Fake Clementine Bleue er navnet på en ikke-tomat. Dette kræver vist en nærmere forklaring! Frøene til denne sort fik jeg fra Thomas – en af de andre danske tomatnørder. Han havde, så vidt jeg har forstået købt, frø til sorten Clementine Bleue, fra et velanset tomat frøfirma i EU. Det viste sig dog senere, at den tomat som sad på planten slet ikke passede til beskrivelsen af den sort han havde købt frø til. Kontakt til frøfirmaet hjalp ikke da de slet ikke kunne genkende beskrivelsen af tomaten til noget der passede på en anden sort de solgte frø til. Fake Clementine Bleue må derfor være resultatet af et spontant kryds der er sket mellem 2 sorter derude på marken hvor de er dyrket – det er sjældent det sker, men sådan er der opstået en del af nutidens sorter gennem tiderne.
Det var Thomas som gav den nye tomatsort navnet ovenfor. I de par år sorten har været dyrket her i landet ser det ud som om den er stabil, men det vides ikke med sikkerhed.
Plantens udseende:
Tomatsorten Fake Clementine Bleue vokser indeterminat. Jeg dyrkede den med 2 stammer for at øge udbyttet. Jeg havde desværre meldug i det drivhus den stod i, og da det var tidligt på sæsonen fik jeg ikke så mange tomater som jeg kunne have ønsket fra denne sort.
Planten har normale savtakkede grønne blade.
Planten blev dyrket i en Quadgrow potte med 11L pottemuld tilsat perlekalk og vulkansk aske for at tilføre sporstoffer til planterne.
Tomaterne:
Modningstiden: blev ikke målt.
Denne sort satte hos mig klaser med 4-5 tomater. Disse er enten runde eller aflange som små bøftomater. Mens tomaterne er umodne, er de grønne med brunlige længdeforløbne striber. De modne tomater er gule med rød/lilla striber på skuldrene og ned midt på tomaten
Tomaterne smager dejligt sødt og aromatisk.
Vil jeg dyrke sorten igen: Meget sandsynligt – men den har ikke været på programmet i endnu.
I søndags, for 8 dage siden, blev glarmesteren endelig færdig med mit drivhus. Det var også på tide, nu hvor vejret vendte og blev koldt og regnfuldt. Du kan læse resten af historien om bygning af drivhuset her,her og her!
Drivhus med mangler
Desværre blev huset ikke 100% færdigt. Jeg kan ikke åbne vinduerne med mindre jeg sender manden op på en 1,5m høj stige. Herfra kan han nå den stang som vinduesmekanikken sidder på. Ved at bruge en masse kræfter kan vinduerne åbnes, men for at holde dem åbne er vi nødt til at sætte i træklods i spænd. Indtil mekanikken ankommer må jeg klare mig på denne måde, så det er godt at det ikke er så varmt længere som det har været.
Jeg mangler en skinne til at hænge (skygge)gardiner op i. Det viste sig nemlig at man ikke må hænge gardinerne i drivhusets endevæg, som jeg havde regnet med; det kan konstruktionen ikke klare. heldigvis er det blevet køligt igen og der har ikke været behov for skygge i denne uge. Håber det holder et par uger endnu.
Endvidere skal vi bygge et trin ind til drivhuset på begge sider, da der er en ca 6cm stor revne mellem drivhus væggen og døren, så det trækker en del inde i huset.
Uden andet end et bord, 3 stole og barnebarnet er drivhuset med sine 40 kvadratmeter enormt stort!
Jeg har brugt 3 dage på at slæbe de 80 tomatplanter som stod foran mit hus ind i drivhuset.
Mange af dem var store og upraktiske, idet de stod i en kapillærkasse eller i Quadgrow potter med hhv. 3 og 4 planter i hver. Nogle af planterne i disse store selvvandingskasser/potter var 130 cm høje. Planterne skulle flyttes næsten 100m.
Tomatplanter i alle størrelser, men dog mest ret store planter flyttes.
Heldigvis fik jeg hjælp af manden og de står nu alle sikkert i drivhuset. Her fylder de rigtigt meget – så meget at jeg nok må erkende, at der i år nok er FOR mange tomatplanter.
Det sidste vi mangler er at få ryddet helt op og så sætte en anlægsgartner til at lægge flisegange og lægge græsplænen om, den har nemlig taget alvorligt skade i vinterens løb.
