Orange Auriga blev dyrket første gang i sæsonen 2015 hvor jeg havde alt for travlt i mit liv til at lave mine egne tomatplanter fra frø og endte med at købe planter rundt omkring i byen.
Sorten blev købt ret sent, efter at de øvrige planter var sat ud i drivhuset. Jeg tilfældigvis forbi BILKA, hvor jeg fandt et par meget billige planter, som godt nok så noget sølle ud. Men efter omplantning og kærlig pleje kom de til at ligne en helt normal tomatplante. En af sorterne var Orange Auriga, som jeg oprindeligt troede måtte være en F1 (hybridtomat) da den var købt, men det viste sig at den var frøstabil.
Jeg har siden hen dyrket tomater af de frø jeg tog fra i 2015 og fået fine tomater ud at planterne.
Plantens udseende
Orange Auriga er en indeterminant tomatsort, som forsætter med at vokse op tid indtil planten pga vinter og kulde dør. Planten skal således løbbende nippes for sideskud for at sikre at planten ikke bruger al sin energi på bladvækst.
Planten har normale savtakkede blade.
Jeg dyrkede Orange Auriga på friland i en kapillærkasse. Planten stod op ad en sydvendt mur hvor der var nogenlunde læ.
Tomaterne
Denne sort sætter runde tomater som hænger i klaser med 7-9 tomater i en klase.
Tidligt i tomaten liv er den grøn, den skifter farve til mørk orange for til sidste at blive lys-orange.
Tomaterne var rimeligt længe om at blive modne, uden jeg dog selv har målt tiden.
Tomaterne har en mild og sødmefyldt smag, som den man ofte finder i andre lyse tomater. Tomaterne kan enten spises rå eller de kan med fordal anvendes til en elegant Gazpacho suppe eller de kan syltes.
Brandywine tomatsorterne stammer oprindeligt fra staten Pennsylvania i USA. Sorterne er alle gamle heirloom tomater og de er kendte blandt tomatdyrkere, da tomaterne er meget velsmagende. Der findes flere sorter med efternavnet Brandywine. Pink Brandywine er en af 2 Brandywinesorter jeg har dyrket. Pink Brandywine er den første Brandywine tomat som blev kendt: I 1991 donerede en ældre dame frø til en stor pink bøftomat ved navn Brandywine til de amerikanske frøsamlere. Hendes familie havde dyrket sorten i mere end 80 år. Uddybende information om Brandywine tomatsorterne kan ses her (Teksten er på engelsk, ved behov oversætter jeg gerne indholdet, så skriv til mig).
Sorten er frøstabil og selvbestøvende
Plantens udseende
Sorten vokser indeterminant og skal bindes op.
Alle brandywine tomatsorter er kartoffelbladede.
Jeg har dyrket Pink Brandywine både i drivhuset og på et beskyttet sted på friland. Begge steder trives sorten godt og yder godt. På friland bliver tomaterne lidt mindre end dem man dyrker i drivhuset.
Tomaterne
Pink Brandywine er en bøftomat som er pink eller lyserød i kuløren og let faldtrykte. De sidder som regel 1-2 på en stilk, ikke større klaser. skalden er ganske tynd. Tomaterne har tendens til at revne oppe ved tilhæftningen til planten.
Tomaterne kan veje op til 700 gram og er så store at du kan lave tomatsalat til en familie på 4 personer af en tomat.
Modningstiden er lang: 90-100dage. Jeg har ikke målt den i Danmark endnu.
Denne sort har også tendens til at udvikle “catfacing” deformiteten, specielt går det ud over de først tomater på sæsonen, dem som er dannes mens nætterne er kolde (der er mange årsager til catfacing ser link)
Tomaterne smager vældigt godt. De er super søde og bare lækre at spise. Denne tomat er rigtig god i en italiens eller græsk tomatsalat sammen med agurk, feat og basilikum
Vil jeg dyrke soten igen: Absolut, tomaterne er yderst velsmagnede og derfor står sorten på listen over tomaterne som jeg gerne dyrker igen.
Lucullus er en tomatsort jeg har dyrket i flere år. Frøene købte jeg oprindeligt fra Fuglebjerggård (Camilla Plums webbutik). Der står ikke meget om sorten på internettet.
Sorten er en gammel popular tomatsort i Tyskland. Frøsamlerne fik først frøene til Danmark i 2005. Information om sorten blev fundet i en russiske genbank. Der staves navnet Lukullus med ‘k’ og ikke ‘c’. Sorten blev ført til Tyskland for cirka 100 år siden og frøsamlerne tænker at den er blevet forædlet, og stavemåden af navnet har ændret sig til Lucullus
Plantens Udseende
Lucullus er indeterminant og planten skal støttes i hele væsktperioden. Visse kilder beskriver den som determinant med en højde på 180-250 cm, min erfaring med sorten er at godt kan bliver højere.
