Ildi

Ildi er en cherrytomatsort som har sin oprindelse i det gamle DDR. Sorten er lavet af tomatopdrætteren Dr. Christoph Kleinhanns fra frøavlstationen i Eisleben. Kleinhanns lavede i perioden 1973 – 1997 21 nye tomatosorter, heriblandt Ildi. Foruden udvikling af tomatsorter har han også arbejdet med radissesorter, petunia og roser. Jeg fandt denne relativt nye beskrivelse af tomatsort fremavling i Tyskland gennem de sidste 100 år, se link her.

Ildi er en multiflora tomatsort. I de fleste kilder på internettet beskrives den med store klaser med cirka 50 tomater. Den den varme danske sommer i 2019 førte dog til at min plante havde enorme klaser med mindst 100-200 tomater – orkede ikke at tælle tomaterne i en klase. Multiflora tomatsorterne er beskrevet helt tilbage til midt-1800-tallet i Tyskland. Inden for de sidste 20 år har man opdaget at denne type tomatsætning skyldes at sorterne har en genetisk mutation det gen på påvirker blomstersætningen, således at de danner uhyre delinger og dermed mange sideskud.
Flere kilder på internettet beskriver sorten som en heirloomtomat, strengt definitorisk kan man nok ikke tillade sig det, da sorten ikke har være kendt i 50+ år.
Sorten er selvbestøvende og frøstabil, men ikke en heirloomtomat.

Plantens Udseende

Sortens vækst er indeterminant. Flere steder på nettet beskives den med en begrænset højde på kun 180 cm. Min plante blev mindst 250 cm høj og knækkede da den ragede op over den pind den var bundet til.
Da Ildi er en cherrytomat valgte jeg at dyrke med 3-4 hovedstammer, for at øge udbyttet. Sideskud iøvrigt skal nippes af, da man ellers får en monstrøs stor tomatbusk som er umulig at styre.
Jeg dyrkede Ildi i en kapillærkasse i drivhuset, sorten kan også dyrkes på et beskyttet sted på friland. Det var en af de sidste sorter jeg fik plantet ud. Planten stod meget længe i en 800ml potte. Måske var det at pine planten og den gik i dvale, det ved jeg ikke. Der gik UGER før den satte blomster. Jeg havde nærmest opgivet at den ville ende med at give tomater, men så kom den første klase og den var meget stor og smuk.

Almindelige, dog lidt smalle savtakkede grønne tomatblade.

Tomaterne

Modningstid: Sorten er meget tidlig, det tog kun 53 dage for tomaterne at modne. Nogle kilder angiver en meget længere modningstid på 70 dage.

Sorten Ildi en ivrig og meget produktiv tomatosort. Tomaterne er
gule aflange/ovale cherrytomater (dadeltomat) som måler 1,5-2,0 cm i længen. Tomaterne er tynde i skallen og dermed sprøde at sætte tænderne i. De revner ikke – selv sent på efteråret var Ildi en af de eneste sorter hvor tomaterne stadig var intakte og uden revner.
Sorten beskrives som en god gemmetomat, da klaserne blot kan hænges op med tomaterne nedad uden at tomaterne falder af. Jeg har ikke selv prøvet at gemme en klase, da jeg synes at de var alt for umodne til at eftermodne inden døre.

Tomaterne smagte virkeligt kedeligt i den varmeste del af sommeren. Dette ændrede sig hen på efteråret hvor solen var knap så kraftig. Da smagte tomaterne fint med en sød og mild frugtsmag.

Vil jeg dyrke sorten igen? Jeg har efterhånden dyrket mange tomatsorter og denne sort hører ikke til bland dem som ligger højt på listen smagsmæssigt. Jeg vil ikke udelukke at jeg dyrker den igen på et senere tidspunkt, men nok ikke de første år hvor jeg har mange nye sorter som skal prøves.

Black Opal

Black Opal er en cherrytomatsort som stammer fra UK. Sorten er selekteret fra sorten “Black Cherry” en anden vellidt og hyppigt dyrket cherrytomat. Sorten sige at være mere stabil i sin vækst. Tomaterne skulle være mere faste i konsistensen og smagen mere sød og mere aromatisk end moderplanten Black Cherry. Black Opal er af nogle tomatdyrkere blevet udpejet til at være den mest velsmagende sorte tomatsort der kan dyrkes.
Sorten har satus af heirloomtomat, den er frøstabil og selvbestøvende.

