Dwarf Orange Pixie

Der er næsten ingen oplysninger om sorten Dwarf Orange Pixie at finde på internettet. Men hvis de oplysninger jeg har fundet er korrekte, så er sorten blevet til ved stabiliseringen af Orange Pixie, F1, en kompakt, hybrid tomatsort, som var kendt for at have gener for sygdomsresistens mod skimmelsygdomme forårsaget af Verticillium og Fusarium.

Jeg har dyrket sorten i 2019 og 2023

Plantens Udseende

Dwarf Orange Pixie er en determinat voksende dværgtomat som bliver omkring 90 cm høj. I sammenligning med andre dværgtomatsorter er stænglerne ikke særligt kraftige og planten kræver god støtte i hele vækstperioden. Sorten kan med fordel dyrkes i en potte.
Jeg havde 2 planter i 2019 – en voksede i en Tower Pot på friland og en i en 20l potte i drivhuset. Planten som stod på friland klarede sig under omstændighederne godt, den var desværre inficeret med sørgemyg i den tidlige del af foråret og det tog lang tid at komme dem til livs. Trods disse vanskeligheder gav planten mig et rimeligt udbytte. Planten som stod i drivhuset blev kun undervandet 1-2 gange dagligt afhængig af temperaturen. Den blev meget tæt i løvet og det var for sent, at jeg opdagede at der dybt inde ved stiklen sad mange overmodne tomater, som ikke særligt delikate eller velsmagende. Står planten et beskyttet sted skal der nok holdes høje med den og den skal trimmes hvis den bliver for tæt.
I 2023 dyrkede jeg sorten i en duogrow so stod beskyttet under et tagudhæng langs en sydvendt mur. Sommeren var lang, kold og våd. De første tomater modnede i august.
Dwarf Orange Pixie har normale savtakkede blade.

Tomaterne

Dwarf Orange Pixie har i følge de kilder jeg har fundet. en modningstiden på 52 – 75 dage. Alle de planter jeg dyrkede i 2019 var lang tid om at modne, og jeg fik ikke målt modningtiden på denne sort.

Dwarf Orange Pixie sætter klaser med 10-12 små runde tomater. Planternes størrelse taget i betragtning, er mængden af tomater som de producerede i løbet af sommeren imponerende. Planten fortsætter med at sætte blomster og tomater modnes over en lang periode frem til det sene efterår. Farvemæssigt starter er de mørkegrønne i kuløren. Sidenhen bliver de lysere grønne nede ved blomsten, medens de forbliver mørkegrønne oppe med stilken og forbigående fremstår de zebrastribede. Modne tomater er mørkegule, næsten orange i kuløren. I 2019 havde jeg store problemer med at tomatern revnede, inden de er helt modne både for planten på friland og den inde i drivhuset. I 2023 var der ingen problemer med revnede tomater.
Tomaterne er lidt større end cherrytomater og vejer 30-40 gram. Tomatkødet er gult og tomaterne saftfyldte. Tomaterne er milde og syrlige i smagen. Som ved andre gule tomater mangler der umami i aromaen.

Vil jeg dyre sorten igen? Dwarf Orange Pixie hører ikke de søde og aromatiske tomater, som jeg er glad for at spise, men de er absolut velsmangende, så JA, jeg dyrker gerne sorten igen.
Husk at der holdes godt øje med dem. Og skulle de vise tendens til at revne, da overvej at plukke dem tidligt.

Vallin Orange

Vallin Orange er belgisk tomatsort. Der kendes ikke noget til historien bag sorten. Sorten er selvbestøvende (open-pollineret) og frøstabil.
Jeg byttede mig til frøene fra en tomatentusiast i Frankrig.

