Dwarf Bundaberg Rumball

Bundaberg Rumball er udviklet i Australien ved krydsning af sorterne Budai Torp og Black from Tula. Sorten er stabiliseret ved hjælp af det internationale samarbejde kendt under navnet the “Dwarf Tomato Project”.

Jeg kendte ikke til dværgtomater før 2016. Jeg dyrkede Bundaberg Rumball sammen med 8 andre dværgtomatsorter i sommeren 2017. I sommeren 2019 blev den dyrket igen. Årsagen til at jeg begyndte at dyrke disse mindre og mere kompakte tomatsorter, var at jeg ønskede en mere effektiv udnyttelse af de områder i de gamle drivhuse, hvor der er lavt til loftet.

Bundaberg Rumball er selvbestøvende og frøstabil. Da den ikke er så stor egner perfekt til dyrkning hos folk som har ganske lidt plads, f.ex på altaner da den trives godt i en potte.

Plantens udseende

Sorten er determinant og planten bliver cirka 120 cm høj (Læs mere om dværgtomaterne her Dværgtomat beskrivelse).

Det er en kraftig, men kompakt voksende plante. Den står oprejst uden støtte lige indtil den sætter tomater og disse vokser sig store, så kan den ikke længere uden hjælp. Planten bør derfor bindes op for ikke at knække eller vælte. Det havde jeg ikke gennemskuet, hvorfor planten knækkede på midten og hang resten af sommeren. Jeg turde ikke rette den op af angst for at den skulle knække helt og jeg ville miste alle tomaterne.

Jeg dyrkede Bundberg Rumball i drivhuset, hvor den voksede i en Quadgrow potte med 11 L pottemuld. Dværgtomater egner sig også godt til dyrkning på et solbeskinnet, beskyttet sted på friland. Jeg vil dog foreslå at den sættes i en 20L potte. Jeg dyrkede de fleste af mine dværtomatsorter i 10 liters potter og endte med at konkludere at det var for lidt jord, da de skulle vandes 2 gange dagligt.

Tomaterne

Bundaberg Rumball sætter mange virkelig flotte klaser af cirka 5-6 tomater, som i en “ung alder er nærmest kantede at se på. Tomaterne er tofarvede chokoladebrune med grønlige områder. Tomaterne vejer mellen 60 og 90 gram.

Modningstiden beskrives som moderat ca 70dage, for mig var den væsentlig længere, dog uden at have målt den præcise tid – det må jeg opdatere på et senere tidspunkt.

Tomaterne beskrives på internettet som søde og yderste velsmagende godbidder. Det var desværre ikke den erfaring jeg havde sidste år. Der kan være flere årsager, hvoraf den mest sandsynlige er at den Danske sommer i 2017 var en af de dårligste (i 100år) med gråvejr, store mængder regn og næsten ingen solskinstimer.

Vil jeg dyrke sorten igen: Ja den skal prøve mindst en sæson hvor vejret arter sig bedre end i 2017, for den skal smages efter dyrkning under mere optimale omstændigheder.

Jeg høstende mange frø til denne sort og har delt gerne ud af dem til andre amatørtomatdyrkere som mig selv. Som led i at sikre at havefolk adgang til gode tomatsorter uden at skulle betale en formue, står der på pakken at frøene ikke må sælges, kun deles med andre havevenner. På engelsk er skriften denne:
In an effort to keep this variety available to home gardeners, ‘Bundaberg Rumball’ has been released by “The Dwarf Tomato Project” (the breeder) to the public under the Open Source Seed Initiative (OSSI). You have the freedom to use these OSSI-Pledged seeds in any way you choose. In return, if you save seeds or use ‘Bundaberg Rumball’ to breed a new variety, you pledge not to restrict others’ use of these seeds or their derivatives by patents or other means, and to include this pledge with any transfer of these seeds or their derivatives

 

Uncle Alfonsos Roma

Uncle Alfonsos Roma er en sugotomat. Frøene købte jeg for mange år siden fra Camilla Plums webbutik på Fuglebjerggaard. På hjemmesiden står der meget lidt om sorten og jeg har ikke kunne finde yderligere oplysninger på nettet. Den smule der står er at det er en sort som en amerikansk chefkok  og hans familie har dyrket i mange år.

