Drivhuset lader vente på sig

Da jeg i December bestilte mit 40 kvadratmeter store drivhus, var planen at det skulle være færdigt ca 1.marts. Derved kunne alle de små tomatplanter kunne komme tidligt ud og nyde de lange lyde dage og blive store kraftige planter, som tidligt kunne give massere af tomater. Men sådan blev det ikke!

Fundamentet

Min kære Leif, trodsede regn, blæst og kedeligt januar vejr gravede ud til et 90 cm dyb fundament. Vi byggede støbeforme af træ for at holde jorden fra at falde fra siderne ned i bunden.

Da murerne endeligt kunne støbe fundamentet var det desværre det eneste de nåede! Frostvejret meldte sig igen, så resten af arbejdet med at lave soklen måtte udsættes en 3 ugers periode.

Soklen

Da vejret endeligt blev lunt nok til at der kunne arbejdes med beton igen, blev soklen bygget, men det tog hele 3 uger da murerne, forståeligt nok, skulle have ferie i påsken. Fundablokkene blev sat op så de var i vatter og målene passede med tegningen fra drivhusbyggeren.

Og så kom regnen og hele drivhusets inderside blev omdannet til en sø af mudder, der var så dyb at murerne ikke kunne arbejde derinde. Leif og jeg var derfor ude ugen efter påske og pumpe vand og mudder ud af rummet og flytte cirka 2 kubikmeter stabilgrus over i de store dybe huller hvor vandet samlede sig.

Endeligt kunne murene gøre deres arbejde færdigt. Fundblokkene blev fyldt med beton og soklen blev pudset virkeligt pænt ude og inde. Så vi var skulle gøre klar til det næste skridt.

Flisebelægningen

Først fjernede vi al den muldjord og ler der var inde i drivhuset op og kørte det væk. Dette blev gjort med en skolv og ved håndkraft – med rugbrødsmotoren. Dernæst  brugte vi en uge på at fordele 12 kubikmeter grus inden for soklen og gøre det klar til brolæggeren. Vi fik heldigvis hjælp af naboen og hans store traktor som kunne flytte gruset fra den store bunke i opkørslen og læsse det af i en bunke inde i drivhuset.

Flisegulvet blev lagt her i weekenden og blev færdigt i dag.

Når hele byggeriet er færdigt skal vi lægge vand med afløb, en vask, el og et internetkabel.

Da der var alt for mange små og større tomatplanter i mine vindueskarme og alle planterne længtes efter at komme ud i den friske luft måtte jeg i byen og købe et midlertidigt drivhus.

Her må planterne stå i til drivhuset blev færdigt – forhåbentligt om 14 dage, hvor det må pines, da de allerede nu er klar til en stor potte, men jeg har ikke pladsen til at begynde på det endnu.

Brandywine Glick’s strain

Brandywine tomatsorterne er nok blandt de ældste sorter i USA. Oprindelsen af  er ukendt. Det siges om disse sorter at de stammer fra Amish folkene, men der er ikke definitive beviser herfor. Disse tomatsorter er en af mest foretrukne at dyrke i baghaverne i USA. Brandywine Glick’s strain er en af mange Brandywine sorter. Denne sort blev solgt af frøfirmaet Glick’s Seeds Company i Lancaster Pennsylvania.

Brandywine Glick’s strain er en frøstabil, selv-bestøvende heirloomtomat.

Plantens udseende

Brandywine sorterne er kartoffelbladede.

Sorten vokser indeterminant. Jeg har også prøvet at dyrke den som en determinant plante, da jeg læste mig at at det også kunne dyrkningsmetode som folk anvendte – umiddelbart synes jeg dog ikke det var en fordel.

Jeg har dyrket denne sort både ude i min have og inde i drivhuset. Faktisk synes jeg at sorten trives bedst udendørs. Jeg har dyrket den i en kapillærkasse men også i min højbedshave hvor den stor beskyttet bag et vindbrydende hegn. Sorten havde det absolut bedst i højbedet. Inde i drivhuset dyrkede jeg sorten i en DuoGrow potte med 12L pottemuld.

