Grungy In The Sky – bicolor

Grungy In The Sky – bicolor er en varme-afhængig 2-farvet tomat med en helt fantastisk smag – en sort som jeg i 2018 har klassificeret som den best smagende tomat jeg har dyrket til dato. De fleste bi-color tomatsorter har flerfarvet skald.  Grungy In The Sky – bicolor er der anderledes, idet skalden er rød og tomatkødet deruder er gult. Dvs hvis skalden kun er lidt rød bliver tomaten orange, hvorimod i en varm sommer som den her i 2018 bliver skalden meget rød, da kan det gule tomatkød ikke skinde igennem og tomaten er derfor rød.

Sorten er udviklet ved et samarbejde mellem Tom Wagner, Valerie (Grungy) McMurray og Phil Seneca. Wagner krydsede sin egen Skykomish med en gul tomatsort af Valeries. Udvælgelse og stabilisering af sorten blev sidenhen foretaget af Phil Seneca fra Good Mine Seeds. Sorten blev frigivet i 2011 og allerede i 2014 vandt den en tomatsmage konkurrence i Buffalo/Niagara (USA/Canada).

Sorten beskrives som hede, tørke- og med resistens overfor kartoffelskimmel.

Plantens Udseende

Grungy In The Sky – bicolor vokser indeterminat uden at blive mange meter lang. Phil Seneca beskriver and den er ca. 2m lang, hvilket passer fint med den plante jeg dyrkede. Som andre sorter producerer den tomater helt frem til frosten afliver planten.

Jeg dyrkede Grungy In The Sky – bicolor i drivhuset. Her voksede den i en DouGrow potte med 12L pottemuld tilsat perlekalk. Gennem hele sæsonen blev den vandet rigtigt meget, da sommeren 2018 var MEGET varm og alle tomatplanterne var tørstige. Selv om planten fik meget vand havde den tendes til at den så syg ud, idet den mere eller mindre konstant stod med hængende blade. Planten fik lov at vokse med 2 hovedstammer, da jeg faktisk troede at det var en cherrytomat

Sorten har savtakkede blade, som er ret brede med fine delikatter takker.

Tomaterne

Modningstiden i den hede sommer 2018 var kun 58 dage. Senere på sommeren hvor temperaturen var lavere tog det længere tid for tomaterne at modne.

Tomaterne er mellemstore, runde og lidt fladtrykte (denne type tomat kaldes på visse amerikanke tomatinternetsider for SALADETTE). Tomatkødet er gult men de kan have et strøg af rødt tomatkød lige under skindet. Tomaterne er kødfulde, skindet er tyndt og revner ikke. Tomaternes farve afhænger af hvor varmt vejret er og hvor meget solen skinner. Således var de første 2 sæt tomater næsten mørkerøde, mens de senere på sæsonen blev gul-orange. Tomatkødets bliver meget blødt hvis tomaten er overmoden, så man skal sikre sig at tomaterne plukkes i tide.

Smager godt suverænt rå, kan spises i en tomatsalat, i din grønne salat eller anvendes til supper, står der på nogle af de internationalte sider.

Vil jeg dyrke sorten igen? Absolut, sorten står allerede på min liste til 2019.

Green Envy

Green Envy hører til gruppen af “Green When Ripe” (GWR)  tomater. Sorten findes både som en ikke-frøstabil, hybrid (F1 som sælges kommercielt af mange frøfirmaer) og som en frøægte/stabil sort. Sorten stammer fra USA.

Plantens udseende

Green Envy vokser med indeterminat vækstform og da den konstant søger opad var jeg nødt til et par gange at sænke hele planten, da jeg ellers ikke kunne nå tomaterne oppe i toppen. Stænglerne er relativt tynde og de skal således støttes godt i hele plantens liv. Sideskud skal nippes for at sikre at planten sætter blomster og ikke bruger al sin energi på bladvækst.

