Der er ingen viden om baggrunden og historien bag sorten Graham’s Good Keeper. Det er ret sikkert, i følge de kilder jeg har læst på internettet, at sorten stammer fra Canada. Sorten har været kendt så længe at den klassificeres som en heirloomtomat. Jeg købte frøene til sorten i 2015 hos en forhandler i Toronto, Canada. Jeg dyrkede sorten først gang i 2016, hvor jeg næsten ikke nåede at smage tomaterne, da planten tidligt blev angrebet af kartoffelskimmel og døde. Derfor var det på tide at dyrke den således at frøene ikke blev for gamle.
Plantens udseende
Graham’s Good Keeper er en indetereminant voksende tomatsort som vokser til sig meget lang. Det er en kraftig og robust plante. For at undgå at planten bliver for stor og ustyrlig skal sidegrene knibes af. Sorten har som andre tomatsorter behov for opbinding, da den ikke kan stå selv. Jeg har kun dyrket sorten på friland og der klarer den sig godt. Jeg har desværre mistet sorten til kartoffelskimmel i begge de sæsoner jeg har dyrket den – jeg har desværre mange problemer med skimmel på frilandsplanter, her hvor jeg bor på Fyn. Denne sort hører til de kartoffelbladede sorter.
Tomaterne
Graham’s Good Keeper sætter flotte klaser med mange tomater i. Tomaterne er ret store og blommeformede. Tidligt på sæsonen er de mørkegrønne oppe ved stænglen og mere lys grønne nedad mod blomsten.
Når de modnes bliver de jævnt røde i kuløren. Tomatkødet er rødt. Tomaterne er kødfulde med meget lidt gele i hullerne, men der er dog en god mængde frø i tomaterne. Desværre kan jeg ikke finde et billede af en overskåren tomat at vise frem. Tomaterne smager kraftigt af tomat – sådan som jeg husker tomater smagte for 50 år siden. Tomaterne siges at være vældigt gode til at gemme, dette har jeg ikke haft mulighed for at prøve.
Vil jeg dyrke Graham’s Good Keeper igen? Ja, det regner jeg med, idet det er en kødfuld tomat med en god gammeldags smag, de er nemlig rigtigt gode af henkoge.
Frø til ST139 blev doneret til mig fra en dansk tomatforædler. Sorten er såvidt jeg forstår under udvikling og kan endnu ikke købes i handlen. ST139 er en hybrid og således ikke frøkonstant.
Plantens udseende:
ST139 vokser enormt hurtigt – og lige som de F1 sorter jeg dyrkede sidste sommer, er planten meget robut. Jeg vil nok mene man kan så denne sort 3-4 uger efter heirloom- og OP frøkonstante sorter, da den udvikler sig meget hurtigt.
Planten er indeterminat i sit vækstmønster, dvs den vokser som ranke. Sideskud skal løbende nippes af. Jeg dyrkede sorten både på friland og i drivhuset. I drivhuset blev ST139 dyrket i en plantesæk med 2 andre tomatplanter. Når en stængel nåede loftet lod jeg et skud vokse op fra bunden af planten. på den måde fik den 3 hovedstammer. Plantesækken lå direkte på flisegulvet og planterne blev drypvandet. På friland havde jeg den stående i en kapillærkasse op ad en sydvendt mur. Begge steder klarede den sig flot. Planten har normale savtakkede blade
Tomaterne
ST139 sætter en masse super smukke dadelstørrelse, miniblommetomater som med tiden bliver dybt orange i kuløren. Selv i drivhuset skal de hænge relativt længe før de er helt modne. Jeg forsøgte at smage på dem sa de var lys-orange men de svar slett ikke søde. De skal helst hænge til de er dyb-orange i kuløren. Tomaterne kan tåle at hænge meget længe på planten uden at blive kedelige i smag eller konstistens. Gad vide om ikke den kan bruges som gemmetomat?
Hvordan smager tomaterne? Disse er små himmerigs mundfulde er meget søde. de har såvidtr jeg kan forst et meget højt BRIX index. Tomaterne er super sprøde at spise, uden af skallen bliver for kraftig. De er kødfulde med minimal mængde gele. De fleste af disse tomater blev spist nede i drivhuset og de nåede sjældent ind i huset.
Er ST139 en sort jeg vil dyrke igen. Hvis jeg havde flere frø er det absolut en sort jeg vil dyrke igen, men jeg må pænt vente til den komme i handlen.
