Det er nemt at dyrke tomater fra frø

Jeg besluttede at så lidt flere af dværgtomaterne i lørdags.

Jeg har tidligere fyldt små 6x6cm potter med priklemuld, men i år har jeg købt Jiffy, som er små rundeller lavet af kokosmuld. De skal blot stå nogle timer med vand på og når de har suget tilstrækkeligt vand til sig plantes frøet i midten. Det eneste upraktiske med denne metode er at der ikke er nogen måde at sætte et navneskilt på frøet når det er sået. Så jeg sætter jiffyen ned i en miniaturepotte på 4x4x5cm og sætte skiltet ved siden af. Så der skal passes på at alle skiltene ikke falder ud så længe de står sådan.

De små jiffier med frøene sætter jeg i et minidrivhus, som står oven på en varmepude, så det hele har en temperatur på ca 23 grader.

Når planten skal have jord komme skiltet til at sidde fast nede i potten.

Spiretiden for tomater siges at være 13-28 dage, men allerede i dag, kun 4 dage efter at de blev sået, kan jeg se at 5 af de 15 frø er spiret. Dejligt.

Det betyder at jeg skal have hængt mit vækstlys til fordi der er endnu ikke lys nok til at de små planter kan klare sig uden.

Hvis du også vælger at så i kokosmuld skal vandes hyppigt da denne “muldtype” ikke holder så godt på vandet. Det siges at være meget bedre for tomaterne idet rødderne elsker luft, men til gengæld er der er hård fin grænse mellem en sund plante og en som er ved at dø af tørst!

Cuban Small

Frøene til cocktailtomaten Cuban Small skaffede jeg i 2015, i forbindelse med min sidste rejse til USA og Canada. Under et besøg i byen Toronto viste det sig at min derboende familien kendte den kvinde som levede af at dyrke gourmettomater til restauranterne inde i Toronto. Hun havde ikke overaskende mange sorter som hun var rigtigt glade for. Efter en kort telefonsamtale fik jeg arrangeret at jeg kunne købe frø fra hende til at tage med hjem. Aftalen blev at hun skulle pakke frø til hendes 5 yndlingssorter. Da jeg med stor spænding åbnede pakken lå der frø til denne tomat.
Cuban Small er en tomatsort hvorom der næsten ingen informationer er at finde. Sorten er åben polineret og frøstabil tomatsort.

Plantens udseende

I 2016 dyrkede jeg Cuban Small på friland. Jeg havde kun en plante, som ikke nåede at sætte mange tomater før skimlen aflivede den. Jeg nåede at smage 1 tomat – som jeg konstaterede smagte rigtigt godt. Planten klarede sig dog rigtigt godt på friland. Den var kraftig med god bladvækst.

Jeg dyrkede sorten igen i 2018 og i 2024 hvor den fik plads i mit nye drivhus. Sorten blev som vanligt sået inden døre i februar. Først i juni blev en noget udpint plante sat på plads i drivhuset, som var meget forsinket i sin færdiggørelse. Jeg dyrkede den i en kapillærkasse sammen med 2 andre tomatsorter. Den var sen til at sætte blomster, men da den endeligt kom i gang satte den pænt mange blomster i klaser med 7-10 tomater i hver.

Planten vokser indeterminant og har normale savtakkede blade.
Planten er enormt kraftig i stænglerne, hvor jeg plejer at lægger planterne ned når de bliver for lange var det helt umuligt uden at knække den nederste del af stænglen.

Tomaterne

Modningstiden: Er ikke målt

Cuban Small laver små, lidt kantede tomater. Tomaterne er ikke så store, her i Danmark vil vi nok kalde den for cocktailtomater. De er mørkerøde til mahoni/brune i kuløren. Skinnet er ganske tyndt og til trods herfor har jeg ikke haft problemer med at det revnede.

Smagsmæssigt er Cuban Small som andre mørke tomater meget sødmefyldte med en krydret frugtagtig aroma.

Vil jeg dyrke sorten igen?
Ja, denne sort har jeg dyrket i flere år og dyrker den gerne igen.

Arbuznyi

Arbuznyi er en russisk bøftomat. Oprindeligt er den udviklet til kommerciel dyrkning. Sorten er sygdomsresistent. Sorten er selvbestøvende og frøstabil og den har været kende i så mange år at sorten betegnies som en heirloomtomat.

Plantens Udseende

Jeg dyrkede Arbuznyi i 2016. Sorten vokser med indeterminant vækstmønster, dvs det er en ranketomat , som de fleste andre bøftomatsorter. Jeg dyrkede sorten i en selvvandingspotte med 11L pottemuld tilsat perlekalk. Potten blev i sommerens løb tilført gødningstilblandet vand. Planten fik lov at stå med 2 stammer for at øge udbyttet.  Til trods herfor var udbyttet var ikke stort, men den blev dyrket et år hvor der var angreb af både kartoffelskimmel og meldug i drivhuset.

Tomaterne

Så længe tomaterne er umoden har de et farvemønster, der gør at den ligner en vandmelon. Således har sorten også fået tilnavnet “vandmelonstomaten”. Tomaterne bliver, når de er helt modne, mørkebrune i kuløren og som andre brune tomater er de meget søde og aromatiske i smagen, lige min type!

Vil jeg dyrke sorten igen: Absolut

Nyt drivhus er på vej

Nedenfor ser du et billede af de 2 Juliana polykarbonatdrivhuse på hver 8,2 kvm, som jeg har haft dyrket mine tomater i de sidste 6 år. Billedet er fra i sommers hvor vi byggede det  sidste.

Faktisk har vi har haft 4 drivhuse, fordi stormen Allan tog de 2 første på mindre en 5 minutter.

Siden da blev der derfor bygget 2 mere. Vi blevet ret dygtige til det med at bygge den type drivhus. Det sidste drivhus blev bygget i maj 2017 og der kom tomater ind i det i juni. Allerede i August begyndte planterne at se lidt sløje ud og i slutningen af sæsonen havde jeg både kartoffelskimmel OG meldug i alle planterne. I det gamle drivhus blev planterne inficeret med skimmel allerede i Juli måned, det betyder at planterne dør og udbyttet derfor falder voldsomt.

De 2 drivhuse lå bare ikke godt. Bunden var sænket for at skabe mere plads i højden, det betød at gulvet altid var vådt. Det bryder drivhusplanter sig ikke om, der skal være tørt. Så i efteråret 2017 blev de 2 gamle drivhuse foræret bort, og nu i foråret 2018 er Leif igang med at grave ud til fundamentet til et nyt stort drivhus på 40 kvm.

Det bliver spændende at få det sat op og forhåbentligt bliver sæsonen 2018 et tomatår uden skimmelinfektion.

Året første tomat er sået!

Så gik den ikke længere. Det var umuligt at blive ved med at vente.

Jeg besluttede derfor at det nok gik at så en sort der ikke bliver så stor.

Sidste år dyrkede jeg flere dværgtomater. Der er sorter udviklet af en gruppe mennesker som ville sikre at folk med meget lidt plads også kunne havde glæde af at dyrke tomater. Planterne er så små at de kan haves på en altan. (Hvis du har interesse i at vide mere om hvordan de er fremdyrket kan du læse om der her: https://www.dwarftomatoproject.net/)

Jeg valgte at så en tomat ved navn Extreme Bush. Det er en lille busktomat som dyrkes i en potte og som måler ca 50x50cm når den er fuldvoksen.

Sådan så plante og tomater ud sidste år: