Dwarf Artic Rose

Dwarf Artic Rose er en kulde-tolerant dværg-tomatsort af typen “Very-Early”, hvilket vil sige at den kan dyrkes i områder hvor sommeren er kort eller kølig, da den modnes tidligt og ved lavere temperaturer.
Sorten er udviklet som en af de første af folkene bag “Dwarf Tomato Project“. Det var Patrina Nuske Small i Australien lavede den oprindelige krydsning, mens Sherry Shiesl og Susan Bailey stod for stabiliseringen af sorten i Alaska, USA. Dwarf Artic Rose er lavet ved at krydse sorterne Black from Tula med Budai Torp. Sorten er open-polinated og frøstabil.

Jeg har dyrket denne sort i 2018 og 2019. Billeder og beskrivelsen neden for er fra 2018.

I 2019 satte jeg planten i et lunt højbed på friland. På trods af at den blev plantet ud i allerede i maj havde jeg ingen modne tomater på planten d. 25 august, hvor den og 4 andre tomatplanter blev gravet op og smidt ud, da den var angrebet af kartoffelskimmel.

Plantens udseende

Dwarf Artic Rose er en tree-type dværgtomatsort som er determinant voksende. Planten har meget kraftige stammer og sidegrene. Min plante målte cirka 70cm i højden, men den kan blive op til 1 meter høj – i henhold til beskivelser på nettet. (Læs mere generelt om dværgtomaterne her Dværgtomat beskrivelse). Dwarf Artic Rose er meget kompakt og skal kun nippes i det omfang at der skal skaffes udluftning for at holde bladene tørre. Jeg nippede således ikke sideskudene af, da det ville mindske udbyttet fra planten. Selv om stammen er kraftig kan planten ikke stå uden støtte når der kommer tomater på den. Tyngdepunktet sidder for langt over jorden og har du planten i en potte vil den vælte eller sidegrene vil knække af. Jeg pakker derfor mine tre-type dværtomater ind i dyrhegn. Det er vældigt god forbyggelse af katastrofer. For Dwarf Artic Rose, skete der det at jeg var nødt til at fjerne en del blade inde ved stammen, da planten med hegnet omkring sig blev meget tæt og den på et tidspunkt så ud som om den var ved at blive syg af skimmelinfektion. Den overlevede efter en kraftig udtynding.

Som andre dværgtomatsorter har den rynkede og savtakkede blade. Bladenes størrelse afhænger tildels af hvor stor en potte man sætter planten i og dels hvor langt henne på sæsonen det. De nye blade er små og lysegrønne. Jo ældre de bliver des større og mere mørkegrønne bliver de.

Tomaterne

Modningstiden (fra blomst til moden tomat) er angivet til 55 – 60dage. Jeg var ikke i stand til at vurdere dette, da mine tomater ikke modnede. Tomaterne på min plante hang meget længe de var lysegrønne og ville ikke modne. I forhold til at modningstiden var beskrevet som bare 60 dage var jeg forundret. Det viste sig sidenhen at problemet nok har været alt for meget kraftigt solskin, for meget varme eller et kaliumbalance problem (der er ikke sikker viden om hvad tilstanden “grænne nakker” skyldes). Dette hæmmer nemlig modningen af tomaterne. Tomaterne kommer til at lide af grønne nakker, som det ses på billederne af de modne tomater nedenfor.

Tomaterne er temmeligt store, de vejer op til 200g. I formen er de runde og let fladtrykte. Farven er rød, skalden er ganske tynd og tomatkødtet er fast. Der er rigeligt at mørkfarvet gele med mange kerner. Tomaten er ikke melet.

Smagen af disse tomater var ikke imponerende! Den beskrives eller som sød og velafbalancet i forholdet mellem sødme og syrklighed. Tilstanden “grønne nakker” som denne tomatsort var hårdt ramt af, er ofte ledsaget af dårlig smagskvalitet. Tomaterne fra denne sort blev derfor anvendt til henkogning.

Vil jeg dyrke sorten igen? Ja en sæson mere fortjener den, gerne en sæson med lidt bedre dyrkningsbetingelser.

Boronia

Boronia er en dværgtomatsort som er udviklet af en gruppe folk fra the Dwarf Tomato Project. Sorten er lavet ved at krydse sortene New Big Dwarf og Paul Robesen. Arbejde med at krydse, stabilisere og udvælge denne velsmagende tomatsort blev lavet af blandt andet Patrina Nuske Small, en af grundlæggerne af Dwarf Tomato Project, som også har navngivet sorten med inspiration af den australske plante Boronia megastigma med karakteristiske og velduftende blomster.
Sorten blev introduceret på markedet i 2014. Den frøstabil og selvbestøvende.

Plantens Udseende

Boronia er en relativt lille determinant, tree-type dværgtomat som kun bliver ca 90 cm høj. Det er den perfekte pottetomat hvis man ikke har så meget plads til tomaterne. Jeg dyrkede planten i en af de billige selvandingspotter fra Lidl (de sælges i løbet af en uge hver forår, så man skal være opmærksom). Disse potter har plads til cirka 20 liter pottemuld. Jeg har dyrket dværgtomater i meget mindre potter, men jeg synes men får det bedste udbytte ved at bruge en potte som inderholder mindst 10-12 liter jord/pottemuld. Pottemulden blev tilsat granulært kalk og der blev vandet med gørningstilblandet vand i hele vækstsæsonen, frem til midten af august.

Planten har almindelige savtakkede blade – og ikke rynkede som mange af dværgtomaterne.

Planten kræver minimal vedligeholdelse. Jeg nippede kun sideblade af den udstrækning det var nødvendigt for at skabe udluftning således at planten kunne tørre hurtigt i fald den blev våd.

Boronia planten har, selvom stænglerne er kraftige, behov for støtte. Tomaterne er tunge og jo større de bliver, des større bliver problemerne. Enten knækker stænglerne eller også vælter hele planten. Jeg havde, som det ses på billederne lavet mine egne tomatbure af pileflet. Det fungerede rigtigt fint, bortset fra at Boroniaplanten faktisk blev lidt højere end buret.

Tomaterne

Modningstiden angives til 65-70 dage, jeg fik ikke målt den, da det første tomater gik til på grund af griffelråd.

Tomaterne er let fladtrykte og bulede. Når tomaterne skifter farve er de først pink med mørke skuldre. Lader man dem hænge længere bliver de mørkerøde og faktisk beskrives de af folkene bag dwarf tomato project som havende en mørk rød-lilla kulør. Tomaterne er kødfulde og siges at veje 120-180g dog blev flere af de tomater jeg dyrkede i sommeren 2019 større end dette. Det tænker jeg skyldes at det var meget varmt og tomaterne helt generelt var store det år.

Så kommer vi til det med smagen. Boronia smager mildt og lækkert. Den har mere sødme og smag end de kedelige tomater vi kender fra supermarkedet. Sorten har en dejlig sødme. Jeg brugte det fleste af disse tomater til henkogning, mest fordi jeg havde vildt mange tomater som modnede på samme tidspunkt.

Vil Jeg dyrke Boronia igen? Dejlig tomatsort, som ikke tager meget plads og som kræver minimalt arbejde – ja det skal nok dyrkes igen på et senere tidspunkt.