Tag: Røde

Indigo Rose

Indigo Rose

Posted on by Mette Neland

Tomatsorten “Indigo Rose” har en lang velbeskrevet historie at finde på internettet. Forarbejdet til at lave denne sort startede helt tilbage i 1960erne, hvor tomatavlere fra Bulgarien og USA krydsede vild-type tomatsorter med gener til anthocyaninfarvning af stængler og blade, men ikke af selve tomaterne. Mange år senere blev Indigo Rose udviklet i et forsøg på at lave en tomat med høj indhold af antioxidanter. Arbejdet med at krydse vild-type tomatsorter med de rette gener blev gjort af professor Jim Myers og hans Ph. D. studerende ved Oregon State University. Indigo Rose er en sort med anthocyaninfarvning af skindet på tomaten. Anthocyanin er farvestoffet i blåbær som menes at have mange helbredsfremmende egenskaber. Sorten bærer gener for sygdomsresistens.
Sorten er selvbestøvende og er frøstabil.

Plantens Udseende

Indigo Rose er en meget robust plante. Stænglen er meget kraftigt og helt stiv og planten stod meget længe uden støtte – først da vægten af tomaterne tyngede kunne den ikke holde længere.
Stængel og blade er meget mørke/blålige i kuløren.
Sorten er indeterminat. Sidegrene skal løbende knibes af.
Jeg dyrkede Indigo Rose i en plantesæksammen med 2 andre planter. Sækken lå direkte på drivhusgulvet. Planterne blev vandet mad drypvanding.
Sorten har almindelige savtakkede blade.

Tomaterne

Tomaterne på Indigo Rose er meget længe om at modne. Det er fristende at plukke dem på et for tidligt tidspunkt – det lykkedes mig faktisk, idet de ser SÅ indbydende ud. Tomaterne bliver lilla/blå/sorte på de områder der har været udsat for sol. Dækkes tomaterne f.ex af overhængende blade udtrykkes farven ikke i tomaten og den forbliver grøn. Man kan tilgengæld plukke tomaterne og lægge dem i solen, da vil den lilla farve vise sig på skallen inden for ca. en uge. Tomaterne er først modne når de skifter farve fra lilla til rød og når de er bløde. Først da er der dannet nok sukker til at de er spiselige. Inde i tomaten er tomatkød og gele rød.
Tomateren hænger i flotte sildebensranker med 6-10 tomater i hver. De er på størrelse på golfbolde og vejer 40-55 gram.

Desværre smager disse tomater ikke af meget. Faktisk var de virkligt kedelige og blev alle brugt til henkogning. Jeg har hørt det samme fra andre tomatdyrkere der i landet.
Vil jeg dyrke sorten igen? Nej.

Ukendt sort, #1, 2019

Ukendt sort, #1, 2019

Posted on by Mette Neland

Frø til denne tomat kom fra en pose hvorpå der stod “Boars Tooth” fra Wild Boar farms købt i 2015, men jeg havde fået frøene fra ved et bytte fra en anden person, så desværre ved jeg ikke hvad er var i posen.

Plantens useende

Ukendt sort, #1 er indeterminat voksende.
Jeg dyrkede Denne tomat i en selvvandingspotte med 11 liter pottemuld inde i drivhuset.
Sorten har normale savtakkede grønne blade.

Tomaterne

Tomaterne var længe om at modne, skønner modningstiden til 85-90 dage

Tomaterne er hjerteformede og vejer 100-200g. Tomaterne er røde med lodrette striber i en lyserød/orange farve. Tomatkødet er rødt. Skallen er tynd.
Disse tomaterne er velsmagende- søde og aromatisk.
Udbyttet på denne sort var faktisk godt.

Lille Lise

Lille Lise

Posted on by Mette Neland

Frønørdens Lille Lise er en lille dværgtomat sort, udviklet her i Danmark af Tony Bulow, forfatteren til Frønørdens Blog. Sorten stammer fra 2008, hvor frøene til de første små tætte planter blev tilfældigt fundet i en pose af tomatfrø til en indeterminat tomatsort. Siden hen er sorten blevet dyrket over hele Danmark.
Sorten er selvbestøvende og frøstabil.