Tomatsorten Oberig stammer fra Kiev i Ukraine. Sorten skulle være god til dyrkning på friland, da den bærer gener som giver sygdomsresistens overfor tomatsygdomme forårsaget af Verticillum (kransskimmel, visnesyge) , Fusarium (sneskimmel) og Tomat Mosaik Virus. Sorten er selvbestøvende og frøstabil.
Plantens udseende
Oberig er en determinant voksende tomatbusk som kun bliver 60-80 cm høj. Jeg dyrkede planten i en selvvanding potte (fra Lidl) med 20 liter pottemuld kun tilsat perlekalk. Potten blev vandet med gødningtilblandet vand frem til slutningen af september. Efter september vandet bare med vand for at sulte planten og tvinge den til at modne de resterne de grønne tomater- Sorten er en busk med mange sidegrene kan være svært at holde styr på alle de sidegrene. Jeg plejer at sætte 4 bambuspinde i hver hjørne af potten om binde snore fra disse pinde ud til stænglerne. Det er ofte lidt rodet at se på. Det kan være svært at få overblik over hvor mange tomater der sidder på planten, idet der er mange blade som dækker tomaterne som hænger inde i midten af planten. Planten voksede næsten i tørvej under et tagudhæng på en sydvendt mur. Desværre stor den i skygge af et æbletræ, så jeg ved ikke hvor meget sol tomaterne fik i løbet af sommeren.
Tomaterne
Der er ikke enighed om hvor tidligt eller sent tomatsorten Oberig modnes. Nogle kilder siger 60 dage, ande 120 dage. Alle tomatsorter var sene hos mig på Fyn i sommeren 2019, hvor jeg vil mene at 120 dage er mere realistisk.
De gule blommetomater hænger i store tætte klaser. Tomatkødet var bleggul og meget, meget melet. Tomaterne vejer 75-100g. Tomatskallen er ret kraftig, men tomaterne var ikke så ubehagelige at spise af den grund: Jeg dyrkede sorten Reinhard’s Goldkirsche i 2018 som var nærmest uspiselig på grund af de tykke skaller man var nødt til a spytte ud. På grund af den tykkere skal, siges det at tomaterne god at hænge op og gemme til senere på efteråret.
Smagsmæssigt beskrives Oberig meget søde og armotiske. Sorten skulle være perfekt til snak og salater. Jeg har hørt fra en anden dansker som dyrkede sorten i 2019 at dette faktisk er sandt. Det var desværre ikke mit indtryk. Jeg fandt tomaterne melede og yderst kedelige i smagen. Muligvis skyltes det, at tomaterne hang meget længe før de modnede. Alle tomaterne på den plante blev derfor henhogt eller brug i madlavning.
Vil jeg dyrke Oberig igen? Eftersom det viser sig at sorten er velsmagende, må den dyrkes på et senere tidspunkt. Jeg have mulighed smage den “rigtige Oberig“.
Black Icicle også kendt under navnet Sosulka Chernaya, er en Ukrainsk tomatsort som blev fundet af Aleksey Kulik på en tomatmark. Det vides ikke hvilke tomatsorter som blev dyrket på marken det opgældende år og som kunne tilskrives “faderskabet” til sorten. Aleksey Kulik og Denis Terentiev udvalgte og stabiliserede den sorte elongerede tomatsort. Frøene blev primært solgt i Uraine og Rusland. Det var Baker Creek Heirloom Seeds som introducerede sorten på den amerikanske marked under navnet Black Icicle idet det er den engelske oversættelse af det Ukrainske navn Sosulka Chernaya. Sorten er frøstabil og er ikke kendt for at sprække.
Plantens udseende:
Der er ikke enighed om vækstmønster for Black Icicle, idet både indeterminat og semi-determinat angives. I de kilder som beskriver den som semi-determinat er sorten 120-160cm høj og dyrkes som busk uden knibning. Den plante jeg dyrkede var meget mere end 160cm høj. Jeg havde egentligt planlagt at dyrke den med 1 stængel, men dyrkede den med 2, da der var et sideskud som jeg ikke nåede at nippe af i tide. Stænglerne på planten skal støttes for ikke at knække. Black Icicle var en af de sorter i 2019 som voksede i en Quadgrow potte. Planten stod i en potte med 11l pottemuld med tilsat perlekalk. Fra potten løber en væge ned i et vand resevoir som altid er fyldt med gødnings-tilblandet vand, som sikrer at planten er godt vandet. Desværre betyder det at i meget varme somre udvandes smagen af tomaterne da de kan drikke uendeligt meget. Planten har normale savtakkede mørkegrønne blade, som hænger slapt hængende og får planten til at se tørstig eller svagelig ud. Tidligt på sæsonen var en del af tomaterne ramt af griffelråd og måtte fjernes. Sent på sæsonnen hvor der kom skimmel, var det en af de sidste sorter som blev ramt.
