Blush

Blush er er meget vellidt tomatsort her i Danmark. Sorten udviklet af Fred Hempel, Artisan Seeds, USA ved at krydse sorterne Magolia Rose og unavngiven tomat. Sorten er selvbetøvende og frøstabil. Frø til sorten blev frigivet til salg i 2013.

Plantens Udseende

Blush vokser indeterminant, dvs sige som en uendelig ranke. Den skal, som de fleste tomatstorter, støttes gennem hele væksten for ikke at ligge på jorden. Jeg har altid knebet sideskud af for at undgå at planten bliver for tæt. Sorten kan dyrkes i drivhuset og på friland. Både ude og inde har jeg dyrket sorten i plantesække i kapillærkasse med succes. Jeg har aldrig dyrket den direkte i jorden, men det bude den også kunne klare. Som Andre tomatplanter skal den gødes godt i den første del af sæsonnen. Jeg bruger ikke så meget gødning efter August, da den store væskt så sent på sæsonnen ikke når at give mange modne tomater til mit køkken .
Blush har normale savtakkede, slapt hængende blade. Første gang jeg dyrkede sorten troede jeg at den var syg, men den skal bare se sådan ud.

Tomaterne

Disse tomater er blommeformede. De måler 4-6cm i længden of 2-3 cm i bredden. Nogle af den ender i en lille spids. Blush er bicolor, gule og røde striber. Toaterne tåler at hænge længe på planten uden af de bliver melede og anstrængende at spise. Tomaterne er knasende sprøde og smager fantastisk – de er søde og med en meget fin frugt agtig aroma.

Jeg har dyrket Blush flere somre, den er på min top-10 liste og jeg dyrker den gerne igen!

Leave a Reply