Tomaterne

Modningstiden er lang ca. 85 dage

Brandywine Glick’s Strain producerer en pink og let fladtrykt bøftomat, som bliver op til 750 g. De største jeg har dyrket har vejet 5-600 gram. Glick’s Brandywine giver faktisk et godt udbytte i modsætning til de fleste Brandywinesorter, som ikke producerer det store udbytte.

Tomaterne er tyndskallede og de har desværre en stor tendens til at revne, hvis det regner på planten. Jeg har altid dyrket sorten i drivhuset, og har overhovedet ikke set revnede tomater.

Tomaterne har en utrolig sødme og unique smag, som er perfekt til en simpel græsk tomatsalat med tomat, agurk, løg og fetaost. En tomat er tilstrækkelig til salat til 2 personer!

Vil jeg dyrke sorten igen: Helt sikkert. Men i 2018 er den ikke på listen da der var mange nyre sorter at prøve.

Rosella Crimson

Rosella Crimson er en af de dværgtomatsorter jeg dyrkede i 2017 for mere effektivt at udnytte pladsen ude i den del af drivhuset hvor der er lavt til loftet.

Rosella Crimson er udviklet i Australien i perioden 2006-2013 af folkene i the Dwarf Tomato Project.  Sorten er lavet ved at krydse de 2 sorter Budai Torpe og Stump of the World. Sorten er selvbestøvende og frøstabil.

Sorten blev introduceret på det internationale marked i 2013.

 

Plantens udseende

Rosella Crimson er en indeterminant. tree-type dværgtomat. Planten er ikke stor, den bliver ca. 85-100cm høj. Jeg dyrkede planten i mit drivhus, og har ikke erfaring med at dyrke sorten på friland.

Den centrale stængel er meget kraftig og planten står fint selv indtil tomaterne bliver for tunge. Jeg dyrkede min plante i en 10L murerspand med 4 L lecakugler i bunden og 6L pottemuld oven på. Jeg pakkede planten ind i dyrehegn og observerede at hele planten væltede pga de tunge tomater oppe i toppen af planten. Så jeg endte med at snøre dyrehegnet til taget i drivhuset. den relativt lille potte endte jeg med at fortryde, idet jeg på varme dage ikke kunne nøjes med at vandet 1 gang om dagen, og den ofte stod og hang om eftermiddagen.

Plantens blade er savtakkede og grønne som almindelige tomatblade, men de er tillige rynkede som de ses på andre dværgtomatplanter. Tomaten var så tæt i løvet at jeg helt overså at der var tomater på planten.  På billedet nedenfor ses det hvordan de gemte sig.

Tomaterne

Tomaterne modener efter 75-80dage ihht oplysningen på frøposen, Jeg har ikke målt den tid der kræves når sorten dyrkes i de danske klima. Tomaterne er pink i kuløren. Størrelsen varierer. Nogle er meget store som bøftomater. Den største jeg havde vejede næsten 500gram mens andre en noget mindre 150-250gram.

Jeg købte frøene til denne sort under et besøg i USA. Frøene kommer i en kurvert hvorpå der står at frøene til sorten er frigivet til almindelige tomatdyrkere under “Open Source Initative”, hvilket betyder at frøene ikke må sælges kommercielt, men gerne må deles med andre almindelige tomatdyrkere. På kuverten står der på engelsk:

In an effort to keep this variety available to home gardeners, ‘Dwarf Pink Passion’ has been released by “The Dwarf Tomato Project” (the breeder) to the public under the Open Source Seed Initiative (OSSI). You have the freedom to use these OSSI-Pledged seeds in any way you choose. In return, if you save seeds or use ‘Dwarf Pink Passion’ to breed a new variety, you pledge not to restrict others’ use of these seeds or their derivatives by patents or other means, and to include this pledge with any transfer of these seeds or their derivatives. To learn more about this program.

