Kategori: Dværgtomater

Hahms Gelbe Topftomate

Hahms Gelbe Topftomate

Posted on by Mette Neland

Hahms Gelbe Topftomate er en mikrodværg-tomatsort udviklet af den tyske tomatenthusiast Reinhard Kraft. Topftomate betyder på tysk “pottetomat”.
Sorten er selvbestøvende og frøstabil.

Plantens Udseende

Hahms Gelbe Topftomate er en mikrodværg-tomatsort. Denne sort er meget lille plante med determinant vækstmønster. Planten bliver næsten lige så bred som den er høj – cirka 30 cm høj.
Jeg dyrkede sorten i en 4 liter keramikpotte. Når jeg dyrker tomatplanter i potter sørger jeg altid for at der bliver lagt en væge midt i pottemulden. Vægen hænger ud gennem bunden af potten, således at det er lettere at vande planten nede fra også i den periode hvor rodnettet ikke ikke er så veludviklet. Jeg vander mine altid mine potter nedefra, så undgår jeg at overladen af jorden er våd og dette er som led i sygdomsbekæmpelse og for at undgå griffelråd.. Afhængig af temperaturen ude vander jeg potterne 1-2 gange dagligt.

Plantens størrelse taget i betragning, er det en sort som også kan dyrkes i vindueskarmen indendørs under vækstlys i vintersæsonen.
Sorten har rynkede savtakkede grønne blade.

Tomaterne

Modningtiden siges at være kort, kun 60 dage. Jeg fik ikke målt tiden, blandt andet fordi jeg spiste de første tomater i den tro at de var modre, men de var de ikke.

Trods den lille plantestørrelse sætter denne sort mange gule tomater af cherrytomat-størrelse som vejer 12-25 gram. Det samlede udbytte jeg fik fra den ene plante var ganske stort. Tomaterne er ret tykskallede, de revner ikke og de kan tåle at hænge længe på planten.
Tomaterne starter lysegule i kuløren og plukkes de på dette tidspunkt er de meget sure og aldeles kedelige i smagen. Jeg lod dem derfor hænge til de blev mørkegule i farven. Derved vandt tomaterne både sødme og aroma. Læser man om Hahms Gelbe Toptomate på internettet er der meget store uenighed om smagen. Mange mener at tomaten dyrke til pynt, da tomaterne er uspiselige, mens andre beskriver dem som yderst velsmagende. Jeg vil mene at tomaterne blot skal hænge længe nok.

Vil jeg dyrke Hahms Gelbe Toptomate igen? Ikke sandsynligt med mindre jeg også begynder at dyrke vintertomater i vindueskarmen.

Lille Lise

Lille Lise

Posted on by Mette Neland

Frønørdens Lille Lise er en lille dværgtomat sort, udviklet her i Danmark af Tony Bulow, forfatteren til Frønørdens Blog. Sorten stammer fra 2008, hvor frøene til de første små tætte planter blev tilfældigt fundet i en pose af tomatfrø til en indeterminat tomatsort. Siden hen er sorten blevet dyrket over hele Danmark.
Sorten er selvbestøvende og frøstabil.

Plantens udseende

Jeg har dyrket Lille Lise i 2016 og i 2019.
I 2016 havde jeg den stående i en højbed på friland, hvor den og 59 andre tomatplanter blev dræbt af en meget tidligt kartoffelskimmel infektion. Jeg har derfor kun med succes dyrket sorten i mit drivhus, hvor den stod og pyntede i et hjørne, der var for småt til at huse en større, rigtigt tomatplante. Lille Lise er en determinant voksende, kompakt dværgtomat. Jeg har dyrket sorten i potter så små som 2 liter og så store som 4 liter. Planterne dyrkes i plantesækkemuld tilsat perlekalk og potterne undervandes. Planten bliver kun 30-35cm høj og er ret robuste. De har alligevel brug for en eller 2 plantepinde for at sikre at de holder balancen og ikke vælter, når der kommer vægt i toppen, i takt med at tomaterne vokser sig store. Jeg har aldrig nippet sideskud af denne sort.
Lille Lise har rynkede mørkegrønne savtakkede blade.

