Fuzzy Wuzzy – en lille behåret “kæletomat”

Fuzzy Wuzzy er en tomatsort, som hører til i en lille gruppe af behårende tomatsorter som er ret unikke i den henseende.
Sortens oprindelse kendes ikke. Det er de økølogiske landmænd Bryan Connolly og Diane Dorfer i Connecticut som er anvarlige for at tomatdyrkere i hele verden har fået kendskab til sorten. De donerede nemlig frø til the World Tomato Society efter at have fået frø til sorten fra frøsamleren David Cavagnaro i Iowa, USA.

 Sorten er selvbestøvende og frøstabil.

Plantens Udseende

Fuzzy Wuzzy vokser determinant og er en lille kompakt busk som måler ca 30-50 cm i højden. Planten må ikke knibes, da udbyttet ellers falder. I 2017 dyrkede Jeg Fuzzy Wuzzy i et minidrivhus, hvor der kun var 60 cm i loftet, og her var der lige plads nok i højden. I 2018 havde jeg 2 Fuzzy Wuzzy planter i hver sin 8 liters keramikpotte i drivhuset. Planterne blev vandet nede fra med gørningstilblandet vand fra hanen. Planten kan ikke stå selv uden støtte. Jeg havde flere bambuspinde nede til potten til at støtte flere af sidegrenene, dette fungerede rimeligt godt. Andre som har dyrket sorten, planter den i en ampel og lader plantens grene hænge ud over kanten, så skal man ikke bekymre mig om støtteanordninger.

Plantens blade er runde og næsten ikke savtakkede, som ellers er karakteristisk for almindelige tomatblade. Bladene er lådne og bærer en grålig, let sølvfarvet behåring som man bliver helt glad af at rører ved.
Visse kilde på internettet karakteriserer sorten som en dværgtomat, men det er den ikke, den er bare ikke så stor af sin vækst.

Tomaterne

Modningstiden var 63 dage i den varme 2018 sommer..

Planten var tæt besat af mange små tomater som modnede over en lang periode. Set samlede udbytte var ganske pænt, plantens størrelse taget i betragtning.

Tomaterne der blommeformede og lidt større end cherrytomater. De har en lille spids og er ganske let behårede. Farvemæssigt er de ret kønne idet de er orange-røde med gul/orange lodrette striber på. Tomaterne er kødfulde.

Smagen af tomaterne er på den let syrlige side og de har en frisk tomatsmag. Den lette behåring på tomaterne bemærkes ikke når man indtager dem.

Tomaterne spises rå i salat eller anvendes til henkogning.

Pink Blommetomat – ukendt sort fra Canada

“Mrs Kroecker” – det stod der på pakken uden anden karakteristika eller beskrivelse. Frøene blev købt ved firmaet “Upper Canada Seeds” i forbindelse med en rejse til Canada i 2015. Jeg har fundet de gamle lister over tomatsorter som butikken solgte (det er lykkedes mig at finde dem på nettet) og der står at det er en velsmagende rød cherrytomat. Den tomat jeg dyrkede i 2016 var ikke en cherrytomat, det er en PINK BLOMMETOMAT! Firmaet eksisterer ikke længere og de svarer ikke på forespørgsler.

Men hvilken tomatsort er det så jeg har dyrket, det ved jeg ikke!

Plantens udseende

Sorten vokser indeterminant og bliver mere end 2 meter høj. Dvs. på et tidspunkt er man nødt til at klippe toppen af den for at standse væksten og sikre at planten bruger solenergien på at modne de tilbageværende tomater på planten, i stedet for at lave nye tomater og bladvækst.

Planten har normale savtakkede blade.

Jeg dyrkede planten i mit drivhus i en Quadgrow potte med 11L pottemuld tilsat perlekalk og vulkanske mineraler.

Her trivedes den ganske godt.

Tomaterne

Sorten sætter mange, moderat store, pink blommetomater. Tomaterne sidder i klaser af 5-8 stykker. Planten er højtydende.

Tomaterne er mørk-pink når de er helt modnede. Desværre led tomaterne af “grøn nakke” den sommer sorten blev dyrket og det førte til at de smagsmæssigt var de ikke noget hit. Tomaterne var tillige melede i konsistensen. Årsagen hertil var utvivlsomt et meget varmt drivhus.

Vil jeg dyrke tomaten igen: ja det vil jeg. Alle de andre frø jeg købte af den ældre herre har givet velsmagende tomater, og hvis han er som jeg så dyrker og sælger men kun velsmagende tomater, derfor skal den prøves mindst en gang mere før den kasseres.