Tomaterne
Black Icicle er en ivrig tomatsort. Planten var fyldt med tomater! De sad i store klaser over hele planten; det var et skønt syn. Planten forsatte med at sætte blomster og nye tomater helt frem til frosten kom. De var ca. 6-7 cm aflange blommetomater med en spids. De vejer 80 – 125 gram. Tomaterne er mørkerøde, mahoganifarvede med grønlige skuldre. Tomatkødet er rødt og fast uden at blive tør. Tomatskallen er tynd, den revner ikke før temperatursvingningerne er meget store, dvs i oktober måned. Tomaterne hænger længe på planten og modner. Det påvirker konsistensen af tomatkødet, mens smagen tiltager i sødme og styrke.
Tomaterne fra Black Icicle var dejligt saftige, men var ikke så kraftigt smagende som jeg havde forventet ud fra beskrivelse af sorten. Men som andre mørke tomatsorter var de sødmefyldte, hvilket for mig er det perfekte. Disse tomater modnede sammen med tomaterne fra de 93 andre planter og de fleste blev derfor brugt til henkogning da jeg manglede tilstrækkeligt røde tomater til det formål.
Evan’s Purple Pear, også kendt under navnet Evan’s PurplePlum, er resultatet af et spontant kryds ude på marken hos tomatforædleren Brad Gates fra Wild Boar Farms i USA. Han har beskrevet, at han for ca 20 år siden fandt planten på en mark med tomatplanter af sorten Prudence Purple. Han navngav sorten efter sin ældste søn.
Foråret 2019 var 3. gang jeg såede denne sort. Jeg havde byttet mig til 3 frø fra en anden tomatentusiat helt tilbage i 2015. Det var det sidste frø jeg havde tilbage. De 2 første gange jeg har forsøgt at dyrke sorten, havde planten været sygelig og er aldrig blevet til noget. Jeg havde derfor ikke de store forhåbninger for et godt resultat i år. Dog skulle det lykkedes denne gang, selv om planten var lille og svagelig og ikke havde det helt godt i det tidlige forår.
Plantens udseende
Evan’s Purple Pear er en lille indeterminat blommetomatsort. Jeg dyrkede sorten i en af mine selvvandingspotter. Selve planten stod i 11 l pottemuld tilblandet perlekalk for at sikre gode vækstbetingelser for planten. For at forøge udbyttet valgte jeg at dyrke sorten med 2 hovedstammer, på samme måde som jeg dyrker mine cherrytomater. Planten er lang og ranglet, så den blev løbende bundet fast til en kraftig bambusstang. Som alle mine andre tomatplanter fik den gødningstilblandet vand frem til slutning af september måned, hvor jeg klippede toppen af planten.
Evan’s Purple Pear er kartoffelbladet og den har som andre sorter med kartoffelblade ikke særligt mange blade. Bladene sidder op en tyk stilk og er store i forhold til de normale savtakkede tomatblade. Bladene har enkelte flige og kan have grove rynker, men de er ofte uden rynker. Farven er grøn til mørkegrøn.
Store smukke kartoffelblade
Tomaterne
Modningstiden er rapporteret at være 70-80 dage – jeg fik desværre ikke målt den. Tomaterne hænger i relativt små klaser af 5-6 stykker. Tomaterne er har en lidt buttet pæreform. De vejer 60-70 gram. Tomatenes farve er mørk rød/brun, men kaldes lilla. Tomaternes har grønne skuldre. De mørke tomater skal hænge længe på planten før de er klar til at spise. Skallen er ganske tynd og tomaten er dejlig sprød at spise. Tomatkødet er mørkerødt som skindet mens gelen er grønlig.
Selv om skallen er tynd var der ingen tomater som revnede før tempertursvingningerne blev store ud på efteråret. Tomaterne har som andre mørke/sorte tomater en dejlig krydret smag og en god sødme. Denne sort blev bare spist i drivhuset, de eneste som kom ind i huset var dem der skulle bruges til at lave frø af.
Skal sorten dyrkes igen? – Dette er absolut en sort som skal dyrkes igen. .