Tomaterne

Lille Lise sætter store tætte klaser med røde tomater i cherrystørrelse. Planten er overvældende at se på med de mange tomater, som kan fylde så meget at det er svært at se bladene. Tomaterne er små, runde og røde. De er tyndskallede og indeholder en stor mængde gele med frø i. Tomatkødet og geleen er rødt ligesom skallen.
Tomaterne beskrives af Tony Bulow som en god “madtomat”. Disse tomater er ret sure og uden den store smag. Hvis de tilgengæld hænger så længe, at de bliver bløde og lidt rynkede kommer den søde og aromatiske smag som jeg foretrækker frem i tomaten. Men på det sene tidspunkt er tomaterne knap så interessante at spise.
Kan du lide de lidt sure og smagsneutrale tomatstorter er Lille Lise måske en sort for dig. Den er i hvert fald petit og vældigt smuk at se på.

Vi jeg dyrke Lille Lise igen? Jeg vil nok ikke dyrke den om sommeren, da jeg synes der er mange andre mere velsmagende tomatsorter at dyrke. Planten har dog en praktisk størrelse og af den årsag vil jeg nok dyrke dem igen. Den kan dyrkes i en vinduskarm og give friske tomater i vindueskarmen til juletid. Det kræver lidt planlægning idet den skal sås i juli måned.

Costal Pride Orange

Costal Pride Orange

Posted on by Mette Neland

Costal Pride Orange er en af de mange dværgtomatsorter som efterhånden findes på markedet. Jeg har dyrket 15 sorter til dato, se listen over de øvrige dværgtomatsorter jeg har beskrevet på hjemmesiden her.
Coastal Pride Orange er lavet af frøsamlerne Dan and Val McMurray. Den er resultatet af krydsning af 2 unavngivne sorter som parret arbejdede med i deres grønsagshave. Sorten er open-pollineret og frøstabil.

Plantens udseende

Costal Pride Orange er en tree-type eller indeterminat dværgtomat. Jeg dyrkede sorten både i mit drivhus og på friland. Inde i drivhuvet stød den i en 20L potte som blev vandet nedefra 1-2 gange om dagen, afhængig af temperaturen, mens planten udenfor stod i en selvvandingspotte med 20 L pottemuld. Pottenmulden tilsættes 10g perlekalk eller knuste æggeskaller og jeg vander med gødningstilblandet vand frem til slutningen af August. De 2 planter jeg dyrkede blev ca. 150cm høje. Denne sort angives i visse kilder til kun at blive 60-90cm mens den ifølge andre kilder kan bliver op til 150cm høj. Dværgtomatplanter af typen tree-type nipper jeg ikke sideskudene af. Tilgengæld fjerner jeg tilstrækkeligt mange blade til at sikre udluftning og tørring af planten efter regnvejr.
Coastal Pride Orange er den sort som kan have enten normale eller rynkede blade. Planten jeg dyrkede havde almindelige savtakkede blade.

Tomaterne

Modningtiden for denne sort blev ikke målt.
Costal Pride Orange er i betragtning af plantens relativt lille størrelse en meget produktiv sort som laver nogle flotte, dyb-orange tomater som er runde og lidt fladtrykte i formen. De største tomater vejede over 300 gram og er således af bøftomat-størrelse. De største tomater er lidt ribbede opad til. Skindet er tyndt, men jeg observerese ingen tomater med revner. Tomatkødet er orange og fast. Der er en passende mængde gele og massere af frø i hullerne.
Tomaterne smager efter min mening himmelsk! De er meget friske i smagen og nok en af de mest syrlige tomater, som jeg med stor glæde har spist. Tomaterne har en behagelig frugtagtig eftersmag. Da jeg endeligt havde smagt på disse tomater, forsvandt de hurtigt og det ærgede mig meget at jeg ikke lige kunne skaffe nogle flere.
Farven på disse tomater gør dem virkelig smukke i en salat, men de kan også skæres i skiver og bruges som tilbehør til smørrebrød

Vil Jeg dyrke Coastal Pride Orange igen: Ja, den er på listen over tomatsorter som jeg gerne dyrker i igen i fremtiden.

