Cafe Brule

Jeg har dyrket denne sort 2 år i træk da jeg synes den smager rigtigt godt.

Denne tomat har afrundende blade, som ikke ligner almindelige tomatplanter. Når planten bliver ældre forbliver bladene afrundede og uden takker på, dog ligner de slet ikke de blade med ser på en kartoffelbaldet tomatplante. (Denne bladtype har jeg ellers kun set på Haley’s Purple Comet).

 

 

 

Tomaterne er pæreformede og lidt større end en almindelig cherry tomat (eller er det synsbedrag?). Den er indeterminant og vokser i højden hele sommeren. Den sætter pæne klaser af tomater langt hen på sommeren. JEg har dog dyrket den med 2-3 stammer for at øge udbyttet. Med den størrelse skal med man være meget omhyggelig med at trimme bladene for at der ikke bliver for tæt i drivhuset.

Som det ses på billederne ender den med at være brun-rød i farven.

Smagen af denne tomat er behagelig, sød og krydret. Den hører ikke til de kraftigst smagende tomater – spises sammen med Lottes Dadel virker den kedelig og intet sigende, men Lottes Dadel er også en helt specielt kraftigt smagende tomat.

Jeg har brugt denne tomat til bare at spise, direkte fra planten, i salater eller lavet dem til semidried tomater, hvilket den er vidunderlig til.

 

Cuban Small

Frøene til cocktailtomaten Cuban Small skaffede jeg i 2015, i forbindelse med min sidste rejse til USA og Canada. Under et besøg i byen Toronto viste det sig at min derboende familien kendte den kvinde som levede af at dyrke gourmettomater til restauranterne inde i Toronto. Hun havde ikke overaskende mange sorter som hun var rigtigt glade for. Efter en kort telefonsamtale fik jeg arrangeret at jeg kunne købe frø fra hende til at tage med hjem. Aftalen blev at hun skulle pakke frø til hendes 5 yndlingssorter. Da jeg med stor spænding åbnede pakken lå der frø til denne tomat.
Cuban Small er en tomatsort hvorom der næsten ingen informationer er at finde. Sorten er åben polineret og frøstabil tomatsort.

Plantens udseende

I 2016 dyrkede jeg Cuban Small på friland. Jeg havde kun en plante, som ikke nåede at sætte mange tomater før skimlen aflivede den. Jeg nåede at smage 1 tomat – som jeg konstaterede smagte rigtigt godt. Planten klarede sig dog rigtigt godt på friland. Den var kraftig med god bladvækst.

Jeg dyrkede sorten igen i 2018 hvor den fik plads i mit nye drivhus. Sorten blev som vanligt sået inden døre i februar. Først i juni blev en noget udpint plante sat på plads i drivhuset, som var meget forsinket i sin færdiggørelse. Jeg dyrkede den i en kapillærkasse sammen med 2 andre tomatsorter. Den var sen til at sætte blomster, men da den endeligt kom i gang satte den pænt mange blomster i klaser med 7-10 tomater i hver.

Planten vokser indeterminant og har normale savtakkede blade.
Planten er enormt kraftig i stænglerne, hvor jeg plejer at lægger planterne ned når de bliver for lange var det helt umuligt uden at knække den nederste del af stænglen.

Tomaterne

Modningstiden: Er ikke målt

Cuban Small laver små, lidt kantede tomater. Tomaterne er ikke så store, her i Danmark vil vi nok kalde den for cocktailtomater. De er mørkerøde til mahoni/brune i kuløren. Skinnet er ganske tyndt og til trods herfor har jeg ikke haft problemer med at det revnede.

Smagsmæssigt er Cuban Small som andre mørke tomater meget sødmefyldte med en krydret frugtagtig aroma.

Vil jeg dyrke sorten igen?
Ja, denne sort har jeg dyrket i flrer år og dyrker den gerne igen.

Arbuznyi

Arbuznyi er en russisk bøftomat. Oprindeligt er den udviklet til kommerciel dyrkning. Sorten er sygdomsresistent. Sorten er selvbestøvende og frøstabil og den har været kende i så mange år at sorten betegnies som en heirloomtomat.

Plantens Udseende

Jeg dyrkede Arbuznyi i 2016. Sorten vokser med indeterminant vækstmønster, dvs det er en ranketomat , som de fleste andre bøftomatsorter. Jeg dyrkede sorten i en selvvandingspotte med 11L pottemuld tilsat perlekalk. Potten blev i sommerens løb tilført gødningstilblandet vand. Planten fik lov at stå med 2 stammer for at øge udbyttet.  Til trods herfor var udbyttet var ikke stort, men den blev dyrket et år hvor der var angreb af både kartoffelskimmel og meldug i drivhuset.

Tomaterne

Så længe tomaterne er umoden har de et farvemønster, der gør at den ligner en vandmelon. Således har sorten også fået tilnavnet “vandmelonstomaten”. Tomaterne bliver, når de er helt modne, mørkebrune i kuløren og som andre brune tomater er de meget søde og aromatiske i smagen, lige min type!

Vil jeg dyrke sorten igen: Absolut