Plantens udseende

Jeg har dyrket Lille Lise i 2016 og i 2019.
I 2016 havde jeg den stående i en højbed på friland, hvor den og 59 andre tomatplanter blev dræbt af en meget tidligt kartoffelskimmel infektion. Jeg har derfor kun med succes dyrket sorten i mit drivhus, hvor den stod og pyntede i et hjørne, der var for småt til at huse en større, rigtigt tomatplante. Lille Lise er en determinant voksende, kompakt dværgtomat. Jeg har dyrket sorten i potter så små som 2 liter og så store som 4 liter. Planterne dyrkes i plantesækkemuld tilsat perlekalk og potterne undervandes. Planten bliver kun 30-35cm høj og er ret robuste. De har alligevel brug for en eller 2 plantepinde for at sikre at de holder balancen og ikke vælter, når der kommer vægt i toppen, i takt med at tomaterne vokser sig store. Jeg har aldrig nippet sideskud af denne sort.
Lille Lise har rynkede mørkegrønne savtakkede blade.

Tomaterne

Lille Lise sætter store tætte klaser med røde tomater i cherrystørrelse. Planten er overvældende at se på med de mange tomater, som kan fylde så meget at det er svært at se bladene. Tomaterne er små, runde og røde. De er tyndskallede og indeholder en stor mængde gele med frø i. Tomatkødet og geleen er rødt ligesom skallen.
Tomaterne beskrives af Tony Bulow som en god “madtomat”. Disse tomater er ret sure og uden den store smag. Hvis de tilgengæld hænger så længe, at de bliver bløde og lidt rynkede kommer den søde og aromatiske smag som jeg foretrækker frem i tomaten. Men på det sene tidspunkt er tomaterne knap så interessante at spise.
Kan du lide de lidt sure og smagsneutrale tomatstorter er Lille Lise måske en sort for dig. Den er i hvert fald petit og vældigt smuk at se på.

Vi jeg dyrke Lille Lise igen? Jeg vil nok ikke dyrke den om sommeren, da jeg synes der er mange andre mere velsmagende tomatsorter at dyrke. Planten har dog en praktisk størrelse og af den årsag vil jeg nok dyrke dem igen. Den kan dyrkes i en vinduskarm og give friske tomater i vindueskarmen til juletid. Det kræver lidt planlægning idet den skal sås i juli måned.

Supersweet100

Supersweet100

Posted on by Mette Neland

Dette er en hybrid, F1 tomatsort som er fremstillet således at den har resistens overfor svampeinfektioner med Verticillium and Fusarium (visnesyge). I modsætning til mange andre industrielle tomatsorter smager denne lille røde cherrytomat faktisk rigtigt godt. Supersweet100 og Sungold er nok de 2 bedst smagende F1 tomater jeg har dyrket til dato. Jeg købte 10 frø meget billigt i Lidl i marts måned. Sorten er ikke frøstabil, tager du frø af den kan du ikke være sikker på at det er den samme velsmagende tomat næste år.

Planten vokser indeterminat. Jeg dyrkede den i en kapillærkasse i den østlige side af drivhuset. Planten var nem at dyrke i forhold til alle de heirloomtomatsorter jeg har dyrket. Den blev lynhurtigt stor, med en kæmpe rodnet og skulle ikke pusles om, lige som de gamle arvesorter jeg eller er vandt til at dyrke.

Tomaterne på Supersweet100 er almindelige små røde cherrytomater med er ganske tynd skald, som let revner sent på sæsonen som det ses øverst på billedet. Tomaterne vejer 10-12 gram og er dejligt krydrede med er god sødme.

Gargamel

Gargamel

Posted on by Mette Neland

Gargamel er en tomatsort fra USA. Denne sort giver virkeligt smukke tomater med anthocyanin-farvede skuldre. Sortens oprindelse er ikke kendt, da den stammer fra et spontant kryds mellem ukendte sorter ude i markerne. Sorten er frøstabil, selvbestøvende, siges at have god resistens for svampeinfektioner og at være en god gemme-tomat.