Dwarf Mr Snow

Dwarf Mr Snow

Posted on by Mette Neland

Dwarf Mr Snow er en dværgtomatsort udviklet af folkene bag Dwarf Tomato Project. Sorten er resultatet af krydsning af sorterne Dwarf Golden Champion og Green Giant. Sorten er navngivet af Craig LeHoullier. Sorten er frøkonstant og selvbestøvende. Sorten har været på markedet siden 2011.

Plantens Udseende

Dwarf Mr Snow er en kartoffelbladet, tree-type dværgtomat. Den er beskrevet som værende 120 cm høj. Det meget varme sommervejr i 2018, resulterede dog at begge de 2 planter jeg dyrkede i mit drivhus blev højere. Den højeste var 150 cm. Den ene af plantene stod i en selvvandingspotte (Tower Grow Pot) med ca 10 l pottemuld og den anden plante stod i en stor plastik potte med 20 l pottemuld og blev vandet nedefra 1-2 gange dagligt afhængig af hvor varmt det var derude. Planten i den almindelige potte havde det absolut bedst og gav det største udbytte. Planterne blev vandet med gødningstilblandent vand frem til slutningen af september.
Tree-type dværgtomaterne gør jeg ikke meget ved under væksten. Jeg fjerner de få blade som gør busken for tæt og som forhindrer udluftning og tørring efter regnvejr. Jeg nipper helst ikke nogle sideskud af – men ved ikke om det er forkert. Denne sort er ret høj og ret tæt og begge de år jeg har dyrket den ender jeg med en plante, som vælter over det hele. Den er for høj til at den kan styres med et almideligt dyrehegn. Derfor havde jeg i 2018 4-5 lodrette bambuspinde, som hver støttede en stor stængel med mange tomater på. Tomaterne er ret tunge og har tendens til at knække af. Det er vigtigt at holde øje med vægten af frugterne og evt binde tomaterne op.
Dwarf Mr Snow er en af de kartoffelbladede tomatsorter. Bladene er noget mørkere end de vanligvis er og rynkede som det ses på andre dværgtomatsorter.

Tomaterne

Modeningstiden af Dwarf Mr Snow har jeg ikke målt – den angives til 90 dage.
Tomaterne er runde, lidt fladtrykte, små bøftommater. De varierer dog en del i størrelse, idet nogle er runde og vejer 80-100 g, mens andre som bøftomater og vejede op til 280 gram. Tomaterne er pastel-lysegule i kuløren. Skallen er ganske tynd, og sent på sæsonen, når der er fugtigt og der er store forskelle i temperaturen dag til nat har den ret udtalt tendens til at revne. Sent på sæsonen kan det nok bedst betale sig at plukke tomterne tildligt og lade dem efetermodne indendøre som de ikke mugner.

De pastelgule tomater er meget kødfulde og har ganske få frø i de små gelefyldte hulrum; smager lige som andre gule tomater af mindre end den røde tomat og egner sig ikke så godt til henkogning. Dog har Dwarf Mr Snow en fin smag som er lettere syrlig med toner af citrus.

Dwarf Artic Rose

Dwarf Artic Rose

Posted on by Mette Neland

Dwarf Artic Rose er en kulde-tolerant dværg-tomatsort af typen “Very-Early”, hvilket vil sige at den kan dyrkes i områder hvor sommeren er kort eller kølig, da den modnes tidligt og ved lavere temperaturer.
Sorten er udviklet som en af de første af folkene bag “Dwarf Tomato Project“. Det var Patrina Nuske Small i Australien lavede den oprindelige krydsning, mens Sherry Shiesl og Susan Bailey stod for stabiliseringen af sorten i Alaska, USA. Dwarf Artic Rose er lavet ved at krydse sorterne Black from Tula med Budai Torp. Sorten er open-polinated og frøstabil.

Jeg har dyrket denne sort i 2018 og 2019. Billeder og beskrivelsen neden for er fra 2018.

I 2019 satte jeg planten i et lunt højbed på friland. På trods af at den blev plantet ud i allerede i maj havde jeg ingen modne tomater på planten d. 25 august, hvor den og 4 andre tomatplanter blev gravet op og smidt ud, da den var angrebet af kartoffelskimmel.