Plantens Udseende

Jeg har dyrket denne sort på friland og inde i drivhuset; den trives godt begge steder. Uncle Alfonso Roma vokser indeterminant og skal nippes. Jeg har dyrket den med 3-4 hovedstammer for at få et større udbytte, det tåler sorten uden problemer.

Sommeren 2016

Dyrkede Uncle Alfonso Roma i højbed, dette gav en super flot stor plante, men desværre blev den hurtigt angrebet af kartoffelskimmel og planten døde.

Sommeren 2017

Sorten blev dyrket i kappilærkasse fyldt med pottemuld kun tilsat perlakalk. Planten stod under tagudhænget på en sydvendt mut. I deet miljø trives den faktisk godt.

Sommeren 2018

Sommeren 2018 var meget varm og selv om der var god udluftnming i drivhuset og temperaturen derinde ikke kom over 30 grader C, havde denne sort det ikke let. Gennem den hedeste del af sommeren var alle tomater angrebet af griffelråd og blev smidt ud. Jeg fik således ingen spiselige tomater fra denne sort før det blev køligere i august.

Denne sort har normale savtakkede blade.

Tomaterne

Tomaterne på Uncle Alfonsos Roma har mange former. Nogle af tomaterne er aflange som en vanlig romatomat, mens andre er mere runde og nogle er næsten firkantede.

Tomaterne er meget kødfulde. Mange sugotomater er efter min smag kedelige i smagen, men det er denne her ikke. Disse tomater har en fantastisk smag med god sødme og en frisk aroma. Tomaterne vejer op til 250 gram. Udbyttet fra en plante kunne jeg godt ønske at det var noget større end det jeg har haft.

Uncle Alfonsos Roma kan spises i salaten, som pynt på dit smørrebrød eller den kan bruges til alle de henkogte tomatprodukter du laver om efteråret.

Vil jeg dyrke sorten igen: Absolut, har dyrket den i snart 5 år, den er god at have om efteråret når “fadeburet” skal fyldes op igen.

Qiyanai-Huang

Qiyanai-Huang beskrives i de få kilder jeg har fundet som en sjælden Kinesisk heirloom tomat. Frøene til denne sort blev købt under en rejse til Canada i 2015.  På posen stod der Quyiana Juang men søger man på dette navn finder man ingen hits. 

Jeg har derfor haft hjælp fra medlemerne fra FB-gruppen Tomatentusiaterne til at finde flere af disse sider.

En version af navnet er Qiyanai-Huang: det ser man i Tatianas tomat leksikon, hos Tomatofifou og en anden fransk internetside om tomater. Tomatofifou angiver at tomaten også bliver kaldt Qiang-Hong

En anden stavemåde er Quianay-Huang, den finder man på Poky Heirlooms hjemmeside,Quianay Huang

Eller det kan staves sådan her: Quyiana-Juang på den tyske hjemmeside Tomaten- Atlas. Denne tomat beskrives dog som meget lille 10-50g, hvilket mine slet ikke er.

Var sælgeren mon ord eller bogstavblind? Måske skyldes de små stavefejl i navnet på sorten, at det er måske svært at udtale alle de enslydende bogstaver og der på en sådan måde at man ikke er tvivl om stavemåden. Jeg tænker alle stavemåderne dækker over den sjældne Kinesiske sort, eller gør det? Både plante og frugt beskrives ikke altid som dem jeg dyrkede.

Plantens udseende

I 2016 dyrkede jeg sorten på friland i et nyanlagt højbed bag et vindbrydende hegn. Planten blev ikke så stor, nok max 100 cm, men det var året med meget skimmel, som dræbte alle mine tomatplanter på friland. Planten nåede at sætte nogle store grønne tomater, som gik til inden jeg smagte dem.

