Fuego Verde

Fuego Verde er udviklet af Fred Hempel, Artisan Seeds, USA. Sorten er frøstabil.
“Fuego Verde” som betyder “Grøn Ild“, så det passer vældigt fint på disse tomaters udseende.

Plantens Udseende

Fuego Verde er en indeterminant voksende tomatsort. Den beskrives som kraftigt voksende, nærmest busket og 180cm høj – eventuelt højere. Den plante jeg dyrkede i 2020 blev ikke så stor kun 170cm.
Nogle kilder beskriver sorten som havende en meget kraftig stamme – det var dog ikke tilfældet i mit drivhus. Jeg dyrkede alle tomatplanterne i drivhuset i plantesække som lå direkte på fliserne. Der stod 3 planter i hver sæk. Planterne blev vandet med drypvanding sæsonen igennem. Jeg tilsætter 10g perkalk til hvert hul i sækken for at sikre at planterne ikke mangler kalk i vækstsæsonen. Planten skal i hele vækstsæsonen støttet så den ikke vælter og sideskud i bladhørnerne blev knebet af – måske derfor fik jeg ikke en busket plante.
Denne sort har savtakkede, slaps hængende blade.

Tomaterne

Fuego Verde sætter moderat store blommetomater og ligner sugotomater, men det skal man ikke lade sig snyde af. Den første modne tomat jeg havde på planten var d 12/9 – godt 5 uger efter at de andre sorter begyndte at modne. Jeg havde ikke forventet at den ville være så sen. Planten stod i den nordlige ende af drivhuset – om det kan have haft en betydning ved jeg ikke.
Tomaterne er en “Green When Ripe” tomatsort, som når de er modne og plukke-klare udvikler vertikale gule striber på den ellers grønne tomat.

Fuego Verde smager dejligt. den har en kraftig frugtagtig aroma med en god syrlighed. Normalt er jeg ikke så glad for de syrlige tomatsorter, men denne her er virkelig en undtagelse.
I følge Fred Hempel har Fuego Verde en god holdbarhed efter plukning.

Vil jeg dyrke sorten igen : Absolut, dette er nok en tomat som jeg kommer til at dyrke i mange år og har planlagt at dyrke den i 2021.

Graham’s Good Keeper

Der er ingen viden om baggrunden og historien bag sorten Graham’s Good Keeper. Det er ret sikkert, i følge de kilder jeg har læst på internettet, at sorten stammer fra Canada. Sorten har været kendt så længe at den klassificeres som en heirloomtomat.
Jeg købte frøene til sorten i 2015 hos en forhandler i Toronto, Canada. Jeg dyrkede sorten først gang i 2016, hvor jeg næsten ikke nåede at smage tomaterne, da planten tidligt blev angrebet af kartoffelskimmel og døde. Derfor var det på tide at dyrke den således at frøene ikke blev for gamle.

Plantens udseende

Graham’s Good Keeper er en indetereminant voksende tomatsort som vokser til sig meget lang. Det er en kraftig og robust plante. For at undgå at planten bliver for stor og ustyrlig skal sidegrene knibes af. Sorten har som andre tomatsorter behov for opbinding, da den ikke kan stå selv.
Jeg har kun dyrket sorten på friland og der klarer den sig godt. Jeg har desværre mistet sorten til kartoffelskimmel i begge de sæsoner jeg har dyrket den – jeg har desværre mange problemer med skimmel på frilandsplanter, her hvor jeg bor på Fyn.
Denne sort hører til de kartoffelbladede sorter.

Tomaterne

Graham’s Good Keeper sætter flotte klaser med mange tomater i. Tomaterne er ret store og blommeformede. Tidligt på sæsonen er de mørkegrønne oppe ved stænglen og mere lys grønne nedad mod blomsten.