Plantens udseende

Dwarf Artic Rose er en tree-type dværgtomatsort som er determinant voksende. Planten har meget kraftige stammer og sidegrene. Min plante målte cirka 70cm i højden, men den kan blive op til 1 meter høj – i henhold til beskivelser på nettet. (Læs mere generelt om dværgtomaterne her Dværgtomat beskrivelse). Dwarf Artic Rose er meget kompakt og skal kun nippes i det omfang at der skal skaffes udluftning for at holde bladene tørre. Jeg nippede således ikke sideskudene af, da det ville mindske udbyttet fra planten. Selv om stammen er kraftig kan planten ikke stå uden støtte når der kommer tomater på den. Tyngdepunktet sidder for langt over jorden og har du planten i en potte vil den vælte eller sidegrene vil knække af. Jeg pakker derfor mine tre-type dværtomater ind i dyrhegn. Det er vældigt god forbyggelse af katastrofer. For Dwarf Artic Rose, skete der det at jeg var nødt til at fjerne en del blade inde ved stammen, da planten med hegnet omkring sig blev meget tæt og den på et tidspunkt så ud som om den var ved at blive syg af skimmelinfektion. Den overlevede efter en kraftig udtynding.

Som andre dværgtomatsorter har den rynkede og savtakkede blade. Bladenes størrelse afhænger tildels af hvor stor en potte man sætter planten i og dels hvor langt henne på sæsonen det. De nye blade er små og lysegrønne. Jo ældre de bliver des større og mere mørkegrønne bliver de.

Tomaterne

Modningstiden (fra blomst til moden tomat) er angivet til 55 – 60dage. Jeg var ikke i stand til at vurdere dette, da mine tomater ikke modnede. Tomaterne på min plante hang meget længe de var lysegrønne og ville ikke modne. I forhold til at modningstiden var beskrevet som bare 60 dage var jeg forundret. Det viste sig sidenhen at problemet nok har været alt for meget kraftigt solskin, for meget varme eller et kaliumbalance problem (der er ikke sikker viden om hvad tilstanden “grænne nakker” skyldes). Dette hæmmer nemlig modningen af tomaterne. Tomaterne kommer til at lide af grønne nakker, som det ses på billederne af de modne tomater nedenfor.

Tomaterne er temmeligt store, de vejer op til 200g. I formen er de runde og let fladtrykte. Farven er rød, skalden er ganske tynd og tomatkødtet er fast. Der er rigeligt at mørkfarvet gele med mange kerner. Tomaten er ikke melet.

Smagen af disse tomater var ikke imponerende! Den beskrives eller som sød og velafbalancet i forholdet mellem sødme og syrklighed. Tilstanden “grønne nakker” som denne tomatsort var hårdt ramt af, er ofte ledsaget af dårlig smagskvalitet. Tomaterne fra denne sort blev derfor anvendt til henkogning.

Vil jeg dyrke sorten igen? Ja en sæson mere fortjener den, gerne en sæson med lidt bedre dyrkningsbetingelser.

Boronia

Boronia

Posted on by Mette Neland

Boronia er en dværgtomatsort som er udviklet af en gruppe folk fra the Dwarf Tomato Project. Sorten er lavet ved at krydse sortene New Big Dwarf og Paul Robesen. Arbejde med at krydse, stabilisere og udvælge denne velsmagende tomatsort blev lavet af blandt andet Patrina Nuske Small, en af grundlæggerne af Dwarf Tomato Project, som også har navngivet sorten med inspiration af den australske plante Boronia megastigma med karakteristiske og velduftende blomster.
Sorten blev introduceret på markedet i 2014. Den frøstabil og selvbestøvende.