Jeg har i flere år dyrket den på friland, idet jeg læste, at den var velegnet til det. Jeg har haft den i en kapillærkasse, stående op ad en sydvendt mur.
Planten har normale savtakkede blade
Tomaterne
Modner meget tidligt: jeg kan faktisk ikke finde en kilde hvor antallet af dage er angivet.
Lucullus sætter fine klaser med 10-12 tomater som er små og runde of røde.
Tomaterne smager fint af tomat, de er lidt syrlige og har ikke den store sødme og aroma.
“Mrs Kroecker” – det stod der på pakken uden anden karakteristika eller beskrivelse. Frøene blev købt ved firmaet “Upper Canada Seeds” i forbindelse med en rejse til Canada i 2015. Jeg har fundet de gamle lister over tomatsorter som butikken solgte (det er lykkedes mig at finde dem på nettet) og der står at det er en velsmagende rød cherrytomat. Den tomat jeg dyrkede i 2016 var ikke en cherrytomat, det er en PINK BLOMMETOMAT! Firmaet eksisterer ikke længere og de svarer ikke på forespørgsler.
Men hvilken tomatsort er det så jeg har dyrket, det ved jeg ikke!
Plantens udseende
Sorten vokser indeterminant og bliver mere end 2 meter høj. Dvs. på et tidspunkt er man nødt til at klippe toppen af den for at standse væksten og sikre at planten bruger solenergien på at modne de tilbageværende tomater på planten, i stedet for at lave nye tomater og bladvækst.
Planten har normale savtakkede blade.
Jeg dyrkede planten i mit drivhus i en Quadgrow potte med 11L pottemuld tilsat perlekalk og vulkanske mineraler.
Her trivedes den ganske godt.
Tomaterne
Sorten sætter mange, moderat store, pink blommetomater. Tomaterne sidder i klaser af 5-8 stykker. Planten er højtydende.
Tomaterne er mørk-pink når de er helt modnede. Desværre led tomaterne af “grøn nakke” den sommer sorten blev dyrket og det førte til at de smagsmæssigt var de ikke noget hit. Tomaterne var tillige melede i konsistensen. Årsagen hertil var utvivlsomt et meget varmt drivhus.
Vil jeg dyrke tomaten igen: ja det vil jeg. Alle de andre frø jeg købte af den ældre herre har givet velsmagende tomater, og hvis han er som jeg så dyrker og sælger men kun velsmagende tomater, derfor skal den prøves mindst en gang mere før den kasseres.
Debarro Black er en tomatsort hvor om jeg intet kan finde på internettet. Frøene er købt i Canada fra en landmand/kvinde, som lever af at lave gormettomater til resteraunterne i Toronto. Jeg har spurt til baggrunden, men hun havde ingen viden derom. Der er flere danske tomatdyrkere som har spurgt om sorten i virkeligheden hedder “De Barao Black” – en velkendt russisk sort. Den sort jeg har dyrket ligner dog slet ikke De Barao Black som beskrives som en lille sort/brun blommetomat, der hos flere internationale tomatdyrkere er pæreformet. Debarro black er er mellemstor blommetomat.
Plantens udseende
Debarro Blacks vækstmønster vil jeg beskrive som semi-indeterminant, idet den holder selv op med at sætte nye blomster/tomater sent på sæsonen. Planten skal dog nippes idet den ellers bruger for meget energi på at sætte blade og ingen blomster/tomatvækst.
Jeg har dyrket denne sort både på friland og i drivhuset. På friland blev den dyrket i en veldræneret nyanlagt højbed bag et vindbrydende hegn, hvor den trivedes vældigt godt og satte mange mellemstore og velsmagende blommetomater. Desværre fik jeg ikke smagt så mange tomater, da planten gik til i det store skimmelangreb i sommeren 2016. I 2017 stod planten inde i drivhuset i en quadgrow potte med 11L pottemuld. Ved dyrkning inde i drivhuset blev tomaterne ikke så store, som dem jeg fik på friland, og de smagte ikke af nær så meget.
Sorten har normale savtakkede grønne blade.
Tomaterne
Tomaterne sidder i klaser med 5-9 tomater
Tomaterne er mellemstore blommeformede tomater som er brune med mørkegrønne skuldre. Tomatkødet er pink – rødt når tomaten er moden.
