Krasny Milo

I et forsøg på at finde en mikrotomatsort, som kan dyrkes indendøre når dagene bliver korte og vejret for køligt, købte jeg i december 2024 frø til en masse forskellige små tomatsorter. I 2024 dyrkede jeg 6 forskellige sorter.
En af disse er sorter er Kasny Milo. Der er ikke mange oplysninger om sorten på internettet
Sorten er selvbestøvende og frøstabil.

Plantens Udseende

Krasny Milo er en mikrotomatsort. Den fuldvoksne plante bliver kun 25-30cm høj. Jeg dyrkede planten i en 20 liters potte i mit drivhus. Planten blev vandet ovenfra 1-2 gange dagligt. Der blev gødet 2 gange ugentligt frem til midt august. Planten stamme/ stængler at ret solide, så en par tykke støtte pinde midt i potten var tilstækkelig. Blot kan der komme problemer når der kommer mange store tomater i tommen af planten, da hele planten inklusiv potten nemt vælter.
Krasny Milo har rugøse, let krøllede savtakkede grønne blade

Tomaterne

Krasny Milo bærer enormt mange små røde cherrytomater. Tomatkød og gele er begge røde.
Tomaterne sidder i store klaser tæt på stammen.

Desværre smager disse tomater ikke af særligt meget mere end de tomater man køber i et supermarked, derfor dyrker jeg nok ikke denne sort igen.

Variant-Cuore Antico de Ravenna

Frø til “Cuore Antico de Ravenna” blev købt ved Meraki Seeds i Grækenland, og jeg forventede egentligt en relativt stor 100-200g hjemterformet brun tomat, men det viste sig ikke at være tilfældet.
Istedet fik jeg er relativt stor rød cherrytomat, som smagte himmelsk – Faktisk var det nok den mest velsmagende tomat i hele drivhuset i 2025.
Frøene til denne tomat er nok ikke stabile – de klassificeres som en “variant” og fremtiden må vise om de er stabile.

Plantens udseende

Den dyrkede Variant-Cuore Antico de Ravenna er indeterminant voksende. Jeg holder planten oprejst ved hjælp at tomatkroge som hænger fra loftet af drivhuset. Denne plante var så frodig at jeg dyrkede den med 4 stængler. Jeg dyrkede denne plante i mit drivhus i en quadgrowpotte og for første gang dyrkede jeg mine planter i hjemmlavet kompostjord, det var planterne meget glade for. Det eneste problem jeg havde med jorden var at jeg ind i mellem måtte fjerme nogle ukrudtsplanter. Frem til August suppleres med gødning for at sikre optimal vækst og frugsætning.
Bladtypen er de almindelige savtakkede blade

Tomaterne

Denne tomatplante var meget tidlig, både til blomstersætning og til at modne tomaterne, faktisk var det den tidligeste sort jeg havde moden i 2025.
Tomaternme er noget større end cherrytomate, mende er slet ikke så store om de skulle have været i følge beskirvelsen. Tomaterne blev for de flestes vedkommende blommerformede mens andre var helt runde. Tomaterne var mørk røde og de sad på lange klaser med flere sidegrene.
Smagsmæssigt at var de helt fantastiske. De var super søde om virkelig kraftigt smagende med intens aroma af umami og tomat, Så, det er meget sandsyndligt at jeg vil dyrke den igen i fremtiden.

Ecuador Most Sweetest

Der er ingen informationer om sorten Ecuador Most Sweetest på internettet.
Frøene til sorten fik jeg gennem min frøbytte gruppe, heller ikke her ved man meget.

Plantens udseende

Ecuador Most Sweetest er indeterminant af vækstform, dog voksede den ikke højere end 2m i højden.
Stammen er ret stiv, men det bør støttes, da den eller knækker.
Sorten har normale savtakkede blade.Jeg har dyrket sorten i mit store drivhus, og ved ikke hvordan den vil trives på friland, men de fleste cherrytomater trives godt på friland her i landet, så det tænker jeg også at denne vil kunne.

Tomaternes Udseende

Som det ses på billederne var den første klase ret sær at se på, De efterfølgende var mere nomale.
Tomaterne er runde og ret fladtrykte. Mage af tomaterne er ribbede/lobulære. Tomaterne er røde. Inde i tomaten er der flere lobuli, gelefyldte hulrum, som tomatens størrelse taget i betragning er ret store,. Der er meget lidt tomatkød. Tomaterne kan hænge meget længe på planten uden af blive bløde og uden at blive forringet i spisekvalitet.
Tomatfrøene er ret store.

Ecuador Most Sweetest er nogle meget velsmagende tomater, så dette er en sort jeg gerne dyrker igen.

Ciliegia

Cilliegia er navnet på en traiditionel italiensk cherrytomat. Navnet dækker over flere sorter som kan have forskellinge farver (røde og gule) og planten kan være alt fra determinant, semi-determiminant og interterminant voksende til en dværgtomatsorter.
Forskellige sorter inkluderer: Ciliegia Gialla, Ciliega Nano, Ciliegia Incan og Ciliegia Rosso.