Plantens udseende

Jeg dyrkede Gargamel i drivhuset og har ikke prøvet at dyrke den på friland endnu. Sommeren 2018 var meget varm, og jeg havde endnu ikke skyggegardiner og ordentig klimakontrol i huset.
Gargamel vokser med indeterminant vækstmønster, og sorten skulle blive høj – 2m +, den plante jeg dyrkede blev ikke stor kun ca 1,5m høj. Gargamel blev dyrket i en selvvandingspotte (Duogrow), hvor planterne har rødderne i 12 l pottemuld. Jeg tilsætter 10g perlekalk til jorden for at forbygge griffelråd. Pga af heden var det svært at få vandingen via vægen til at virke ordentligt. planten blev vandet ovenfra, hvilket resulterede at mange tomater udviklede griffelråd og måtte kasseres.
Stænglerne og bladene indeholder lige som tomaterne gener til anthocyanin-produktion og de farves derfor mørkeblå af solen.
Gargamel har slanke, slapt hængende, savtakkede mørkegrønne/blålige blade.

Tomaterne

Tomaterne er runde, lidt aflange og med en spids. De varierer i størrelsen, nogle er mindre og vejer vejer 60-90 gram mens andre som er større kan veje helt op til 150g. Farvemæssigt er de virkeligt smukke og pynter gevalgit i drivhuset i alle faser af væksten. De umodne tomater er de helt blå-sorte, men med modningen skifter tomaterne farve. Den modne tomat er røde/glue/blå-stribede med en lille spids. De blå ydre farvestrøg på tomaterne skyldes indeholdet af anthocyaniner. Tomatkødet er helt rødt.
Sorten skulle være iflg flere kilder på internettet være højtydende. Det udbytte jeg fik var dog meget begrænset. Faktisk var jeg ret skuffet over hvor få tomater jeg nåede at spise/smage. En mulig forklaring på at tomaterne ikke modnede, som de skulle, kan måske være den lange ekstreme hede som sommeren 2018 bød på. De høje temperaturer blokerede for modning i flere andre tomatsorter i drivhuset.

Smagsmæssigt er tomaterne søde og komplekse i smagen. Jeg ærgede mig gevaldigt ovar at jeg ikke havde flere tomater end de få jeg fik.

Tomaterne siges at være gode til at gemme. Opbevares de mørkt og køligt (ikke koldt) kan de ligge i op til 2 måneder før de rådner.

Vil jeg dyrke Gargamel igen? Ja, den skal dyrkes igen, jeg skal smage denne meget roste tomatsort efter mere optimale vækstbetingelser.

Gloire du Rhin

Gloire du Rhin

Posted on by Mette Neland

Gloire du Rhin kendes også under navnet “Gloire de Rhénanie” er franske navne for en meget berømt tysk tomatsort “Rhinlands Rhum”: Sorten er kendt under navnet “Slava Poryni” i tjekkiet. Sorten er gammel tysk heirloomtomat, som har været næsten helt glemt. Sorten blev brugt da til krydsning og fremstilling af sorterne Stupice, Tamina og Matina.
Sorten er veladapteret til at vokse i et kølige danske klima. Gloire du Rhin yder rigtigt godt, er robust og skulle have god styrke overfor plantesygdomme. Ud fra denne beskrivelse af sorten besluttede jeg at den måtte dyrkes.

Plantens udseende:

Gloire du Rhin vokser indeterminant. Planten jeg dyrkede i sommeren 2019 var ikke voldsomt lang – den blev kun blev ca. 2,5m lang. Planten havde usædvanligt kraftige stængler. Så kraftige at jeg måtte opgive at sænke planten for at skabe mere plads i toppen. Til trods herfor skal planten støttes for ikke at vælte eller knække når den bliver høj.
Jeg dyrkede sorten i en kapillærkasse i drivhuset. Den stod sammen med 2 andre planter i en 50l plantesæk kun tilsat 10g perlekalk/plante. Som alle mine andre tomatsorter skal der vandes med gødningstilblandet vand i hele vækssæsonen. Planten stod i den vestlige side med eftermiddagssolen på. Planten trivedes rigtigt godt med denne vækstmetode.
Sorten har normale savtakkede blade