Modningstiden er lang. Jeg har ikke målt den – det tænkte jeg ikke på i de tidligere sæsoner.
Bloody Butcher var en af de første frøstabile tomatsorter jeg stiftede bekendtskab med. Denne sort er til trods det meget makabre navn faktisk en rigtig lækker “all-round” tomat. Bloody Butcher er udviklet af det belgiske firma Sahin Seeds og frøene til sorten blev frigivet på markedet i 1998. Bloody Butcher er en af de kartoffelbladede tomatsorter og er som sådan meget velegnet til de danske haver. De kartoffelbladede tomatsorter beskrives på flere internet sider som værende sygdomsresistente. Jeg har dog ikke personlig erfaring eller viden på dette område.
Jeg har med stor succes dyrket sorten i kapillærkasser på friland de første mange år. I 2016 valgte jeg at have den stående i et højbed bag et vindbrydende hegn på friland, derimod har jeg ingen erfaring med at dyrke den i drivhus.
Sorten hører til de kulderesistente, meget tidlige tomatsorter, som klarer sig godt i den korte danske sommer
Plantens udseende
Bloody Butcher er en kartoffelbladet tomatplante. Den sætter fine meget mørkegrønne blade som ligner kartoffelplanternes. De fleste kartoffelbladede tomatsorter er heirloomtomater.
Jeg har dyrket sorten både som busk og som indeterminant, da der er i forskellige kilder på internettet er uenighed om hvordan den skal dyrkes. Jeg synes den klarer sig bedst når den dyrkes som ranke. Den sætter og producerer tomater helt frem til frosten tager planten.
Planten sætter klaser af tomater 5-9 tomater som modnes relativt tidligt.
Sorten stammer oprindeligt fra Holland.
Tomaterne
Modningstiden fra blomst til moden tomat er cirka 60 dage (kortere hvis man bor et varmt sted).
Tomaterne er normalt runde og mørkerøde. I form og størrelse ligner de en golfbold og de vejer fra 30-90g/stk. I sommeren 2016 satte min Bloody Butcher plante i højbedet flere tomater som var dobbelte og som lignede små bøftomater. Da jeg i løbet af sæsonen har taget frø fra, har jeg derfor taget separate frø fra de store tomater – idet jeg har et håb om at jeg lavet en ny sorte med større tomater – om det har virket må fremtiden vise.
Smagen er dejligt sød med en kraftig men behagelig tomat smag. Tomaten kan spises rå; alene eller i salater, eller den kan bruges til andre formål hvor tomaterne henkoges eller tørres.
Tomatsorten Stripes of Yore er en sort jeg har dyrket 3 år i træk. Den var en af de store overraskelser i sæsonen 2016 og igen i 2017. Jeg har byttet mig frøene fra andre passionerede tomatdyrkere i landet. Sorten er udviklet af den legendariske tomat-skaber Tom Wagner, som ved et ihærdigt arbejde har lavet mange tomat- (og kartoffel) sorter gennem årene.
Da jeg i 2016 for første gang dyrkede sorten fik jeg de smukkeste gule tomater med mørkelilla skuldre, den “klassiske” Stripes of Yore. Jeg dyrkede sorten igen i 2017 da jeg var virkelig imponeret af den i 2016. Frøene fik jeg fra den samme pose som dem jeg havde sået af i 2016. Til min store overraskelse gav planten tomater som så helt anderledes ud. De var helt mørkegrønne med mørkelilla skuldre, en farvesammensætning som gjorde det svært at sige hvornår de var modne. Det viser sig at sorten Stripes of Yore ikke er helt stabil og at der derfor findes flere varianter af sorten som adskilder sig fra hinanden ved farverne på tomaterne. Mon ikke den blå-grønne tomat jeg dyrkede som en Stripes of Yore i 2017 også er en subtype?
I 2018 dyrkede jeg atter Stripes of Yore, denne gang dyrkedede jeg den klassiske og en plante af dem man kalder “Yellow Strain”
Plantens udseende
Jeg har kun dyrket denne Stripes of Yore i drivhuset. Den har alle de år jeg har dyrket sorten stået i en selvvandingspotte med 11L pottemuld tilsat perlekalk. I 2016 forsøgte mig også med at tilsætte Vulkanske mineraler. Planten voksede godt i 2016 og 17, men i 2018 havde sorten det svært på grund af den ulidelige varme. Ingen af de 2 planter jeg havde i år gav særligt mange tomater og flere af dem var bløde og ikke særligt interessante at spise.
