Frø til tomaten kaldet Mette’s Sort/Orange Zebra fik jeg fra en anden ihærdig tomatdyrker. Jeg var meget beæret over at jeg blev spurgt om jeg ville være med til noget sådan. Da jeg er helt pjattet med tomatdyrkning sagde jeg straks JA, da det ville også være sjov at medvirke til udviklingen af nye tomatsorter.
Jeg ikke tidligere prøvet at dyrke ustabile tomater. Man kan ikke være sikker på hvad men får ud af frøet, så det er lidt som at spille i lotteriet.
Om stabilisering af tomatsorter
Efter krydsning af to tomatsorter, enten med vilje eller tilfældigt der ude i naturen får man en tomat med sammesatte gener fra hver af de 2 sorter. Man kan dog ikke være sikker på at alle disse gener udtrykkes i næste generation, deraf tilnavnet ustabil. For at stabilisere en ustabil tomat skal den dyrkes i 7 sæsoner (F1-F7). Hvert år vælges den smukkeste og den bedst smagende tomat/plante som man dyrker videre på næste sæson. Efter 7 sæsoner skulle man efter sigende have selekteret og stabiliseret tomatsorten. Jeg er sikker på at der er mere til det end det jeg har beskrevet her. Jeg kunne ikke tilbyde at dyrke 7 planter af den sammen sort- det har jeg ikke plads til. Jeg dyrker maximalt 2-3 planter af hver sort, men dem som jeg fik frøene af siger at det er godt nok.
I foråret 2018 såede jeg 10 frø til de ustabile sorter (F4) fra 2011. Det var desværre ikke let at få dem til at gro, men endte dog med 5 planter: to “Gul Zebra“, en”Orange Zebra”, en “Sort/orange Zebra” og en Gul/orange Zebra som viste sig ikke at være gul men grøn. Den grønne har jeg kaldte “Naked Kiwi” og den arbejder jeg videre med i 2019.
Om Sort/Orange Zebra
“Mette’s Sort/Orange Zebra” er det kælenavn som denne tomatsort har fået. Når sorten på et tidspunkt er stabiliseret vil den få et nye og endeligt navn. Den oprindelige krydsning er lavet af Tom Wagner. Information om hvilke sorter der oprindeligt blev krydset er desværre gået tabt. Sorterne blev krydset tilbage i sommeren 2009, men forædlingsarbejdet er stadig undervejs.
Plantens udseende
Jeg dyrkede Mette’s Sort/Orange Zebra i mit drivhus. Planten stod i en selvvandingspotte med 11L pottemuld tilsat perlekalk. I hele sæsonen frem til slutningen af august vandede jeg med gødningtilblandet vand.
Denne tomat vokser indeterminant og som lang ranketomat skal den støttes og bindes op i hele vækstperioden. Det er en ivrigt voksende sort, som sætter blomster efter hver / hver andet blad, så alt i alt sætter den mange tomater. Det havde det ikke godt i de varmeste måneder hvor den gik helt i stå med at vokse (sommeren 2018 var utrolig varm).
Sorten har normale savtakkede grønne blade.
Tomaterne
Modeningstiden for denne sort fik jeg ikke målt – det er ikke muligt når man ikke ved hvornår tomaterne er modne.
Et problem med ustabile tomatsorter er at man faktisk ikke ved hvordan de modne tomat ser ud. Man studerer planten og holder øje med tomaternes udseende og ind i mellem mærker man på dem om de føles modne. Jeg har allerde nu lært at jeg ikke skal stole på hvordan andre har beskrevet tomaternes udseende. Nogle af de tidlige tomater som jeg plukkede i den tro at de var modne var ganske flotte og svarede til det navn den bar, men de var ret hårde og smagte ikke at noget. Først da de havde hængt længe og var blevet meget mørke – med anthocyaninfarvning på det meste af tomaten – begyndte de at smage af noget.
Smagsmæssigt er denne smukke flerfarvede (F5) tomat dejligt sød og med en god krydret smag. Absolut den smag jeg foretrækker.
Er sorten værd at dyrke videre på? Jeg det er den absolut.
En smuk tomat med røde, grønne og anthocyanin farvede skuldre og en god smag, hvad eller kan man ønske sig?
Næste sæsom bliver F6, så nærmer det sig at den er stabil. Næste sæson bliver tidligst i 2020, da jeg ikke har plads til den i år.