Plantens Udseende

Boronia er en relativt lille determinant, tree-type dværgtomat som kun bliver ca 90 cm høj. Det er den perfekte pottetomat hvis man ikke har så meget plads til tomaterne. Jeg dyrkede planten i en af de billige selvandingspotter fra Lidl (de sælges i løbet af en uge hver forår, så man skal være opmærksom). Disse potter har plads til cirka 20 liter pottemuld. Jeg har dyrket dværgtomater i meget mindre potter, men jeg synes men får det bedste udbytte ved at bruge en potte som inderholder mindst 10-12 liter jord/pottemuld. Pottemulden blev tilsat granulært kalk og der blev vandet med gørningstilblandet vand i hele vækstsæsonen, frem til midten af august.

Planten har almindelige savtakkede blade – og ikke rynkede som mange af dværgtomaterne.

Planten kræver minimal vedligeholdelse. Jeg nippede kun sideblade af den udstrækning det var nødvendigt for at skabe udluftning således at planten kunne tørre hurtigt i fald den blev våd.

Boronia planten har, selvom stænglerne er kraftige, behov for støtte. Tomaterne er tunge og jo større de bliver, des større bliver problemerne. Enten knækker stænglerne eller også vælter hele planten. Jeg havde, som det ses på billederne lavet mine egne tomatbure af pileflet. Det fungerede rigtigt fint, bortset fra at Boroniaplanten faktisk blev lidt højere end buret.

Tomaterne

Modningstiden angives til 65-70 dage, jeg fik ikke målt den, da det første tomater gik til på grund af griffelråd.

Tomaterne er let fladtrykte og bulede. Når tomaterne skifter farve er de først pink med mørke skuldre. Lader man dem hænge længere bliver de mørkerøde og faktisk beskrives de af folkene bag dwarf tomato project som havende en mørk rød-lilla kulør. Tomaterne er kødfulde og siges at veje 120-180g dog blev flere af de tomater jeg dyrkede i sommeren 2019 større end dette. Det tænker jeg skyldes at det var meget varmt og tomaterne helt generelt var store det år.

Så kommer vi til det med smagen. Boronia smager mildt og lækkert. Den har mere sødme og smag end de kedelige tomater vi kender fra supermarkedet. Sorten har en dejlig sødme. Jeg brugte det fleste af disse tomater til henkogning, mest fordi jeg havde vildt mange tomater som modnede på samme tidspunkt.

Vil Jeg dyrke Boronia igen? Dejlig tomatsort, som ikke tager meget plads og som kræver minimalt arbejde – ja det skal nok dyrkes igen på et senere tidspunkt.

Dværgtomat Green Lime Salad

Dværgtomat Green Lime Salad

Posted on by Mette Neland

Green Lime Salad er en dværgtomat, som også bærer navnet Green Elf. Sorten er udviklet og oprindeligt navngivet af Tom Wagner i USA. I forbindelse med at frøene til sorten blev frigivet af Tim Peters i 1980’erne blev den omdøbt til Green Elf. Det vides ikke med sikkerhed hvorfor og hvordan navneskiftet skete.

Plantens Udseende

Lime Green Salad er determinant og vokser som busk. Det er en kompakt dværgtomat som kan dyrkes i en potte og som andre dværgtomatsorter er god på friland. Min planten stod dog i drivhuset. Jeg dyrkede Green Lime Salad i 20 L selvvandingspotte (de billige fra LiDL) med pottemuld tilsat 10g perlekalk og depotgødning.
Planten blev til en relativt høj busk som målte ca. 80cm i højden.

Planten har krøllede savtakkede blade som andre dværgtomatsorter.

Dværgtomatsorterne er generelt mere robuste planter med kraftige stængler og de kan næsten stå selv – flere steder står der lige frem at de ikke har brug for støtte. I 2017 dyrkede jeg flere dværgtomatsorter uden støtte, men det viste sig at være en rigtig dårlig ide. Når dværgtomaten sætter tomater og disse er store nok bliver planten tung i toppen og så enten vælter den, grenene bøjer eller værre de knækker. Så har desværre lært på den hårde måde, at også dværgtomater har brug for støtte.
Green Lime Salad blev støttet af en dyrehegn som det ses på billederne.

Tomaterne

Modningstiden er relativt lang. Jeg fik ikke målt tiden i år, da mit drivhus var meget forsinket i sin færdiggørelse og alle min planter stod på meget lidt plads. Kilder på internettet angiver at den er 85- 90 dage.

