Ten Fingers of Naples

Sorten Ten Fingers of Naples er en gammel sugo-tomatsort – en heirloomtomat som menes at stamme fra Napoli i Italien.

Plantens Udseende

Ten Fingers of Naples vokser indeterminant. Sorten bliver ikke så høj, ca 180.cm. Jeg dyrkede den i drivhuset i plantesække med drypvanding og har ikke erfarring med at dyrke på friland. Da sorten er en roma/sugotomat er den i risiko for udvikling af griffelråd, specielt den første klase er ofte ramt. Sorten sætter stor klaser med 5-11 blomster.
Blade: almindelige savtakkede grønne blade

Tomaterne

Modningstiden blev ikke målt pga griffelsråd på de først 2 ranker, den angives som 75 dage.
Tomaterne er aflange og røde med en spids. TOmaterne er 8-12cm lange og 2-4cm i diameter. Tomaterne er lidt puklede og uregelmæssige i formen. Som andre roma/sugo tomater er denne sort kødfuld, kødet og geleen er rødt. Der er meget få frø i tomaterne.
Smagen er ikke super-spændende. Disse tomater egner sig rigtigt godt til henkogning, da de ikke indeholder så meget væske, og de henkogte tomater derfor ikke bliver så våde.

Vil jeg dyrke sorten igen? Umiddlebart tror jeg det ikke, jeg har frø til andre mere velsmagende sugotomater fex Uncle Alfonso Roma og Amish Paste som jeg hellere vil dyrke.

Golden Cherrywine, F1

Golden Cherrywine F1 er en relativt ny hydrid (F1) cherrytomatsort lavet at Fred Hempel. Han skriver på sin hjemmeside at sorten har god resistens mod flere forskellige skimmelsvampe herunder kartoffelbladpletsyge.
Der kan ikke tages frø fra denne sort.

Plantens Udseende

Golden Cherrywine F1 vokser som lige som andre cherrytomatsorter med indeterminat vækstform, dvs i lange ranker. Det er vigtigt at stænglen støttes i hele vækstperioden, da der ellers er stor risiko for udvikling af plantesygdomme. Jeg har dyrket denne sort både i drivhuset og på friland. Både ude og inde blev den dyrket i plantesække med hhv. drypvanding og i kapillærkasse. Begge steder trivede sorten rigtigt godt.
Bladene er savtakkede, almindelig bladform

Tomaterne

Golden Cherrywine F1 yder enorme mængder tomater i aller sommren og efterårets måneder. Tomaterne var ikke blandt de tidligeste til at modne.
Tomaterne er store cherrytomater i lange ranker. Tomaterne er tidligt i modningen gule med grønne skuldre og med tiden bliver de mere gule/orange. Planten inde i drivhuset havde gule tomater, mens de var orange på friland. Tomaterne kan tåle at hænge længe på planten uden at blive bløde/melede og kedelige.

Vil jeg dyrke sorten Golden Cherrywine, F1 igen: Helt sikkert.

Belle Du Toggenburg

Belle Du Toggenburg er en heirloom tomat fra Schweiz. Andre navne: Beauty from Toggenburg, Beauty of Toggenburg.

Plantens Udseende

Belle Du Toggenburg er indeterminant voksende sort, som blev mere end 2m lang. Jeg dyrkede sorten i plantesække med drypvanding i mit drivhus og har ikke erfarring med at dyrke dem på friland. Sorten sætter blomsterranker med 5-7 blomster.
Bladene: almindelig savtakkede blade

Tomaterne

Belle Du Toggenburg modner relativt tidligt. Tomaterne vejer 60-100 gram og de er røde, runde tomater med en lille spids hvor blomsten har siddet. Skindet er tyndt. Tomatkødet og geleen er helt rødt. Tomaten er fast i kødet og egner sig godt til bare at spise, i salaten og til at koge tomatsauce af.

Loxton Lass

Loxton Lass er en dværgtomatsort udviklet af Patrina Nuske Small i 2009 som en del af “The Dwarf Tomato Project”. Sorten blev frigivet til salg som F7 i 2015.  Sorten er lavet ved at krydse ‘Rosella Purple’ og ‘Orange Heirloom’. Mange tomatforædlere har medvirket i sortens udvikling: Willa Osis, Doug Frank, Sue Bailey, Nancy Ruhl, Shawn Conant, Craig LeHoullier og Bill Minkey. 

Plantens Udseende

Loxton Lass er en dværgtomat med savtakkede, krøllede blade. Planten bliver ca 90cm høj. Jeg har dyrket sorten i en stor potte med 20l pottemuld, både inde i drihuset med også på friland på et beskyttet sted. Begge steder trives den godt.

Tomaterne

Loxton Lass laver nogle flotte store bleg-orange tomater som vejer 180-250 gram. Smagen var jeg ikke så imponeret af.

Luna Tech

Luna Tech er en relativt ny tomatsort lavet af Dean Slater. Den findes i 2 farvevarianter: rød-grøn og orange-grøn. Der en meget få informationer om sorten på internettet.
Sorten er frøkonstant.

Plantens Udseende

Luna Tech er en semi-determinant voksende tomatsort, som bliver omkring 1,8 m høj. Grundet de lange stængler skal plantens stængler støøtes under hele vækstperioden.
Jeg dyrkede sorten i plantesæk med drypvanding i mit drivhus. Pga den meget lange hede sommer fik jeg ikke den store høst fra planten. Tidligt på sæsonen var der store problemer med griffelråd og mange tomater måtte kasseres.
Generelt var sommeren 2022 et svært tomatdyrkningsår, idet mange af de planter som jeg dyrkede i drivhuset havde problemer med griffelråd. Selv cherrytomatsorter blev ramt af griffelråd, det har jeg aldrig set før. Jeg er ikke klar over om denne Luna Tech er specielt sårbar mht griffelråd ligesom roma-tomatsorterne ofte er. Først sent på sæsonen kom der fine spiselige tomater,
Sorten er kartoffelbladet

Tomaterne

Modnindtiden: umuligt at vurdere pga griffelråd.
De pæreformede tomater er tidligt på sæsonen lys og mørkegrønne stribede på langs. Når de modner bliver de mørkegrønne med orange striber. Snitfladen af tomaterne er overraskende multifarvet – se billede nedenfor.

Tomaterne er meget saftige og velsmagende. Jeg vil næsten beskrive tomaterne som krydrede og søde. 

Vil jeg dyrke Luna Tech igen: Dette er absolut en sort som rangerer højt på listen over smagfulde dyrkningsværdige sorter.