Når de modnes bliver de jævnt røde i kuløren. Tomatkødet er rødt.
Tomaterne er kødfulde med meget lidt gele i hullerne, men der er dog en god mængde frø i tomaterne. Desværre kan jeg ikke finde et billede af en overskåren tomat at vise frem.
Tomaterne smager kraftigt af tomat – sådan som jeg husker tomater smagte for 50 år siden.
Tomaterne siges at være vældigt gode til at gemme, dette har jeg ikke haft mulighed for at prøve.

Vil jeg dyrke Graham’s Good Keeper igen? Ja, det regner jeg med, idet det er en kødfuld tomat med en god gammeldags smag, de er nemlig rigtigt gode af henkoge.

Ukendt sort, #1, 2019

Frø til denne tomat kom fra en pose hvorpå der stod “Boars Tooth” fra Wild Boar farms købt i 2015, men jeg havde fået frøene fra ved et bytte fra en anden person, så desværre ved jeg ikke hvad er var i posen.

Plantens useende

Ukendt sort, #1 er indeterminat voksende.
Jeg dyrkede Denne tomat i en selvvandingspotte med 11 liter pottemuld inde i drivhuset.
Sorten har normale savtakkede grønne blade.

Tomaterne

Tomaterne var længe om at modne, skønner modningstiden til 85-90 dage

Tomaterne er hjerteformede og vejer 100-200g. Tomaterne er røde med lodrette striber i en lyserød/orange farve. Tomatkødet er rødt. Skallen er tynd.
Disse tomaterne er velsmagende- søde og aromatisk.
Udbyttet på denne sort var faktisk godt.

Dwarf Orange Pixie

Der er næsten ingen oplysninger om sorten Dwarf Orange Pixie at finde på internettet. Men hvis de oplysninger jeg har fundet er korrekte, så er sorten blevet til ved stabiliseringen af Orange Pixie, F1, en kompakt, hybrid tomatsort, som var kendt for at have gener for sygdomsresistens mod skimmelsygdomme forårsaget af Verticillium og Fusarium.

Jeg har dyrket sorten i 2019 og 2023

Plantens Udseende

Dwarf Orange Pixie er en determinat voksende dværgtomat som bliver omkring 90 cm høj. I sammenligning med andre dværgtomatsorter er stænglerne ikke særligt kraftige og planten kræver god støtte i hele vækstperioden. Sorten kan med fordel dyrkes i en potte.
Jeg havde 2 planter i 2019 – en voksede i en Tower Pot på friland og en i en 20l potte i drivhuset. Planten som stod på friland klarede sig under omstændighederne godt, den var desværre inficeret med sørgemyg i den tidlige del af foråret og det tog lang tid at komme dem til livs. Trods disse vanskeligheder gav planten mig et rimeligt udbytte. Planten som stod i drivhuset blev kun undervandet 1-2 gange dagligt afhængig af temperaturen. Den blev meget tæt i løvet og det var for sent, at jeg opdagede at der dybt inde ved stiklen sad mange overmodne tomater, som ikke særligt delikate eller velsmagende. Står planten et beskyttet sted skal der nok holdes høje med den og den skal trimmes hvis den bliver for tæt.
I 2023 dyrkede jeg sorten i en duogrow so stod beskyttet under et tagudhæng langs en sydvendt mur. Sommeren var lang, kold og våd. De første tomater modnede i august.
Dwarf Orange Pixie har normale savtakkede blade.

Tomaterne

Dwarf Orange Pixie har i følge de kilder jeg har fundet. en modningstiden på 52 – 75 dage. Alle de planter jeg dyrkede i 2019 var lang tid om at modne, og jeg fik ikke målt modningtiden på denne sort.