Lime Green Salad er en som som sætter mange blomster og giver et kæmpe udbytte planten størrelse tage i betragtning. Tomaterne er lysegrønne runde, lidt fladtrykte tomater. Med tiden bliver de olivengrønne og til sidst nærmest orange. Tomaterne er modne og kan plukkes når de er limegrønne. De beskrives som værende saftige søde og milde i smagen på dette tidspunkt. Da jeg spiste en af disse limegrønne tomater var jeg skuffet. De var sure i smagen og helt uden aroma, derfor lod jeg dem hænge længere tid. Det bliver smagen mere sød af, men det er ikke en stor aroma denne sort har. Denne sort beskrives ofte af folk som er meget begrejstrede for smagen, så spørgsmålet er om den varme meget solrige sommer i 2018 har forhindret denne sort i at modne ordentligt.

Vil jeg dyrke sorten igen? Selv om jeg ikke var imponeret over sorten få den nok lov at blive prøvet en gang til, forhåbentlig i en vejrmæssig mere normal sommer.

Sarandipity

Sarandipity

Posted on by Mette Neland

Sarandipity er en dværgtomatsort udviklet af “Dwarf tomato Project“. Ray South var en af de mange frivillige som har stået bag udvikling af mere end 100 dværgtomatsorter frem til december 2018. Han krydsede sorterne Black Zebra og en pink F2 tomat fra Cheeky familien. Siden har tomatavleren Craig LeHoullier udvalgt, stabilieret og navngivet sorten Sarandipity. Sorten er selvbestøvende og frøstabil. Frø til sorten blev frigivet i 2015.

Planternes Udseende

Sarandipity er en kompakt dværgtomat af tree-typen. Sorten egner sig godt til at dyrke i en potte. Sorten har en meget kort modningstid hvorfor den egner sig godt til dyrkning på friland. Tomatplanter er generelt ikke så glade for at stå i blæst, så hvis man kan finde et sted med læ får man et større udbytte af planten.
Jeg har dyrket denne sort både på friland og inde i drivhuset. Selv om sommeren 2018 var meget varm og solrig, blev planten ikke mere end 70 cm høj. Sorten er ivrig i sin vækst og den er så tæt i løvet at det kan være svært at se at der overhovedet er tomater på planten. Faktisk nåede den ene af de 3 Sarandipity-planter jeg havde at blive inficeret med en skimmelsvamp og måtte smides ud. Jeg er sikker på at grunden til at svampen kunne slå sig ned i planten var at der ingen udluftning var i det tætte løv.

Sarandipity har smukke let rynkede, mørkegrønne og savtakkede blade lige som andre dværgtomatsorter. Nogle af bladene er meget store som det ses på billedet bedenfor. Jo større potten er, des større bladene på planten.

Tomaterne

Modningtid: Denne sort hører til gruppen af tidligt modnene tomatsorter. Kun 65 dage går der fra blomst til moden tomat. Med denne korte modningstid burde sorten være på listen over kuldetolereante sorter, men jeg har ikke set den beskrevet som sådan noget sted.

Sarandipity sætter mange tomater som vejer fra 50-100 gram. Tomaterne er runde og lidt fladtrykte. Tidligt på sæsonen er tomaterne helt lysegrønne. Med tiden udvikles mørkegrønne vertikale striber og når de modnes bliver tomaterne bicolor og er rød-brune i kuløren mens de grønne striber ikke ændrer sig væsentligt. Tomaterne har en tynd skal, som ved dyrknng i min have desværre havde tendens til at revne. Sorten beskrives ellers som om den sjældent har problemer med at revner, så hvad årsagen til dette er ved jeg ikke. Det var både planten på friland og den som stod inde som revnede.

Smagen af Sarandipity er mild og behagelig. Tomaterne er mere søde end syrlige. Grundet mængden af tomater som jeg havde i september hvor disse modnede blev disse brugt til tørring og henkogning, da der var andre som var bedre at spise rå.

Dyrker jeg sorten igen: Da denne sort en nem at dyrke, da der yder godt og tomaterne smager fint, er det sandsynligt at den vil blive dyrket igen på et senere tidspunkt. Dog nok ikke de første par år.