Plantens Udseende

Jeg dyrkede sorten Vallin Orange både på friland og i drivhuset. Begge steder trivedes den godt. Inde i drivhuset stod i en stor 50 L keramik potte sammen med 2 mikrotomater og ude stod den alene i en selvvandingspotte fra LiDL. Begge steder voksede de i pottemuld tilsat perlekalk. Inde i drivhuset blev planten vandet i underskalen hver dag, men planten uden blev vandet hver 3-4 dag afhængig af temperturforholdene. Planten er determinat, det vil sige med begrænset højde. Den blev 100-120cm høj. Den skal ikke knibes og bliver derfor ret bred, idet alle sidegrenene er 120 lange. Det er besværligt at give alle støtte og sikre at grenene ikke knækker af eller vælter når vægten af tomaterne tynger. Jeg endte med at sætte en stor bambus pind lige i midte og så binde en eller flere snore fra pinden ud til hver af sidegrenene og derved støtte stængler og tomater. Den sætter blomster i klaser med 3-4 tunger tomater.
Vallin Orange har normale savtakkede grønne blade.

Tomaterne

Modningstiden for sorten siges at være lang, ca 80 dage. Jeg fik desværre ikke målt den ikke målt. Disse tomater modnes over en periode på 3 – 4 uger.
Vallin Orange laver nogle flotte runde, lidt puklede og lidt fladtrykte tomater. De er mørk-orange i kuløren både udvendigt og indvendigt. De vejer 175-250 gram og er tynde i skallen. Enkelte af disse tomater revnede ret sent på sæsonen.
Tomaterne er kødfulde med gange list gele. Smagen helt i top med en god sødme, en naturlig syrlighed og en behagelig aroma, hvor man ikke er i tvivl om at man spiser tomat.

Vallin Orange er er sort som jeg absolut gerne dyrker igen i fremtiden

Costal Pride Orange

Costal Pride Orange er en af de mange dværgtomatsorter som efterhånden findes på markedet. Jeg har dyrket 15 sorter til dato, se listen over de øvrige dværgtomatsorter jeg har beskrevet på hjemmesiden her.
Coastal Pride Orange er lavet af frøsamlerne Dan and Val McMurray. Den er resultatet af krydsning af 2 unavngivne sorter som parret arbejdede med i deres grønsagshave. Sorten er open-pollineret og frøstabil.

Plantens udseende

Costal Pride Orange er en tree-type eller indeterminat dværgtomat. Jeg dyrkede sorten både i mit drivhus og på friland. Inde i drivhuvet stød den i en 20L potte som blev vandet nedefra 1-2 gange om dagen, afhængig af temperaturen, mens planten udenfor stod i en selvvandingspotte med 20 L pottemuld. Pottenmulden tilsættes 10g perlekalk eller knuste æggeskaller og jeg vander med gødningstilblandet vand frem til slutningen af August. De 2 planter jeg dyrkede blev ca. 150cm høje. Denne sort angives i visse kilder til kun at blive 60-90cm mens den ifølge andre kilder kan bliver op til 150cm høj. Dværgtomatplanter af typen tree-type nipper jeg ikke sideskudene af. Tilgengæld fjerner jeg tilstrækkeligt mange blade til at sikre udluftning og tørring af planten efter regnvejr.
Coastal Pride Orange er den sort som kan have enten normale eller rynkede blade. Planten jeg dyrkede havde almindelige savtakkede blade.

Tomaterne

Modningtiden for denne sort blev ikke målt.
Costal Pride Orange er i betragtning af plantens relativt lille størrelse en meget produktiv sort som laver nogle flotte, dyb-orange tomater som er runde og lidt fladtrykte i formen. De største tomater vejede over 300 gram og er således af bøftomat-størrelse. De største tomater er lidt ribbede opad til. Skindet er tyndt, men jeg observerese ingen tomater med revner. Tomatkødet er orange og fast. Der er en passende mængde gele og massere af frø i hullerne.
Tomaterne smager efter min mening himmelsk! De er meget friske i smagen og nok en af de mest syrlige tomater, som jeg med stor glæde har spist. Tomaterne har en behagelig frugtagtig eftersmag. Da jeg endeligt havde smagt på disse tomater, forsvandt de hurtigt og det ærgede mig meget at jeg ikke lige kunne skaffe nogle flere.
Farven på disse tomater gør dem virkelig smukke i en salat, men de kan også skæres i skiver og bruges som tilbehør til smørrebrød

Vil Jeg dyrke Coastal Pride Orange igen: Ja, den er på listen over tomatsorter som jeg gerne dyrker i igen i fremtiden.