Tomatplanterne vokser. De pottes om i større potter.

Gennem de sidste uger dag jeg dagligt nydt at gå og se på at tomatplanterne vokser. Man kan se det fra dag til dag. De sidste 3 dage af min (rest-)ferie har jeg været i gang med at potte tomatplanterne om.

Jeg har i år forsøgt mig med at så i Jiffypotter, men min spirefrekvens var ret ringe (kun ca 60-70% mod noget som plejer at være 90-95%).  Endvidere synes jeg at det rodnet som planten laver, hæmmes af den meget kompakte kokosmuld i “jiffyen”.

Efter de første 2 runder med såning og om-såning gik jeg tilbage til de gamle principper med at så i små individuelle potter på 4 x 4 x 4 cm fyldt op med så/priklemuld. Har jeg sået flere planter i en potte skiller jeg dem ad når det har 1 sæt rigtige blade over kimbladene,

Når planterne er helt små, står de i 6 x 6 x 7 cm potter. I starten er potten kun halvt fyldt med jord, men i takt med at planten bliver større fyldes potten op.

Når de er ca. 20 cm høje begynder de at vælte og skal støttes for ikke at vælte eller værre knække midt over. Her bruger jeg blot de billige grillspyd af træ som alle supermarkeder sælger i deres grill afdeling. Når planten har udviklet et godt rodnet i den lille potte potter jeg dem om i en større potte som 10 x 10 x 11 cm. Her står de til de skal plantes ud. Hver gang planten pottes om sætte den dybt i potten, således at jorden dækker stænglen. Det siges at man på dække stænglen helt op over kimbladene og op til det første sæt rigtige tomatblade på planten. Jeg har faktisk gennem tiderne sat dem endnu dybere, hvis stænglen var meget tynd og planten meget lang og ranglet. Faktisk kan man sno og dreje stænglen nede i potten flere gange og dække den med jord. Derved bliver planten mere harmonisk at se på og ud fra stænglen dannes mange rødder som gør planten mere levedygtig og stærk.

 

I potterne bruger jeg pottemuld tilsat ca 30% kokosmuld, for at spare på højmoserne. Desværre har jeg endnu ikke selv fundet ud af at lave min egen kompost selv om jeg bor på landet og har massere ad plads. Det er jeg begyndt at arbejde på  gennem det sidste år.

Det er vigtigt at planten ikke får for stor en potte med for meget jord. Hvis der er for meget jord, og specielt hvis man vander ovenfra, og ikke nedenfra kan man risikere at planten overvandes. Det kan tomater tomater ikke tåle. Det dør de af. Det skete desværre for mig i år at jeg i min iver fik vandet 6 planter for meget. De begyndte bare at visne. Jeg forsøgte endda at sætte dem over i en mindre potte med mindre jord men de var slet ikke til at rede.

Planterne vandes kun nedefra for at undgå overvanding.

Jeg bruger firkantede potter og det er en fordel, når man som jeg af plads hensyn, skal have mange planter på en begrænset vinduesplads jeg har mod syd. Det er ikke er fordel for planten, idet der ikke er plads til så mange blade. Jeg skal når jeg vander og rotere planterne holde nøje øje med at jeg ikke knækker/river blade af planterne når  jeg flytter rundt på dem. Så, en dag hvor jeg ikke har så mange planter i mine vinduskarme skal jeg ud og købe runde potter til tomatrene for så får de lidt mere plads.

Red Robin

Red Robin er den mindste tomatsort jeg har dyrket. Den beskrives af nogle som en “super-dværg”. Sorten er så lille at den uden besvær kan dyrkes på en fransk altan.

Sorten findes både som en selvbestøvende, frøkonstant sort og som en hybrid F1. Så vær opmærksom når/hvis du køber færdige planter, da frøene fra hybrid-tomater ikke altid giver det samme gode resultat når de sås næste år.