Tomaterne

Modningstiden: Det lykkedes mig desværre ikke at måle modningstiden.
Sorten sætter mange store flotte klaser af tomater, som er ensartede og runde i faconen. Klaserne bliver meget tunge og bør bindes op/støttes for ikke at knække af inden tomaterne er modnet. Tomaterne starter med at have en orange-rød kulør, på dette tidspunkt smager de ikke godt. Jeg lod dem derfor hænge til de blev højrøde, før jeg plukkede og spiste dem. Umiddelbart synes jeg at de tåler at hænge ret længe på planten uden at blive bløde og uden at tomaterne bliver melede og kedelige at spise.
Tomaterne er meget uniforme i størrelsen og vejer 100-120g (sent på sæsonen blev de dog mindre), de er helt tynde i skindet uden at nogen af tomaterne revnede. Tomaten er dejligt faste i kødet. Smagen er den klassiske tomatsmag som vi kender, blot er den sødere og mere velsmagende end de vanlige kedelige tomater fra supermarkedet.

Vil jeg dyrke Gloire du Rhin igen: Absolut, det store udbytte og den gode smag gør det en god sort at dyrke i fremtiden. Jeg vil tro at den vil indgå i de tomater som jeg dyrker med heblik på konservering.

Novosadski Jabacur

Novosadski Jabacur

Posted on by Mette Neland

Novosadski Jabacur er en gammel Slovensk tomatsort som giver en rund,
rød og klassisk udseende tomat. Folk som kender sorten fra Bosnien og Slovenien fortæller at der er verdens bedste tomat. Frøene til denne sort fik jeg af en bekendt som stammer fra Bosnien og som barn havde spist mange af disse tomater.

Plantens udseende

Novosadski Jabacur er en indeterminat voksende tomatsort. Plantens stængler skal støttes i hele vækstperioden. Sideskuddene nippes i bladhjørnerne, da planten eller bliver til meget stor grøn busk inden blomstersætning.
Jeg dyrkede denne sort både på friland og i drivhuset. Planterne blev dyrket i kapillærkasser både ude og inde. Som vanligt blev der dyrket 3 planter i en 50l plantesæk fra “Land og Fritid” tilsat 10 gram perlekalk/plante idet tomatplanter kræver meget kalk for at vokse godt. Som andre sorter trivedes planten udmærket ved disse vækstbetingelser. Jeg havde en enkelt plante som jeg dyrkede i en 20l potte med undervanding i drivhuset, denne plante satte overraskende kun relativt små lidt blege tomater.
Planten har normale savtakkede grønne blade.

Tomaternes Udseende

Når Novosadski Jabacur vokser nede syd, hvor den kommer fra, laver den bøftomater. Så store tomater så jeg ikke meget til. Denne sort producerer runde, lidt fladtrykte tomater. Udendørs var tomaterne ikke så store, de vejede 90-150g, mens den plante som stod inde i drivhuset generelt satte tomater som var større end de som jeg fik på planten udenfor. Den største af disse tomater vejede 225 gram. Planten ude satte vældigt mange tomater.

Tomaterne har en god smag af tomat, uden at være specielt søde eller aromatiske i sammenligning med andre sorter jeg har dyrket. Måske er denne sort bare ikke så glad for at vokse på vores breddegrader.

Vil jeg dyrke sorten igen? Selv om jeg ikke er imponeret med smagen og udbyttet fortjener sorten nok en sæson mere.

Harzfeuer, F1

Harzfeuer, F1

Posted on by Mette Neland

Harzfeuer, F1 er en kommerciel tomatsort, som er udviklet i det tidligere DDR. Jeg fandt en kilde på internettet som beskrev at sorten var en videreudvikling af sorten Gemini som er velkendt i Danmark. Det er især smagen skulle være forbredret i Harzfeuer F1. Jeg købte frø til Harzfeuer, F1 i Lidl. En pose med 10 frø kostede kun 9 kr og var således meget billige.

Det er mange år siden at jeg har købt tomatfrø – da jeg laver dem selv fra mine frøstabile/heirloom tomatsorter. Men i foråret 2019 var en diskussion i FB-gruppen “Tomatentusiaterne”, hvor nogle medlemmer mente at det ikke var værd at dyrke heirloom/specielle tomatsorter, da de var “for sarte” og svære at dyrke. De anbefalede i stedet at købe frø til kommercielle hybridtomater. Efter en længere diskussion endte jeg med at beslutte at jeg ville prøve at dyrke disse kommercielle sorter for at se om det dog kunne være sandt.