Sorten kan dyrkes både i drivhus og på friland. Jeg dyrkede Green Envy i mit drivhus. Her voksede den i en 11L Quadgrow potte med pottemuld tilsat perlekalk. I de varmeste uger af sommeren klarede sorten sig forbløffende godt. Planten satte rimeligt mange tomater og var ingen af disse blev syge som flere andre tomatsorter i druvhuset. Jeg lod planten have 3 hovestængler for at øge udbyttet. Nogle mener at tomaterne herved bliver mindre, men det var slet ikke min observation. Jeg fik mange temmeligt store tomater fra planten.

Planten har normale savtakkede blade,

Tomaterne

Modningstid:

Green Envy laver nogle smukke grønne, næsten smaragd-farvede, små næsten blommeformede tomater med en let afrundet spids. Sorten er klassificeret som en cherrytomat. Selve tomatmerne var i år temmeligt store, da de vejede fra 20-50 gram – Dette skyldes måske at det var meget varmt og jeg var nødt til at vande meget for at undgå at planterne visnede. Tomaternes farve er af en sådan karater at det er svært at se dem på planten, men også svært at vurdere hvornår de er modne. Man er derfor nødsaget til at føle/klemme tomaterne for at sikre at de er plukke og spise modne. Tomaterne bliver næsten gennemsigtige når de er modne. Selve tomaten er en nydelse at spise idet de er tyndskaldede og kødfulde. Geleen omkring kernerne er smukt mørkegrønt og Tomatkødetgrønt.

Tomaterne er spøde og lækre at spise, de smager fantastisk. De er søde, med en godt balance af syrlighed og har en komplex med god aroma som er svær at beskrive. Jeg Valgte i år at lave marmelade af disse tomater. Sammen med nogle gule tomater lavede jeg min Tomat-Nektarin marmelade med vanilje med et velsmagende resultat (PS marmeladen smager ikke af tomat)

Vil jeg dyrke soerten igen: Ja denne sort på listen af de sorter jeg med glæde vi dyrke til mig selv. Green Envy og Dwarf Jade Beauty er nok de bedst smagende grønne tomatsorter jeg har dyrket.

Snow White

Jeg har ikke tidligere dyrket hvide tomatsorter: Med temaet var cherrytomater var det en af de farver jeg kunne vælge imellem da jeg skulle planlægge hvilke sorter skulle dyrkes i sommeren 2018. Jeg  var meget spændt idet sorten var beskrevet med en unik smag. Snow White var en af 3 hvide tomatsorter jeg dyrkede i 2018 – de øvrige var Super Snow White og White Cherry. Der findes så vidt jeg kan se ikke informationer om hvor denne sort stammer fra. Sorten er frøægte, men den bestøves.

Plantens udseende

Snow White vokser indeterminat. Nogle referencer på internettet beskriver planten som relativt lav i højden < 2,5m. Den plante jeg dyrkede var noget højere, idet den nåede op til taget af drivhuset (flere gange i løbet af sommeren). Planten har meget kraftigt stængler, som gjorde det svært at sænke planten uden at knække stænglen.

Planten har normale savtakkede blade.

Jeg dyrkede denne sort i en kapillærkasse, hvor planten stor samman med 2 andre planter i en 50L plantesæk tilsat perlekalk. Planten blev durket med vand fra hanen, tilsat gødning og sporstoffer i hele sæsonen. Trods den lange meget varme somme var denne sort god til at sætte tomater gennem hele sæsonen. Planten stod i den sydlige ende af drivhuset skygge fra gardiner og til trods herfor var der ingen tomater som havde problemer med grønne nakker. Jeg har ikke kasteret en eneste tomat fra denne plante.

Tomaterne

Modningstiden for denne sort siges at være 75 dage. I den varme somme vi havde i 2018 modnede tomaterne dog meget hurtigt nemlig kun på 50 dage.

Tomaternes farve kaldes hvid, men kuløren er nærmere Gul eller senere på sæsonen bleg-gul eller elfenbensfarvet og ikke det vi ellers kalder hvid. Snow White er højtproducerede  i drivhuset og jeg plukkede rigitigt mange tomater. Den fortsatte med at sætte nye blomster og tomater langt ind i oktober måned.