Fuzzy Wuzzy er en tomatsort, som hører til i en lille gruppe af behårende tomatsorter som er ret unikke i den henseende. Sortens oprindelse kendes ikke. Det er de økølogiske landmænd Bryan Connolly og Diane Dorfer i Connecticut som er anvarlige for at tomatdyrkere i hele verden har fået kendskab til sorten. De donerede nemlig frø til the World Tomato Society efter at have fået frø til sorten fra frøsamleren David Cavagnaro i Iowa, USA.
Sorten er selvbestøvende og frøstabil.
Plantens Udseende
Fuzzy Wuzzy vokser determinant og er en lille kompakt busk som måler ca 30-50 cm i højden. Planten må ikke knibes, da udbyttet ellers falder. I 2017 dyrkede Jeg Fuzzy Wuzzy i et minidrivhus, hvor der kun var 60 cm i loftet, og her var der lige plads nok i højden. I 2018 havde jeg 2 Fuzzy Wuzzy planter i hver sin 8 liters keramikpotte i drivhuset. Planterne blev vandet nede fra med gørningstilblandet vand fra hanen. Planten kan ikke stå selv uden støtte. Jeg havde flere bambuspinde nede til potten til at støtte flere af sidegrenene, dette fungerede rimeligt godt. Andre som har dyrket sorten, planter den i en ampel og lader plantens grene hænge ud over kanten, så skal man ikke bekymre mig om støtteanordninger.
Plantens blade er runde og næsten ikke savtakkede, som ellers er karakteristisk for almindelige tomatblade. Bladene er lådne og bærer en grålig, let sølvfarvet behåring som man bliver helt glad af at rører ved. Visse kilde på internettet karakteriserer sorten som en dværgtomat, men det er den ikke, den er bare ikke så stor af sin vækst.
Tomaterne
Modningstiden var 63 dage i den varme 2018 sommer..
Planten var tæt besat af mange små tomater som modnede over en lang periode. Set samlede udbytte var ganske pænt, plantens størrelse taget i betragtning.
Tomaterne der blommeformede og lidt større end cherrytomater. De har en lille spids og er ganske let behårede. Farvemæssigt er de ret kønne idet de er orange-røde med gul/orange lodrette striber på. Tomaterne er kødfulde.
Smagen af tomaterne er på den let syrlige side og de har en frisk tomatsmag. Den lette behåring på tomaterne bemærkes ikke når man indtager dem.
Tomaterne spises rå i salat eller anvendes til henkogning.
“Mrs Kroecker” – det stod der på pakken uden anden karakteristika eller beskrivelse. Frøene blev købt ved firmaet “Upper Canada Seeds” i forbindelse med en rejse til Canada i 2015. Jeg har fundet de gamle lister over tomatsorter som butikken solgte (det er lykkedes mig at finde dem på nettet) og der står at det er en velsmagende rød cherrytomat. Den tomat jeg dyrkede i 2016 var ikke en cherrytomat, det er en PINK BLOMMETOMAT! Firmaet eksisterer ikke længere og de svarer ikke på forespørgsler.
Men hvilken tomatsort er det så jeg har dyrket, det ved jeg ikke!
Plantens udseende
Sorten vokser indeterminant og bliver mere end 2 meter høj. Dvs. på et tidspunkt er man nødt til at klippe toppen af den for at standse væksten og sikre at planten bruger solenergien på at modne de tilbageværende tomater på planten, i stedet for at lave nye tomater og bladvækst.
Planten har normale savtakkede blade.
Jeg dyrkede planten i mit drivhus i en Quadgrow potte med 11L pottemuld tilsat perlekalk og vulkanske mineraler.
Her trivedes den ganske godt.
Tomaterne
Sorten sætter mange, moderat store, pink blommetomater. Tomaterne sidder i klaser af 5-8 stykker. Planten er højtydende.
Tomaterne er mørk-pink når de er helt modnede. Desværre led tomaterne af “grøn nakke” den sommer sorten blev dyrket og det førte til at de smagsmæssigt var de ikke noget hit. Tomaterne var tillige melede i konsistensen. Årsagen hertil var utvivlsomt et meget varmt drivhus.
Vil jeg dyrke tomaten igen: ja det vil jeg. Alle de andre frø jeg købte af den ældre herre har givet velsmagende tomater, og hvis han er som jeg så dyrker og sælger men kun velsmagende tomater, derfor skal den prøves mindst en gang mere før den kasseres.
