Bloody Butcher – tomatsorten til friland

Bloody Butcher var en af de første frøstabile tomatsorter jeg stiftede bekendtskab med. Denne sort er til trods det meget makabre navn faktisk en rigtig lækker “all-round” tomat. Bloody Butcher er udviklet af det belgiske firma Sahin Seeds og frøene til sorten blev frigivet på markedet i 1998. Bloody Butcher er en af de kartoffelbladede tomatsorter og er som sådan meget velegnet til de danske haver. De kartoffelbladede tomatsorter beskrives på flere internet sider som værende sygdomsresistente. Jeg har dog ikke personlig erfaring eller viden på dette område.

Jeg har med stor succes dyrket sorten i kapillærkasser på friland de første mange år. I 2016 valgte jeg at have den stående i et højbed bag et vindbrydende hegn på friland, derimod har jeg ingen erfaring med at dyrke den i drivhus.

Sorten hører til de kulderesistente, meget tidlige tomatsorter, som klarer sig godt i den korte danske sommer

Plantens udseende

Bloody Butcher er en kartoffelbladet tomatplante. Den sætter fine meget mørkegrønne blade som ligner kartoffelplanternes. De fleste kartoffelbladede tomatsorter er heirloomtomater.

Jeg har dyrket sorten både som busk og som indeterminant, da der er i forskellige kilder på internettet er uenighed om hvordan den skal dyrkes. Jeg synes den klarer sig bedst når den dyrkes som ranke. Den sætter og producerer tomater helt frem til frosten tager planten.

Planten sætter klaser af tomater 5-9 tomater som modnes relativt tidligt.

Sorten stammer oprindeligt fra Holland.

Tomaterne

Modningstiden fra blomst til moden tomat er cirka 60 dage (kortere hvis man bor et varmt sted).

Tomaterne er normalt runde og mørkerøde. I form og størrelse ligner de en golfbold og de vejer fra 30-90g/stk. I sommeren 2016 satte min Bloody Butcher plante i højbedet flere tomater som var dobbelte og som lignede små bøftomater. Da jeg i løbet af sæsonen har taget frø fra, har jeg derfor taget separate frø fra de store tomater – idet jeg har et håb om at jeg lavet en ny sorte med større tomater – om det har virket må fremtiden vise.

Smagen er dejligt sød med en kraftig men behagelig tomat smag. Tomaten kan spises rå; alene eller i salater, eller den kan bruges til andre formål hvor tomaterne henkoges eller tørres.

Dwarf Jade Beauty

Dwarf Jade Beauty er en kartoffelbladet dværgtomat og en af de 8 dværgtomatsorter jeg dyrkede i 2017 – det var den første sæson med den type tomater.

Plantens Udseende

Dwarf Jade Beauty er indeterminant i sin vækstform (Tree type). Den har en meget kraftig stamme som var i stand til at holde tomaten oprejst uden at vælte hele sommeren. (Læs mere om dværgtomaterne her: Dværgtomat beskrivelse)

 

Planten sætter nogle overraskende små blomster, som man næsten ikke kan tro bliver til tomater. I starten troede jeg bare det var fordi planten var meget lille, men uanset hvor stor planten blev ændrede det ikke blomster størrelsen.

 

Flere kilder på internettet angiver at denne sort er meget produktiv, men det var den desværre ikke hos mig. Jeg dyrkede den i drivhuset i en Duogrow potte med 12l plantejord og fik ca 10 tomater fra planten gennem hele sæsonen! Mit drivhus blev for varmt i maj, og jeg tror at planterne tog skade idet udbyttet fra mange af planterne var ret ringe.

Tomaterne

Tomaterne er runde og ikke meget større end en golfbold. Jeg har ikke prøvet at dyrke den på friland, men på et beskyttet sted vil jeg tro den kan klare sig, det plejer de kartoffelbladede sorter at kunne.

 

 

Denne sort er meget længe om at modne (85 dage fra blomst til tomat) og det er meget svært at se at tomaterne er modne idet de næsten ikke skifter farve. Jeg var nødt til at klemme tomaterne lidt og mærke at de ikke længere var hårde.

 

 

 

 

 

 

Dwarf Jade Beauty er en sort som laver supersøde tomater og med en lækker frugtagtig aroma. De var virkelig en overraskelse at spise den første jeg plukkede, man tænker slet ikke “tomat” når man spiser sådan en.

Har man nok af dem vil de være smukke og gode i en salat, i skiver sammen med ost aller bare spise helt alene. Trods den dårlige sæson i 2017 er det ikke sidste gang jeg dyrker den. Den må have en chance under mere optimale forhold.

 

Jeg købte frøene til denne sort under et besøg i USA. Frøene kommer i en kurvert hvorpå der står at frøene til sorten er frigivet til almindelige tomatdyrkere under “Open Source Initative”, hvilket betyder at frøene ikke må sælges kommercielt, men gerne må deles med andre almindelige tomatdyrkere. På kuverten står der på engelsk:

In an effort to keep this variety available to home gardeners, ‘Dwarf Jade Beauty’ has been released by “The Dwarf Tomato Project” (the breeder) to the public under the Open Source Seed Initiative (OSSI). You have the freedom to use these OSSI-Pledged seeds in any way you choose. In return, if you save seeds or use ‘Dwarf Jade Beauty’ to breed a new variety, you pledge not to restrict others’ use of these seeds or their derivatives by patents or other means, and to include this pledge with any transfer of these seeds or their derivatives. To learn more about this program.