Gajo de Melon

Gajo de Melon er en cherrytomatsort som menes at stamme fra Californien eller Mexico, det er dog ikke veldokumenteret. Sorten er frøstabil

Plantens Udseende

Gajo de Melon vokser med indeterminat vækstmønster. Sideskud bør løbende knibes af, men som ved andre cherrytomatosorter valgte jeg at dyrke sorten med 3 hovedstammer.
Jeg dyrkede planten i en kapillærkasse med en 50l pose med pottemuld. Den stod sammen med 2 andre planter. Jeg var uheldig med min plante i den tidlige sommer, idet den blev syg. Den holdt bare op med at gro, og faktisk troede jeg at den ville gå til, men den overlevede og voksede sig vældig stor og kraftig senere på sommeren. Dog var det så sent på sæsonen at tomaterne modnede at de næsten ikke nåede at modne så jeg kunne nå at smage på dem. Planten blev over 2m høj. Stænglerne var så kraftige at jeg måtte opgive at sænke planten for at få mere plads oppe mod loftet. Selv om stænglerne var så kraftige skal planten støttes under hele væksten, da den ikke kan stå selv.
Gajo de Melon har almindelige savtakkede blade.

Tomaterne

Tomaterne var ret små ca 15-20 gram. Det beskrives at de kan blive op til 30 gram, men så store blev mine ikke. De beskrives med mange former: aflange, runde og fladtrykte i forskellige kilder på internettet. Den plante jeg dyrkede i 2019 have kun cherrytomater af den runde slags på. Tomaterne forekommer i flere farver forskellige steder på planten. De er bicolor gul/orange/røde, stribede eller marmorerede. Den enkelt tomat skifter farvenuance hele vejen igennem modningsprocessen. Kødet og geleen i tomaten er helt gul. Skallen er lidt tykkere end vanligt og knaser når man spiser tomaten, men den er ikke så kraftig at det er ubehageligt.

Smagsmæssigt er Gajo de Melon helt speciel. Den smager nemlig af sødt og frugtagtigt, eftersmagen du har i munden er karakteristisk melon.

Vil jeg dyrke Gajo de Melon igen? Ja, det er den absolut værdig til.

Mette’s Sort/orange Zebra

Frø til tomaten kaldet Mette’s Sort/Orange Zebra fik jeg fra en anden ihærdig tomatdyrker. Jeg var meget beæret over at jeg blev spurgt om jeg ville være med til noget sådan. Da jeg er helt pjattet med tomatdyrkning sagde jeg straks JA, da det ville også være sjov at medvirke til udviklingen af nye tomatsorter.
Jeg ikke tidligere prøvet at dyrke ustabile tomater. Man kan ikke være sikker på hvad men får ud af frøet, så det er lidt som at spille i lotteriet.

Om stabilisering af tomatsorter

Efter krydsning af to tomatsorter, enten med vilje eller tilfældigt der ude i naturen får man en tomat med sammesatte gener fra hver af de 2 sorter. Man kan dog ikke være sikker på at alle disse gener udtrykkes i næste generation, deraf tilnavnet ustabil. For at stabilisere en ustabil tomat skal den dyrkes i 7 sæsoner (F1-F7). Hvert år vælges den smukkeste og den bedst smagende tomat/plante som man dyrker videre på næste sæson. Efter 7 sæsoner skulle man efter sigende have selekteret og stabiliseret tomatsorten. Jeg er sikker på at der er mere til det end det jeg har beskrevet her. Jeg kunne ikke tilbyde at dyrke 7 planter af den sammen sort- det har jeg ikke plads til. Jeg dyrker maximalt 2-3 planter af hver sort, men dem som jeg fik frøene af siger at det er godt nok.

I foråret 2018 såede jeg 10 frø til de ustabile sorter (F4) fra 2011. Det var desværre ikke let at få dem til at gro, men endte dog med 5 planter: to “Gul Zebra“, en”Orange Zebra”, en “Sort/orange Zebra” og en Gul/orange Zebra som viste sig ikke at være gul men grøn. Den grønne har jeg kaldte “Naked Kiwi” og den arbejder jeg videre med i 2019.