Debarro Black

Debarro Black er en tomatsort hvor om jeg intet kan finde på internettet. Frøene er købt i Canada fra en landmand/kvinde, som lever af at lave gormettomater til resteraunterne i Toronto. Jeg har spurt til baggrunden, men hun havde ingen viden derom. Der er flere danske tomatdyrkere som har spurgt om sorten i virkeligheden hedder “De Barao Black” – en velkendt russisk sort. Den sort jeg har dyrket ligner dog slet ikke De Barao Black som beskrives som en lille sort/brun blommetomat, der hos flere internationale tomatdyrkere er pæreformet. Debarro black er er mellemstor blommetomat.

Plantens udseende

Debarro Blacks vækstmønster vil jeg beskrive som semi-indeterminant, idet den holder selv op med at sætte nye blomster/tomater sent på sæsonen. Planten skal dog nippes idet den ellers bruger for meget energi på at sætte blade og ingen blomster/tomatvækst.

Jeg har dyrket denne sort både på friland og i drivhuset. På friland blev den dyrket i en veldræneret nyanlagt højbed bag et vindbrydende hegn, hvor den trivedes vældigt godt og satte mange mellemstore og velsmagende  blommetomater. Desværre fik jeg ikke smagt så mange tomater, da planten gik til i det store skimmelangreb i sommeren 2016.  I 2017 stod planten inde i drivhuset i en quadgrow potte med 11L pottemuld. Ved dyrkning inde i drivhuset blev tomaterne ikke så store, som dem jeg fik på friland, og de smagte ikke af nær  så meget.

Sorten har normale savtakkede grønne blade.

Tomaterne

Tomaterne sidder i klaser med 5-9 tomater

Tomaterne er mellemstore blommeformede tomater som er brune med mørkegrønne skuldre. Tomatkødet er pink – rødt når tomaten er moden.

Modningstiden er lang. Jeg har ikke målt den – det tænkte jeg ikke på i de tidligere sæsoner.

Bellstar – tomaten til henkogning

Bellstar er en frøstabil tomatsort som blev udviklet af Dr. Jack Metcalf ved Smithfield Experimental Farm” i Ontario, Canada. På dette institut udviklede man i 1970’erne en række tomatsorter ved krydsninger. Det drejer sig om: Trimson (1971), Moira (1972), Quinte (1975), Earlirouge (1977), Earlibrite (1980) og Bellstar (1982). Sorterne blev primært udviklet til industriel brug. Man krydsede sig frem til at tomatsorterne havde gener til flere kvaliteter som var gode for industrien: Der var tale om at tomaterne have en fin rød farve, en god størrelse, var resistente overfor at danne revner at sorterne var højt ydende og at de modnede tidligt.

 

Plantens Udseende

Jeg dyrkede Bellstar i et højbed på friland. Her voksede den godt. Sorten er determinant og beskrives af nogen som en dværg. Den udvikler sig til en lille kompakt busk som hos mig målte ca 50 x 60cm.

Sorten beskrives som kulde-resistent og egner sig godt til regioner med korte køligere somre.

Bellstar har normale savtakkede blade.

Bellstar er speciel i forhold til andre sorter idet, de små kviste som tomaterne sidder på, er helt lige dvs uden det vanlige knæk. For industrien var det en fordel, det det gør det lettere at plukke tomaterne.

Bellstarfrø kan spire helt ned til 12 grader C og den kan således tåle at blive sået direkte på friland, hvis jorden er varm. Sås den indendørs udvikler sig hurtigere end andre sorter, og man kan således så den så sent som 46 dage man påregner at plante den ud i haven.

 

Tomaterne

Bellstar sætter mange røde, mellemstore tomater, som er  runde og let blommeformede. Bellstar er en kødful tomat med mindre gele i end andre roma-tomater.

Den modner tidligt: tiden fra blomst til moden tomat er cirka 65 dage.

Tomaterne vejer 100-140g. På billedet ovenfor er alle tomaterne noget mindre end de beskrives at være, men jeg tænker det skyldes at sommeren 2016 var meget våd og der manglede solskinstimer.

Smagsmæssigt er tomaterne lidt syrlige. De siges at være rigt smagende og at de foruden at kunne spises også er gode til henkogning og tomatpure. Jeg ikke kunne ikke smage meget den gode aroma. Her på midtfyn i sommeren 2016,  smagte de “bare af tomat”. Jeg finder at denne sort er rigtig god til at henkoge.

Vil jeg dyrke denne sort igen: Ikke med stor sandsynlighed, jeg synes smagen er kedelig. Jeg kender dog mange som sværger til den idet den giver godt.