Stripes of Yore vokser indeterminant (som ranke), sidegrene skal løbende nippes af. Planten skal støttes, da den er lang og ranglet. Jeg dyrkede den med 2 hovedstammer for at øge udbyttet. I 2018 var alle tomaterne ret små, lige bortset fra den først tomat jeg plukkede.
Bladene på planten er savtakkede og mørkegrønne.
Tomaterne
Stripes of Yore starter med at have helt lysegrønne tomater, som i takt med at de bliver større udvikler de lilla skuldre som dækker det meste af tomaten. Først i de sene stadier, når tomaten nærmer sig at være moden udvikler den den fine gule farve. Tomatkødet er meget lys-gult mens tomaten ikke er helt moden. Når den spiseklar bliver kødet rigtigt gult at se på. Der er store mængder gele og mange frø i tomaterne.
Modningstiden fra blomst til moden tomat er os mig var 75 dage.
Den modne tomat er virkelig smuk at se på. Den er sød og lækker i smagen. Foruden sødmen har den er fin aroma, som slet ikke ligner den normal tomater har.
Jeg blandede Stripes of Yore og Alleghany Sunset og kogte en vidunderligt smagende gul tomatmarmelade med vanilje. Smagen af denne marmelade var mere den af blomme end en egentlig tomatsmag.
Stripes of Yore Anno 2017
Her ser du billedet af de blå-grønne tomaterne fra 2017. Jeg dyrkede 2 planter, den ene av jeg til min kusine som også fik de tomater med de samme farvetoner. Tomaterne fra planten var noget mindre end dem man plukker fra moderplanten. Trods den nye farvesammensætning smagte de vidunderligt – lige som den gul/lilla kusine!
Nu er der taget frø fra denne tomat, gad vide hvordan næste generation kommer til at se ud.
Bellstar er en frøstabil tomatsort som blev udviklet af Dr. Jack Metcalf ved “Smithfield Experimental Farm” i Ontario, Canada. På dette institut udviklede man i 1970’erne en række tomatsorter ved krydsninger. Det drejer sig om: Trimson (1971), Moira (1972), Quinte (1975), Earlirouge (1977), Earlibrite (1980) og Bellstar (1982). Sorterne blev primært udviklet til industriel brug. Man krydsede sig frem til at tomatsorterne havde gener til flere kvaliteter som var gode for industrien: Der var tale om at tomaterne have en fin rød farve, en god størrelse, var resistente overfor at danne revner at sorterne var højt ydende og at de modnede tidligt.
Plantens Udseende
Jeg dyrkede Bellstar i et højbed på friland. Her voksede den godt. Sorten er determinant og beskrives af nogen som en dværg. Den udvikler sig til en lille kompakt busk som hos mig målte ca 50 x 60cm.
Sorten beskrives som kulde-resistent og egner sig godt til regioner med korte køligere somre.
Bellstar har normale savtakkede blade.
Bellstar er speciel i forhold til andre sorter idet, de små kviste som tomaterne sidder på, er helt lige dvs uden det vanlige knæk. For industrien var det en fordel, det det gør det lettere at plukke tomaterne.
Bellstarfrø kan spire helt ned til 12 grader C og den kan således tåle at blive sået direkte på friland, hvis jorden er varm. Sås den indendørs udvikler sig hurtigere end andre sorter, og man kan således så den så sent som 46 dage man påregner at plante den ud i haven.
Tomaterne
Bellstar sætter mange røde, mellemstore tomater, som er runde og let blommeformede. Bellstar er en kødful tomat med mindre gele i end andre roma-tomater.
Den modner tidligt: tiden fra blomst til moden tomat er cirka 65 dage.
Tomaterne vejer 100-140g. På billedet ovenfor er alle tomaterne noget mindre end de beskrives at være, men jeg tænker det skyldes at sommeren 2016 var meget våd og der manglede solskinstimer.
Smagsmæssigt er tomaterne lidt syrlige. De siges at være rigt smagende og at de foruden at kunne spises også er gode til henkogning og tomatpure. Jeg ikke kunne ikke smage meget den gode aroma. Her på midtfyn i sommeren 2016, smagte de “bare af tomat”. Jeg finder at denne sort er rigtig god til at henkoge.
Vil jeg dyrke denne sort igen: Ikke med stor sandsynlighed, jeg synes smagen er kedelig. Jeg kender dog mange som sværger til den idet den giver godt.
Uncle Alfonsos Roma er en sugotomat. Frøene købte jeg for mange år siden fra Camilla Plums webbutik på Fuglebjerggaard. På hjemmesiden står der meget lidt om sorten og jeg har ikke kunne finde yderligere oplysninger på nettet. Den smule der står er at det er en sort som en amerikansk chefkok og hans familie har dyrket i mange år.