Om Sort/Orange Zebra

“Mette’s Sort/Orange Zebra” er det kælenavn som denne tomatsort har fået. Når sorten på et tidspunkt er stabiliseret vil den få et nye og endeligt navn. Den oprindelige krydsning er lavet af Tom Wagner. Information om hvilke sorter der oprindeligt blev krydset er desværre gået tabt. Sorterne blev krydset tilbage i sommeren 2009, men forædlingsarbejdet er stadig undervejs.

Plantens udseende

Jeg dyrkede Mette’s Sort/Orange Zebra i mit drivhus. Planten stod i en selvvandingspotte med 11L pottemuld tilsat perlekalk. I hele sæsonen frem til slutningen af august vandede jeg med gødningtilblandet vand.
Denne tomat vokser indeterminant og som lang ranketomat skal den støttes og bindes op i hele vækstperioden. Det er en ivrigt voksende sort, som sætter blomster efter hver / hver andet blad, så alt i alt sætter den mange tomater. Det havde det ikke godt i de varmeste måneder hvor den gik helt i stå med at vokse (sommeren 2018 var utrolig varm).

Sorten har normale savtakkede grønne blade.

Tomaterne

Modeningstiden for denne sort fik jeg ikke målt – det er ikke muligt når man ikke ved hvornår tomaterne er modne.

Et problem med ustabile tomatsorter er at man faktisk ikke ved hvordan de modne tomat ser ud. Man studerer planten og holder øje med tomaternes udseende og ind i mellem mærker man på dem om de føles modne. Jeg har allerde nu lært at jeg ikke skal stole på hvordan andre har beskrevet tomaternes udseende. Nogle af de tidlige tomater som jeg plukkede i den tro at de var modne var ganske flotte og svarede til det navn den bar, men de var ret hårde og smagte ikke at noget. Først da de havde hængt længe og var blevet meget mørke – med anthocyaninfarvning på det meste af tomaten – begyndte de at smage af noget.

Smagsmæssigt er denne smukke flerfarvede (F5) tomat dejligt sød og med en god krydret smag. Absolut den smag jeg foretrækker.

Er sorten værd at dyrke videre på? Jeg det er den absolut.
En smuk tomat med røde, grønne og anthocyanin farvede skuldre og en god smag, hvad eller kan man ønske sig?
Næste sæsom bliver F6, så nærmer det sig at den er stabil. Næste sæson bliver tidligst i 2020, da jeg ikke har plads til den i år.

Ambrosia Orange UBX

Cherrytomater af Ambrosia familien er udviklet og frigivet af J&L Gardens. Der findes flere varianter: Ambrosia Giant, Ambrosia Gold, Ambrosia Pink, Ambrosia Red, Blue Ambrosia. Ambrosia Rose UBX og Ambrosia Orange UBX. Ambrosia Orange UBX blev introduceret på markedet i 2014. De 2 sidste sorter med UBX-suffix (forkortelse af Ultra High Brix) har et (meget) højt sukkerindhold og beskrives som værende sødere end Sungold som ellers er den sødeste cherrytomat der findes. Sukkerindholdet i tomaterne sorterne Ambrosia Orange/Pink UBX afhænger dog af hvor meget sol planten udsættes for og dette kan være et problem her i Danmark, hvor en skyet himmel ofte præger sommervejret. Sorten er selvbestøvende og frøkonstant, men ikke er heirloomtomat

Plantens udseende

Ambrosia Orange UBX vokser med indeterminant vækst, men er ikke voldsomt høj. I følge J&L Gardens bliver den kun bliver ca 1,5-1,8 meter høj. Jeg dyrkede Ambrosia Orange i drivhuset. Planten stod i det sydvendte vindue hvor den havde sol på stort set hele dagen. Planten stod i en selvvandingspotte med 11L pottemuld kun tilsat perlekalk. Den blev dyrket med 3 hovedstammer for at øge udbyttet. Planten var omtrent 2 meter høj da jeg klippede toppen. Min plante blev således noget højere end den beskrives at være. Tidligt og sent på sæsonen satte planten en god mængde blomster og dermed tomater. I den varmeste del af summeren gik blomstersæningen næsten i stå. Tomaterne klarede solskinnet og varmen uden udvikling af grønne nakker eller andre tomatsygdomme. Trods de mange solskinstimer og den varme sommer synes jeg tomaterne var påfaldende længe om at modne.