Jeg har i mange år brugt selvvandingspotter til tomaterne. En store velvoksen tomatplante kan på en varm sommerdag drikke op til 3 l vand. Det kan være svært at styre, da planterne ikke tåler at stå med konstant våde rødder og planten heller ikke tåler udtørring. Jeg startede med kapillærkasserne og har siden købt Quadgrow-potter. I begge disse systemer skal planterne selv hente vandet i et reservoir og rødderne er ikke konstant våde.
Jeg er i år blevet introduceret til disse selvvandingspotter som kommer med indbygget støtte. En anden fordel ved disse potter er at de kun er til en enkelt plante, hvor alle de andre systemer er til 2, 3 eller 4 planter. Grow Pot Tower er således meget anvendelig hvis man har sine planter på et meget lille område, f.ex på en altan.
Samling af Grow Pot Tower potten
Foruden samlesættet til Grow Pot Tower købte jeg en 2m lang bambusstang som tomatplanten kunne bindes til i midten, om det er nødvendigt ved jeg ikke.
Man skal selv samle selvvandingspotten og støtten så at sige, men det er meget nemt.
Punkt 1:
Man pakker alle delene ud.
Punkt 2:
Start med at samle vandstands måleren.
Vandingstragten sættes på plads og inden den sættes på plads i potten sættes vandmåler-pinden i nedefra.
Punkt 3:
Der er 4 etager af støtte til planterne. Man kan enten nøjes med at sætte 1 eller 2 etager på hvis planten er lille eller som jeg sætte dem alle på på en gang.
Det kan være svært at få de 2 øverste ringe på med mindre du fylder jord i potten. Med jord – og lidt vand – går det til gengæld meget nemt, dan bunden af potten står godt fast.
Til samlingen skal man have en gummihammer. Uden en hammer kan man ikke få delene til at hænge ordentligt sammen.
Punkt 5:
Plantning af planten:
Jeg fyldt jord i den nederste del af potten og vandende de søjler af jord som planten skal trække vandet op igennem.
Så satte jeg tomatplanten og den rødder helt ned på den våde jord og fyldte op med jord i potten.
Tomatplanter kan sagten tåle at blive plantet dybt, det fremmer udvikling af rødder fra hele tomatplantens nederste del af stammen. Rodnettet bliver således stort og det fremmer væksten af tomatplanten.
3 Nyplantede tomatplanter i Grow Pot Tower.
3uger gamle tomatplanter i Grow Pot Tower.
Planterne trives rigtigt godt.
Der er ikke brug for anden støtte end det potten kommer med.
De er nemme at vande at der er højdemåler på vandstanden.
Dette indlæg er sponsoreret af importøren af Grow Pot Tower.
Opbinding af tomatplanter er for det meste nødvendigt, for at sikre at man kan høste tomater gennem hele sæsonen. De indeterminante tomatsorter har lange, tynde stængler som ikke kan holde sig selv oprejst. Uden opbinding af planten ville den og tomaterne ligge på jorden og derved sandsynligvis bliver syge.
Opbinding sikrer
At planten ikke vælter og stængler med tomater ikke knækker
At planten yder godt.
God udluftning i planten, hvilket er meget vigtigt, da det mindsker risikoen risikoen for at planter angribes af sygdomme.
Jeg har, i alle de år jeg har dyrket tomater, brugt hjemmelavede anordninger til at støtte mine tomater. Man kan købe mange støtte anordninger, men det kan blive dyrt i længden – også selv om de fleste kan genbruges året efter.
Opbinding af små og mellemstore tomatplanter
Så længe planterne er mindre end 80cm høje bruger jeg blot en træ eller bambuspind til støtte. Til de helt små planter anvender jeg grillspyd. De fås i store poser i supermarkedet til næsten ingen penge. Når grillspydene bliver for små, har jeg nogle korte, tynde bambusstænger på 60-100 cm som jeg binder planterne op til. Pinden i sig selv er ikke nok, stænglen skal bindes fast til pinden for at undgå at planten vælter til siden af pinden og stænglen knækker.