I 2017 dyrkede jeg i drivhuset i en Quadgrow potte med 11L pottemuld tilsat perlekalk og vulkanske mineraler. Nogle kilder på internettet angiver at planten er determinant og at den kun bliver 90 cm høj. Min plante i drivhuset var meget højere Her blev planten så høj at den lige knap nåede til taget af drivhuset cm 200 cm oppe.

I 2018 stod planten i en Grow Pot som jeg satte i mit drivhus. Denne vækstfor var planten ikke glad for. Alle tomater som den satte someren lang var angrebet af griffelråd – så den måde skal den ikke dyrket på igen. Senere på sæsonen da tempraturn fald fik jeg nogle enkelte tomater fra planten som var fin i form farve og konsitens og som smagte rigtigt god.

Min erfaring er at denne sort er generelt at den vokser meget langsomt specielt mens planten er ung. Den virker næsten determinant i sin vækstform. Ligesom dværgtomaterne har den rynkede/krøllede blade. I 2016 blev den dyrket som busktomat, i 2017 valgte jeg at dyrke den som semi-determinant med 3-4 stængler.

Tomaterne

Tomaterne er tidligt i deres liv lysegrønne og lidt rynkede at se på, dette forsvinder dog med tiden.

De modne tomater er helt glatte og runde. De er meget orange. De vejer op til 180 gram.

Vil jeg dyrke denne sort igen: Sandsynligvis

Tomaterne har en super sød og super lækre men m ild tomatsmag.

Beaverlodge Slicer

Lidt om sortens oprindelse

Beaverlodge Slicer er en tomat som er udviklet ved The Beaverlodge Research Center i Alberta, Canada. Denne by ligger langt nord på i et område hvor der er ikke mange solskinstimer i løbet af dagen, ganske få solskinsdage i løbet af sommeren og sommeren er  – lige som her i Danmark – relativt kort. Vejret derovre minder en del om det danske, lige bortset fra at der ind i mellem er dage hvor det kan bliver meget varmt (30gr+). Det kan vanskeligt at dyrke tomater under sådanne omstændigheder. De sorter som dyrkes skal have en kort sæson, dvs tiden fra blomst til tomat skal være kort og det er optimalt hvis tomaten kan modnes selv om det er køligt vejr.

The Beaverlodge Research Center udviklede i 1960’erne en række tomatsorter som kunne dyrkes under kølige vejrforhold. De kaldes under en fællesnævner for “Kulde-tolerante” eller “Kulde-resistente” og de sorter som hører til denne gruppe er:

Kulde-tolerante tomat sorter:

Sub-Artic serien:

Disse tomater er så kulde-tolerante at de kan dyrkes på Grønland eller nord for polarcirklen. Sorterne hedder:

Sub-Arctic Mini, Sub-Arctic Plenty, Sub-Arctic Early, Sub-Arctic Late og Sub-Acrtic Delight

Sorter fra Beaverlodge hedder: Beaverlodge Slicer og Beaverlodge Plumb

Andre tomatersorter med lignede egenskaber som tillader dyrkning på de køligere himmelstrøg grupperes og kaldes enten Ultra-Early, Early eller Cold-set tomater.

Ultra-Early sorterne er: Small Wonder, Northern Delight, Mountain One, Bonner, Gem State, Ida Gold, Pixie Hybrid (F5)

Early sorterne er: Quick Pick, Wayahead, Lark, Scotia, Benawah, Nova (paste).

En meget længere liste over de alle kulde-tolerante tomater jeg kendet til finder du her.