Dwarf Orange Pixie sætter klaser med 10-12 små runde tomater. Planternes størrelse taget i betragtning, er mængden af tomater som de producerede i løbet af sommeren imponerende. Planten fortsætter med at sætte blomster og tomater modnes over en lang periode frem til det sene efterår. Farvemæssigt starter er de mørkegrønne i kuløren. Sidenhen bliver de lysere grønne nede ved blomsten, medens de forbliver mørkegrønne oppe med stilken og forbigående fremstår de zebrastribede. Modne tomater er mørkegule, næsten orange i kuløren. I 2019 havde jeg store problemer med at tomatern revnede, inden de er helt modne både for planten på friland og den inde i drivhuset. I 2023 var der ingen problemer med revnede tomater.
Tomaterne er lidt større end cherrytomater og vejer 30-40 gram. Tomatkødet er gult og tomaterne saftfyldte. Tomaterne er milde og syrlige i smagen. Som ved andre gule tomater mangler der umami i aromaen.

Vil jeg dyre sorten igen? Dwarf Orange Pixie hører ikke de søde og aromatiske tomater, som jeg er glad for at spise, men de er absolut velsmangende, så JA, jeg dyrker gerne sorten igen.
Husk at der holdes godt øje med dem. Og skulle de vise tendens til at revne, da overvej at plukke dem tidligt.

Vallin Orange

Vallin Orange er belgisk tomatsort. Der kendes ikke noget til historien bag sorten. Sorten er selvbestøvende (open-pollineret) og frøstabil.
Jeg byttede mig til frøene fra en tomatentusiast i Frankrig.

Plantens Udseende

Jeg dyrkede sorten Vallin Orange både på friland og i drivhuset. Begge steder trivedes den godt. Inde i drivhuset stod i en stor 50 L keramik potte sammen med 2 mikrotomater og ude stod den alene i en selvvandingspotte fra LiDL. Begge steder voksede de i pottemuld tilsat perlekalk. Inde i drivhuset blev planten vandet i underskalen hver dag, men planten uden blev vandet hver 3-4 dag afhængig af temperturforholdene. Planten er determinat, det vil sige med begrænset højde. Den blev 100-120cm høj. Den skal ikke knibes og bliver derfor ret bred, idet alle sidegrenene er 120 lange. Det er besværligt at give alle støtte og sikre at grenene ikke knækker af eller vælter når vægten af tomaterne tynger. Jeg endte med at sætte en stor bambus pind lige i midte og så binde en eller flere snore fra pinden ud til hver af sidegrenene og derved støtte stængler og tomater. Den sætter blomster i klaser med 3-4 tunger tomater.
Vallin Orange har normale savtakkede grønne blade.

Tomaterne

Modningstiden for sorten siges at være lang, ca 80 dage. Jeg fik desværre ikke målt den ikke målt. Disse tomater modnes over en periode på 3 – 4 uger.
Vallin Orange laver nogle flotte runde, lidt puklede og lidt fladtrykte tomater. De er mørk-orange i kuløren både udvendigt og indvendigt. De vejer 175-250 gram og er tynde i skallen. Enkelte af disse tomater revnede ret sent på sæsonen.
Tomaterne er kødfulde med gange list gele. Smagen helt i top med en god sødme, en naturlig syrlighed og en behagelig aroma, hvor man ikke er i tvivl om at man spiser tomat.

Vallin Orange er er sort som jeg absolut gerne dyrker igen i fremtiden

Purple Smaragd

Purple Smaragd er en gammel Østrisk heirloomtomat som hævdes at stamme fra Weinerwald skovene.

Plantens Udseende

I min research på internettet om Purple Smaragd er der vidt forskellige udsagn om sortens vækstmønster. På tyske hjemmesider angives det, at den er determinat med en højde på 120-150cm. På franske og amerikanske hjemmesider for at den beskrevet som er indeterminat med kompakt vækstmønster – jeg ville nok kalde den semi-indeterminat – forklaring nedenfor.
Den Purple Smaragd plante jeg dyrkede i mit drivhus sidste sommer lignede tidligt på sæsonen en determinat plante. Den voksede til ca 1,4 m i højden. Den satte 3 ranker med blomster og så holdt den op med at sætte nye blade i toppen. Da jeg inden sæsonen havde læst at sorten var determinat, lod jeg den sætte sideskudene på. Det var svært da planten er ret bred og den stod som den midterste plante i sækken. Det nåede at sætte en del blomster og derved tomater. Sent på sæsonen begyndte den igen at blive højere. samlet set var den nok 160 høj.
Purple Smaragd har gracile (slanke) blade. I forhold til de sædvanlige tomatblade er mere udtalte savtakkede og hænger slapt med fra planten.