Plantens Udseende

Black Opal er indeterminant i sin vækst, Uden støtte vil den ligge på jorden, planten og tomaterne bliver syge og produktionen vil falde. Sideskud i bladhjørnerne skal knibes af, dog må denne sort godt stå med 3 eller 4 hovestammer, da det øger udbyttet. Black Opal voksede i drivhuset i et af de nordlige hjørner. Som flere af mine andre tomatplanter stod den i en stor selvvandingspotte fyldt med 12 liter pottemuld kun tilsat perlekalk. Planten blev andet med gødningtilblandet vand frem til august måned hvor mængden af gødning blev reduceret meget. Sorten var meget længe om at sætte blomster, og jeg var nsæten ved at opgive planten helt og holdet, da den endeligt kom i gang i juli måned.

Sorten har normale savtakkede blade.

Tomaterne

Modningstiden er 70 dage, desværre er Black Opal en af det sorter jeg ikke selv fik målt modningtiden her i år.
Normalt sætter sorten mange små chokoladefarvede tomater som skulle være ca 1 cm i diameter. Den plante jeg havde i år satte tomater som var noget større idet de var 1,5 cm i diameter eller på størrelse med almindelige cherrytomater. Jeg tænker at årsagen findes i de høje temperaturer og de store mængder vand som planterne drak i de varmeste måneder. Klaserne er pænt store. Jeg har fundet en kilde som angiver at en plante kan give mere end 200 tomater, hvilket jeg er sikker på at jeg også havde på min i år. Tomaterne er tynde i skallen. Jeg havde ikke problemer med at skallen revnede, andet en når jeg plukkede tomaten for sent, da revnede skallen ret hyppigt.


Tomaterne er super søde og meget aromatiske. Dette var en af de sorter hvor tomaterne bare blev spist nede i drivhuset og aldrig nåede ind i køkkenet.

Vil jeg dyrke tomaten igen: Det er helt sikkert. Jeg har for år tilbage dyrket Black Cherry, dengang var ikke vildt begejstret for sorten. Black Opal giver mere velsmagende tomaterne som er meget lækre og sprøde og sætte sine tænder i.

Ambrosia Orange UBX

Cherrytomater af Ambrosia familien er udviklet og frigivet af J&L Gardens. Der findes flere varianter: Ambrosia Giant, Ambrosia Gold, Ambrosia Pink, Ambrosia Red, Blue Ambrosia. Ambrosia Rose UBX og Ambrosia Orange UBX. Ambrosia Orange UBX blev introduceret på markedet i 2014. De 2 sidste sorter med UBX-suffix (forkortelse af Ultra High Brix) har et (meget) højt sukkerindhold og beskrives som værende sødere end Sungold som ellers er den sødeste cherrytomat der findes. Sukkerindholdet i tomaterne sorterne Ambrosia Orange/Pink UBX afhænger dog af hvor meget sol planten udsættes for og dette kan være et problem her i Danmark, hvor en skyet himmel ofte præger sommervejret. Sorten er selvbestøvende og frøkonstant, men ikke er heirloomtomat

Plantens udseende

Ambrosia Orange UBX vokser med indeterminant vækst, men er ikke voldsomt høj. I følge J&L Gardens bliver den kun bliver ca 1,5-1,8 meter høj. Jeg dyrkede Ambrosia Orange i drivhuset. Planten stod i det sydvendte vindue hvor den havde sol på stort set hele dagen. Planten stod i en selvvandingspotte med 11L pottemuld kun tilsat perlekalk. Den blev dyrket med 3 hovedstammer for at øge udbyttet. Planten var omtrent 2 meter høj da jeg klippede toppen. Min plante blev således noget højere end den beskrives at være. Tidligt og sent på sæsonen satte planten en god mængde blomster og dermed tomater. I den varmeste del af summeren gik blomstersæningen næsten i stå. Tomaterne klarede solskinnet og varmen uden udvikling af grønne nakker eller andre tomatsygdomme. Trods de mange solskinstimer og den varme sommer synes jeg tomaterne var påfaldende længe om at modne.

Den har smalle savtakkede blade som ikke ruller når det er varmt.

Tomaterne

Modningstiden er i følge andre som har dyrket sorten her i europa kort, kun 60-65 dage. Hos mig modnede tomaterne på 60 dage kulørmæssigt men ikke smagsmæssigt.

