge og produktionen vil falde. Sideskud i bladhjørnerne skal knibes af, dog må denne sort godt stå med 3 eller 4 hovestammer, da det øger udbyttet. Black Opal voksede i drivhuset i et af de nordlige hjørner. Som flere af mine andre tomatplanter stod den i en stor selvvandingspotte fyldt med 12 liter pottemuld kun tilsat perlekalk. Planten blev andet med gødningtilblandet vand frem til august måned hvor mængden af gødning blev reduceret meget. Sorten var meget længe om at sætte blomster, og jeg var nsæten ved at opgive planten helt og holdet, da den endeligt kom i gang i juli måned.

Sorten har normale savtakkede blade.

Tomaterne

Modningstiden er 70 dage, desværre er Black Opal en af det sorter jeg ikke selv fik målt modningtiden her i år.
Normalt sætter sorten mange små chokoladefarvede tomater som skulle være ca 1 cm i diameter. Den plante jeg havde i år satte tomater som var noget større idet de var 1,5 cm i diameter eller på størrelse med almindelige cherrytomater. Jeg tænker at årsagen findes i de høje temperaturer og de store mængder vand som planterne drak i de varmeste måneder. Klaserne er pænt store. Jeg har fundet en kilde som angiver at en plante kan give mere end 200 tomater, hvilket jeg er sikker på at jeg også havde på min i år. Tomaterne er tynde i skallen. Jeg havde ikke problemer med at skallen revnede, andet en når jeg plukkede tomaten for sent, da revnede skallen ret hyppigt.


Tomaterne er super søde og meget aromatiske. Dette var en af de sorter hvor tomaterne bare blev spist nede i drivhuset og aldrig nåede ind i køkkenet.

Vil jeg dyrke tomaten igen: Det er helt sikkert. Jeg har for år tilbage dyrket Black Cherry, dengang var ikke vildt begejstret for sorten. Black Opal giver mere velsmagende tomaterne som er meget lækre og sprøde og sætte sine tænder i.

Ambrosia Orange UBX

Ambrosia Orange UBX

Posted on by Mette Neland

Cherrytomater af Ambrosia familien er udviklet og frigivet af J&L Gardens. Der findes flere varianter: Ambrosia Giant, Ambrosia Gold, Ambrosia Pink, Ambrosia Red, Blue Ambrosia. Ambrosia Rose UBX og Ambrosia Orange UBX. Ambrosia Orange UBX blev introduceret på markedet i 2014. De 2 sidste sorter med UBX-suffix (forkortelse af Ultra High Brix) har et (meget) højt sukkerindhold og beskrives som værende sødere end Sungold som ellers er den sødeste cherrytomat der findes. Sukkerindholdet i tomaterne sorterne Ambrosia Orange/Pink UBX afhænger dog af hvor meget sol planten udsættes for og dette kan være et problem her i Danmark, hvor en skyet himmel ofte præger sommervejret. Sorten er selvbestøvende og frøkonstant, men ikke er heirloomtomat

Plantens udseende

Ambrosia Orange UBX vokser med indeterminant vækst, men er ikke voldsomt høj. I følge J&L Gardens bliver den kun bliver ca 1,5-1,8 meter høj. Jeg dyrkede Ambrosia Orange i drivhuset. Planten stod i det sydvendte vindue hvor den havde sol på stort set hele dagen. Planten stod i en selvvandingspotte med 11L pottemuld kun tilsat perlekalk. Den blev dyrket med 3 hovedstammer for at øge udbyttet. Planten var omtrent 2 meter høj da jeg klippede toppen. Min plante blev således noget højere end den beskrives at være. Tidligt og sent på sæsonen satte planten en god mængde blomster og dermed tomater. I den varmeste del af summeren gik blomstersæningen næsten i stå. Tomaterne klarede solskinnet og varmen uden udvikling af grønne nakker eller andre tomatsygdomme. Trods de mange solskinstimer og den varme sommer synes jeg tomaterne var påfaldende længe om at modne.

Den har smalle savtakkede blade som ikke ruller når det er varmt.

Tomaterne

Modningstiden er i følge andre som har dyrket sorten her i europa kort, kun 60-65 dage. Hos mig modnede tomaterne på 60 dage kulørmæssigt men ikke smagsmæssigt.

Tomaterne er dybt orange cherrytomater som måler cirka 1,5 cm i tværdiameter.  Tomaterne er tyndskallede og revner ikke. Jeg dog revner sent på efteråret hvor temperaturforskellen mellem dag og nat blev stor, men der revnede alle tomatmerne, da jeg ikke har varme på drivhuset.
Smagsmæssigt er denne sort ikke særligt interessant, det var faktisk ret skuffende. Trods de mange solskinstimer og de høje tempraturer hele sommeren igennem, var de slet ikke søde og de manglede fuldstændigt aroma. Skulle jeg sammenligne den med andre cherrytomatsorter jeg har dyrket er sorterne Ingrid, Annies Singapore og Green Envy meget sødere og mere aromatiske i smagen.

Jeg har ved min gennemgang af kilder på internettet fundet flere personer der har dyrket Ambrosia Orange og som skriver at planten ikke laver tomater med den forventede smag og sødme. Flere tomatdyrkere konkludere i kilder fra 2017 at sorten nok ikke er helt stabil – er der mon frø til ustabile varianter af denne sort i omløb?

Vil jeg dyrke sorten igen? Ja sorten for endnu en sæson inden den bliver helt droppet.

Dværgtomat Green Lime Salad

Dværgtomat Green Lime Salad

Posted on by Mette Neland

Green Lime Salad er en dværgtomat, som også bærer navnet Green Elf. Sorten er udviklet og oprindeligt navngivet af Tom Wagner i USA. I forbindelse med at frøene til sorten blev frigivet af Tim Peters i 1980’erne blev den omdøbt til Green Elf. Det vides ikke med sikkerhed hvorfor og hvordan navneskiftet skete.