Dyrkningstips til kuldetolarante tomatsorter

I min søgen om denne type tomatsorter fandt jeg en informativ artikel med tips til at dyrke de tidlige kuldetolereante/resistente tomater, og i artiklen står der bland andet at:

  • Frøene kræver højere temperatur for at spire, ca 21grader
  • At man ikke skal starte planterne for tidligt. Blomstre de inden de bliver sat ud mister man en stor del at udbyttet
  • At man ikke skal gøde efter at planten har at blomster, over-gødning ødelægger tomaterne. Gødning efter at tomaterne er dannet er “kun til pynt”-skriver de.
  • Alle sorterne er determinante
  • De tidlige og ultra-tidlige tomater (determinante) og skal ikke nippes. Nippes de går tomaten i dvale og sætter ingen blomster. Planten er afhængig af alle sine blade for at sikre at tomaten modner i tide.
  • Ligger tomaterne ned på jorden, skal der lægges halm ind under dem for at undgå at tomterne rådner.
  • De kulde-resistente sorter kan sås sent på sæsonen og sikre et godt udbytte sent i sæsonen, idet de uden besvær modner ved temperaturer ned til 10 grader.

Artiklen kan du læse i sin helhed her.

Beaverlodge Slicer vokser determinant og dyrkes i potter eller som hængetomat. Planten er ret tæt med mange grene og den sætter mange blommetomater som i størrelse variere en del. De mindste er ca 50% større end en cherrytomat og de største er lidt større end en lime.

I 2016 blev Beaverlodge Sliver dyrket i en potte på friland, men planten blev angrebet af kartoffelskimmel og døde før jeg fik smagt på ret mange af tomaterne,

I 2017 dyrkede sorten i en Dougrow potte med 12L pottemuld i drivhuset.

I 2018 satte jeg 2 planter i en store 100L potte. I potten havde jeg pottemuld tilsat perlekalk og depotgørning (slet ikke i store nok mængder til den mængde jord, så jeg måtte vande med gødningstilblandet vand, da planterne meget hurtigt viste sig at blive gule og kedelige i bladene.

Allerede i 2017 blev meget hurtigt klart at det var svært at styre planten med de mange sidegrene. Plantens grene er alle ret tynde og kan slet ikke holde sig selv, når vægten af tomaterne tynger. I 2017 pakkede jeg derfor hele planten ind i et net lavet af kraftigt ståltråd (dyrehegn). Det var virkeligt svært, da jeg gjorde det på et for sent tidpunkt og grenene med blomster på var tæt på at knække af. Så hvis vil dyrke denne sort er det vigtigt at du fra et tidligt tidspunkt pakker planten ind i et eller andet som kan støtte de mange sidegrene.

Planten er ikke høj, den bliver 60-70cm høj. Den satte mange, mange blomster og lige så mange tomater, som langsomt men sikkert modnede. I 2018 nåede planterne at sætte mange hold tomater gennem den lange lune sommer.

Planten har normale savtakkede blade.

Tomaterne

Modningstiden var 51 dage – i den varme 2018 sommer.
Tomaterne er meget uniforme i størrelsen, det er blommetomater og de er røde i kuløren. Jeg plukkede 1 kg tomater om ugen på hver plante de første 2 uger. I løbet af sommere plukkede jeg 1 kg ca hver anden uge. Efter september måned gik produktionen noget ned, men planterne fortsatte med at lave modne tomater helt hen til slutningen af oktober måned hvor alle de grønne tomater var væk. Selv de sene tomaterne er gode i konsistensen. De slår ikke revner eller bliver syge på anden vis.

Tomaterne er milde og let syrlige is smagen. I sommers følte jeg at de mindede meget i smagen som de tomater man har de danske supermarkeder. Men når man tilgengæld plukker disse tomater i den sidste weekend i oktober og spiser dem så smager de aldeles himmelsk i sammenligning med den vanlige danske supermarkedstomat.

Dwarf Jade Beauty

Dwarf Jade Beauty er en kartoffelbladet dværgtomat og en af de 8 dværgtomatsorter jeg dyrkede i 2017 – det var den første sæson med den type tomater.

Plantens Udseende

Dwarf Jade Beauty er indeterminant i sin vækstform (Tree type). Den har en meget kraftig stamme som var i stand til at holde tomaten oprejst uden at vælte hele sommeren. (Læs mere om dværgtomaterne her: Dværgtomat beskrivelse)

 

Planten sætter nogle overraskende små blomster, som man næsten ikke kan tro bliver til tomater. I starten troede jeg bare det var fordi planten var meget lille, men uanset hvor stor planten blev ændrede det ikke blomster størrelsen.