Tomaterne er dybt orange cherrytomater som måler cirka 1,5 cm i tværdiameter.  Tomaterne er tyndskallede og revner ikke. Jeg dog revner sent på efteråret hvor temperaturforskellen mellem dag og nat blev stor, men der revnede alle tomatmerne, da jeg ikke har varme på drivhuset.
Smagsmæssigt er denne sort ikke særligt interessant, det var faktisk ret skuffende. Trods de mange solskinstimer og de høje tempraturer hele sommeren igennem, var de slet ikke søde og de manglede fuldstændigt aroma. Skulle jeg sammenligne den med andre cherrytomatsorter jeg har dyrket er sorterne Ingrid, Annies Singapore og Green Envy meget sødere og mere aromatiske i smagen.

Jeg har ved min gennemgang af kilder på internettet fundet flere personer der har dyrket Ambrosia Orange og som skriver at planten ikke laver tomater med den forventede smag og sødme. Flere tomatdyrkere konkludere i kilder fra 2017 at sorten nok ikke er helt stabil – er der mon frø til ustabile varianter af denne sort i omløb?

Vil jeg dyrke sorten igen? Ja sorten for endnu en sæson inden den bliver helt droppet.

Dværgtomat Green Lime Salad

Green Lime Salad er en dværgtomat, som også bærer navnet Green Elf. Sorten er udviklet og oprindeligt navngivet af Tom Wagner i USA. I forbindelse med at frøene til sorten blev frigivet af Tim Peters i 1980’erne blev den omdøbt til Green Elf. Det vides ikke med sikkerhed hvorfor og hvordan navneskiftet skete.

Plantens Udseende

Lime Green Salad er determinant og vokser som busk. Det er en kompakt dværgtomat som kan dyrkes i en potte og som andre dværgtomatsorter er god på friland. Min planten stod dog i drivhuset. Jeg dyrkede Green Lime Salad i 20 L selvvandingspotte (de billige fra LiDL) med pottemuld tilsat 10g perlekalk og depotgødning.
Planten blev til en relativt høj busk som målte ca. 80cm i højden.

Planten har krøllede savtakkede blade som andre dværgtomatsorter.

Dværgtomatsorterne er generelt mere robuste planter med kraftige stængler og de kan næsten stå selv – flere steder står der lige frem at de ikke har brug for støtte. I 2017 dyrkede jeg flere dværgtomatsorter uden støtte, men det viste sig at være en rigtig dårlig ide. Når dværgtomaten sætter tomater og disse er store nok bliver planten tung i toppen og så enten vælter den, grenene bøjer eller værre de knækker. Så har desværre lært på den hårde måde, at også dværgtomater har brug for støtte.
Green Lime Salad blev støttet af en dyrehegn som det ses på billederne.

Tomaterne

Modningstiden er relativt lang. Jeg fik ikke målt tiden i år, da mit drivhus var meget forsinket i sin færdiggørelse og alle min planter stod på meget lidt plads. Kilder på internettet angiver at den er 85- 90 dage.

Lime Green Salad er en som som sætter mange blomster og giver et kæmpe udbytte planten størrelse tage i betragtning. Tomaterne er lysegrønne runde, lidt fladtrykte tomater. Med tiden bliver de olivengrønne og til sidst nærmest orange. Tomaterne er modne og kan plukkes når de er limegrønne. De beskrives som værende saftige søde og milde i smagen på dette tidspunkt. Da jeg spiste en af disse limegrønne tomater var jeg skuffet. De var sure i smagen og helt uden aroma, derfor lod jeg dem hænge længere tid. Det bliver smagen mere sød af, men det er ikke en stor aroma denne sort har. Denne sort beskrives ofte af folk som er meget begrejstrede for smagen, så spørgsmålet er om den varme meget solrige sommer i 2018 har forhindret denne sort i at modne ordentligt.

Vil jeg dyrke sorten igen? Selv om jeg ikke var imponeret over sorten få den nok lov at blive prøvet en gang til, forhåbentlig i en vejrmæssig mere normal sommer.

Sarandipity

Sarandipity er en dværgtomatsort udviklet af “Dwarf tomato Project“. Ray South var en af de mange frivillige som har stået bag udvikling af mere end 100 dværgtomatsorter frem til december 2018. Han krydsede sorterne Black Zebra og en pink F2 tomat fra Cheeky familien. Siden har tomatavleren Craig LeHoullier udvalgt, stabilieret og navngivet sorten Sarandipity. Sorten er selvbestøvende og frøstabil. Frø til sorten blev frigivet i 2015.