Plantens Udseende
Jeg har dyrket denne sort på friland og inde i drivhuset; den trives godt begge steder. Uncle Alfonso Roma vokser indeterminant og skal nippes. Jeg har dyrket den med 3-4 hovedstammer for at få et større udbytte, det tåler sorten uden problemer.
Sommeren 2016
Dyrkede Uncle Alfonso Roma i højbed, dette gav en super flot stor plante, men desværre blev den hurtigt angrebet af kartoffelskimmel og planten døde.
Sommeren 2017
Sorten blev dyrket i kappilærkasse fyldt med pottemuld kun tilsat perlakalk. Planten stod under tagudhænget på en sydvendt mut. I deet miljø trives den faktisk godt.
Sommeren 2018
Sommeren 2018 var meget varm og selv om der var god udluftnming i drivhuset og temperaturen derinde ikke kom over 30 grader C, havde denne sort det ikke let. Gennem den hedeste del af sommeren var alle tomater angrebet af griffelråd og blev smidt ud. Jeg fik således ingen spiselige tomater fra denne sort før det blev køligere i august.
Denne sort har normale savtakkede blade.
Tomaterne
Tomaterne på Uncle Alfonsos Roma har mange former. Nogle af tomaterne er aflange som en vanlig romatomat, mens andre er mere runde og nogle er næsten firkantede.
Tomaterne er meget kødfulde. Mange sugotomater er efter min smag kedelige i smagen, men det er denne her ikke. Disse tomater har en fantastisk smag med god sødme og en frisk aroma. Tomaterne vejer op til 250 gram. Udbyttet fra en plante kunne jeg godt ønske at det var noget større end det jeg har haft.
Uncle Alfonsos Roma kan spises i salaten, som pynt på dit smørrebrød eller den kan bruges til alle de henkogte tomatprodukter du laver om efteråret.
Vil jeg dyrke sorten igen: Absolut, har dyrket den i snart 5 år, den er god at have om efteråret når “fadeburet” skal fyldes op igen.
Nyagous er er gammel russisk tomatsort. Sorten findes med flere stavemåder blandt andet Nyagos. Jeg kendte ikke den brune og krydrede tomatsort Nyagous, før jeg i vinteren 2016 blev kontaktet af Steen Nissen fra FB-gruppen “Tomatentusiaterne”, idet han ikke selv havde erfaring med at dyrke tomater fra frø, og han ville høre om at jeg kunne lave 5 Nyagous og 5 Copia planter til hans drivhus. Betalingen var at jeg ville få frø rigeligt til begge sorterne. Det var absolut en gave da jeg ikke kendte sortene i forvejen. Begge sorterne smager fantastisk godt og specielt Nyagous er god til at henkoge og sylte af da den er kraftigt smagende. Sorten siges af være sygdomsresistent, dog overlevede min planten ikke sommeren 2016.
Plantens udseende
Nyagous er en indeterminant voksende ranke-tomat, som vokser helt frem til frosten afliver den sent i efteråret. Planten skal løbende knibes for sideskud. Kniber man dem ikke, bruger planten alt sin energi på at lave sideskud og bladgrønt og så får man ingen eller kun små, kedelige tomater som ikke modner. Sorten har almindelige savtakkede blade.
Jeg har dyrket denne tomat både på friland (i et højbed på et beskyttet sted) og i en Quadgrow potte med 11L pottemuld tilsat perlekalk og Vulkanske mineraler. Både ude og inde trivedes planten godt. Det er en ivrigt plante som sætter mange tomatklaser med 7-9 tomater per klase. Jeg har ikke smagt tomater dyrket på friland, da planten dyrket på friland i 2016 blev desværre blev dræbt af en voldsom kartoffelskimmelinfektion som hærgede og dræbte all mine frilandstomater.
Tomaterne
Denne sort er middellang tid om at modne: Tiden fra blomst til moden tomat er: 70-80 dage I sommeren 2018, hvor der var utroligt mange solskinstimer var modningtiden nede på kun 56 dage!
Tomaterne er runde/let ovale og brune/sorte i kuløren og vejer 100-200g. Skallen er tynd og delikat og revner ikke. Desværre var mange af tomaterne melede og ikke så interessante at spise, men til kogning (henkogte, tomatsauce, marmelade og relish) var denne sort helt genial.
Nyagous dyrket i drivhus giver et rigtigt stort udbytte. Vil jeg dyrke tomaten igen: Helt sikkert.