 

Flere kilder på internettet angiver at denne sort er meget produktiv, men det var den desværre ikke hos mig. Jeg dyrkede den i drivhuset i en Duogrow potte med 12l plantejord og fik ca 10 tomater fra planten gennem hele sæsonen! Mit drivhus blev for varmt i maj, og jeg tror at planterne tog skade idet udbyttet fra mange af planterne var ret ringe.

Tomaterne

Tomaterne er runde og ikke meget større end en golfbold. Jeg har ikke prøvet at dyrke den på friland, men på et beskyttet sted vil jeg tro den kan klare sig, det plejer de kartoffelbladede sorter at kunne.

 

 

Denne sort er meget længe om at modne (85 dage fra blomst til tomat) og det er meget svært at se at tomaterne er modne idet de næsten ikke skifter farve. Jeg var nødt til at klemme tomaterne lidt og mærke at de ikke længere var hårde.

 

 

 

 

 

 

Dwarf Jade Beauty er en sort som laver supersøde tomater og med en lækker frugtagtig aroma. De var virkelig en overraskelse at spise den første jeg plukkede, man tænker slet ikke “tomat” når man spiser sådan en.

Har man nok af dem vil de være smukke og gode i en salat, i skiver sammen med ost aller bare spise helt alene. Trods den dårlige sæson i 2017 er det ikke sidste gang jeg dyrker den. Den må have en chance under mere optimale forhold.

 

Jeg købte frøene til denne sort under et besøg i USA. Frøene kommer i en kurvert hvorpå der står at frøene til sorten er frigivet til almindelige tomatdyrkere under “Open Source Initative”, hvilket betyder at frøene ikke må sælges kommercielt, men gerne må deles med andre almindelige tomatdyrkere. På kuverten står der på engelsk:

In an effort to keep this variety available to home gardeners, ‘Dwarf Jade Beauty’ has been released by “The Dwarf Tomato Project” (the breeder) to the public under the Open Source Seed Initiative (OSSI). You have the freedom to use these OSSI-Pledged seeds in any way you choose. In return, if you save seeds or use ‘Dwarf Jade Beauty’ to breed a new variety, you pledge not to restrict others’ use of these seeds or their derivatives by patents or other means, and to include this pledge with any transfer of these seeds or their derivatives. To learn more about this program.

Dwarf Pink Passion

Overraskelsen i tomatsæsonen 2017!

Dwarf Pink Passion er en dværgtomat og en af de 8 dværgtomat sorter som jeg dyrkede i 2017. Det var den første sæson med denne tomattype og Pink Passion var smagsmæssigt en stor overraskelse.

Plantens Udseende

Den bliver ca. 1,5m høj.

Pink passion er en Tree-type dværgtomat. Bladene på planten er rynkede og fligende. (Læs mere om dværgtomaterne her Dværgtomat beskrivelse)

I 2017 blev denne plante blev dyrket i en Quadgrow potte, hvor den trivedes rigtigt godt. Den har en kraftig stamme, som sagten kan holde hele tomat planten oppe så længe der ikke er tomater på den, men vægten af tomaterne gjorde at stammen knækkede på midten, æv! Heldigvis var planten og tomaterne i stand til at overleve til de var helt modne trods denne skade.

Tomaterne

Denne sort satte overraskende mange tomater, som i moden tilstand er lyserøde. Snitfladen af tomaterne er smukt hjerteformede. Tomaterne vejer fra 125-200 gram og er lækkert tyndskallede og den revnede slet ikke.

Tomaterne var lækre aromatiske og søde i smagen. Mange blev spist alene og i salaten. Men mange blev også henkogt sammen med de andre tomater fra årets høst.