Planternes Udseende

Sarandipity er en kompakt dværgtomat af tree-typen. Sorten egner sig godt til at dyrke i en potte. Sorten har en meget kort modningstid hvorfor den egner sig godt til dyrkning på friland. Tomatplanter er generelt ikke så glade for at stå i blæst, så hvis man kan finde et sted med læ får man et større udbytte af planten.
Jeg har dyrket denne sort både på friland og inde i drivhuset. Selv om sommeren 2018 var meget varm og solrig, blev planten ikke mere end 70 cm høj. Sorten er ivrig i sin vækst og den er så tæt i løvet at det kan være svært at se at der overhovedet er tomater på planten. Faktisk nåede den ene af de 3 Sarandipity-planter jeg havde at blive inficeret med en skimmelsvamp og måtte smides ud. Jeg er sikker på at grunden til at svampen kunne slå sig ned i planten var at der ingen udluftning var i det tætte løv.

Sarandipity har smukke let rynkede, mørkegrønne og savtakkede blade lige som andre dværgtomatsorter. Nogle af bladene er meget store som det ses på billedet bedenfor. Jo større potten er, des større bladene på planten.

Tomaterne

Modningtid: Denne sort hører til gruppen af tidligt modnene tomatsorter. Kun 65 dage går der fra blomst til moden tomat. Med denne korte modningstid burde sorten være på listen over kuldetolereante sorter, men jeg har ikke set den beskrevet som sådan noget sted.

Sarandipity sætter mange tomater som vejer fra 50-100 gram. Tomaterne er runde og lidt fladtrykte. Tidligt på sæsonen er tomaterne helt lysegrønne. Med tiden udvikles mørkegrønne vertikale striber og når de modnes bliver tomaterne bicolor og er rød-brune i kuløren mens de grønne striber ikke ændrer sig væsentligt. Tomaterne har en tynd skal, som ved dyrknng i min have desværre havde tendens til at revne. Sorten beskrives ellers som om den sjældent har problemer med at revner, så hvad årsagen til dette er ved jeg ikke. Det var både planten på friland og den som stod inde som revnede.

Smagen af Sarandipity er mild og behagelig. Tomaterne er mere søde end syrlige. Grundet mængden af tomater som jeg havde i september hvor disse modnede blev disse brugt til tørring og henkogning, da der var andre som var bedre at spise rå.

Dyrker jeg sorten igen: Da denne sort en nem at dyrke, da der yder godt og tomaterne smager fint, er det sandsynligt at den vil blive dyrket igen på et senere tidspunkt. Dog nok ikke de første par år.

Ingrid

Ingrid er en frøstabil cherrytomatsort som er af dansk oprindelse. Tomatsorten er navngivet af Gartneriet Toftegaard, som fik frøene foræret fra en kunde (Ingrid) som havde dyrket den i 30 år. Sorten er således gammel nok til at den kan klassifieres som en heirloomtomat.
Jeg valgte at dyrke sorten i 2018, da andre tomatdyrkere varmt anbefalede den. Den var desuden kendt for at være velsmagende og nem at dyrke med et godt udbytte.

Plantens udseende

Ingrid er en indeterminat tomatsort. Under vækstens skal sideskuddene skal derfor nippes af. Planten er lang og skal løbende bindes op for ikke at ligge på jorden. Jeg valgte i år at købe en bunke 2,2 meter lange bambusstænger til det formål. Planten var meget ivrig i sin vækst og allerede den 13/7 måtte jeg klippe toppen af den første stængel . Planten var da mere end 2 meter lang og jeg kunne ikke længere nå toppen. Jeg lod den vokse videre med nye sideskud fra bunden. Den fik lov at vokse med 3 pæne stammer som alle bar store mængder cherrytomater.

Ingrid var en af de tomatsorter som jeg i 2018 valgte at dyrke på en anden måde end jeg plejer. Normalt dyrker jeg i selvvandingspotter. Sådanne er ret dyre og da jeg havde 70 tomatplanter ville den samlede udgift blive ret stor. Jeg valgte derfor at plante nogle af sorterne i 20 L plastikpotter med pottemuld tilsat perlekalk (10g) og depot-gødning. Planterne blev kun vandet nedefra en gang om dagen i en stor underskål. Det er vigtigt ikke at vande oppefra da tomaternes rødder ikke kan tåle at være våde. Min erfaring med denne dyrkningsmetode var vældig god. Sammenlignet med de tomatplanter som stod i selvvandingspotter var planterne i de store potter faktisk sundere og mere robuste at se på.
Selvom planterne havde adgang til depotgødning i jorden blev de meget hurtigt kedelige at se på. Løvet blev først lysegrønt og sidenhen helt
gulligt. Dette er et klassisk tegn på næringsmangel. Tomatplanter som ikke får tilstrækkelig næring er ikke gode til at sætte blomster og så falder udbyttet. I løbet af sommeren valgte jeg derfor også at vande med gødningstilblandet vand, idet depotgødningen åbentlyst ikke var tilstrækkelig for plantens vækst i det varme sommervejr.