Tomaterne

Modningstid skulle være 70-75 dage fra blomst til moden tomat. Jeg målte tiden til meget længere. Alle mine tomatplanter gik, af uvisse årsager, i stå i væksten i juni måned, så jeg er usikker på om den målte modningstid er valid.
Tomaterne på Purple Smaragd er aflange og tenformede. De umodne tomater er smukt stribede i lyse- og mørkegrønne nuancer. Farvemæssigt er de modne tomater mørkerøde med grønne, lilla og sølvfarvede længdegående striber. Tomatkødet er rødt og geleen grønlig i kuløren. De vejede 75-100 gram.

Visse kilder på internettet angiver tomaterne som melede i konsistensen, og at de anvendes bedst til henkogning og tomatsauce. Denne oplysning var næsten ved at afholde mig fra at dyrke sorten. Jeg kan bare ikke klare melede tomater! I sidste øjeblik spurgte jeg medlemmerne i den hjælpsomme FB-gruppe “Tomatentusiaterne”, som samstemmigt bedyrede at tomaterne var fanstastiske. Derfor blev Purple Smaragd den dyrket i 2019, og det var en god oplevelse. Tomaterne var sprøde, saftige og smagte fanstastisk.

Vil jeg dyrke Purple Smaragd igen? Denne lækre tomat er på listen over tomater som jeg gerne tager en sæson mere med.

Costal Pride Orange

Costal Pride Orange er en af de mange dværgtomatsorter som efterhånden findes på markedet. Jeg har dyrket 15 sorter til dato, se listen over de øvrige dværgtomatsorter jeg har beskrevet på hjemmesiden her.
Coastal Pride Orange er lavet af frøsamlerne Dan and Val McMurray. Den er resultatet af krydsning af 2 unavngivne sorter som parret arbejdede med i deres grønsagshave. Sorten er open-pollineret og frøstabil.

Plantens udseende

Costal Pride Orange er en tree-type eller indeterminat dværgtomat. Jeg dyrkede sorten både i mit drivhus og på friland. Inde i drivhuvet stød den i en 20L potte som blev vandet nedefra 1-2 gange om dagen, afhængig af temperaturen, mens planten udenfor stod i en selvvandingspotte med 20 L pottemuld. Pottenmulden tilsættes 10g perlekalk eller knuste æggeskaller og jeg vander med gødningstilblandet vand frem til slutningen af August. De 2 planter jeg dyrkede blev ca. 150cm høje. Denne sort angives i visse kilder til kun at blive 60-90cm mens den ifølge andre kilder kan bliver op til 150cm høj. Dværgtomatplanter af typen tree-type nipper jeg ikke sideskudene af. Tilgengæld fjerner jeg tilstrækkeligt mange blade til at sikre udluftning og tørring af planten efter regnvejr.
Coastal Pride Orange er den sort som kan have enten normale eller rynkede blade. Planten jeg dyrkede havde almindelige savtakkede blade.

Tomaterne

Modningtiden for denne sort blev ikke målt.
Costal Pride Orange er i betragtning af plantens relativt lille størrelse en meget produktiv sort som laver nogle flotte, dyb-orange tomater som er runde og lidt fladtrykte i formen. De største tomater vejede over 300 gram og er således af bøftomat-størrelse. De største tomater er lidt ribbede opad til. Skindet er tyndt, men jeg observerese ingen tomater med revner. Tomatkødet er orange og fast. Der er en passende mængde gele og massere af frø i hullerne.
Tomaterne smager efter min mening himmelsk! De er meget friske i smagen og nok en af de mest syrlige tomater, som jeg med stor glæde har spist. Tomaterne har en behagelig frugtagtig eftersmag. Da jeg endeligt havde smagt på disse tomater, forsvandt de hurtigt og det ærgede mig meget at jeg ikke lige kunne skaffe nogle flere.
Farven på disse tomater gør dem virkelig smukke i en salat, men de kan også skæres i skiver og bruges som tilbehør til smørrebrød

Vil Jeg dyrke Coastal Pride Orange igen: Ja, den er på listen over tomatsorter som jeg gerne dyrker i igen i fremtiden.