Plantens Udseende

Den variant af Ciliegia som jeg dyrkede er en busktomat, den vosker til en højde på ca 80 cm.
Planten vokser med mange sidegrene, hvilke kan være et prolem hvis den står indeklemt mellem mange palnter
Sorten har almindelige blade

Jeg dyrkede den i en undervandingspotte på friland, hvor den pga de mange sidegrene var ret svær at styre i bredden. og det var svært at udtynde i bladene således at der kunne komme lys til at tomaterne kunne modne.

Tomaternes Udseende

Ciliegia sætter mange flotte klaser med små, lidt kantede, rødeog ret kødfulde blommetomater,


Smagsmæssigt er tomaterne er yderst kedelige i smage, så det er ikke en sort jeg dyrker igen.

Kitchen Mini, F1

Kitchen Mini er en mikrotomat udviklet af det fynske gartneri Nældebakken. Udviklet til at kunne dyrkes i vindueskarmen året rundt.
Hybrid F1 sort og ikke stabil, når den dyrkes fra frø fra planten, det er der dog mange som gør her i landet, da der går rygter om at den er stabil, hvilket jeg her kan afkræfte.

Plantens udseende:

Mikrotomatsort, tree-type, med en højde på 20-30 cm lidt afhængig af pottens størrelse. Planten er nem at holde, da den ikke skal knibes. Den skal bare have noget god jord og vandes med gødningstilblandet vand.
Sorten trives fint i en potte. Jeg har har haft flere planter stående rund omkring i mit drivhus. Planter dyrket fra frø – hvilken F-generation ved jeg ikke, men ingen af planterne så ens ud i størrelsen, bladtype og tomaternes farve.

Tomaterne

Tomaterne på de 4 Kitchen Mini planter jeg dyrkede i 2022 var forskellige nuancer af røde/mørkrøde cherrytomater.

Tomaterne er syrlige i smagen som meget ligner den man får ved at spise en almindelig supermarkedstomat – så det vil jeg ikke bruge energi på at dyrke igen.

Pertsevidnyy Polosatyy

Pertsevidnyy Polosatyy er en kommerciel russisk tomatsort, som på visse internetsider beskrives som en heirloomtomat. Den er frøstabil. Sorten siges at være højtydende.
Jeg valgte at dyrke denne sort sammen med andre sugo-tomatsorter i et forsøg på at finde nogle poduktive tomatersorter som var gode til henkogning, dvs. sorter der ikke var super vandholdige.

Plantens Udseende

Pertsevidnyy Polosatyy vokser indetermiminant, men bliver kun ca 180cm høj. Stænglen er lang og tynd, og skal planten skal opbindes i hele vækstperioden.
Jeg dyrkede sorten i en plantesæk i mit drivhus. Jeg havde store problemer med griffelråd. Det var det første år jeg forsøgte mig med drypvanding, hvilket jeg nu har opgivet med det aktuelle system, da det simpelthen ikke virker. Uregelmæssig og insufficient vanding er en velkendt årsag til griffelråd, da vækstbetingelserne for planten ikke er optimale. Tomater af sugo-typen er specielt følsomme overfor griffelråd og redulterer i at mange tomater må kasseres, hvorfor udbyttet ikke var nær så stor som forventet.
Det fremgår af flere sider på internettet at den også kan dyrkes på friland, men den lange modningstid vil nok være en udfordring med det dansk klima.
Planten har normale savtakkede blade.

Tomaternes Udseende

Modningtiden er lang, ca 120 dage.
Tomaterne på Pertsevidnyy Polosatyy er aflange med en længde på 10-15cm. De er røde med længdegående gule og orange striber. De vejede mellem 80-120g, men beskrives at kunne veje helt op til 300g. De tomater jeg plukkede fra planten var ret tørre i kødet, der var meget lidt gele og kun sjældne frø.
Tomaterne smagte som en “standard supermarkedstomat”, hvilket er OK, hvis den anvendes til konservering, men jeg vil ikke spise dem uden at koge dem, da de er kedelige i smagen.

Vil jeg dyrke Pertsevidnyy Polosatyy igen. Ja, hvis jeg igen skal konservere tomater til de lange vintermåneder.

Earliana

Earliana, eller “Sparks Ealiana”, er en meget gammel tomatsort. Den blev udviklet af George Sparks i New Jersey, USA og frø blev første gang solgt på markedet i år 1900. Det er således en ægte heirloomtomat på nuværende tidpunkt. Sorten er kuldetolerant om modner derfor meget tidligt.