Jeg købte frøene til denne sort under et besøg i USA. Frøene kommer i en kurvert hvorpå der står at frøene til sorten er frigivet til almindelige tomatdyrkere under “Open Source Initative”, hvilket betyder at frøene ikke må sælges kommercielt, men gerne må deles med andre almindelige tomatdyrkere. På kuverten står der på engelsk:

In an effort to keep this variety available to home gardeners, ‘Dwarf Pink Passion’ has been released by “The Dwarf Tomato Project” (the breeder) to the public under the Open Source Seed Initiative (OSSI). You have the freedom to use these OSSI-Pledged seeds in any way you choose. In return, if you save seeds or use ‘Dwarf Pink Passion’ to breed a new variety, you pledge not to restrict others’ use of these seeds or their derivatives by patents or other means, and to include this pledge with any transfer of these seeds or their derivatives. To learn more about this program.

Dwarf Golden Heart

Året 2017, var det først år hvor jeg kastede mig ud i at dyrke dværgtomater, Dwarf Golden Heart var en af de 8 sorter jeg dyrkede. Årsagen var, at der i mit gamle drivhus var ret lavt til loftet ude i siden og det var svært at udnytte pladsen effektivt.

Dværgtomaterne er udviklet således, at folk med lidt plads, f.ex. folk som bor i lejlighed og kun har en altan, også kan få glæde af dyrke tomater. Sorterne er udviklet så de smager godt, da det ellers ikke er værd at dyrke tomaten. Her kan du læse mere om projektet: The dwarf tomato project

Plantens udseende

Dwarf Golden Heart er en determinant sort og den er karakteriseret som tree-type. Som tree-type burde den kunne stå selv, men det klarede den ikke uden at vælte. Den blev derfor bundt til loftet af drivhuset med en snor.

Den er cirka 150cm høj.

Den voksede i en 20L potte med vandreservoir i bunden, det trivedes den fint med.

Plantens blade er de klassiske krøllede blade som mange af dværgtomaterne har, men de bliver mere flade med alderen

Tomaterne

Trods sin ringen størrelse satte planten rigtigt mange gule, lidt fladtrykte tomater.

Tomaterne vejer 120-180gram.

70dage fra blomst til moden tomat (er det der beskrevet, jeg hr ikke selv målt tiden)

Blandt 8 forskellige dværgtomatsorter jeg dyrkede i 2017 var Dwarf Golden Heart en af dem som var helt i top smagsmæssigt. Den have en blid (det er en gul tomat) smag med god sødme. Det var let krydret hvilket jeg er glad for.

Jeg købte frøene til denne sort under et besøg i USA. Frøene kommer i en kurvert hvorpå der står at frøene til sorten er frigivet til almindelige tomatdyrkere under “Open Source Initative”, hvilket betyder at frøene ikke må sælges kommercielt, men gerne må deles med andre almindelige tomatdyrkere.

 

 

 

 

På kuverten står der: In an effort to keep this variety available to home gardeners, ‘Dwarf Golden Heart’ has been released by “The Dwarf Tomato Project” (the breeder) to the public under the Open Source Seed Initiative (OSSI). You have the freedom to use these OSSI-Pledged seeds in any way you choose. In return, if you save seeds or use ‘Dwarf Golden Heart’ to breed a new variety, you pledge not to restrict others’ use of these seeds or their derivatives by patents or other means, and to include this pledge with any transfer of these seeds or their derivatives. To learn more about this program.

Lemon Drop – en favorit-tomat

Lemon Drop er en cherrytomat som har jeg dyrket i flere år da jeg elsker smagen.

Sorten er selvbestøvende og frøægte (heirloom tomat) så du kan tage frø til næste sæson.

Sorten siges at være kulde-tolerant.

Plantens udseende

Lemon drop er indeterminant og skal have nippet sideskuddene af for at sikre at vækst af tomater. Planten sætter blomster og laver tomater langt hen på sommeren. Når efteråret nærmer sig skal toppen klippes af for at sikre at tomaterne på planten for til til at modnes inden vinteren kommer.

Lemon Drop har normale savtakkede blade som er meget mørkegrønne i kuløren.

