Doucet’s Early Quebec Market

Doucet’s Early Quebec Market a.k.a. Précocibec er en Canadisk kulde-resistent heirloom tomat, som modner meget tidligt på sæsonen. Sorten er udviklet af Roger Doucet, Station Provinciale de Recherches Agricoles og i flere internet-kilder står den beskrevet som en “berømt Canadisk tomatsort”. Den er velsmagende og højt-ydende.

Jeg har kun dyrket Doucet’s Early Quebec Market på friland, jeg har ingen erfaring med at dyrke den i drivhus. Jeg dyrkede den i en kapillærkasse langs en varm sydmur, men også i en højbed bag vindbrydende hegn. Planten var svær at styre i kapillærkassen idet den stod i midten og gerne ville fylde i bredden, man man er jo nødt til at holde den trimme den i bredden når der står andre planter ved siden af. Resultatet blev at planten som stod i kapillærkassen gav meget mindre en den i højbedet.

Plantens Udseende

Sorten er determinant og vokser til en relativt bred busk. Den bliver kun ca 150cm i højde og 60cm i bredden, så har du den i drivhuset skal den stå et sted hvor der er god plads.

Planten har almindelige savtakkede grønne blade.

Tomaterne

Modningstiden fra blomst til moden tomat er ca 65 dage. Planten er højtydende.

Tomaterne som er røde og runde vejer mellem 100 og 150g. Doucet’s Early Quebec Market laver en tomat som har en god sød tomataroma. Tomaten er god til bare at småspise af, i salat, som pynt til ostemaden, æggemaden eller i en portion salat. Jeg har også brugt den til henkogning sammen med andre hjemmedyrkede tomater.

 

Leave a Reply