Plantens Udseende

Lime Green Salad er determinant og vokser som busk. Det er en kompakt dværgtomat som kan dyrkes i en potte og som andre dværgtomatsorter er god på friland. Min planten stod dog i drivhuset. Jeg dyrkede Green Lime Salad i 20 L selvvandingspotte (de billige fra LiDL) med pottemuld tilsat 10g perlekalk og depotgødning.
Planten blev til en relativt høj busk som målte ca. 80cm i højden.

Planten har krøllede savtakkede blade som andre dværgtomatsorter.

Dværgtomatsorterne er generelt mere robuste planter med kraftige stængler og de kan næsten stå selv – flere steder står der lige frem at de ikke har brug for støtte. I 2017 dyrkede jeg flere dværgtomatsorter uden støtte, men det viste sig at være en rigtig dårlig ide. Når dværgtomaten sætter tomater og disse er store nok bliver planten tung i toppen og så enten vælter den, grenene bøjer eller værre de knækker. Så har desværre lært på den hårde måde, at også dværgtomater har brug for støtte.
Green Lime Salad blev støttet af en dyrehegn som det ses på billederne.

Tomaterne

Modningstiden er relativt lang. Jeg fik ikke målt tiden i år, da mit drivhus var meget forsinket i sin færdiggørelse og alle min planter stod på meget lidt plads. Kilder på internettet angiver at den er 85- 90 dage.

Lime Green Salad er en som som sætter mange blomster og giver et kæmpe udbytte planten størrelse tage i betragtning. Tomaterne er lysegrønne runde, lidt fladtrykte tomater. Med tiden bliver de olivengrønne og til sidst nærmest orange. Tomaterne er modne og kan plukkes når de er limegrønne. De beskrives som værende saftige søde og milde i smagen på dette tidspunkt. Da jeg spiste en af disse limegrønne tomater var jeg skuffet. De var sure i smagen og helt uden aroma, derfor lod jeg dem hænge længere tid. Det bliver smagen mere sød af, men det er ikke en stor aroma denne sort har. Denne sort beskrives ofte af folk som er meget begrejstrede for smagen, så spørgsmålet er om den varme meget solrige sommer i 2018 har forhindret denne sort i at modne ordentligt.

Vil jeg dyrke sorten igen? Selv om jeg ikke var imponeret over sorten få den nok lov at blive prøvet en gang til, forhåbentlig i en vejrmæssig mere normal sommer.

Sarandipity

Sarandipity

Posted on by Mette Neland

Sarandipity er en dværgtomatsort udviklet af “Dwarf tomato Project“. Ray South var en af de mange frivillige som har stået bag udvikling af mere end 100 dværgtomatsorter frem til december 2018. Han krydsede sorterne Black Zebra og en pink F2 tomat fra Cheeky familien. Siden har tomatavleren Craig LeHoullier udvalgt, stabilieret og navngivet sorten Sarandipity. Sorten er selvbestøvende og frøstabil. Frø til sorten blev frigivet i 2015.

Planternes Udseende

Sarandipity er en kompakt dværgtomat af tree-typen. Sorten egner sig godt til at dyrke i en potte. Sorten har en meget kort modningstid hvorfor den egner sig godt til dyrkning på friland. Tomatplanter er generelt ikke så glade for at stå i blæst, så hvis man kan finde et sted med læ får man et større udbytte af planten.
Jeg har dyrket denne sort både på friland og inde i drivhuset. Selv om sommeren 2018 var meget varm og solrig, blev planten ikke mere end 70 cm høj. Sorten er ivrig i sin vækst og den er så tæt i løvet at det kan være svært at se at der overhovedet er tomater på planten. Faktisk nåede den ene af de 3 Sarandipity-planter jeg havde at blive inficeret med en skimmelsvamp og måtte smides ud. Jeg er sikker på at grunden til at svampen kunne slå sig ned i planten var at der ingen udluftning var i det tætte løv.

Sarandipity har smukke let rynkede, mørkegrønne og savtakkede blade lige som andre dværgtomatsorter. Nogle af bladene er meget store som det ses på billedet bedenfor. Jo større potten er, des større bladene på planten.

Tomaterne

Modningtid: Denne sort hører til gruppen af tidligt modnene tomatsorter. Kun 65 dage går der fra blomst til moden tomat. Med denne korte modningstid burde sorten være på listen over kuldetolereante sorter, men jeg har ikke set den beskrevet som sådan noget sted.

Sarandipity sætter mange tomater som vejer fra 50-100 gram. Tomaterne er runde og lidt fladtrykte. Tidligt på sæsonen er tomaterne helt lysegrønne. Med tiden udvikles mørkegrønne vertikale striber og når de modnes bliver tomaterne bicolor og er rød-brune i kuløren mens de grønne striber ikke ændrer sig væsentligt. Tomaterne har en tynd skal, som ved dyrknng i min have desværre havde tendens til at revne. Sorten beskrives ellers som om den sjældent har problemer med at revner, så hvad årsagen til dette er ved jeg ikke. Det var både planten på friland og den som stod inde som revnede.

Smagen af Sarandipity er mild og behagelig. Tomaterne er mere søde end syrlige. Grundet mængden af tomater som jeg havde i september hvor disse modnede blev disse brugt til tørring og henkogning, da der var andre som var bedre at spise rå.

Dyrker jeg sorten igen: Da denne sort en nem at dyrke, da der yder godt og tomaterne smager fint, er det sandsynligt at den vil blive dyrket igen på et senere tidspunkt. Dog nok ikke de første par år.