Der graves til det nye drivhus

Trods sne, frost og kulde er Leif godt i gang med at grave ud til det fundament som skal være under det nye drivhus. I løbet af julen blev der købt en lille benzindrevet rendegraver, som var til salg ude i Odense NØ. Den kan trækkes på krogen på bilen, ganske smart. (Leif lejer i øvrigt denne maskine ud).

Så har vi målt op, og haft gang i Pythagoras. Det er den der ligning med de retvinklede trekanter. Og så gik Leif igang

Vandet står så højt nede i renderne at Leif hver dag har dykpumpen fremme og tømmer vandet ud (det ledes over i kloaken) inden han begynder at grave.

Jorden graves op i en trillebør og slæbes væk til et område ca 10-15 m væk. Det er tungt og hårdt arbejde, som jeg er glad for at han kan klare for jeg kan ikke med mine dårlige knæ og ryg.

Et større område med snebær er blevet klippet ned og der bliver jorden lagt. Hvis de buske dør er vi ligeglade….. Så bliver der plantet noget andet.

Nede under den jord som vi har set som græsplænen er der gammel gårdsplads og endda resterne af en gammel bygning. Det fundament lader vi stå. Mureren havde ikke et krav om at det skulle væk, nej det kan heldigvis hjælpe med at afstive fundamentet til drivhuset. Opgravningen af gårdspladsen giver en masse runde belægningssten til den store stenbunke, som vi skal finde en god måde at bruge ved lejlighed.

Og nu ser det sådan ud, og vi er lidt nærmere til den dag hvor mureren kan komme og støbe fundamentet og bygge en 40cm høj mur som drivhuset skal bygges på.

Nu skal vi bare vente til der er 5 dage uden frost før murerene kan komme og støbe.

Ihh altså hvor jeg glæder mig…..

Leave a Reply