Sorten har meget mørkegrønne blade med lidt afrundede savtakker.

Planten trivedes rigtigt godt i drivhuset, hvor den satte blomster så sent som i efterårsferien. Sorten kan ifølge Gartneriet Toftegårds hjemmeside også dyrkes udendørs på et beskyttet sted.

Tomaterne

Modningstiden var 67 dage i den varme 2018 sommer- (sorten satte blomst d. 3/6-2018 og de første tomat blev plukket d. 11/7 2018)

Klaserne på Ingrid er store. På de mindste klaser talte jeg 20 tomater. Mange klaser var meget større – uden at have talt tomaterne vil jeg gætte på at en klase kunne indholde > 60 tomater. Stænglen til klasen var robust og selv om klaserne er tunge havde jeg ingen problemer med at de knækkede.
Cherrytomaterne er røde og super blanke. Det ser nærmet ud som om at nogen har pudset dem! Tomaterne vejer 9-16 gram. Tomaterne er lækkert tyndt-skallede uden at det fører til at de revner. Sent i efteråret, hvor temperaturforskellen mellem dag og nat blev stor, udviklede de desværre alle revner og mugnede. Trods den meget varme sommer og det skarpe sollys er denne sort ikke plaget af “grønne nakker” eller andre former for tomatsygdomme.

Smagsmæssigt er disse tomater er helt i top. Sorten har været prøvesmagt ved Tomatfesten — den årlige sammenkomst for tomatentusiater, hvor sorten et par år i træk har scoret højt i smagsvurderingerne. Flere af vores besøgende, der smagte tomaterne synes at det var den bedste tomat jeg havde i drivhuset. Tomaten er super sød og med en vældig frugtagtig aroma.

Vil jeg dyrke Ingrid igen: Helt sikkert!

Zlatava

Zlatava er en mellemstor tomat som har en virkelig smuk og intens orange farve. Efter en gennemsøgning af mange kilder på internettet må jeg konkludere at der kan jeg ikke finde infomationer om sortens oprindelse. Sorten er selvbestøvende og frøstabil.

Plantens Udseende

Zlatava er en cocktailtomat, som vokser med indeterminant vækst, dog bliver den ikke voldsom lang. Hos mig var den kun 200cm lang.
Sorten egner sig bedst til dyrkning i drivhus, dog angiver flere kilder angiver at den også kan dyrkes på et solrigt, beskyttet sted på friland.
Jeg dyrkede Zlatava i mit drivhus, her stod den stod i en selvvandingspotte med 11L pottemuld tilsat perlekalk. I hele vækstsæsonen blev planterne vandet med gødningtilblandet vand. Jeg havde egentligt læst mig til at det var en cherrytomat, derfor dyrkede jeg den med 3 hovedstammer for at øge udbyttet. Stænglerne er lange og slappe. Planten skal i hele væksten støttes ved opbinding for at undgå sygdom og maximere tomatproduktionen.

Sorten har fine slanke savtakkede grønne blade.

Tomaterne

Modningstiden: Dette fik jeg ikke målt. Fra kilder på internettet angives den 75 – 85 dage.

Zlatava sætter mange lange smukke klaser med op til 15 tomater i hver. Tomaterne er runde og let fladtrykte i formen; nogle kilder beskriver dem som hjerteformede, hvilket jeg dog ikke kan tilslutte mig generelt.
Tomaterne vejer 80-120g og er således lidt større end bordtennisbolde.
Zlatavas tomater starter med at være lysegrønne i kuløren. I takt med at de modnes bliver de først gullige. Når de er helt modne og klar til at plukke har de den smukkeste dybt orange kulør. Når man skærer tomaten over første gang bliver man meget forbavset. Den er nemlig ikke orange inden i, nej den er fyldt med det smukeste rødligt gele (blodappelsinfarvet) hvori kerner ligger. Jeg kender kun en anden orange tomatsort med samme intense orange farve, det er sorten Qiyanai Juang som dog er orange hele vejen igennem.

Smagsmæssigt er tomatsorten Zlatava yderst velsmagende. Den var frisk, med god sødme og en unik frugtagtig aroma. Denne sort var sammen med sorten Gryngy in the sky — bicolor de mest velsmagende sorter jeg dyrkede i 2018.

Vil Jeg dyrke tomatsorten igen? Det kan du være helt sikker på!