Hybrid- versus frøstabile tomatsorter

Kommercielle tomatsorter har fordele. De er fremstillet så planterne er nemme og dyrke og normalt giver et godt udbytte. Ser man sig godt omkring findes der sorter, som er resistente overfor skimmelsvamp som kan være et stort problem i de våde danske somre. Andre sorter er resitente overfor plantevirusinfektioner – disse er knap så stort et problem her i landet.
Når det er sagt så er der også ulemper ved de kommercielle sorter. Den første på min liste er tomaternes smag eller snarere den manglende smag. Du er måske som almindeligt menneske ikke klar over hvor lidt en supermaskedstomat smager af, og det er ret trist. Jeg er stor fan af søde og aromatiske tomater, dvs sorter som smager af andet end det som man normalt forbinder med smagen på “tomat”. Man gennem de sidste 50 år avlet de gener ud af tomaterne som giver den gode smag til fordel for gener som sikrer at de kommercielle tomatavlere kan levere en flot tomat som holder sig længe på en hylde. En anden ulempe er at man ikke kan tage frø af F1 sorter, da de er genetisk ustabile og man aldrig får det samme ud af frø som dyrkes næste år.

Plantens udseende

Jeg såede Hartzfeuer, F1 ret sent, da jeg egentligt havde regnet med at at den skulle stå på friland. Til min overraskelse kom den lynhurtigt op af jorden og i forhold til de andre tomatplanter jeg dyrkede i foråret 2019 (jeg havde knap 300), blev planterne meget hurtigt store og kraftige. I sammenligning med heirloomtomaterne havde sorten et stort og kraftisk rodnet. Jeg dyrkede Hartzfeuer F1 både på friland og i mit drivhus. På friland stod den i en kapillærkasse op af en sydvendt mur. I drivhuset havde jeg en plante i en DuoGrow potte og en i en kapillærkasse. Både ude og inde voksede den sig stor i en fart. Den blev dyrket i pottemuld tilsat perlekalk. Kapillærkassen blev vandet med gødningstilblandet vand hele sommeren og frem til slutningen af september.


Hartzfeuer, F1 vokser indeterminat og skal løbende have nippet sideskuddene af i bladhjørnenerne hvis den skal sætte tomater.
Sorten har almindelige savtakkede grønne blade.

Tomaterne

Hartzfeuer F1 laver runde og røde tomater som vejer 90 – 110g. Klaserne indeholder 5-6 tomater. Jeg var ikke imponeret over hvor mange klaser er var på i en plante – udbyttet var i min optik yderst ringe trods de flotte planter, dette problem var til stede på udendørs og indendørs.
Tomaterne bliver relativt tidligt røde og fremstår modne, men ved prøvesmagning var smagen yderst kedelig og aldeles skuffende. Jeg synes faktisk ikke de var værd at spise, så de fik lov at hænge på planten, idet jeg ville bruge dem til henkogning sammen med alle de andre tomater senere på sæsonen. De de blev plukket senere på sommeren, da henkogningen var igang var de begyndt at blive bløde i konsistensen. Tilgengæld smagte de sødt og med en kraftigt god og aromatisk tomatsmag.

Vil jeg dyrke Harzfeuer, F1 igen: Ikke sandsynligt, jeg vil hellere dyrke en tomatsort som smager af noget mere.

Amish Paste - den klassiske tomat til konservering

Amish Paste – den klassiske tomat til konservering

Posted on by Mette Neland

Amish Paste har været kendt helt tilbage til 1880’erne og er således en af de ældste heirloomtomatsorter. Den er som navnet antyder stammer sorten fra Amish folkene i Wisconsin. Dette er en sugotomat – eller Roma som man kalder der på amerikanske internetsider.

Plantens udseende

Amish Paste vokser med indeterminant vækst. Visse internetskilder beskriver at sorten kun er knap 2 meter høj, men den plante jeg dyrkede i sommeren 2018 var meget højere og toppen måtte klippes i september måned. Jeg dyrkede Amish Paste i drivhuset og har således ikke erfaring med at dyrking på friland. Planten voksede i en kapillærkasse med en 50 L plantesæk kun tilsat perlekalk. Under hele væksten blev den vandet med gødningstilblandet vand. Planten bindes op og sideskud fjernes løbende.
Som andre tomater af romatypen har denne sort fine slanke lidt slapt hængende grønne blade som dog er savtakkede som vanligt. Planten har ofte ikke særligt mange blade hvilket øger risaikoen for at tomaterne bliver solskoldede og udvikler grønne nakker.

