Alleghany Sunset

 

Frøene til denne tomatsort købte jeg frø til hos en ældre herre i Canada. Jeg vidste ikke andet om sorten en at det var en gul og mildt smagende bøftomat.

Jeg dyrkede tomaten i 2016. Den blev dyrket både på friland og i drivhuset. På friland stod den i en kapillærkasse op at en sydvendt mur. Her voksede den godt. Den fik lov at stå med 2 hovedstammer, det plejer jeg at gøre med bøftomater. I drivhuset stod den i en Quadgrow potte med 11L pottemuld tilsat perlekalk og vulkanske mineraler. Denne plante havde det også godt. Planten i drivhuset fik hurtigere modne tomater en den på friland.

Plantens udseende

Sorten er indeterminant og der skal nippes sideskud af for at udgå et den bruger al sin energi på at lave blade og ingen energi til tomater.

Planten har savtakkede tomatblade.

Tomatklaserne er dog meget tunge, og stilken knækker desværre meget let helt inde ved tomatens hovedstamme. Derfor lavede jeg støtte snore ned til klaserne for at sikre at tomaterne kunne forsætte med at gro og modnes helt.

 

Tomaterne

Alleghany Sunset er længe om at modne, 80 dage står der i andre kilder. Jeg har ikke selv målt det. Tomaten er i sine “unge dage” er den stribet lysegrøn og mørkegrøn. I moden tilstand er tomaterne er flotte helt gule (evt med nogle grønne striber). Størrelsen varierer fra 125 g til 350 g. I drivhuset var tomaterne større end på friland.

 

Smagsmæssigt er denne sort mild og sød. Faktisk er det svært at sige at det er tomat den smager af!

Alleghany Sunset var dejlig bare at spise rå, i tomatsalaten – specielt sammen med tomater af andre farver eller tilbedret. For eksempel brugte den sammen med andre tomater til en lys Gazpacho (kold pureret tomatsuppe, se opskriften her: Gazpacho en kold pureret tomatsuppe).

Sorten kan også med fordel anvendes i det søde køkken hvor jeg lavede jeg en tomatmarmelade med vanilje af denne tomat og Copia en anden gul og velsmagende bøftomat. Marmeladen lavet af disse to tomatsorter smager mere af blomme/mirabelle end den smagte af tomat, Mums!

Tomatmarmelade af gule og røde tomater

Barry’s Crazy Cherry

Barry’s Crazy Cherry er en sort udviklet af Brad Gates ved Wild Boar Farms. Frø til sorten kom på markedet i 2015.  Når man læser beskrivelsen af denne tomatsort på nettet og ser de tilgængelige billeder bliver man bare nødt til at dyrke den.

Plantens Udseende

Barry’s Crazy Cherry vokser indeterminant men bliver ikke så høj, kun knap 2 meter.

Den har spinkle stængler, som har svært ved at holde de store tomatklaser oppe. I den kolde sommer – 2017 havde jeg havde svært ved at undgå at stængelen som tomatklaserne sad på knækkede. Udbyttet i 2017 var ikke stort bland andet fordi planten meget tidligt holdt op med at vokse, planten blev kun 80cm høj da jeg ved en fejltagelse kom til at tage topskudet, og den klarede ikke at sætte et nyt sideskud. – Måske var planten jeg dyrkede det år bare ikke en god en.

I 2018 dyrkede jeg sorten med 4 hovedstammmer og nippede de øvrige sideskud af. Da det var varmest og med mest sol begyndte planten at se syg ud med gule blade, men den kom sig senere på sæsonen og jeg fik tomaterne at smage for anden gang.

Planten har savtakkede blade som fremstår meget gracile

Tomaterne

Modnindstid: 67 dage i den varme 2018 sommer

På billedet ovenfor ses de enorme blomsterklaser med mere end 100 blomster, se billedet ovenfor.

Tomaterne er let ovale, lysegule og sidder i imponerende store klaserne. Smagen er jeg ikke begejstret for, tomaterne er syrlige og mangler den komplekse aroma jeg er glad for. Jeg synes ikke de smagte at meget, og er ikke sikker på at jeg dyrker den igen. Jeg har dog flere bekendte som var glad for smagen, så smag og behag er forskellig.

Yellow Bean

Hvor mange gule tomater ikke har meget smag, er sorten Yellow Bean en af de sødeste og mest lækre cherrytomatsorter jeg har dyrket. Jeg købte frøene hos Fuglebjerggaard dyrkede den første gang på friland i 2016. Den blev desværre dræbt af skimmel inden jeg nåede at smage på den. Til alt held havde jeg givet en dublet-plante til en kollega, som havde fået mange tomater, så dem fik jeg lov at smage.  De smagte himmelsk. De var søde og meget aromatiske. Jeg fik derfor lavet frø af de tomater han forærede mig til at smage på. Så var jeg klar til sæsonen 2017 og 2018.

Plantens udseende

Yellow Bean er indeterminant, dvs. den bare bliver ved med at vokse op ad til man klipper toppen af den. Jeg har kun erfaring med at dyrke sorten i drivhuset. Jeg har dyrket den i salvvandingspotter (Quadgrow) med stor succes. Som andre cherrytomatsorter dyrkede den med 3 stammer for at øge antallet af tomatklaser og dermed udbyttet. Det kan være vanskeligt at styre idet der bliver mange blade, så man skal passe på og sikre at der ikke er noget som rører ved hinanden så der er god udluftning.
Jeg har dyrket sorten i 3 år og på intet tidpunkt har jeg haft problemer med at de revner.
Sorten har normale savttakede grønne blade.

Tomaterne

Tomaterne på Yellow Bean er længe om at blive moden, men den er værd at vente på! Klaserne kan indeholde op til 30 tomater. Tomatklaserne er ganske smukke, man bliver helt betaget at at se på dem, idet de er nærmest geometriske at se på. Sorten bliver ved med at sætte blomster og tomater meget længe, næsten frem til frosten sætter ind før den dør. Tomaterne er dadelformede, gule i kuløren og vejer op til 20 gram. Tomatkødet og geleen er helt gul. Tomaterne er lidt tykskallede og tomaterne bliver derved sprøde og lækre at spise.
I den varme sommer 2018 var tomaterne næsten dobbelt så store som de vanligt er.

Vil jeg dyrke Yellow Bean igen? Helt sikkert.