Plantens udseende

Earliana er vokser med indeterminant/semi-determinant vækstmønster. Højden af planten afhænger af temperaturen som planterne gror ved. Ved kølige temperaturer bliver planten ca. 60cm høj. I mit drivhus bliver planterne er dog ikke særligt høje – kun ca 2m. Stænglen en ret tynd og planten skal som andre tomatsorter støttes i løbet af væksten.
Jeg har kun dyrket sorten plantesække/kapillærkasser i mit drivhus, idet jeg har problemer med skimmel på friland. I drivhuset tror jeg den har det for varmt.
Jeg har tidligere knebet sideskudene af, men tænker at jeg næste gang jeg skal dyrke denne sort vil lade sideskudene sidde på, men så skal planten have mere plads i siden.
Sorten har almindelig savtakkede blade.

Tomaterne

Modningstid ca 65 dage
Tomaterne hænger i mindre klaser med 4-6 tomater i hver. Tomaterne er runde og helt røde. Tomaterne er moderat kødfulde og vejer fra 120-200g. Smagen er god og kraftig med nogen syrlighed.

Jeg bruger gerne denne sort til henkogning, men den smager også godt bare at spise rå.

Vil Jeg dyrke Earliana igen? Ja, helt sikkert – har dyrket den i 2 somre og det er ikke sidste gang.

Vilma

Vilma er er mikro-dværgtomat, som er udvilket i Tjekoslovakiet. Sorten kan dyrkes i en relativt lille potte. Sorten er frøstabil

Plantens udseende:

Vilma er en determinant dværgtomat, en lille mikro-dværgtomat, som kan dyrkes hvor som helst, bare du har plads til en potte med 2-4 liter jord, dvs på terrassen, balkonen hængende i en kurv eller i vindueskarmen indendørs. Husk at vælge en tung potte, da planten ellers vælter når den begynder at have større tomater på. Planten bliver ca 20-25 cm høj, den er så lille og så rank at den ikke behøver nogen støtte. Jeg dyrkede sorten i en mellemstor potte med pottemuld. Den stod i vindueskarmen af mit drivhus, da jeg ikke kan have tomatplamter udenfor pga stor problemer med skimmel.

Tomatplanter i potter kræver en del pasning. Afhængig af temperaturen skal de vandes 1-2 gange dagligt. Potter vandes altid nedefra, for at undgå at at rødderne bliver for våde. Der vandes med gødningtilbralndet vand frem til slutning af august måned.

Tomaterne

Modningtiden: Kort
Vilma kan være spækket med multiple små røde tomater, som vejer 12-15g. Tomaterne smager af almidelig tomat. De er syrlige i smagen, hvis du kan lide de tomater som sælges i de danske butikker er denne sort en fin en til dig. Jeg synes dog at en tomat man bruger tid og energi på at dyrke skal smage af mere. Derfor er det ikke en sort jeg dyrker igen.

Ten Fingers of Naples

Sorten Ten Fingers of Naples er en gammel sugo-tomatsort – en heirloomtomat som menes at stamme fra Napoli i Italien.

Plantens Udseende

Ten Fingers of Naples vokser indeterminant. Sorten bliver ikke så høj, ca 180.cm. Jeg dyrkede den i drivhuset i plantesække med drypvanding og har ikke erfarring med at dyrke på friland. Da sorten er en roma/sugotomat er den i risiko for udvikling af griffelråd, specielt den første klase er ofte ramt. Sorten sætter stor klaser med 5-11 blomster.
Blade: almindelige savtakkede grønne blade

Tomaterne

Modningstiden blev ikke målt pga griffelsråd på de først 2 ranker, den angives som 75 dage.
Tomaterne er aflange og røde med en spids. TOmaterne er 8-12cm lange og 2-4cm i diameter. Tomaterne er lidt puklede og uregelmæssige i formen. Som andre roma/sugo tomater er denne sort kødfuld, kødet og geleen er rødt. Der er meget få frø i tomaterne.
Smagen er ikke super-spændende. Disse tomater egner sig rigtigt godt til henkogning, da de ikke indeholder så meget væske, og de henkogte tomater derfor ikke bliver så våde.

Vil jeg dyrke sorten igen? Umiddlebart tror jeg det ikke, jeg har frø til andre mere velsmagende sugotomater fex Uncle Alfonso Roma og Amish Paste som jeg hellere vil dyrke.

Belle Du Toggenburg

Belle Du Toggenburg er en heirloom tomat fra Schweiz. Andre navne: Beauty from Toggenburg, Beauty of Toggenburg.

Plantens Udseende

Belle Du Toggenburg er indeterminant voksende sort, som blev mere end 2m lang. Jeg dyrkede sorten i plantesække med drypvanding i mit drivhus og har ikke erfarring med at dyrke dem på friland. Sorten sætter blomsterranker med 5-7 blomster.
Bladene: almindelig savtakkede blade

Tomaterne

Belle Du Toggenburg modner relativt tidligt. Tomaterne vejer 60-100 gram og de er røde, runde tomater med en lille spids hvor blomsten har siddet. Skindet er tyndt. Tomatkødet og geleen er helt rødt. Tomaten er fast i kødet og egner sig godt til bare at spise, i salaten og til at koge tomatsauce af.