Den har smalle savtakkede blade som ikke ruller når det er varmt.

Tomaterne

Modningstiden er i følge andre som har dyrket sorten her i europa kort, kun 60-65 dage. Hos mig modnede tomaterne på 60 dage kulørmæssigt men ikke smagsmæssigt.

Tomaterne er dybt orange cherrytomater som måler cirka 1,5 cm i tværdiameter.  Tomaterne er tyndskallede og revner ikke. Jeg dog revner sent på efteråret hvor temperaturforskellen mellem dag og nat blev stor, men der revnede alle tomatmerne, da jeg ikke har varme på drivhuset.
Smagsmæssigt er denne sort ikke særligt interessant, det var faktisk ret skuffende. Trods de mange solskinstimer og de høje tempraturer hele sommeren igennem, var de slet ikke søde og de manglede fuldstændigt aroma. Skulle jeg sammenligne den med andre cherrytomatsorter jeg har dyrket er sorterne Ingrid, Annies Singapore og Green Envy meget sødere og mere aromatiske i smagen.

Jeg har ved min gennemgang af kilder på internettet fundet flere personer der har dyrket Ambrosia Orange og som skriver at planten ikke laver tomater med den forventede smag og sødme. Flere tomatdyrkere konkludere i kilder fra 2017 at sorten nok ikke er helt stabil – er der mon frø til ustabile varianter af denne sort i omløb?

Vil jeg dyrke sorten igen? Ja sorten for endnu en sæson inden den bliver helt droppet.

Zlatava

Zlatava er en mellemstor tomat som har en virkelig smuk og intens orange farve. Efter en gennemsøgning af mange kilder på internettet må jeg konkludere at der kan jeg ikke finde infomationer om sortens oprindelse. Sorten er selvbestøvende og frøstabil.

Plantens Udseende

Zlatava er en cocktailtomat, som vokser med indeterminant vækst, dog bliver den ikke voldsom lang. Hos mig var den kun 200cm lang.
Sorten egner sig bedst til dyrkning i drivhus, dog angiver flere kilder angiver at den også kan dyrkes på et solrigt, beskyttet sted på friland.
Jeg dyrkede Zlatava i mit drivhus, her stod den stod i en selvvandingspotte med 11L pottemuld tilsat perlekalk. I hele vækstsæsonen blev planterne vandet med gødningtilblandet vand. Jeg havde egentligt læst mig til at det var en cherrytomat, derfor dyrkede jeg den med 3 hovedstammer for at øge udbyttet. Stænglerne er lange og slappe. Planten skal i hele væksten støttes ved opbinding for at undgå sygdom og maximere tomatproduktionen.

Sorten har fine slanke savtakkede grønne blade.

Tomaterne

Modningstiden: Dette fik jeg ikke målt. Fra kilder på internettet angives den 75 – 85 dage.

Zlatava sætter mange lange smukke klaser med op til 15 tomater i hver. Tomaterne er runde og let fladtrykte i formen; nogle kilder beskriver dem som hjerteformede, hvilket jeg dog ikke kan tilslutte mig generelt.
Tomaterne vejer 80-120g og er således lidt større end bordtennisbolde.
Zlatavas tomater starter med at være lysegrønne i kuløren. I takt med at de modnes bliver de først gullige. Når de er helt modne og klar til at plukke har de den smukkeste dybt orange kulør. Når man skærer tomaten over første gang bliver man meget forbavset. Den er nemlig ikke orange inden i, nej den er fyldt med det smukeste rødligt gele (blodappelsinfarvet) hvori kerner ligger. Jeg kender kun en anden orange tomatsort med samme intense orange farve, det er sorten Qiyanai Juang som dog er orange hele vejen igennem.