Lemon Drop trives godt i drivhuset hvor jeg har dyrket den i kapillærkasser med et stort udbytte. Den kan uden besvær dyrkes på friland på et beskyttet sted (uden for meget vind). Her giver den en kraftig plante med god bladvækst som skal trimmes kraftigt for at sikre udluftning mellem bladene for at beskytte mod sygdomme.

Sorten er ikke resistent overfor kartoffelskimmel (findes der mon tomatsorter som er det), men den holder dog stand længe. Jeg dyrkede den sidst i 2016, hvor jeg mistede 60 planter på friland pga. endeløs regn som resulterede i udbredt smitte med kartoffelskimmel. Den sommer var det en af de sorter som holdt længst før den også bukkede under.

Tomaterne

Lemon Drop er ret sen til at modne (80-90 dage iflg. mine kilder) men den er absolut værd at vente på.

Tomaterne er smukke bleg-gule, nærmest gennemsigtige cherrytomater som måler 1,5-2 cm i diameter. Skalden er tynd og revner ikke. Tomaterne vejer fra 10-18 gram.

Tomaterne smager sødt med en distinkt syrlig citrusagtig eftersmag. Den er super lækker at spise som snak eller i salaten. Den kan tørres til semi-dried tomater eller den kan bruges på lige for med alle de andre tomater til henkognings formål.

 

Barry’s Crazy Cherry

Barry’s Crazy Cherry er en sort udviklet af Brad Gates ved Wild Boar Farms. Frø til sorten kom på markedet i 2015.  Når man læser beskrivelsen af denne tomatsort på nettet og ser de tilgængelige billeder bliver man bare nødt til at dyrke den.

Plantens Udseende

Barry’s Crazy Cherry vokser indeterminant men bliver ikke så høj, kun knap 2 meter.

Den har spinkle stængler, som har svært ved at holde de store tomatklaser oppe. I den kolde sommer – 2017 havde jeg havde svært ved at undgå at stængelen som tomatklaserne sad på knækkede. Udbyttet i 2017 var ikke stort bland andet fordi planten meget tidligt holdt op med at vokse, planten blev kun 80cm høj da jeg ved en fejltagelse kom til at tage topskudet, og den klarede ikke at sætte et nyt sideskud. – Måske var planten jeg dyrkede det år bare ikke en god en.

I 2018 dyrkede jeg sorten med 4 hovedstammmer og nippede de øvrige sideskud af. Da det var varmest og med mest sol begyndte planten at se syg ud med gule blade, men den kom sig senere på sæsonen og jeg fik tomaterne at smage for anden gang.

Planten har savtakkede blade som fremstår meget gracile

Tomaterne

Modnindstid: 67 dage i den varme 2018 sommer

På billedet ovenfor ses de enorme blomsterklaser med mere end 100 blomster, se billedet ovenfor.

Tomaterne er let ovale, lysegule og sidder i imponerende store klaserne. Smagen er jeg ikke begejstret for, tomaterne er syrlige og mangler den komplekse aroma jeg er glad for. Jeg synes ikke de smagte at meget, og er ikke sikker på at jeg dyrker den igen. Jeg har dog flere bekendte som var glad for smagen, så smag og behag er forskellig.

Lottes Dadel

Frøene til denne sort fik jeg fra en tomatentusiast på Nordfyn. Den kom meget rost og derfor måtte den bare dyrkes her i sommers (2017). Den er indeterminant. Den blev dyrket i drivhuset. Jeg dyrkede med 3 stammer for at øge udbyttet. Den gav rigtigt godt: mange små tyndskallede cherrytomater piblede frem over det hele. Og, surprise, en blev bare ved med at sætte nye blomster helt frem til efterårsferien!

Da først der var modne røde tomater var sæsonen lang, de blev bare ved med at komme. Der er ingen der sprækkede før det blev rigtigt efterår med store temperatursvingninger og stor fugtighed i drivhuset.

Smagsmæssigt er de helt i top. Tomaterne er supersøde og velsmagende. Ofte fandt jeg at jeg bare stod nede i drivhuset og guffede tomaterne fra denne plante. Faktisk var det svært i det hele taget at få dem ind i huset inden de var væk!!!