Plantens udseende

Planten er lille og har robuste stængler, som af alle tomatdyrkere siges at kunne holde sig selv uden støtte. Jeg satte mine 2 planter i et minidrivhus sammen med andre små tomatplanter. Her  stod den fint indtil vægten af tomaterne tyngede  stænglerne så meget at de enten lagde sig ned på jorden eller helt knækkede af planten. Jeg ved ikke om det er et problem som alle planter af denne sort har eller det blot var den måde jeg dyrkede sorten på. Hvis du dyrker Red Robin i en potte må du holde øje med om du får ligende problemer.

Planten bliver 30-40cm høj.

Sorten har almindelige mørkegrønne savtakkede blade.

Tomaterne

Modningstiden: Denne sort sætter tidlige tomater. jeg har ikke selv målt tiden, men der står 55-60dage i flere kilder på internettet.

Planten sætter rigtigt mange små tomater, som løbende modnes gennem flere uger. Tomaterne er røde og er ligner cherrytomater i størrelsen.

Smagsmæssigt synes jeg ikke de er noget specielt. De smager af tomat, men de er ikke særligt søde og ikke specielt aromatiske, som de tomat typer jeg bedst kan lide.

Vil jeg dyrke tomaten igen? Hvis jeg nogen sinde flytter hen et sted hvor jeg kun har en fransk altan og ikke har andre muligheder vil jeg ikke afvise det.

 

Fuzzy Wuzzy – en lille behåret “kæletomat”

Fuzzy Wuzzy er en tomatsort, som hører til i en lille gruppe af behårende tomatsorter som er ret unikke i den henseende.
Sortens oprindelse kendes ikke. Det er de økølogiske landmænd Bryan Connolly og Diane Dorfer i Connecticut som er anvarlige for at tomatdyrkere i hele verden har fået kendskab til sorten. De donerede nemlig frø til the World Tomato Society efter at have fået frø til sorten fra frøsamleren David Cavagnaro i Iowa, USA.

 Sorten er selvbestøvende og frøstabil.

Plantens Udseende

Fuzzy Wuzzy vokser determinant og er en lille kompakt busk som måler ca 30-50 cm i højden. Planten må ikke knibes, da udbyttet ellers falder. I 2017 dyrkede Jeg Fuzzy Wuzzy i et minidrivhus, hvor der kun var 60 cm i loftet, og her var der lige plads nok i højden. I 2018 havde jeg 2 Fuzzy Wuzzy planter i hver sin 8 liters keramikpotte i drivhuset. Planterne blev vandet nede fra med gørningstilblandet vand fra hanen. Planten kan ikke stå selv uden støtte. Jeg havde flere bambuspinde nede til potten til at støtte flere af sidegrenene, dette fungerede rimeligt godt. Andre som har dyrket sorten, planter den i en ampel og lader plantens grene hænge ud over kanten, så skal man ikke bekymre mig om støtteanordninger.

Plantens blade er runde og næsten ikke savtakkede, som ellers er karakteristisk for almindelige tomatblade. Bladene er lådne og bærer en grålig, let sølvfarvet behåring som man bliver helt glad af at rører ved.
Visse kilde på internettet karakteriserer sorten som en dværgtomat, men det er den ikke, den er bare ikke så stor af sin vækst.

Tomaterne

Modningstiden var 63 dage i den varme 2018 sommer..

Planten var tæt besat af mange små tomater som modnede over en lang periode. Set samlede udbytte var ganske pænt, plantens størrelse taget i betragtning.

Tomaterne der blommeformede og lidt større end cherrytomater. De har en lille spids og er ganske let behårede. Farvemæssigt er de ret kønne idet de er orange-røde med gul/orange lodrette striber på. Tomaterne er kødfulde.

Smagen af tomaterne er på den let syrlige side og de har en frisk tomatsmag. Den lette behåring på tomaterne bemærkes ikke når man indtager dem.

Tomaterne spises rå i salat eller anvendes til henkogning.