Smagsmæssigt er tomatsorten Zlatava yderst velsmagende. Den var frisk, med god sødme og en unik frugtagtig aroma. Denne sort var sammen med sorten Gryngy in the sky — bicolor de mest velsmagende sorter jeg dyrkede i 2018.

Vil Jeg dyrke tomatsorten igen? Det kan du være helt sikker på!

Orange Dadel

Orange Dadel er en cherrytomatsort som jeg fik anbefalet af en anden tomatentusiast som ” en yndlingstomat”. Da mit tema i 2018 var cherrytomater kom den med på listen af de udvalgte sorter.
Sortens rigtige navn kendes ikke. Sorten er selvbestøvende og frøkonstant.

Planten udseende:

Orange Dadel er indeterminat og kan såvidt jeg er informeret dyrkes på friland. Da jeg har store problemer med at alle mine tomatplanter bliver inficeret med kartoffelskimmel tidligt i sæsonen og jeg har derfor stort set opgivet at dyrke tomater på friland. Jeg dyrkede Orange Dadel i mit drivhus, her stod den i en Quadgrowpotte med 11L pottemuld tilsat perlekalk. Planten blev i den tidlige del af sommeren vandet med gødningstilblandet vand. Da planten sætter cherrytomater blev den dyrket med 3 hovedstammer for at øge udbyttet. Sorten viste sig at være god. Den satte nye blomster frem til efterårsferie, hvilket der ikke er mange tomatsorter som gør.

Sorten har normale savtakkede blade, som i forhold til andre tomatsorter er lidt små, afrundene og mere mørkegrønne i kuløren.

Tomaterne

Modningtiden i den ekstremt varme sommer 2018 var ekstrem kort — kun 47dage. Senere på sommeren hvor temperaturen faldt blev modningtiden tydeligt længere.

Tomaterne er orange, dadelformede og vejer 15-25 gram. Almideligvis, i en køligere sommer tror jeg ikke tomaterne er så store som de blev i år. Tomaterne er sprøde, kødfulde og søde i smagen uden meget syrlighed. De har en behagelig, men kompleks mild frugtagtig aroma. Udbyttet fra planten var stort og jeg kunne plukke mange tomater fra planten helt hen i oktober måned.

Vil jeg dyrke sorten igen: Det er meget sandsynlig at denne cherrytomatsort vil blive dyrket i fremtiden. Det er en velsmagende cherrytomat som yder godt.

Grungy In The Sky – bicolor

Grungy In The Sky – bicolor er en varme-afhængig 2-farvet tomat med en helt fantastisk smag – en sort som jeg i 2018 har klassificeret som den best smagende tomat jeg har dyrket til dato. De fleste bi-color tomatsorter har flerfarvet skald.  Grungy In The Sky – bicolor er der anderledes, idet skalden er rød og tomatkødet deruder er gult. Dvs hvis skalden kun er lidt rød bliver tomaten orange, hvorimod i en varm sommer som den her i 2018 bliver skalden meget rød, da kan det gule tomatkød ikke skinde igennem og tomaten er derfor rød.

Sorten er udviklet ved et samarbejde mellem Tom Wagner, Valerie (Grungy) McMurray og Phil Seneca. Wagner krydsede sin egen Skykomish med en gul tomatsort af Valeries. Udvælgelse og stabilisering af sorten blev sidenhen foretaget af Phil Seneca fra Good Mine Seeds. Sorten blev frigivet i 2011 og allerede i 2014 vandt den en tomatsmage konkurrence i Buffalo/Niagara (USA/Canada).

Sorten beskrives som hede, tørke- og med resistens overfor kartoffelskimmel.

Plantens Udseende

Grungy In The Sky – bicolor vokser indeterminat uden at blive mange meter lang. Phil Seneca beskriver and den er ca. 2m lang, hvilket passer fint med den plante jeg dyrkede. Som andre sorter producerer den tomater helt frem til frosten afliver planten.