Bellstar er en frøstabil tomatsort som blev udviklet af Dr. Jack Metcalf ved “Smithfield Experimental Farm” i Ontario, Canada. På dette institut udviklede man i 1970’erne en række tomatsorter ved krydsninger. Det drejer sig om: Trimson (1971), Moira (1972), Quinte (1975), Earlirouge (1977), Earlibrite (1980) og Bellstar (1982). Sorterne blev primært udviklet til industriel brug. Man krydsede sig frem til at tomatsorterne havde gener til flere kvaliteter som var gode for industrien: Der var tale om at tomaterne have en fin rød farve, en god størrelse, var resistente overfor at danne revner at sorterne var højt ydende og at de modnede tidligt.
Plantens Udseende
Jeg dyrkede Bellstar i et højbed på friland. Her voksede den godt. Sorten er determinant og beskrives af nogen som en dværg. Den udvikler sig til en lille kompakt busk som hos mig målte ca 50 x 60cm.
Sorten beskrives som kulde-resistent og egner sig godt til regioner med korte køligere somre.
Bellstar har normale savtakkede blade.
Bellstar er speciel i forhold til andre sorter idet, de små kviste som tomaterne sidder på, er helt lige dvs uden det vanlige knæk. For industrien var det en fordel, det det gør det lettere at plukke tomaterne.
Bellstarfrø kan spire helt ned til 12 grader C og den kan således tåle at blive sået direkte på friland, hvis jorden er varm. Sås den indendørs udvikler sig hurtigere end andre sorter, og man kan således så den så sent som 46 dage man påregner at plante den ud i haven.
Tomaterne
Bellstar sætter mange røde, mellemstore tomater, som er runde og let blommeformede. Bellstar er en kødful tomat med mindre gele i end andre roma-tomater.
Den modner tidligt: tiden fra blomst til moden tomat er cirka 65 dage.
Tomaterne vejer 100-140g. På billedet ovenfor er alle tomaterne noget mindre end de beskrives at være, men jeg tænker det skyldes at sommeren 2016 var meget våd og der manglede solskinstimer.
Smagsmæssigt er tomaterne lidt syrlige. De siges at være rigt smagende og at de foruden at kunne spises også er gode til henkogning og tomatpure. Jeg ikke kunne ikke smage meget den gode aroma. Her på midtfyn i sommeren 2016, smagte de “bare af tomat”. Jeg finder at denne sort er rigtig god til at henkoge.
Vil jeg dyrke denne sort igen: Ikke med stor sandsynlighed, jeg synes smagen er kedelig. Jeg kender dog mange som sværger til den idet den giver godt.
Beaverlodge Slicer er en tomat som er udviklet ved The Beaverlodge Research Center i Alberta, Canada. Denne by ligger langt nord på i et område hvor der er ikke mange solskinstimer i løbet af dagen, ganske få solskinsdage i løbet af sommeren og sommeren er – lige som her i Danmark – relativt kort. Vejret derovre minder en del om det danske, lige bortset fra at der ind i mellem er dage hvor det kan bliver meget varmt (30gr+). Det kan vanskeligt at dyrke tomater under sådanne omstændigheder. De sorter som dyrkes skal have en kort sæson, dvs tiden fra blomst til tomat skal være kort og det er optimalt hvis tomaten kan modnes selv om det er køligt vejr.
The Beaverlodge Research Center udviklede i 1960’erne en række tomatsorter som kunne dyrkes under kølige vejrforhold. De kaldes under en fællesnævner for “Kulde-tolerante” eller “Kulde-resistente” og de sorter som hører til denne gruppe er:
Kulde-tolerante tomat sorter:
Sub-Artic serien:
Disse tomater er så kulde-tolerante at de kan dyrkes på Grønland eller nord for polarcirklen. Sorterne hedder:
Sub-Arctic Mini, Sub-Arctic Plenty, Sub-Arctic Early, Sub-Arctic Late og Sub-Acrtic Delight
Sorter fra Beaverlodge hedder: Beaverlodge Slicer og Beaverlodge Plumb
Andre tomatersorter med lignede egenskaber som tillader dyrkning på de køligere himmelstrøg grupperes og kaldes enten Ultra-Early, Early eller Cold-set tomater.
Ultra-Early sorterne er: Small Wonder, Northern Delight, Mountain One, Bonner, Gem State, Ida Gold, Pixie Hybrid (F5)
Early sorterne er: Quick Pick, Wayahead, Lark, Scotia, Benawah, Nova (paste).