Dwarf Mr Snow

Dwarf Mr Snow er en dværgtomatsort udviklet af folkene bag Dwarf Tomato Project. Sorten er resultatet af krydsning af sorterne Dwarf Golden Champion og Green Giant. Sorten er navngivet af Craig LeHoullier. Sorten er frøkonstant og selvbestøvende. Sorten har været på markedet siden 2011.

Plantens Udseende

Dwarf Mr Snow er en kartoffelbladet, tree-type dværgtomat. Den er beskrevet som værende 120 cm høj. Det meget varme sommervejr i 2018, resulterede dog at begge de 2 planter jeg dyrkede i mit drivhus blev højere. Den højeste var 150 cm. Den ene af plantene stod i en selvvandingspotte (Tower Grow Pot) med ca 10 l pottemuld og den anden plante stod i en stor plastik potte med 20 l pottemuld og blev vandet nedefra 1-2 gange dagligt afhængig af hvor varmt det var derude. Planten i den almindelige potte havde det absolut bedst og gav det største udbytte. Planterne blev vandet med gødningstilblandent vand frem til slutningen af september.
Tree-type dværgtomaterne gør jeg ikke meget ved under væksten. Jeg fjerner de få blade som gør busken for tæt og som forhindrer udluftning og tørring efter regnvejr. Jeg nipper helst ikke nogle sideskud af – men ved ikke om det er forkert. Denne sort er ret høj og ret tæt og begge de år jeg har dyrket den ender jeg med en plante, som vælter over det hele. Den er for høj til at den kan styres med et almideligt dyrehegn. Derfor havde jeg i 2018 4-5 lodrette bambuspinde, som hver støttede en stor stængel med mange tomater på. Tomaterne er ret tunge og har tendens til at knække af. Det er vigtigt at holde øje med vægten af frugterne og evt binde tomaterne op.
Dwarf Mr Snow er en af de kartoffelbladede tomatsorter. Bladene er noget mørkere end de vanligvis er og rynkede som det ses på andre dværgtomatsorter.

Tomaterne

Modeningstiden af Dwarf Mr Snow har jeg ikke målt – den angives til 90 dage.
Tomaterne er runde, lidt fladtrykte, små bøftommater. De varierer dog en del i størrelse, idet nogle er runde og vejer 80-100 g, mens andre som bøftomater og vejede op til 280 gram. Tomaterne er pastel-lysegule i kuløren. Skallen er ganske tynd, og sent på sæsonen, når der er fugtigt og der er store forskelle i temperaturen dag til nat har den ret udtalt tendens til at revne. Sent på sæsonen kan det nok bedst betale sig at plukke tomterne tildligt og lade dem efetermodne indendøre som de ikke mugner.

De pastelgule tomater er meget kødfulde og har ganske få frø i de små gelefyldte hulrum; smager lige som andre gule tomater af mindre end den røde tomat og egner sig ikke så godt til henkogning. Dog har Dwarf Mr Snow en fin smag som er lettere syrlig med toner af citrus.

Lana Tropic

Lana Tropic er en tomatsort hvor om der ingen informationer findes på internettet, så jeg kan desværre ikke fortælle noget om sortens oprindelse.