Ophængning ved hjælp af “hjemmelavet bambusstige”
For de lange, indeterminante tomatsorter, kræver det næste skridt af opbindingen, noget med styrke i. Tomatplanterne bliver nemlig meget tunge når der kommer bare et par klaser af tomater på planten. Langs min sydmur har jeg tomaterne ståene i kapillærkasser. Hen over kasserne hænger jeg 3 stærke snore ned fra tagudhænget, hvorpå der med 50cm mellemrum fikseres kraftige bambuspinde med en diameter på 1,5-2cm. Dette gøres hele vejen op til tagudhænget, derefter bindes tomaternestænglerne til bambusstængerne med bast. Dette har fungerer rigtigt godt i mange år. Er man doven og bruger kraftigt reb kan anordningen hænge fra år til år hvis det da ikke blæser for meget.
Inde i drivhuset benyttede jeg samme princip de første år, men så jeg fik problemerne med skimmelinfektioner. Da jeg læste om skimmel blev det klart, at skimmel kan gemme sig at alle naturlige ting og det vigtigste efter en skimmel infektion er oprydningen med fjernelse af al organisk materiale inde i drivhuset. Da jeg ikke kunne udelukke at bambuspindende som forårsagede de tilbagevendende tidlige skimmelinfektioner, smed jeg dem ud.
Siden da har jeg haft stærke snore som hang ned fra drivhusets loftet som jeg vikler omkring tomatstænglen, når den var lang nok (>100cm). Det er et godt system, idet det holder planten oppe, men i det lange løb har det givet gnavesår på tomatstænglen. Så den metode er måske ikke helt optimal idet det øger risikoen for at planterne bliver syge. Hvis man kan undgå gnavesåret og infektionen af stænglen er det er rigtig god metode, idet den tillader at man kan sænke tomatplanten ned, når toppen har nået loftet i drivhuset, og således får man flere tomater ud af den samme plante den sæson.
Tomatspiraler
Som alternativ har jeg brugt spiraler til at støtte tomatplanterne i drivhuset, Spiraler fungere godt, da de er meget stærke. Der er flere firmaer som laver disse spiraler (Willabgarden, Juliana og Bauhaus bare for at nævne nogle få, der er mange flere og “no-name” som sælges i lavpris byggemarkeder. Tomaterspiraler købes i det fleste supermarkeder og byggemarkeder. Prisen svinger meget, men jeg tror reelt ikke at der er forskel på det endelige resultat, uden at dog har prøvet alle systemerne.
Ulempen ved tomatspiralerne er at det er svært at flytte på plantens stængler og blade efter at de er vokset op og har sat sig fast. Man kan således ikke få mere ud at tomatplanten, når den er nået op til loftet af drivhuset. På det stadium af tomatplantens liv plejer jeg at sænke hele planten og lade den vokse videre et par uger endnu. Derved får men flere tomater på planten.
Opbinding af tomatplanter vha. rosenbuer
Jeg har haft tomater på friland. Jeg dyrkede dem i højbede med stor succes. Planterne blev enormt store og satte rigtigt mange blomster. Her bliver støtte hurtigt nødvendigt. Det kan være svært i små bede med løs jord, men min løsning virkede perfekt. Jeg købte rosenbuer i Lidl, de kostede 80 kr/stk, og her kan man binde planterne til de 4 hjørner, men man kan også sætte en snor ned til planterne i mellem hjørnerne lige som jeg gør inde i drivhuset.
Jeg har lavet bure af trådhegn til mine determinante tomater til at støtte hele planten udvendigt. Det er en god løsning til de mindre planter, men skal bare være opmærksom på at sætte hegnet på tidligt, og at sikre at hullerne i det valgte hegn er store nok til at tomaterne kan plukkes hele. Jeg måtte sidste år skære en af de store bøftomater midt over på den lille tomatplante ved navn Rosella Crimson for at få den ud gennem hegnet.
Dwarf Shadow Boxing
Jackass Red (dwarf)
Tråd hegn er effektivt, men ikke særligt pænt at se på.
Derfor har vil jeg i år afprøvet hjemmelavede støttestativer lavet af pileflet.
Pileflets bur til støtte for den sarte tomatplante
Jeg har i løbet af vinteren undersøgt internettet for om der var andre mulige tomatopbindings-systemer til rådighed her i Danmark. Jeg fandt ved denne lejlighed et system som hed Grow Pot Towersom jeg har prøvet i år, med stor tilfredsstillelse på nuværende tidspunkt. Her er bindes tomaten ikke op, men potten har et indbygget system til støtte af tomatens stængler. Jeg har endnu ikke set hvordan det virker når der kommer tomater på planterne og om de kan bære vægten. Jeg har skrevet lidt mere om dette system på en separat side se her.