Dwarf Shadow Boxing

Dwarf Shadow Boxing

Posted on by Mette Neland

Dwarf Shadow Boxing er en dværgtomatsort som Tom Wagner har udviklet ved krydsning af sorterne “Brad Black Heart” og “Dwarf Wild Fred”

Dwarf Shadow Boxing findes i mange vidt forskellige varianter som aldrig er blevet fuldstændig adskildt med navne.  Dog er de blevet inddelt i flere grupper med følgende karakteristiska:  

  1. Blommetomat med kraftig anthocyanin farvede, vertikale striber på tomaterne
  2. Runde tomater med let anthocyanin farvning på tomaterne, tydelige vertikale striber
  3. Blommetomat med spids, let anthocyanin i lette striber på tomaterne
  4. Blommetomat med spids, kraftig anthocyanin farvning på tomaterne

Sorten er generelt resistent overfor flere af tomatsygdommene.

Plantens Udseende

Sorten beskrives i de kilder jeg har fundet som en tree-type dværgtomat. Den Dvarf Shadow Boxing jeg dyrkede i 2018 var en stor, relativ kompakt busk med mange halvkraftige stammer. Planten skulle kunne vokse til en maximal højde på 100 cm. Min Dwarf Shadow Boxing var slet ikke så høj, kun 70 cm.
Jeg dyrkede Dwarf Shadow Boxing i  mit drivhus. Her stod den i en selvvandingspotte med 20 l pottemuld tilsat perlekalk og gødning i form af depotgranulat. Sorten kan uden problemer dyrkes i en mindre urtepotte med kun 10 l jord,

Som alle andre tomatplanter sætte den mange sideskud som  ikke må nippes af, da det vil mindske udbyttet fra planten.
Sorten skal kun have nippet blade af i det omfang der skal skaffes udluftning så planten kan tørre hurtigt efter regnvejr. Oprindeligt havde jeg sat planten op med et dyrehegn omkring den, Jeg havde tænkt at det var en smart måde at holde på alle sidegrenene. Jeg endte dog med at tage det af, fordi planten blev enormt tæt og det var umuligt at holde øje med sygdom i den tætte plante. Endvidere havde jeg på fornemmelsen at den tætte plante ikke satte nogen blomster. For at kunne støtte den store plante med de mange sidegrene endte jeg med at sætte 4 bambusstænger, en i hver hjørne som jeg bandt sammen og ud derfra baldt støttende snore til tomatens mange grene. Denne ophængning førte til at planten pludselig gav sig til at sætte en masse blomster.

  • Dwarf Shadow Boxing med dyrehegn omkring

Som andre dværgtomatsorter har Dwarf Shadow Boxing store rynkede savtakkede blade. Løvet er meget mørkegrønt i kuløren.

Tomaterne

Modningstid (fra blomst til moden tomat) 55-60 dage.

Tomaterne starter med at være mørkegrønne med lette anthocyanin aftegninger i lodrette striber.

Som tiden går bliver tomaterne mere lysegrønne i kuløren og de udvikler mørkegrønne lodrette striber mens de mørke anthocyaninstriber forsvinder. Tomaterne skifter de farve til pink/røde i takt med at de modnes. Når de er helt modne er de orange eller helt røde  i kuløren og afhængig hvor meget sol tomaterne har fået, bliver de lilla anthocyaninfarvning i nakken. Den sort jeg har dyrket i 2018 hører således til gruppe 2 i listen ovenfor. Tomatkødet er rødt. Tomaterne er runde og lidt fladtrykte. 

I forhold til andre typer af Dwarf Shadow Boxing er denne variant meget bleg og uden ret meget anthocyaninfarvning. 

Smagen siges at være syrlig med rababeraroma og velafbalancet.  Den variant af Dwarf Shadow Boxing jeg dyrkede var ikke en af de mest velsmagende tomatsorter jeg have dyrket. 