Tomaterne jeg plukkede varierede en del i størrelsen, idet nogle af den var på størrelse med almindelige cherrytomater mens andre var noget større. Tomaterne er 1,5-3cm i diameter og vejer 30-60 gram. Smagen er aldeles skøn. De er utroligt søde og aromatiske. De har en pefekt afbalanceret syrlighed som ikke dominere. Smagen er parfumeret og frugtagtig af ananas med et stref hyldeblomst. Tomaterne var mere aromatiske i løbet af den varme sommer og smagen var mere afdæmpet og almindelig i efteråret.

En helt igennem lækker tomat bare at snakke på, mange af tomaterne blev bare spist nede i drivhuset og nåede aldrig ind i huset.

Vil jeg dyrke sorten igen: Helt sikkert. Jeg brugte tomaterne fra denne plante sammen med Super Snow White og de meget kødfulde og lækkert smagende  Janes Små Orange til at lave Tomat-Nekatarin marmelade med vanilje af med et super godt resultat. Det kan være at jeg bliver fristet igen næste år.

Farenheit Blues

Farenheit Blues er en lækker cherrytomatsort som er udviklet af Tom Wagner. Sorten er frøstbil og selvbestøvende.

Plantens udseende

Fahrenheit Blues er en cherrytomatsort  som vokser indeterminat, ifølge World Tomato Society dog med en slut højde på maximalt 1,2m i højden. Den plante jeg dyrkede i sommeren 2018 var betydeligt højere – den var nemlig helt oppe under taget på mit 40 kvadratmeters drivhus. Planten skal i hele sin vækstperiode støttes, da den eller ligger på jorden. Jeg dyrkede Farhenheit Blues i en Quadgrow potte med 11L pottemuld tilsat perlekalk. Jeg lod planten vokse med 3 stammer for at øge udbyttet. Igennem den varmeste og mest solrige del af sommeren satte den ganske få tomater, udbyttet var det meget skuffende. Men fra slutningen af august hvor temperaturen faldt kom der gang i planten og den begyndte at sætte mange blomster om dermed tomater. Planten fortsatte med at sætte blomster som små grønne tomater helt frem til slutningen af oktober måned.

Planten har normale savtakkede blade, som i forhold til andre tomatsorter er ret smalle. Bladene er mørkegrønne og kan være næsten blålige i kuløren, ligesom den ses på andre blå/sorte tomatsorter. Gennem hele sæsonen krøllede bladene på langs så man konstant går og frygter at planten er syg. Det viste sig dog at mange andre som dyrkede sorten her i Danmark havde samme observation.

Tomaterne

Modningstiden (fra blomst til moden tomat) er 75-80 dage. Tomaterne skal sidde på planten noget længere end man tror før de er spisemodne. Jeg valgte at trykke let på tomaterne for at sikre mig at de ved at blive bløde før jeg plukkede dem.

Tomaterne på Fahrenheit Blues er for det meste de klasiske runde cherrytomater som sidder i klaser med 10-16 frugter. Jeg havde enkelt tomater som var lidt større og ikke var helt runde. Jeg vil gætte på at det ikke er normal og det skyltes det varme vejr, for sent på sæsonen var de alle ret regelmæssige oí form og størrelse. Tomaterene er i starten grønne. De områder af tomaten som bestråles af solen bliver mørkeblå og da tomatkødet er rødt får tomaten smukt lilla i kuløren.

Tomaterne vejer 12-30 gram og har en relativt mild tomatsmag. Er du til den syrlige tomatsmag, så er dette tomaten til dig. Jeg elsker tomater som sødme og god aroma, men synes at denne sort smager af for lidt.

Vil jeg dyrke Fahrenheit Blues igen: Denne sort falder ikke i min smag, da jeg bedst kan lide de sødlige tomater med en stor aroma, jeg tvivler på at jeg vil prioritere at dyrke sorten igen.