Jeg har byttet mig til frøene fra en person som fortalte at han havde gemt frøene fra en tomat, der var købt i Citti Grossmarkt i Flensburg, og at sorten havde været frøstabil i flere år.
Ved min søgning på nettet fandt jeg på et tidpunkt et link (som jeg ikke længere kan finde) på en landmand som dyrkede en hybrid-F1-tomat ved navnet “Lana Tropic” som blev solgt i Citti. Jeg har også fundet en beskrivelse af en frøstabil, grøn GWR cherrytomat ved navnet “Lana Tropical” i det tyske tomatatlas.

Plantens udseende

Som de fleste andre cherrytomatsorter vokser Lana Tropic med indeterminant vækstmønster, dvs sideskud skal stort set alle knibes af, da planten eller bliver til en stor busk uden tomater. Jeg dyrkede min plante i drivhuset i en selvvandingspotte med 11 l pottemuld tilsat perlekalk. Planten blev omkring 2,2 m høj. Jeg dyrkede den med 4 hovedstammer for at øge udbyttet, det tåler den uden problemer. Jeg har ikke dyrket sorten på friland, men som andre cheerytomatsorter vil jeg tro at den kan dyrkes på friland uden problemer. Sorten forsætter med at sætte blomster og nye tomater helt frem til frosten tager planten i slutningen af oktober.
Planten har normale savtakkede blade.

Tomaterne

Tomaterne er runde cherrytomater, de vejer 12-17gr/stk. Planten sætter både større forgrenede klaser med op til 50 tomater i og mindre klaser med 20-30 tomater. Tomaterne har ganske tynd skal. Tomatkødet og geleen omkring frøene er stærkt grøn. Smagen af tomaterne er frugtagtig, sød og krydret. Faktisk smager denne sort næsten som den grønne Reine Claude blomme – MUMS.
Disse tomater har ikke problemer med at sprække og revne før meget sent på sæsonen

Vil jeg dyrke sorten igen – Absolut, den står allerede på listen til 2020.

Gajo de Melon

Gajo de Melon er en cherrytomatsort som menes at stamme fra Californien eller Mexico, det er dog ikke veldokumenteret. Sorten er frøstabil

Plantens Udseende

Gajo de Melon vokser med indeterminat vækstmønster. Sideskud bør løbende knibes af, men som ved andre cherrytomatosorter valgte jeg at dyrke sorten med 3 hovedstammer.
Jeg dyrkede planten i en kapillærkasse med en 50l pose med pottemuld. Den stod sammen med 2 andre planter. Jeg var uheldig med min plante i den tidlige sommer, idet den blev syg. Den holdt bare op med at gro, og faktisk troede jeg at den ville gå til, men den overlevede og voksede sig vældig stor og kraftig senere på sommeren. Dog var det så sent på sæsonen at tomaterne modnede at de næsten ikke nåede at modne så jeg kunne nå at smage på dem. Planten blev over 2m høj. Stænglerne var så kraftige at jeg måtte opgive at sænke planten for at få mere plads oppe mod loftet. Selv om stænglerne var så kraftige skal planten støttes under hele væksten, da den ikke kan stå selv.
Gajo de Melon har almindelige savtakkede blade.

Tomaterne

Tomaterne var ret små ca 15-20 gram. Det beskrives at de kan blive op til 30 gram, men så store blev mine ikke. De beskrives med mange former: aflange, runde og fladtrykte i forskellige kilder på internettet. Den plante jeg dyrkede i 2019 have kun cherrytomater af den runde slags på. Tomaterne forekommer i flere farver forskellige steder på planten. De er bicolor gul/orange/røde, stribede eller marmorerede. Den enkelt tomat skifter farvenuance hele vejen igennem modningsprocessen. Kødet og geleen i tomaten er helt gul. Skallen er lidt tykkere end vanligt og knaser når man spiser tomaten, men den er ikke så kraftig at det er ubehageligt.

Smagsmæssigt er Gajo de Melon helt speciel. Den smager nemlig af sødt og frugtagtigt, eftersmagen du har i munden er karakteristisk melon.

Vil jeg dyrke Gajo de Melon igen? Ja, det er den absolut værdig til.