Vil jeg dyrke sorten igen? Umiddelbart tænker jeg ikke at jeg vil prioritede at dyrke denne sort igen da jeg ikke er begejstret for sortens smag. 
Hvorvidt de andre varianter af Dwarf Shadow Boxing smager bedre er jeg usikker på. Det kan godt være at de måske skulle prøves på et tidspunkt.

Jackass Bicolored Dwarf - en ny variant?

Jackass Bicolored Dwarf – en ny variant?

Posted on by Mette Neland

Jackass BiColored Dwarf er “et kaldenavn” til en special tomat som er fundet ved dyrkning af Jackass Red. Dværgtomaten Jackass findes i 3 farvevarianter: en grøn, en gul og en rød. I 2017 dyrkede jeg  Jackass Red Dwarf med frø som jeg fik fra Helene Orskaug, en passioneret tomatdyrker i Norge. Helena skriver i sin imponerende tomatblog Helenas Tomatprat, at hun såede et frø til sorten Jackass Yellow og forventede således at få en gul tomat, men den hendes plante satte røde tomater. I 2017 dyrkede jeg disse F1 frø fra hendes røde Jackass variant og fik lige som Helena fine røde tomater på en klassisk dværgtomatplante.

I foråret 2018 såede jeg så 5 af mine egne F2 frø (fra 2017). Fire af disse planter har i sommerens løb givet talrige røde tomater, mens en af dem – heldigvis den plante jeg selv havde i min have – har sat fine 2-farvede tomater. Pga af varmen og den stærke sol sad tomaterne meget længe på planten før de skiftede farve, men det er velkendt når det er meget varmt, se her.

Ovenfra ser tomaterne helt gule ud. Det ville ikke være usædvanligt at en ustabil sort (Jackass Red) ind i mellem vente tilbage til den originale farve – Jackass Yellow. Men da jeg plukkede tomaterne opdagede jeg at de ikke kun var gule. De faktisk var røde nede ved blomsten og gule på resten af tomaten. Så er spørgsmålet om denne flotte “nye tomat” blot er en varient af den gule tomat, er det mon en genetisk mosaik – altså en sort som bærer anlæg til begge farver eller at det er de extreme varmegrader vi har haft her i sommeren 2018, som har gjort at den røde tomat ikke kunne udvikle sig normalt. Det sidste tvivler jeg på, for så burde de andre palnter jeg har videre formidlet også have opført sig på samme måde, men det har de ikke.

Plantens Udseende:

Jackass BiColored Dwarf er lige som modersorten en “Tree-Type” dværgtomat, hvilket betyder at det vokser ligesom de almindelige indeterminate tomatsorter. I modsætning til de almindelige indeterminate tomatsorter bliver denne sort kun 70-80cm høj (Modersorten Jackass Red var ca 1m høj). Det er det en meget tæt og robust plante med meget stive og kraftige stængler som burde kunne stå selv. I år dyrkede sorten i en 20L selvvandingspotte med er dyrehægn uden om. Grenene har således noget at støtte sig til når tomaterne bliver tunge. Planten voksede i pottemuld tilsat perlekalk.

Planten har savtakkede, rynkede blade, som det ofte ses hos dværgtomaterne.

Tomaterne

Både den Jackass Bicolored Dwarf og den røde variant jeg dyrkede i 2017 sætter flittigt blomster som bliver til mange tomater. Hvor Jackass Red er bleg-røde i farven, er tomaterne på denne sort gule med røde striber. Rødfarningen er ikke kun af skinnet, men også kødet inde i tomaten er rødligt i kuløren.

Tomaterne er variable i formen. Året plante satte mange store bøf-agtige tomater som vejede fra 70-150 gram: De var tynde og lækre i skindet.

Sent på sæsonen skiftede tomaterne atter karater idet en rødlige farve nede ved blomsten aftog og istedet tilkom en rimelig kraftigt Anthocyanin farvning oppe ved blomsten.

Smagen var frisk med god ballance mellem sylighed og sødme. Faktisk smager denne guletomatsort af tomat hvilket mange gule tomatsorter ikke gør. Tomaterner blev både spist alene, men mest brugt i salater og brugt til henkogning.

Dyrker jeg sorten igen: Absolut, det er da spændende om jeg kan få en ny tormatsort fremdyrket.