Man skal være opmærksom på at Amish Paste elsker varme og tåler ikke nattetemperaturer under 15 grader uden at tomaterne bliver deformerede!

Tomaterne

Modningtid: Blev ikke målt på denne sort, da mange af de første tomater desværre måtte smides ud på grund af griffelråd. Jeg dyrkede 2 tomatsorter af romatypen (Amish Paste og Uncle Alfonso) som begge havde problemer med griffelråd! Sorten sætter mange tomater og yder godt

Planten laver klaser med op til 6 tomater. Når de modner vejer de gange meget og jeg var ude for at en hel klase bare knak af planten. Tomaterne er Oksehjerte/aflange romaformede, røde, tyndtskallede og vejer mellem 150 og 250 gram. De er velegnede til henkogning og fremstilling af alle former for tomatkonserves så som henkogte tomater, tomatmarmelade, ketchup og tomatpure. Tomaterne kan også spises rå i skriver eller i en salat, da tomaten har en kraftig tomatsmag med god sødme. Tomatkødet er ikke tørt eller melet, som det ofte er i tomater af romatypen.

Vil jeg dyrke Amish Paste igen? Ja den er god når jeg laver hemkogte tomater til vinteren.

Annie’s Singapore

Annie’s Singapore

Posted on by Mette Neland

Tomatsorten Annie’s Singapore har en lidt speciel historie. Annie, som er en kvinde jeg ikke kender, får på en flyvetur med Singapore Airlines fik en velsmagende tomat serveret som en del af måltidet. I stedet for at spise hele tomaten tog hun lidt frø fra – det er jo dejligt nemt med tomater. Siden den tid har hun og mange andre dyrket sorten med stor succes. Annie’s Singapore er en cherrytomat og således ret nem at dyrke, tomaterne er velsmagende og udbyttet fra en plante er rigtigt godt.
Sorten er selvbestøvende og har været frøstabil mange år.

Plantens udseende

Annie’s Singapore vokser med indeterminant vækst (ranketomat) og den holder først op med at vokse når frosten slår planten ihjel sent på efteråret. Jeg dyrkede den i drivhuset. Jeg dyrkede sorten sammen med 2 andre tomatsorter i en kapillærkasse med en plantesæk med 50L pottemuld kun tilsat perlekalk. I sommeren løb blev der vandet med gødningstilblandet vand.Annie’s Singapore har en yderst kraftig stængel. Jeg dyrkede planten med 3 hovedstammer for at øge udbyttet.

Sorten har almindelige savtakkede grønne blade.
Da Annies Singapore er en cherrytomat vil jeg mene at sorten uden større besvær kan dyrkes på friland med et godt udbytte, blot man sikrer sig at planten står et sted hvor den er beskyttet, f.ex. op ad en mur og den ikke udsættes for meget vind.

Tomaterne

Modningstiden blev desværre ikke målt på denne sort. Andre beskriver den som kort.

Annie’s Singapore laver nogle meget store klaser med op til 50 tomater. Selv om der er mange tomater i en klase er det ikke en klassisk multiflora-tomatsort. Disse cherrytomater er let ovale og dybt røde. De vejer 12-20 gram. Tomaterne er tynde i skalden, dejligt søde og behanglige at spise. Du kan spise dem rå eller som jeg (havde rigtigt mange tomater i 2018) bruge dem til en bagt pureret cherrytomatsauce. Denne sauce smagte himmelsk på mine hjemmelavede pizzaer med surdejsbund.

Vil jeg dyrke sorten igen? Det er et svært spørgsmål at svare på. Tomaterne smager virkelig dejligt. Skal jeg rangere tomatsorten Annie’s Singapore ligger den smagsmæssigt i den øverste 1/3 del af min liste. Så med den baggrund er det meget sandsynligt at den på et tidspunkt vil blive dyrket igen.