Jeg dyrkede Grungy In The Sky – bicolor i drivhuset. Her voksede den i en DouGrow potte med 12L pottemuld tilsat perlekalk. Gennem hele sæsonen blev den vandet rigtigt meget, da sommeren 2018 var MEGET varm og alle tomatplanterne var tørstige. Selv om planten fik meget vand havde den tendes til at den så syg ud, idet den mere eller mindre konstant stod med hængende blade. Planten fik lov at vokse med 2 hovedstammer, da jeg faktisk troede at det var en cherrytomat

Sorten har savtakkede blade, som er ret brede med fine delikatter takker.

Tomaterne

Modningstiden i den hede sommer 2018 var kun 58 dage. Senere på sommeren hvor temperaturen var lavere tog det længere tid for tomaterne at modne.

Tomaterne er mellemstore, runde og lidt fladtrykte (denne type tomat kaldes på visse amerikanke tomatinternetsider for SALADETTE). Tomatkødet er gult men de kan have et strøg af rødt tomatkød lige under skindet. Tomaterne er kødfulde, skindet er tyndt og revner ikke. Tomaternes farve afhænger af hvor varmt vejret er og hvor meget solen skinner. Således var de første 2 sæt tomater næsten mørkerøde, mens de senere på sæsonen blev gul-orange. Tomatkødets bliver meget blødt hvis tomaten er overmoden, så man skal sikre sig at tomaterne plukkes i tide.

Smager godt suverænt rå, kan spises i en tomatsalat, i din grønne salat eller anvendes til supper, står der på nogle af de internationalte sider.

Vil jeg dyrke sorten igen? Absolut, sorten står allerede på min liste til 2019.

Janes Små Orange

Frøene til denne sort fik jeg af Jane som også er medlem af facebookgruppen Tomatetusiaterne. Hun har dyrket sorten med godt udbytte i flere år. Da jeg i efteråret 2017 begyndt og tænke over hvilke sorter der skulle dyrkes i 2018 vidste jeg meget hurtigt at mit tema skulle være Cherrytomater. I den anledning spurgte jeg i gruppen efter orange cherrytomatsorter som folk kunne anbefale. Denne sort fik jeg varmt anbefalet. Jeg fik en pose med frø mærket Janes Små Orange, så det har den heddet siden den blev sået i foråret.

Sorten har været frøstabil gennem nogle år i Janes have.

Plantens udseende

Janes små Orange vokser indeterminat, det vil side at den vokser uhæmmet i længen så længe det er varmt nok (>8gr C) og holde ikke op med at vokse før det bliver for koldt. Den sætter multiple sideskud som hvis de alle fik lov at sidde, ville man få en enorm stor grøn tomatplante uden tomater på da planten favoriserer bladvækst. Alle sideskud bortset fra 2-3 skal derfor nippes af. Man siger at sideskud nr 1, 2 og evt 3 efter hhv 1., 2. og evt 3. klase tomater kan man lade sidde. Alle andre fjernes.

Planten har normale savtakkede blade, som er relativt små i størrelsen i forhold til andre tomat- og cherrytomatsorters blade.

Jeg dyrkede denne orange cherry på friland. Den stod i en kapillærkasse op af en sydvendt mur. Planten blev dyrket i en plantesæk (50L) kun tilsat 10g granulært perlekalk. Jeg vandende med postevand. I dette miljø trivedes denne sort rigtigt god. Den satte mange store klaser med op til 40 tomater.

Tomaterne

Modningstiden for disse små tomater var 66 dage i den varme og solrige 2018-sommer.

Tomaterne på Janes Små Orange er lidt kantede sidder i store klaser en 2 eller 3 sidegrene på. Tomaterne er lidt kantede. Den vejer  9 – 15 gram/stk.

Janes Små Orange er små kødfulde muldfulde. De har en fin kerne af orange gele med en rimelig mænge frø i. Skalden af tomaten er lidt tykkere end andre cherrytomater, men det genere ikke mig.

Smagsindtrykket er umiddelbart syrligt. Men lige efter et syrlige kommer en sødlig og lækker frugt aroma, som næsten minder lidt om gule vingummier, dog uden at jeg kan beskrive det nærmere.

Vil jeg dyrke Janes Små Orange igen? Den vil helt sikkert blive dyrket igen i en fremtidig sommer.