En meget længere liste over de alle kulde-tolerante tomater jeg kendet til finder du her.
Dyrkningstips til kuldetolarante tomatsorter
I min søgen om denne type tomatsorter fandt jeg en informativ artikel med tips til at dyrke de tidlige kuldetolereante/resistente tomater, og i artiklen står der bland andet at:
Frøene kræver højere temperatur for at spire, ca 21grader
At man ikke skal starte planterne for tidligt. Blomstre de inden de bliver sat ud mister man en stor del at udbyttet
At man ikke skal gøde efter at planten har at blomster, over-gødning ødelægger tomaterne. Gødning efter at tomaterne er dannet er “kun til pynt”-skriver de.
Alle sorterne er determinante
De tidlige og ultra-tidlige tomater (determinante) og skal ikke nippes. Nippes de går tomaten i dvale og sætter ingen blomster. Planten er afhængig af alle sine blade for at sikre at tomaten modner i tide.
Ligger tomaterne ned på jorden, skal der lægges halm ind under dem for at undgå at tomterne rådner.
De kulde-resistente sorter kan sås sent på sæsonen og sikre et godt udbytte sent i sæsonen, idet de uden besvær modner ved temperaturer ned til 10 grader.
Beaverlodge Slicer vokser determinant og dyrkes i potter eller som hængetomat. Planten er ret tæt med mange grene og den sætter mange blommetomater som i størrelse variere en del. De mindste er ca 50% større end en cherrytomat og de største er lidt større end en lime.
I 2016 blev Beaverlodge Sliver dyrket i en potte på friland, men planten blev angrebet af kartoffelskimmel og døde før jeg fik smagt på ret mange af tomaterne,
I 2017 dyrkede sorten i en Dougrow potte med 12L pottemuld i drivhuset.
I 2018 satte jeg 2 planter i en store 100L potte. I potten havde jeg pottemuld tilsat perlekalk og depotgørning (slet ikke i store nok mængder til den mængde jord, så jeg måtte vande med gødningstilblandet vand, da planterne meget hurtigt viste sig at blive gule og kedelige i bladene.
Allerede i 2017 blev meget hurtigt klart at det var svært at styre planten med de mange sidegrene. Plantens grene er alle ret tynde og kan slet ikke holde sig selv, når vægten af tomaterne tynger. I 2017 pakkede jeg derfor hele planten ind i et net lavet af kraftigt ståltråd (dyrehegn). Det var virkeligt svært, da jeg gjorde det på et for sent tidpunkt og grenene med blomster på var tæt på at knække af. Så hvis vil dyrke denne sort er det vigtigt at du fra et tidligt tidspunkt pakker planten ind i et eller andet som kan støtte de mange sidegrene.
Beavrlodge Slicer
Planten er ikke høj, den bliver 60-70cm høj. Den satte mange, mange blomster og lige så mange tomater, som langsomt men sikkert modnede. I 2018 nåede planterne at sætte mange hold tomater gennem den lange lune sommer.
Planten har normale savtakkede blade.
Tomaterne
Modningstiden var 51 dage – i den varme 2018 sommer. Tomaterne er meget uniforme i størrelsen, det er blommetomater og de er røde i kuløren. Jeg plukkede 1 kg tomater om ugen på hver plante de første 2 uger. I løbet af sommere plukkede jeg 1 kg ca hver anden uge. Efter september måned gik produktionen noget ned, men planterne fortsatte med at lave modne tomater helt hen til slutningen af oktober måned hvor alle de grønne tomater var væk. Selv de sene tomaterne er gode i konsistensen. De slår ikke revner eller bliver syge på anden vis.
Tomaterne er milde og let syrlige is smagen. I sommers følte jeg at de mindede meget i smagen som de tomater man har de danske supermarkeder. Men når man tilgengæld plukker disse tomater i den sidste weekend i oktober og spiser dem så smager de aldeles himmelsk i sammenligning med den vanlige danske supermarkedstomat.
/IMG_20160810_203047-e1521370729836-1024x672.jpg)
/IMG_20160328_105235-225x300.jpg)
/IMG_20160601_185023-225x300.jpg)
/IMG_20160621_172249-225x300.jpg)
/IMG_20160719_185857-225x300.jpg)
/IMG_20160810_203047-225x300.jpg)
/IMG_20160720_223320-e1521368809865-225x300.jpg)
/IMG_20160807_184353-e1521370866825-300x267.jpg)
